Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Kendte

Her finder du spændende bøger om Kendte. Nedenfor er et flot udvalg af over 13 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - hverdagstanker fra en coronatid
    af Pelle Hvenegaard
    97,95 - 175,95 kr.

    I marts 2020 går Pelle Hvenegaard i gang med et simpelt, men også lettere uoverskueligt projekt: at skrive 1 digt hver aften i 100 dage, ud fra de følelser, tanker og oplevelser, der måtte presse sig på. Skæbnen vil, at corona-epidemien 10 dage inde i eksperimentet lukker Danmark ned. Dermed kommer Pelle til at sætte ord på hverdagen under en af danmarkshistoriens største kriser. Pelle skriver om det helt nære. Der, hvor humøret går i sort, når al indtægt pludselig forsvinder, og kroppen svulmer op, når der trøstespises. Der, hvor ”skal vi lege” synes at være hans 4-årige datters eneste ordforråd, nu hvor børnehaven er lukket, og farmor er gået i coronaskjul. Men også der, hvor kærligheden blomstrer, når den lille rødmende er forelsket i William fra MGP - og der hvor mørket forsvinder, og meningen findes, når han leger eller lægger sig i ske med sin datter.Han digter om livet udenfor, hvor der er fællessang og jazz i gården, og hvor man pludselig kan sove en lørdag nat, fordi byen er død og stille. Og om at drages mod naturen, hvor fuglene ikke har opdaget, at der er krise, og stadig synger livgivende videre. Han kigger også ud i verden, ud på de ting, der sætter det hele i perspektiv. Han sender tanker til sine venners børn på Mallorca, der ikke er uden for en dør i seks uger, og videre ned til de syriske flygtninge, der ville ønske, at corona var deres største problem i livet. Og selvom epidemien ikke er så dødelig herhjemme, må Pelle alligevel forholde sig til døden i løbet af de 100 dage. Både Max von Sydow, Yahya Hassan og George Floyd dør og får hver et digt med på vejen, og Pelle står i et dilemma, da han opdager, at han skylder penge til en mand, der nu er død. Pelles digtning er direkte, og hans digte er lette at læse. Han kommer vidt omkring, og bogen er for dem, der gerne vil have et humoristisk, rørende og tankevækkende tilbageblik på en tid, hvor vi alle nok må spørge: hvad fanden skete der lige dér?!"Et stykke Danmarkshistorie!" - Abdel Aziz Mahmoud, Go' Aften Live"Rå. Brutale. Tankevækkende. Ærlige. Rammende. ... Det er en digtsamling, som giver smil på læben, giver en klump i halsen, efterlader dig blæst bagover af følelser" - Julies Bogblog ⭐⭐⭐⭐⭐ 5/5"Pelle kan virkelig et eller andet med ord, og jeg må - lidt halvforbavset - konstatere, at jeg blev fuldstændig fanget af hans digtning og at det ene digt tog det andet" - Dinasbooks ⭐⭐⭐⭐ 4/5"Digte rører mig ofte, men jeg græder sjældent af dem. Men det gjorde jeg denne gang. Jeg græd, jeg grinede, jeg smilede, jeg undredes og jeg blev vred. Og jeg nød rejsen!" - Bogdoktor ⭐⭐⭐⭐⭐ 5/5"Jeg håber mange vil give denne digtsamling en chance, selv hvis de ikke tror, at digte er noget for dem, måske især lige derfor." - The bookchatter ⭐⭐⭐⭐⭐ 5/5"100 dage 100 digte er en øjenåbner. Den skildrer ikke bare danskernes hverdag under Covid-19-tiden. Nej, den sætter hele den gennemsnitlige danskers liv i perspektiv." - Fabulouslybooks ⭐⭐⭐⭐ 4/5"Digtene minder os om, at livet skal leves, og vi skal få det bedste ud af hver dag. Det er en stærk pointe, og den leveres med omsorg og alvor." - Xenias Bogblog ⭐⭐⭐⭐⭐ 5/5

  • af Liv Strömquist
    198,95 kr.

    Vidste du, at Melania Trump er indbegrebet af en tyr, det mest modstandsdygtige stjernetegn af alle? Eller at Boris Johnson er tvilling, stjernetegnenes selskabspapegøje? Og ved du overhovedet, hvilket stjernetegn der er så betagende og fascinerende, at vi slet ikke bemærker, at vi bliver fucket med?Liv Strömquist er tilbage og guider dig nu til, hvilke stjernetegn, der udstråler power couple, og hvem du nok ikke skal swipe til højre på. Med skarp satire og hensynsløs humor forklarer Strömquist en række kendte og historiske personers handlinger og skæbner ud fra deres stjernetegn: psykoanalysens pioner Sabina Spielrein, rapperen Flavor Flav og Thomas Thwaites, den britiske designer, der opgav alt for at leve som en ged i de schweiziske alper, er blot nogle få eksempler. Velkommen til en astrologibog for selv dem, der hader astrologi! Lille spejl på væggen der (2021), Den er der ikke (2020), I’m Every Woman (2019) og den prisvindende Kundskabens frugt (2015) er tidligere udkommet på dansk.Pressen om Liv Strömquists andre udgivelser★ ★ ★ ★ ★ ★ i ELLE til Kundskabens frugt: "... man griner, mens man bliver klogere, indigneret og får lyst til at tage denne del af kvindekroppen tilbage. Nu. Og ikke mindst at give bogen her til alle kvinder mellem 12 og 92." ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ i Politiken til Kundskabens frugt: "Byder på ikke så få øjenåbnere ... morsom og skønt sarkastisk-pædagogisk pragt præsentation." ❤ ❤ ❤ ❤ i Politiken til I'm Every Woman: "At få dette andet blik på historien er virkelig livgivende og tankevækkende (...) og det er på høje tid med noget tilbagebetaling ved kønskasse 1."Weekendavisen om Lille spejl på væggen der: "Underholdende og dybsindig tegneserie ... begavet tegneseriekunst."

  • af Ole Christiansen
    411,95 kr.

    Gennem 40 år har Ole Christiansen eksperimenteret med fotomediets muligheder og har flere gange skabt nye udtryksformer. Det fotografiske håndværk, som kommer til udtryk i Ole Christiansens portrætter, er et møde med en særlig æstetisk dimension i portrætfotografiet. Det er ekspressionistisk portrætfotografi med et strejf af surrealisme, hvor fotografierne er udført med en reduceret farveskala og er rige på skarpe modstillinger af lys og skygge. Porer, rynker, pletter, blodårer og hår vidner om levet liv, og øjne spiller en central rolle i det ekspressive udtryk, der kendetegner Ole Christiansens portrætter. I bogen kan man se portrætter af mennesker fra den danske og internationale kulturscene, men også politikere og mediefolk. Portrætterne er først og fremmest billeder, hvis motiver tager afsæt i det menneskelige. Med portrætter af Leonard Cohen, Yoko Ono og Iggy Pop, og blandt fremtrædende personer fra den hjemlige, danske offentlighed ses også Suzanne Brøgger, Poul Schlüter og Medina.Indbinding: hardcover med nedsænket billede på forsiden og foliepræg Papir: 150 gr. arctic volume white

  • af Morten Ellemose
    168,95 kr.

    Var Abelone Petrine Sørensen både husholdningslærerinde og troldkvinde?Hvornår var der penispanik på talerstolen i Folketinget?Hvor tit udkom Ugenyt for botanikere? Hvad brugte Georg Julienne sin selvkørende harpunpistol til?Hvem var redaktør på bladet Skak, Computere, Computerskak og Skakcomputere?Og hvorfor lod Helmuth Trixi som om han var clairvoyant? En del af disse spørgsmål besvares i denne bog, der afdækker glemte kendte. Her er både rariteter, latterkrampe og præmiemeloner. Og rig lejlighed til at føle sig krænket over al den politiske ukorrekthed.Glemte Kendte er det politisk ukorrekte og krænkende satireværk om glemmebogens berømtheder og andre obskure eksistenser. Nu med endnu flere politikere og andre realitystjerner.

  • af Peter Legård Nielsen
    89,94 - 119,95 kr.

    Som formand for en lille forfatterforening bliver Peter trukket ind i en beskidt og betændt litterær verden, der er fuld af magtkampe, giftige forhandlinger og vanskelige beslutninger. Hans kampe kulminerer i et opgør om formandsposten med en kendt chefredaktør på en avis. "De kendte" er også fortællingen om, hvordan et barn vokser op med en far, der muligvis har begået en utilgivelig kriminel handling, og hvordan det sætter sig dybe spor i hovedpersonen. Sideløbende med dette åbner der sig en mystisk indre verden af voldsomme billeder i ham, som viser, at livet kan være brolagt med krænkelser og strabadser, men at der også er en vej ud.

  • af Kurt Thyboe
    200,95 kr.

    Hvem var han egentlig, Elvis Presley? Sådan lyder det indledende spørgsmål i Kurt Thyboes biografi om musikikonet og legenden Elvis Presley. Rigt illustreret leverer "Elvis: myten om manden" et indblik i den populære sangers liv og karriere, der har været omgærdet af mystik, nærmest siden han første gang tonede frem i fjernsynet i de sobre amerikanske hjem med sine svingende hofter og sin flabede lyd.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlKurt Thyboe (f. 1940) dansk sportskommentator, forfatter og journalist. Han er kendt for sit arbejde særligt som boksekommentar, men har også udgivet adskillige bøger. Her har sporten altid på den ene eller anden led været i centrum, og det er blevet til bøger om blandt andet cykelrytter Ole Ritter og bokser Muhammed Ali, foruden to bøger om henholdsvis Brøndby IF og FCK.

  • - udvalgte scener og røverhistorier ... og en sang fra de varme lande
    af Thomas Eje
    388,95 kr.

    Den folkekære multikunstner, Thomas Eje, fortæller om sit liv. Fra han kom til verden d. 15. marts 1957 og til i dag, hvor han både turnerer med Anders Bircow, er med i årets Tivolirevy, samt har gang i sine malerier. Thomas Eje, som er kendt fra Linie 3, teater, onemanshows, film, koncerter etc. fortæller med egne ord om sit liv. Der er plads til latter og smil, når han med sit velkendte lune fortæller om op- og nedture, dog mest opture. De sande røverhistorier er gennemillustreret med billeder fra hele hans liv og karriere frem til i dag. Når man har læst denne bog, kan man kun beundre ham endnu mere.

  • af Olga Eggers
    348,95 kr.

    "Vidunderbarn var hun, den lille Agnes Hansen, datter af musiklærer C.E. Hansen, da hun, kun otte år gammel, første gang optrådte offentligt. 'Det forekom mig ganske naturligt, at jeg skulle spille for de mange mennesker,' siger fru Agnes Adler selv. 'Hvad var der ved det? Jeg havde spillet altid, syntes jeg, det var lige så naturligt at spille som at trække vejret, og desuden optrådte jeg sammen med min fader og min broder, og vi var jo sammenspillede vi tre.'"Olga Eggers tegner portrætter af en lang række danske kvinder, der var særligt berømte og fremtrædende i 1930’erne. Gennem interviews og biografier lærer vi både musikere, forfattere, lærere og forretningskvinder at kende. Samtidig får vi et indblik i, hvad der skulle til, for at en kvinde kunne komme frem i livet i mellemkrigstidens Danmark.Bogen udkom første gang i 1934.Olga Eggers (1875-1945) var dansk journalist og forfatter. Hun var en markant skikkelse i sin samtid som fremtrædende socialdemokrat og kvindesagsforkæmper. Eggers var optaget af kvinders seksuelle frigørelse og retten til prævention og abort, og hun udfoldede disse emner i flere af sine romaner.I 1933 meldte Eggers sig imidlertid ind i det danske nazistparti og blev i 1945 arresteret af modstandsbevægelsen og døde samme år i Vestre Fængsel. Olga Eggers står tilbage som en kompleks og sammensat skikkelse i dansk kultur- og litteraturhistorie.

  • af Simon Petersen
    258,95 kr.

    Nummer 9’s gonzoreporter, Simon Petersen, har igennem 10 år lavet sine tegnede reportager fra det danske tegneseriemiljø (og også fra flere udenlandske tegneseriefestivaler). Alle conrapporterne er nu samlet i et digert værk på 384 sider med forord af Marvel-Morten. Se, om du kan genkende dig selv eller dine venner i den eneste sande håndbog for tegneseriefestivaler.

  • - Endnu flere og endnu mere Glemte Kendte
    af Morten Ellemose
    178,95 kr.

    Hvor dårlig var Arne Andersens danseoptræden ved Gylling Gymnasiums traditionsrige Lanciers, der efterfølgende lukkede undervisningsinstitutionen permanent?Hvad blev den elskede brugsuddeler Arnoldi Sivertsen overrasket i færd med at udføre i boksen med krogmodnet kød?Løste den hollandske tulipandyrker Florice Fredichsen virkelig verdens energikrise? Og hvad var det Ruddi Morgenstund talte om i et blødt og beroligende toneleje, der gjorde ham uhyre populær på sociale medier?En del af disse spørgsmål besvares i dette hæsblæsende og uundværlige opslagsværk, der afdækker endnu flere og endnu mere glemte kendte.Her venter læseren mesterskaber i ulveklipning, verdens mest uheldige ostevender, sabelslugende fakirer og en kærkommen anledning til at føle sig krænket over politisk ukorrekthed.Glemte Kendte 2 er det politisk ukorrekte og krænkende satireværk om glemmebogens berømtheder og andre obskure eksistenser. Nu med endnu flere pikanterier og pudseløjerligheder.

  • af Hanne Korvig
    268,95 kr.

    Du kender Joakim Ingversen som den sjove vært fra tv.Men ved du, hvad han engang blev danmarks-mester i? Eller hvordan han brækkede alle sine rib-ben? Det ved du, når du har læst denne bog.Du ved også, hvad Joakim gerne vil bygge. Og hvem han vil lære sine børn at grine af.Og meget mere ...

  • af Maria Frantzen Sanko
    298,95 kr.

    Klub 27 er en myte fra musikkens verden. Det er ikke en klub, men en liste over musikere, der levede et hårdt liv og døde som 27-årige. Her kan du læse om nogle af de mest kendte, bl.a. Jim Morrison, Kurt Cobain og Amy Winehouse. Du kan også læse om et nyere fænomen: Klub 21. Det er fortællingen om bl.a. Lil Peep og Juice WRLD, der døde alt for unge. Og du kan måske finde svar på, om man kan indgå en pagt med djævelen, og om planeten Saturn har en betydning for livet - og døden ...

  • - 10 kendte mænd om kvinder og sex
    af Naz Leyla Mirzay Chirazi
    118,95 kr.

    Kære Mænd er en hyldest til kvinden, lidenskaben og kærligheden. Ti kendte danske mænd fortæller åbenhjertigt om deres erfaringer med det smukke køn. Mød bl.a. Martin Brygmann, Naser Khader og Brian Holm. Bogens overskud går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.