Bøger om Kinesisk litteratur

Sun Pin tilhører den yngre generation af forfattere i Kina. Hendes udgangspunkt er storbylivet og enebørnene, og i sine efterhånden mange novellaer undersøger hun ofte, hvad det har kostet hendes generation at tilpasse sig og overleve i en verden, hvor der stilles krav om succes på alle hylder. Ensomhed, opofrelse, udnyttelse og fornedrelse spiller en central rolle i forfatterskabet, og ofte går Sun Pin så tæt på sine hovedpersoner, at hun nærmest svælger i deres pinefuldt navlepillende forsøg på at træde sig selv under fode. Det er dog værd at hæfte sig ved, at Sun Pin altid behandler sine hovedpersoner med stor nænsomhed og udviser stor forståelse for – og indsigt i – deres højst kaotiske følelsesliv.Det er blandt meget andet Sun Pins følsomme greb og værkernes insisterende skrøbeligt-stærke feminine tankestrømme, der gør hendes litterære stemme interessant, også set op mod tidens mange strømninger udi det kønnede. Sun Pins novellaer har vakt opsigt i hjemlandet. Hun er bl.a. blevet lovprist af store og kontroversielle forfattere som Su Tong og Yan Lianke og har modtaget flere litterære udmærkelser.

Kærlighed i et nyt årtusind er en roman, der cirkler mellem det ydre og indre, det fysiske og det psykiske. Mellem det at kunne styre og definere sit liv og at slippe kontrollen for at kunne leve – mellem at leve prosaisk og poetisk. Det er en roman, hvor poesien åbner laguner i sproget.Til tonerne af Kameliadamens sang kaster en række kvinder og mænd sig ud i livet for at finde og redefinere kærligheden og friheden. De tager sig en elsker eller gør karriere som sexarbejdere eller træffer helt andre valg i deres søgende vandring gennem livet som det spænder sig ud mellem frihed og fastlåsthed. Can Xue skriver på en gang legende og letbenet og dybt alvorligt, når hun giver sit bud på kærlighed og liv som det også kunne forme sig – organisk og bevægeligt – i dette stadig nye årtusindEn del af vanskeligheden ved at læse Kærlighed i et nyt årtusind var, at jeg ikke kunne stoppe med at tweete passager. [...] Det er uimodståeligt, den måde man træder ind i denne komiske, skiftende ikke-tid. - Eileen Myles Can Xue beskrives oftest som avantgarde-forfatter og med sin eksperimenterende og surrealistiske stil skiller hun sig ud fra den mere traditionelle kinesiske socialrealisme. Hendes forfatterskab har fået international opmærksomhed de seneste år, hvor bl.a. Kærlighed i et nyt årtusind, og hendes seneste roman I live in the slums har været longlistet til The International Booker Prize, ligesom hun også bliver nævnt i hovedfeltet af seriøse kandidater til Nobelprisen. På dansk foreligger Aldrende skyer i drift, oversat af Sidse Laugesen & Rakel Haslund-Gjerrild og udgivet i Korridors novellaserie.

”En virkelighed stammer fra en vanvittig periode i mit liv, en tid hvor vold og blod strømmede som bølger mellem linjerne, og handlingen strakte sig fra mareridtet til den stivnede rædsel. Det fik flere til at tro, at det ikke var blod, men istapper, der løb i mine årer.” Sådan skriver Yu Hua i en af de samlinger, hvor værket En virkelighed står trykt. Og det er da en måde at læse novellaen på, men der er også andre. Måder, der ikke udelukker, men supplerer hinanden, hvilket er vigtigt, når man læser en forfatter som Yu Hua. For nok har vi at gøre med en novella fra et sygt og vanvittigt hjerte. Men det gør dermed også En virkelighed til en novella, der beskriver, hvordan og hvorfor dette hjerte er sygt.Yu Hua blev født i 1960 og levede dermed hele sin barndom i skyggen af Den Store Proletariske Kulturrevolution. Der lærte han, at et sprog, der kun accepterer én eneste sandhed, er virkelig farligt. Yu Huas første værker var simple på overfladen. Letlæste og alligevel så grumme, at det lette blev næsten umuligt at synke. Det hjerteskærende ved dem er vel netop afstanden mellem det barnlige sprog og den uhyrlige, afkoblede fortælling. Selv sagde han, at han skrev sådan, fordi han ikke kunne ret mange ord. Og jo, hans skolegang var amputeret. Men stilen, det forkrampede og kappede, var også en måde at udtrykke sig på, i et sprog, som før havde svigtet. Det pegede på sproget selv, og dets uformåenhed, pegede på en uhyrlig virkelighed. For børnene under Kulturrevolutionen var sandheden på mange måder sproglig og poetisk, metaforisk: En mor var ikke en moder, det var Partiet. En far var ikke en fader, det var Formand Mao. Sandheden kunne ikke gradbøjes, og det kunne sproget heller ikke, uden at man bragte sig selv og sin familie i fare. Sandheden kunne ikke ses, den var i sproget, og først langt senere viste det sig, at Sandhed var en Løgn. Hvilket alligevel må være noget af en erkendelse for et barn, som da var blevet en ung mand.En virkelighed er på mange måder en hård, barberet og kejtet tekst. Både som tekst og som fortælling. Måske kan man tænke den som en drøm, og i så fald er det nok et mareridt. Og så må man huske på, at mareridtet var, hvad disse unge børn havde gennemlevet. Kulturrevolutionen var afsporet, fordi sandheden blev ensporet, og derved blev afsporet, eller forvandledes til en entydig, afkoblet og absurd virkelighed. Yu Hua skriver muligvis både surrealistisk og absurd, men siger selv, at det er, fordi den virkelighed ,han beskriver, er absurd. Hvis det er ord, der også gælder her, så er dette også en tekst, der undersøger, hvad der sker, når mennesket lever i en virkelighed, som er blevet forvredet og amputeret. Måske er det tanker, man kan tage med sig, når man læser denne lille, hårde novella, om en tid og fra et sted, der på mange måder er fjern og uforståelig, men som alligevel rummer vigtig viden om verden, også for os. Dog bør man i så fald huske på, at dette (heller) ikke er hele sandheden.- Sidse Laugesen, oversætter

Wang Xiaobo (1952 - 1997) er kinesisk kultforfatter og essayist. Han er særligt kendt for sine ærlige, til tider groteske, skildringer af sexualitet og en udpræget evne til at afdække og pege på menneskelig absurditet, undertrykkelse og ufrihed - ofte gennem et dybt humoristisk og aparte take på virkeligheden. Kortromanen Blødt som vand, en af de første nutidige skønlitterære tekster i Kina der eksplicit omhandler homoseksualitet, er et SM-orienteret kærlighedsdrama hvor en ung intellektuel forfatter forelsker sig i en smuk politimand Guldalder handler om en ung storbystuderende der under kulturrevolutionen bliver sendt på genopdragelses-/arbejdslejr på landet. Her forelsker han sig i en ung smuk læge, som han opfordrer til at leve op til sit ry som ‘en slidt sko’.

Rammen for Aldrende skyer i drift er historien om en kvinde, Xu Ruhua, som har en affære med naboens mand Geng Shanwu, men inden for denne ramme beskriver Can Xue med et brutalt fravær af sentimentalitet den skade, den psykiske vold, den magt, den overvågning karaktererne udsætter hinanden for, og deres paranoia og manglende evne til at indgå i meningsfyldte sociale relationer. Værket er lyrisk og halucinerende, men materien er skidtet, mudderen, insekterne, afføringen, understregelsen af de ikke-attraktive kroppe og deres væren i verden.Can Xue beskrives oftest som avantgarde-forfatter og som en unik stemme i kinesisk litteratur, der med sin eksperimenterende og surrealistiske stil skiller sig ud fra den mere traditionelle kinesiske socialrealisme. Hun er ikke tidligere oversat til dansk, men hendes forfatterskab har fået international opmærksomhed de seneste år. Elsempelvis var hendes seneste roman Love in the New Millennium longlistet til Bookerprsen i år, og hun blev endnu en gang nævnt i hovedfeltet af kandidater ved året uddeling af Nobelprisen.

”Udsigten var smuk menFriheden var mere værd” Chun Sue debuterede som bare 17-årig med romanen 北京娃娃 (Beijing Doll) (2000). Romanen blev en stor succes, men skabte også voldsom debat. Romanen blev skrevet i en tid, hvor kropslig og seksuel frigørelse var pejlemærker for en rebelsk generation af nye unge forfattere. Siden blev romanen forbudt, og den kan stadig ikke udgives i dag. Selvom der er gået 20 år siden dengang, har Chun Sues skrift på forunderlig vis bibeholdt den sprøde, direkte klang, der var så unik i hendes tidlige digte og romaner. På mange måder var den purunge Chun Sue på forkant med en rå, direkte kropslighed i litteraturen, der også lidt senere indfandt sig i dansk litteratur. Samtidig er det en autofiktiv litteratur, der rykker sig under fødderne på os ved at insistere på sin ret til at være fiktion – skrevet tæt op ad livet mens det foregår. I dag bor Chun Sue i Berlin, så værkerne her kredser også om det at være fremmed og lukket inde, og at være kinesisk skrivende i en virkelighed, der foregår på et andet sprog. Det er altid en speciel oplevelse at læse Chun Sues noveller. Der er en slags ukuelighed til stede, som man let forelsker sig i.

I Kærlighedens diskurs undersøger Xiaolu Guo aspekter af migration, fremmedgørelse og erindring. Det er som sådan set før, men Xiaolus greb er radikalt anderledes. Det er renset for sentimentalitet, drevet af en nysgerrighed, en vidensbegærlighed og et ønske der ikke så meget handler om egentlig at forstå som om at undersøge og sætte (nye) spørgsmålstegn. Og så gør hun det i konteksten af kærligheden. Stående på ryggen af Roland Barthes (Kærlighedens forrykte tale). Bogen udkommer i Korridors serie af asiatiske værker, som efterhånden har fået en plads i de danske læseres bevidsthed. Ambitionen med serien er at vise et bredt og varieret udsnit af den moderne litteratur der har sit udspring i Asien, og her bidrager Xiaolu Guos bog med en nye vinkel. De kinesiske værker vi hidtil har udgivet, har været blikket indefra. Xiaolu har tilbragt de seneste 20 år i England, og skriver en litteratur der beskæftiger sig med de problematikker, og potentialer, der er knyttet til det at være mellem sprog og mellem kulturer. Ikke som et eksistentielt problem, men snarere som en nysgerrig udforskning af forskelligheder, og det gør hun på en umådelig fin, og nærmest antropologisk, vis.Xiaolu Guo (1973) er opvokset i Kina, men har opholdt sig i London, med afstikkere til Berlin, Zürich og Paris, siden 2002. Som forfatter har hun udgivet noveller, essays, filmkritik, digte og romaner, og har vundet, eller været shortlisted til, flere af de store litteraturpriser. Som dokumentarist og filminstruktør har hendes film ligeledes modtaget flere priser, og de har bl.a. været vist på store filmfestivaler som Sundance, Rotterdam og Venedig. Hun har desuden siddet i juryen til Man Booker Prize og Independent Foreign Fiction Prize.