Bøger om Kirkehistorie

I denne bog præsenteres de første kristnes billedverden, hvor dekorationer på hverdagsting og grave udgør et overset billedmaterialefra kristendommens afgørende, formative periode. Frem af Mid- delhavskulturernes antikke arv i det multikulturelle Romerrige ud- sprang et rigt billedsprog, som bo- gen henter frem fra det vidtstrakte geograske område, der rækker fraEufratoden i øst til det romerske Britannien i vest, men med fokus på Italien i 200–400-tallet. Bogen er den første samlede fremstilling af emnet på dansk, hvor billedstoffet sammenstilles kalejdoskopisk med et mangfoldigt tekstunivers, der inddrager samtidens kirkefædre, teologer og apokryfe traditioner ud over de bibelske tekster i en dialog, der gør bogen til et nybrud.Den kan læses som en guide tilde ældste kristne seværdigheder, såsom gravpladser og kirker i Rom. Eller som øjenåbner for den, der vilnde oprindelsen til århundreders kirkekunst.

Den katolsk-apostolske kirke opstod i 1830’erne under indflydelse af den karismatiske skotske teolog Edward Irving. Den blev udbredt i Storbritannien, Mellemeuropa og Skandinavien; i Danmark havde den ved sit højdepunkt henved 60 menigheder og forsamlinger og omkring 40 kirkebygninger. I 1901 var det hele slut. Den katolsk-apostolske kirke lukkede sig om sig selv og den stille tid begyndte. Med fokus på Danmark omhandler Knud Christoffersens manuskript den katolsk-apostolske kirkes opståen og udbredelse. Han behandler det pludselige ophør i missionsarbejdet i begyndelsen af det 20. århundrede og den deraf følgende gradvise nedlukning af menigheder og forsamlinger, indtil den katolsk-apostolske kirke i dag kun har én tilbageværende kirkebygning i brug i Danmark. Bilagene omhandler den katolsk-apostolsk kirkes teologi, organisation og indretning samt kirkesamfundets udbredelse og historie i Skandinavien og Europa samt flere oversøiske områder.

Den katolsk-apostolske kirke opstod i 1830’erne under indflydelse af den karismatiske skotske teolog Edward Irving. Den blev udbredt i Storbritannien, Mellemeuropa og Skandinavien; i Danmark havde den ved sit højdepunkt henved 60 menigheder og forsamlinger og omkring 40 kirkebygninger. I 1901 var det hele slut. Den katolsk-apostolske kirke lukkede sig om sig selv og den stille tid begyndte. Med fokus på Danmark omhandler Knud Christoffersens manuskript den katolsk-apostolske kirkes opståen og udbredelse. Han behandler det pludselige ophør i missionsarbejdet i begyndelsen af det 20. århundrede og den deraf følgende gradvise nedlukning af menigheder og forsamlinger, indtil den katolsk-apostolske kirke i dag kun har én tilbageværende kirkebygning i brug i Danmark. Bilagene omhandler den katolsk-apostolsk kirkes teologi, organisation og indretning samt kirkesamfundets udbredelse og historie i Skandinavien og Europa samt flere oversøiske områder.

Johannes af Korset (1542-91) var i sin samtid en højt skattet åndelig vejleder, og det er han stadig! Han hjælper os både med at finde meningen med vort liv, foreningen med Gud, og giver praktisk vejledning til at realisere den.

Hvilken rolle spillede fyrsternes personlige religion i reformationens udbredelse i 1500-tallet? Hvor meget var politik, og hvor meget var religion? Svaret er nok, at de to ting var uadskilleligt forbundet for datidens fyrster - hvorfor deres personlige religiøsitet kom til at spille en væsentligt bestemmende rolle for deres politik. Bogen indeholder fire bidrag om nogle aspekter af de nordeuropæiske fyrsters rolle i reformationen: forholdet mellem tro og politik hos de to fætre Christian II og Christian III; Philip af Hessens betydning for den evangeliske reformation; hvorfor reformationsfyrsterne personligt engagerede sig i oversættelserne af Bibelen til folkesprog; forholdet mellem regent og kirke i den engelske reformation. Bogen indeholder desuden en bibliografi over Thorkild Lybys videnskabelige produktion.

‘Ansigtet – musik og kristendom’ markerer Jørgen I. Jensens mangeårige virke som inspirerende kirke- og kulturhistoriker, teolog og musikskribent samt forfatter til et stort, originalt teologisk tværfagligt forfatterskab. Bogens 25 artikler og essays – tre nye – bevæger sig frit i krydsfeltet mellem kultur, historie, teologi, kirke og kunst – med treklangen teologi – kultur – musik som den røde tråd. Ånds- og kulturhistorie generøst formidlet med lærdom, musisk gehør, intellektuelt overskud og historisk overblik.Der findes næppe en mere vidende polyhistor i Danmark end Jørgen I. Jensen. Med udgangspunkt i sit fag, teologien, hvis mange discipliner han har stort indblik i, har hans nysgerrighed og forskerevne ført ham ind i et stort antal fagområder. Som højagtet kender af musikken, dens historie og krævende specialviden, har han udviklet en omfattende kulturanalyse. Munter fortælleglæde og en udbredt foredragsvirksomhed har i årtier været hans særpræg. Det er indlysende at opsamle bredden i dette forfatterskab i en bredspektret antologi. Jeg ved knapt nok, hvad jeg kunne anbefale varmere.Erik A. Nielsen, prof. emer., dr. fil. og dr. theol.

60 års åndskamp udgøres af en samling tekster, der kommer rundt om en lang række kirkelige og kulturelle temaer. Bogen er disponeret, så det er nemt at orientere sig og læse efter tematisk interesse, hvis man ikke vil læse hele bogen fra ende til anden. Bogen afspejler en væsentlig del af det, der har rørt sig i samfundet og kirken gennem et par generationer, og vil derfor kunne kaldes et kirkehistorisk dokument.

Møtet mellom hedendom og kristendom i Norden er otte forelæs-ninger om religionsskiftet i Norden, som Fredrik Paasche holdt ved Uppsala Universitet i 1943. Efter Paasches død blev disse forelæsning-er samlet og udgivet af den svenske religionshistoriker Dag Strömbäck i 1958. Allerede ti år tidligere var et andet værk med titlen Hedenskap og kristendom blevet udgivet posthumt. Fælles for begge værker er, at religionsskiftet ses i lyset af den norrøne middelalderlitteratur.

Anglernes kirkehistorie er, som det fremgår, skrevet i år 731 af den engelske munk Beda. Heri skildres det splittede engelske rige og den spirende kristendom, der udfordrer folkets gamle skikke. I kronologisk orden følges begivenhedernes gang og kampen for religiøs og politisk enhed fra romernes første invasion i år 55 og frem til Bedas egen tid. Bogen giver et levende indblik i det England, som vikingerne mødte, da de i 793 indledte deres plyndringstogter på den hellige ø, Lindisfarne.

Kvækerne er både på verdensplan og i Danmark et meget lille trossamfund, der dog i mange sammenhænge har spillet en stor rolle. Allerede få år efter, at englænderen George Fox i 1652 har grundlagt kvækerbevægelsen, møder vi i Danmark på svenskekrigenes tid Jesper Baltzarsen Könecken, der agiterer mod deltagelse i krigen. Kvækerne bliver i Danmark nogle af de første militærnægtere, ligesom de arbejder for samfundsreformer på en række områder. Efter at der i 1875 er blevet stiftet et egentligt kvækersamfund i Danmark, organiserer dette længe før folkekirken og staten et hjælpe- og flygtningearbejde. Kvækerne bliver i 1944 medstiftere af Mellemfolkeligt Samvirke og er ligeledes initiativtagere til flere skoler. Denne bog skildrer hele historien op til coronakrisen, der også rammer det lille trossamfund hårdt.

Afrika begynder i Napoli, siger man længere nordpå i Italien, og selv om det ikke er ment som en kompliment, kan man også som turist se mere end et gran af sandhed i den pointe. Havets nærhed, solen, menneskemylderet, de ramponerede paladser og gadehandlerne peger mere i retning af Marseilles,Tanger og Algier end de gængse europæiske destinationer. Napoli er Italiens tredje største by kun overgået i indbygger antal af Rom og Milano og fuld af trestjernede seværdigheder, der ikke er meget kendt i Danmark. Men det er også en by, der i største delen af sit næsten 3000-årige liv er blevet stedmoderligt behandlet. Napoli har også fået sin rigelige del af naturkatastrofer og an- den modgang. Mest berømt er Vesuvs udbrud i år 79 e.Kr., der ødelagde de nærliggende byer Pompeji og Herculanum. Denne bog handler mest om kirkerne og klostrene i Napoli, om tro og overtro, helgener og mirakler. Som altid i Europas gamle byer er kirkerne oplagte som afsæt, hvis man gerne vil vide noget om topografi og historie, og hvis man er nysgerrige er kunstens klassisketemaer og de store personligheder, der i ældre tid var beslutningstagere, meningsdannere og smagsdommere. Der er nok at undres over. Og nok at overraskes af.

Kirkens historie er sjette bog i serien”På vej med Kristus”, som er en undervisningsserie om katolsk tro og liv til de katolske menigheder og skoler. Målgruppe: Ca. 13-14 år eller 7.-8. klasse trin. Bogen er oversat og redigeret af ph.D Sebastian Olden-Jørgensen, Historiker og Lektor ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet.

"Grundtvig og kvækerne" fortæller den spændende historie om Grundtvigs livslange interesse for George Fox og kvækerne. Grundtvig var kritisk over for visse elementer i kvækerdommen, men betragtede andre elementer som forbilledlige. Den tidlige grundtvigianisme blev således i høj grad formet gennem Grundtvigs møde med den engelske kvækerdom.

Den røde tråd i kristendommens historie er et engagerende og vedkommende undervisningsmateriale til kristendomskundskab på mellemtrinnet.Materialet består af en elevbog og en undervisningsvejledning og supplerer materialet Den røde tråd i Bibelen.Elevbogens seks kapitler synliggør den sammenhæng, den røde tråd, der løber gennem kristendommens historie – fra de allerførste kristne og frem til den danske folkekirke i dag.Undervisningsvejledningen gør det nemt og ligetil for læreren at formidle stoffet: Her er både supplerende og perspektiverende baggrundsstof, konkrete forslag til undervisning samt opgaver og kopiark.Med materialet kommer eleverne omkring samtlige emner og fokuspunkter fra Fælles Mål 2009 under det centrale kundskabs- og færdighedsområde kristendom og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng.Materialet rækker desuden ud til både livsfilosofi og etik og bibelske fortællinger.

Teologisme er betegnelsen for en teologi, der er blevet ideologisk. Tidehverv er betegnelsen for en bevægelse, der ikke ville være en bevægelse, og for en teologisk stemme, som blev en magtfaktor i dansk politik. I denne bog beskriver Mette Kathrine Grosbøll udviklingen.

Sjette og afsluttende bind i Martin Schwarz Laustens undersøgelser af forholdet mellem kristne og jøder i Danmark.I dette bind skildres bl.a. begivenhederne omkring nazisternes jødeaktion i 1943, biskoppernes hyrdebreve, genindvielsen af den københavnske synagoge i 1945 og sagerne omkring en århusiansk biskops og en stiftsprovsts antijødiske udtalelser under og efter den tyske besættelse.Samtlige bøger bygger på et omfattende utrykt materiale fra Rigsarkivet, fra Mosaisk Trossamfunds arkiv, fra en række privatarkiver og fra trykte prædikensamlinger, andagtsbøger, betænkninger, kirkelige retningers tidsskrifter, og andet trykt materiale.»Væsentlig læsning [som] afslutter et imponerende arbejde. Forbilledlig forskning, der kan læses af alle interesserede.« Henrik Gade Jensen, Jyllands-Posten»I sine vurderinger er Schwarz Lausten klar i mælet og skarp på en velunderbygget måde. Man indføres grundigt i centrale personligheders tænkemåde og ageren.«Johannes Værge, Weekendavisen