Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Kiste

Her finder du spændende bøger om Kiste. Nedenfor er et flot udvalg af over 3 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Michael Holm
    218,95 - 225,95 kr.

    Påsken 2018. Lagerarbejderen Thomas rejser fra København til Jerusalem for at bringe kisten hjem af sin storebror, Peter, der er blevet dræbt ved et terrorangreb i byens ultraortodokse kvarter, Mea Shearim. Peter arbejdede til sin død som psykolog på en klinik, der specialiserer sig i patienter med Jerusalemsyndromet; en psykose, der hvert år rammer mellem 30-40 af byens kristne besøgende. Da en tidligere agent fra den israelske efterretningstjeneste Shin Bet overbeviser Thomas om, at Peter ikke var et tilfældigt offer for terror, begynder de en efterforskning, der fører Thomas ind i det gamle Jerusalems labyrintiske gader og tilbage til sin egen religiøse fortid, indtil han til sidst står foran det højspændte centrum for tre religioners dedikerede tro og dommedagsforestillinger: Tempelbjerget. Er et nyt terrorangreb med enorme konsekvenser på vej til at ramme Jerusalem? Er Thomas i gang med at redde verden, eller er han blot det seneste offer for Jerusalemsyndromet? Uddrag af bogen Ilden var begyndt at spise grådigt løs af indboet i stuen, og røgudviklingen tog til for hvert sekund. Han satte sig på hug og så til, imens hoveddøren blev omspændt af flammer. Han løftede op i T-shirten, så den dækkede munden og næsen, og overvejede at tage flugten med det samme, men han kunne ikke. Ikke endnu. Der var to lukkede døre tilbage, han ikke havde tjekket. Døren under trappen var dog ikke længere en mulighed. Han kunne nå derhen, men næppe tilbage. Han hostede. Kun døren ved sin venstre side kunne han nå. Han lagde han sig ned på alle fire, tog i håndtaget, kravlede hen og puffede til. Et hurtigt kig ville være nok til at sikre den langsigtede samvittighed. Et enkelt kig og så ud. Røgen kravlede straks med ham ind i køkkenet, mens den første hånd, han satte foran sig, klæbede fast til gulvet. Han mærkede hende, før han så hende. Men da han først så hende, så han intet andet. Om forfatteren Michael Holm (f. 1979) er født og opvokset på Bornholm, men bor nu på Vesterbro. Jerusalemsyndromet er hans debutroman.

  • af Pia Olsen
    258,95 kr.

    Kamille og morfar mister hinanden, handler om at være 10 år og se sine stærke morfar blive syg. Om at se, hvad sygdommen gør ved ham og ved hele familien. Om døden og om at få sagt ordentligt farvel. Den handler også om, hvordan det set ud, når et menneske dør, hvad der sker bagefter, bisættelse, sorg, savn, sorggruppe og et nyt liv uden morfar. Bogen henvender sig til børn i alderen 8-12 år. Ud over at blive præsenteret for nogle af de mange følelser, sygdom og afsked rummer, giver bogen også svar. Hvad er en bedemand? Er der forskel på begravelse og bisættelse? Hvad er en sorggruppe? Bliver man glad igen, når man har mistet en man elsker?

  • af Nikolaj Tarp & Claus Reenberg
    138,95 - 165,95 kr.

    Esben er endnu en gang tvangsindlagt til at passe sin lillesøster Lise, selvom han meget hellere vil til fest med sine venner. Så da Lise om aftenen er faldet i søvn på sofaen, lister han sig afsted. Da Esben kommer hjem igen, bliver han mødt af et skræmmende syn: udrykningskøretøjer, der lyser natten op. Lise er forsvundet, og det eneste spor efter hende er en rød gummistøvle, der er fundet ved skovkanten. Et år senere indstilles eftersøgningen, og familien gennemfører en symbolsk begravelse med en tom kiste. Midt i selvbebrejdelsen og sorgen får Esben øjnene op for en række mystiske ting i Lises tegninger. Ting, som tyder på, at Lises fantasifulde fortællinger om hekse, riddere og mørke væsener inde i skoven måske alligevel ikke er ren fantasi … Sammen med sine tre bedste venner begiver Esben sig ind i skoven for at finde sin forsvundne lillesøster. Uddrag af bogen Henriette sad lamslået, mens hun forsøgte at forholde sig til det, Esben viste hende. Hun fik kuldegysninger, da han rakte hende det næste stykke papir. Det eneste, der var på det hvide ark, var et sort kors, hvorpå der stod LIƧƎ. Henriette tog sin hånd op til munden. Hun kunne ikke holde sine tårer tilbage. Esben tog hendes hånd og holdt fast i den. “Jeg ved ikke, hvad det her betyder, eller om jeg er blevet skør. Men jeg tror, at Lise stadig er i live.” En tung alvor tonede frem i Henriettes blik. “Er der flere tegninger?” “Ja. Helt vildt mange.” Om forfatterne Claus Reenberg er komponist, forfatter og skuespiller og står blandt andet bag musicalen om Ole Henriksen, I Love It. Nikolaj Tarp er forfatter, film- og teaterinstruktør og har skrevet bøgerne Fortællingens anatomi og Ronnie. De har sammen lavet flere film- og teaterprojekter. Dagsbillet til Skyggeland er deres første bog som forfatterduo.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.