Bøger om Klassiker

idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlidden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlslxidden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /html

Andet bind i seneste år største europæiske science fiction-succes og af mange betragtet som en moderne arvtager inden for space opera efter Linda og Valentin. Skrevet af den belgisk-svenske forfatter Sylvain Runberg og tegnet af franskmanden Serge Pellé. Udgives på dansk i form af dobbeltalbum på omkring 100 sider. Pressen skrev om bind 1: “Emmer af den form for sci-fi-fantasy, der ikke kan undgå at fascinere og inspirere … Alle gamle Linda & Valentin-fans vil fryde sig.” ***** – Jyllands-Posten “Plot og tegninger spiller fint sammen … Efter et par sider var jeg totalt opslugt … Cobolt skal på ny have thumbs up for et fedt helstøbt album.” ***** – Serieland.dk “Spændende og fantasifuld på den dystopiske måde … Niveauet er højt.” **** – Politiken “Masser af idérigdom … Et virkelig flot tegnet album.” **** – Nummer9.dk “Lad det være sagt med det samme: Jeg er vild med ‘Orbital 1: Nærkontakt’! Jeg er vild med historien, jeg er vild med illustrationerne, og jeg er vild med, at der er yderligere seks bind at se frem til.” – Litteratursiden.dk “Kræs for alle de, der kan lide god science fiction.” – Kulturkapellet.dk

Krigens Ofre er en samling reportager fra første verdenskrig, der for de syv ud af elleves vedkommende er omskrevne aviskroniker, flest fra Politiken, nogle fra Die Zeit. Karin Michaëlis er ikke objektiv eller neutral, men stilen og sprogtonen er den klangbund, der bærer reportagerne frem så det er umuligt at se, hvad der er digtning og hvad der er sandhed. Netop fordi hun skriver som forfatter og bryder radikalt med krigstelegrammernes tørre og tilsyneladende neutrale opremsninger, får hun en helt enestående plads i den danske behandling af første verdenskrig.Karin Michaëlis demonstrerer her at humanismen findes - også der hvor man mindst venter det. I krigens elendighed blandt almindelige mennesker. Og vi skal blive berørt og klogere, måske, på menneskets evne til at fastholde medmenneskeligheden - på trods. Vi skal se dette skildret i et pågående og nyskabende sprog som lader spontaniteten og empatien komme til orde, og måske kan vi via Karin Michaëlis´ oplevelser i krigens bagland komme videre til hendes forfatterskabs kortlægning af menneskets - og især kvindens - forsøg på at skabe en tilværelse båret af kærlighed, solidaritet og frihed.Krigens Ofre giver stof til eftertanke om krigens rædsler, men også brugbare indsigter til vores aktuelle situation i Danmark anno 2017 - hundrede år efter.

Han slyngede Stenen, den faldt med et dumpt Drøn, og de store Ringe krusede Vandfladen med let Skum, der fortog sig. De stirrede alle tre uvilkårligt ud over Vandfladen og fulgte Krusningerne, medens Ring dannede sig efter Ring. Pludselig undslap der den unge Pige et let Skrig — hvad er det — hun pegede ned mod Brinken, hvor noget hvidt kom til Syne, og trådte uvilkårlig et Skridt tilbage.

Et gadekryds mellem ugebladsnovelle og avangardeEdith Rode havde en ballast af dannelse, og herværende J.e.d. opbyder i al sin tilsyneladende uskyld alt, hvad man kan drive ud af en sådan dannelse. Det er avantgardens principper, Edith Rode arbejder med, der er frit valg på alle hylder, men i en folkelig udgave. Det er det, der kommer til udtryk i den mageløse J.e.d.: Jeg elsker dig.– Og brevformen: den naturlige skrifts form, hvis en sådan findes, kendt og brugt af enhver. Altså en familiær form. Hvor afsender og modtager kender hinanden, eller i hvert fald ved, hvor hinanden bor, og således også ved ret præcist, hvad der tales om. Hvilket betyder, at man kan springe lige ud i det. Hvilket igen giver dette overskud. En leg med alle mulige tricks, et festfyrværkeri.Det er kulørt. Man kan synes kærlighedshistorien i J.e.d. er noget søgt, handlingsudviklingen er aldeles triviel, først er han i offensiven, så er hun, men det er præmissen, den må man tage eller lade være, men tager man den, får man til gengæld også alt det andet i tilgift.Et sandt overflødighedshorn af muligheder stillet til rådighed af denne meget dannede stillist.

Tove Meyers digte Skygger paa Jorden udkom 1943. Samlingen er organiseret i to dele, som bærer de megen sigende titler Riget indeni og Skygger paa Jorden. På den ene side det indre liv, på den anden side den ydre verden.Asger Schnack skriver i sit efterskrift: Vi befinder os under Anden Verdenskrig, så skyggerne kan forstås som krigens ufredsskygger. Men hele tiden, når der tales om aktuelle forhold som landflygtighed og krig, er det også indre sjælsfænomener, det handler om. Der er hele tiden en gliden fra verden til verden, sansningerne og de ydre erfaringer står i gæld til den indre smerte, ekstasen eller drømmens mystik – og omvendt.Skyggerne er således ikke først og fremmest krigens skygger, men snarere (jf. titeldigtet) et udtryk for en platonisk opfattelse af tilværelsen, hvor vi lever i en skyggeverden, som slører for den egentlige – åndelige – verden, som vi kan lære at se. En skematisk opdeling af virkeligheden, som er mere teori end erfaring, men som ikke desto mindre gennemtrænger flere af digtene som en splittelse mellem det ideelle og det sansede. Endelig, og det er måske det vigtigste, optræder skyggen som digterjegets personlige skygge, som et billede på en indre, udspaltet ’mørk’ side af sindet, der forfølger det lyse jeg.Tove Meyer udgav i alt seks digtsamlinger, fra debuten Guds Palet 1935 til Brudlinjer 1967. Hele hendes forfatterskab er, som Asger Schnack skriver, kendetegnet ved en bevægende fragt af følelse, der indeholder smerte, iblandet en skær lykkefølelse. Den grundlæggende oplevelse er mystisk, og hvor digtene samler sig til klarsyn, er de udtryk for en surrealistisk betonet indsigt i livets helhed, dets bagvedliggende rum, hvor et højere identitetstab kan opnås, en gåen op i universet, men ikke ligetil eller gratis.Mærkeligt, det altid er Schade og Gustaf Munch Petersen, vi skal læse. Tove Meyer fortjener bedre. Hun skriver – i Skygger paa Jorden: Højt over vort Hoved gaar Solen men under os Skyggernes Hær tegner onde Karrikaturer af denne vor jordiske Færdog videre Som sorte Flammer de slikker langs Klodens buede Hvælv fortærer alt hvad de støder paa – fortærer til sidst os selv.

Man sluger beretningen om den unge Don Juan, der på sit dødsleje snedigt sørger for sit eftermæle.»Altsaa,Tarangul skulde dø for aabent Tæppe. Som en Monark eller Skuespiller i sin Rolle. Han forberedte sig med samme omstændelige Omhu, hvormed han Livet igennem havde forberedt første Besøg af hver nyerobret Kvinde«Don Juan - efter Døden er andet værk i BoDs kvinderække.

Da Tyven i Tjørnsted udkom første gang i 1951, fik vi herhjemme en ny, ung og anderledes novellist. Novellesamlingen blev samtidig en succes blandt såvel kritikere som læsere. Siden er værket imidlertid næsten blevet glemt, "så ensomt og glemt som et modermærke under et fuldskæg" sagt med Christensens indledning til den første af fortællingerne Storm. Nu siger vi, af med skægget og ud med sproget, for Christensens noveller er besættende og fortjener fuld opmærksomhed. Her er en forfatter, der kender til de menneskelige lidenskabers farlighed og som fører os ud i gådefulde egne af eksistensen. En samling magiske skæbnefortællinger, der som Søren Schou udtrykker det: " (...) tydeligt nok havde lært et og andet af Karen Blixen og Martin A. Hansen, men også pegede frem mod en ny og anderledes, viltert fabulerende prosa".

Da en spøgelsesagtig skikkelse viser sig for prins Hamlet, opdager han den frygtelige sandhed om sin fars død. Hans søgen efter hævn fører ham ind i en verden af kaos, vanvid og mord.Denne serie giver god underholdning og læsetræning til børn, der allerede er godt i gang med læsningen. Hver bog indeholder enten en længere historie, der er inddelt i kapitler, eller flere korte historier. Teksterne er læseteknisk bearbejdede, og bøgerne er gennemillustrerede med flotte, humoristiske tegninger, der understøtter læsningen. 2-5 kl.Lix = 22.8ml = 6.8lo = 16.0

Sandalmagernes Gade er Nis Petersens kolossale roman fra 1931 i ny udgave. Romanen foregår i antikkens Rom, i det 2. århundrede e.Kr., en tid præget af værdikrise og værdinihilisme. Læseren møder det intrigante, vulgære, pulserende Rom og oplever en litterær kraftpræstation, der binder fortid og nutid sammen i satiriske og tankevækkende portrætter af mennesker i en opbrudstid.