Bøger om Klassikerserien

Kan et mord nogensinde retfærdiggøres? Er moral bare andre menneskers tyranni over din egen vilje? De spørgsmål er omdrejningspunktet i en af svensk litteraturs største klassikere, Doktor Glas af Hjalmar Söderberg.Doktor Glas er praktiserende læge i Stockholm. En forelskelse i ungdommen, som endte i en skuffelse, har efterladt ham desillusioneret, ugift og uden børn, han vil ikke nøjes med andet end den største kærlighed; ”de fleste favner en skygge og elsker en drøm”.Doktor Glas er kølig og afmålt, men fatter alligevel sympati for den unge Helga Gregorius, der kommer til ham for at få råd. Syg er hun ikke, men hun plages ustandseligt af sin ægtemand om, at hun skal ”opfylde sin ægteskabelige pligt”. Fru Gregorius er udmattet af sin mands konstante tilnærmelser, og hun spørger doktoren om råd. Imidlertid er Doktor Glas bestemt heller ikke glad for Pastor Gregorius, som er betydeligt ældre end sin kone, fedladen, gusten og evindeligt svedende, ja, Doktor Glas synes faktisk, det er skandale, at den gamle præst på den måde forgriber sig på sin unge kone, og han går med til at hjælpe hende. Doktoren forsøger at sende præsten på sanatorium og til forskellige kurbyer, men han vender altid tilbage med styrket appetit på sin unge kone, og til sidst beslutter Doktor Glas, at der kun er én mulig løsning: Han må slå Pastor Gregorius ihjel.Hjalmar Söderberg (f. 1869 i Stockholm, død 1941 i København) regnes som en af 1900-tallets største svenske forfattere. Han skrev digte, teaterstykker og flere religionshistoriske værker, men det er de mesterlige romaner Den alvorlige leg og Doktor Glas, som han huskes for den dag i dag. Hjalmar Söderberg boede i København en stor del af sit liv, han var morfar til Helle og Henrik Stangerup og ligger begravet på Vestre Kirkegård.

Hun lå på ryggen under pæretræet og badede i biernes brummen, solens guld og brisens pustende vejrtrækning, da altings uhørlige stemme åbenbarede sig for hende. Hun skulle søge lykken. Da 16-årige Janie bliver taget i at kysse med den uregerlige Johnny Taylor i 1920’ernes Florida, gifter hendes bedstemor hende væk til en ældre mand med 60 tønder land. Janie går igennem to kvælende ægteskaber, som ikke tillader hende at være sig selv, ikke lader hende opleve kærlighed og frihed, men tøjrer hende med vold, tvang og overvældende patriarkalsk magt. Da hun endelig møder sine drømmes udkårne, tilbyder han hende ikke guld og jord, men en lille pose blomsterfrø.Deres øjne så mod Gud er en klassiker i amerikansk litteratur og en hjørnesten i The Harlem Renaissance. Det er en roman om at være sort kvinde i starten af det 20. århundrede, hvor sorte blev diskrimineret, og kvinder stadig blev opfattet som en ejendel, manden kunne bestemme over. Men den handler også om ikke at lade sig nøje, om at søge kærligheden, selv når den er meget langt væk.ZORA NEALE HURSTON (1891-1960) var en amerikansk forfatter og antropolog. Hun blev født i Alabama, men familien flyttede til Eatonville, Florida, i 1898. Hurston var en central del af The Harlem Renaissance. Deres øjne så mod Gud blev hendes udensammenligning mest populære værk, men hun skrev tre yderligere romaner, skuespil, noveller og instruerede flere film.

Franz Bubendorf rejser fra sin lille provinsby for at søge arbejde i sin rige onkels varehus i Berlin. Skæbnen vil, at Franz’ onkel, Kurt Dreyer, og dennes unge hustru, Martha, er med samme tog som Franz, og de tre deler en kupé på turen. Franz bliver øjeblikkeligt fortryllet af Marthas skønhed, og snart efter Franz’ ansættelse i varehuset indleder de to en affære. Men Martha er træt af sin mand, og sammen med Franz begynder hun at planlægge mordet på onkel Kurt. Frantz er modvillig i starten, men Marthas vedholdenhed og Franz’ fysiske udmattelse, som opstår ved det opslidende arbejde og den megen opslidende elskov, gør ham efterhånden mør. Selvom han efterhånden finder Martha afskyvækkende, går han alligevel med til at myrde sin onkel og dele hans efterladte formue med Martha. De tre tager på ferie sammen, og det er meningen, onklen skal skubbes i vandet fra en båd og drukne, men da Martha hører om en kæmpe formue, som er på vej til Kurt for salget af hans nyeste opfindelse, en mekanisk mannequin, spidser trekantsdramaet til.Konge, dame, knægt er skrevet i 1928 på russisk og udkom i Dmitri Nabokovs oversættelse til engelsk med omskrivninger af Vladimir Nabokov selv i 1968. Konge, dame, knægt fortæller en relativt munter historie på trods af det alvorlige emne, og den er en både net og lystig roman, der passer perfekt til læseren, som også kunne lide hans Latter i mørket.VLADIMIR NABOKOV (1899-1977) var en russiskfødt amerikansk forfatter kendt for bl.a. Lolita, Bleg ild, Pnin og Latter i mørket. Konge, dame, knægt er en af Nabokovs tidligste romaner og er kendt som en af hans bedste bøger. Fortællingen om den unge Franz Bubendorf, der indvilger i at slå sin onkel ihjel uden videre anger, er af flere blevet set som et tidligt billede på den spirende nazismes sjæl og metode.

Edith Södergran blev født i 1892 i Skt. Petersborg som eneste datter af finlandssvenske forældre. Om sommeren boede de i Raivola i Finland, om vinteren i Skt. Petersborg, hvor Edith gik i den tyske kirkeskole og blev undervist i russisk, fransk, tysk og engelsk. Edith Södergran skrev digte på tysk og russisk, men debuterede på sit svenske modersmål, sproget, der skulle blive hendes digtsprog gennem forfatterskabet, med Dikter i 1916.Edith Södergran var med sin modernistiske digtning så langt forud for sin tid, at hun blev latterliggjort i flere aviser for debuten, som i dag står som et af de vigtigste lyriske værker i Nordens litteraturhistorie og indeholder digte som Jeg så et træ og Vierge Moderne.Jeg så et træ som var større end alle andreog stod fuldt af utilgængelige kogler;jeg så en stor kirke med åbne døreog alle som kom ud var blege og stærkeog rede til at dø;jeg så en kvinde som smilende og sminketkastede terninger om sin lykkeog så at hun tabte.Rundt om disse ting var slået en ringsom ingen træder hen over.Edith Södergran er en af Nordens største digtere nogensinde, et kompromisløst lyrisk geni. Hun skrev om temaer som køn og kvindefrigørelse, længsel og smerte, død og skønhed og utopi. Hendes udgivne digtsamlinger foreligger med denne bog i en komplet nyoversættelse og gendigtning ved Ursula Andkjær Olsen. I 1909 blev den 15-årige Edith Södergran diagnosticeret med tuberkulose, hun døde i 1923 kun 31 år gammel.

Den unge malerinde Jenny Winge er rejst fra Norge til Rom, hvor hun forsøger at realisere drømmen om et liv som kunstner i en varm atmosfære langt fra det kolde nord. Her møder hun studenten Helge Gram, som hun forlover sig med, og sammen rejser de tilbage til Kristiania.Men kærlighedsforholdet mellem de to forbitres i mødet med Helge Grams familie, og Jenny befinder sig snart i en vanskelig situation. Hun stiller høje krav til kunsten, til sig selv og ikke mindst til kærligheden, men virkeligheden griber ind. Sigrid Undsets roman udspiller sig i en tid, hvor kvindelige kunstnere blev ringeagtet, hvor udenomsægteskabelige affærer var ulovlige, og hvor graviditet uden for ægteskabet var utænkeligt.Sigrid Undset blev født i Kalundborg i 1882, hendes mor var dansk, hendes far norsk. Fru Marta Oulie blev hendes debutroman, men først med romanen Jenny fra 1911 slog hun både kommercielt og litterært igennem. Senere fulgte bl.a. middelaldertrilogien om Kristin Lavransdatter. I 1928 modtog Sigrid Undset Nobelprisen i Litteratur som en af de yngste nogensinde og den kun tredje kvinde i prisens historie.

Dublinere af James Joyce er en novellesamling med femten historier, der alle foregår i den irske middelklasse i og omkring Dublin i begyndelsen af det 20. århundrede. Dublinere er en af fire prosaudgivelser, som James Joyce producerede i sin levetid. Den er den lettest tilgængelige af hans bøger, og den naturalistiske stil tager ofte udgangspunkt i en livsomvæltende oplevelse eller en åbenbaring hos hovedpersonen.Novellerne i Dublinere bevæger sig fra barndom til ungdom, fra voksen til gammel og til sidste novellen med titlen De døde, som bliver opfattet som Joyces bedste novelle, men også af mange er blevet kaldt den bedste novelle nogensinde eller den perfekte novelle. En novelle, der undervises i på gymnasier, skrivekurser og universiteter verden rundt. De døde er fortællingen om Gabriel Conroy, der opdager, at hans kone i sin ungdom havde en forlovet, som døde kun 17 år gammel, og som måske var hendes livs sande kærlighed. Han er først oprørt over denne kærlighed, som han aldrig har hørt om før, men da hans kone sover tungt, får han en åbenbaring, en åbenbaring om livets mening forstået gennem alle de døde i ethvert menneskes liv.

Nogle dage tror Marthe Gail, hun er Gud. Andre dage, at hun er Jesus. Hendes nyfødte baby, tror hun, er død. Det røde lys skinner. Der er tremmer for vinduerne. Og stemmer bliver ved med at snakke til hende.Tiden er sløret, sneen falder. Lægerne siger, hun har haft et sammenbrud, at det her er Gorestown Statshospital. De andre patienter bliver venner og fjender, hun bevæger sig mellem stuen og spisesalen, Vestfløjen og Østre Gang, hun undgår Det Stærke Rum. Hendes mand kommer på besøg og viser hende en lille lok af babyens hår, men hun husker ingenting, ikke endnu – ikke før hun kan komme ud og hjem. Chokerende og morsom, tragisk og følelsesfuld, et eksperimenterende portræt af moderskab og psykisk sygdom skrevet i 1930 – lige før Woolfs Bølgerne og 33 år før Sylvia Plaths Glasklokken – der føles visionært i både sin form og i sin beskrivelse af en kvindes rå og usminkede psykiske sygdom. “Coleman er en dygtig og dristig ordsmed, hun fortæller om den splintrede hukommelse, identitet og krop, som skabes af et sammenbrud i noget af det mest udsøgte og foruroligende prosa, jeg nogensinde har læst.” – Claire-Louise BennettEmily Holmes Coleman (f. 1899, Oakland, Californien) blev indlagt på et sindssygehospital med en psykose, som hun fik efter at have fået en slem infektion og efterfølgende feber i forbindelse med en fødsel. Hun kom sig, og i 1926 flyttede hun med sin søn, John, til Paris, hvor hun blev redaktør på The Paris Review. Hun blev venner med forfattere som Djuna Barnes og Dylan Thomas, og i 1930 udgav hun sin eneste roman Et gitter af sne. I 1944 konverterede hun til katolicismen, og alt, hun skrev efter det, handlede om hendes katolske tro og om mysticisme. Hun døde i 1974 i New York.