Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
+2°C Consequences er et værk skabt af fotograf Jakob Dall, der gennem tre årtier har dokumenteret klimaforandringernes konsekvenser og de mennesker, der lever og overlever hverdagen, hvor katastrofen rammer. Billederne fortæller respektfuldt historier med menneskelig værdighed og giver håb om nye løsninger til at overkomme klimaudfordringen. Bogen skildrer klimaforandringernes konsekvenser fra 18 af de mest udsatte lande og viser hverdagen for de mennesker, der lever med de katastrofale påvirkninger som temperatur stigningerne medfører. Temperaturen i de 18 lande der er dokumenteret i denne bog, er siden 1971 i gennemsnit steget med +1,34°C og endnu mere i nogle af de specifikke områder, som bogen omhandler er gennemsnitstemperaturen steget til over +2°C. Ved +2°C stigning af verdens gennemsnits temperatur bliver det næsten umuligt for os mennesker at tæmme de selvforstærkende destruktive kræfter af klimaændringer og det stigende antal klimakatastrofer. Derfor har næsten alle verdens landes ledere tilsluttet sig The Paris Agreement i 2015, i håbet om at bremse den globale opvarmning. Bogen er opdelt i landeafsnit, hvor billederne er suppleret med tekster til hvert land, der beskriver forholdene og fremtidige forandringer. Forord af forfatter Carsten Jensen og efterskrift af Jens Friis Lund, professor ved Københavns universitet. Papir: 150 gr. garda pat bianka
Jørgen Dissing Nørgaards bog Avle og flokken præsenterer en verden i opløsning, forvandling eller flammer.Forudsætningerne for liv er forandret, vejrtrækning er kompliceret, mangår i hi og lever i det hele taget i et ekstremt afhængighedsforhold til naturen, her vokser nødbørn i små huller i jorden. En overmagt, enbehåret, ældre kultur, styrer resterne af et samfund med vold, men pigen Avle leder en flok børn til oprør. Et usynligt oprør, der kontinuerligt stiger og falder i intensitet, bryder frem af og trækker sig tilbagetil krattet igen, i et forsøg på at opløse magten uden at sætte nogetandet i stedet. Prosadigtene er fortællende, og i struktur og referencer er der ofte noget genkendeligt, som dog hele tiden opløses i abstraktebilleder, der får tid og rum til at kollapse.
MARVIN på 13 år er ligeglad med miljøet, Jordens tilstand og hvad der er "det rigtige" at gøre. Han er i det hele taget ikke interesseret i særlig mange ting. Men da han en dag møder den fremmede livsform DIANA, ændrer hans liv sig for altid. Tag med på et spændende eventyr, hvor selve Jordens skæbne hænger i en tynd tråd. Hvor selv den mindste fejl, kan få store konsekvenser for menneskehedens videre skæbne. Et eventyr, som intet andet på Jorden eller i hele Mælkevejen!
H.C. Andersens livskunst inviterer dig til at digte dit liv, som H.C. Andersen gjorde det. Det vil sige at gøre dit liv til et eventyr ved at samle inspiration til et magisk og fortryllende liv med udgangspunkt i tolkninger af H.C. Andersens liv og forfatterskab. Eventyrene bliver gendigtet og perspektiveret til det liv, vi lever i dag og de udfordringer vi som mennesker står over for blandt andet i forhold til klima, psykisk trivsel og livsmod. H. C. Andersens eventyr kredser om at finde sig selv som et naturligt, uskyldigt, lystbetonet menneske i stedet for passivt at tilpasse sig og køre på autopilot. Bogen er tilegnet mennesker, der søger nye ideer og livsperspektiver i en ny tid, hvor natur, krig og menneskelig trivsel er i krise. H.C. Andersens liv og eventyr kan give dig ny retning og indhold til det liv, som ligger foran os. Uddrag af bogenBogen kobler eventyrenes essens til holdninger og betragtninger i den tid, vi lever i. Samtidig tolkes og gendigtes eventyrene i en historisk dansk filosofisk kontekst med Søren Kierkegaard, N.F.S Grundtvig og K.E. Løgstrup som ledetråde. Målet er gennem den andersenske poesi, kærlighed, kunstneriske livskraft og åndelighed – at være med til at lægge byggesten til en ny tilværelsesforståelse og dermed nye berigende livsmuligheder for os alle. H.C. Andersens genialitet består blandt andet i eventyrenes universelle beskrivelse af grundlæggende livsværdier, der kan anvendes på tværs af kulturer, nationer og religioner. Den eventyrlige magi og ”hittepåsomhed”, der via poesi, kærlighed, åndelighed og en ny universalromantisk forståelse af menneskets forbundenhed med naturen i videste forstand, vil give mennesker nye knagerækker til livsbagagen.Om forfatteren Mogens Godballe er uddannet i politologi fra Aarhus Universitet og Uppsala Universitet og har arbejdet med fredsforskning og fredsundervisning, inden han kom ind i højskoleverdenen, hvor han har været forstander på to højskoler i mere end 25 år. Han har undervist i H.C. Andersensen eventyr og børnehavepædagogik for kinesere i Danmark og Kina.
Jeg vil ikke længere være et egern. Aldrig mere! For øvrigt er der ingen, der drømmer om at være et egern. Hvis jeg var blevet spurgt om min mening, ville jeg have valgt noget helt andet. "Jeg ville ønske" er en veloplagte og morsom billedbog om et egern, der drømmer om at være alt andet, end det er i forvejen. Tidligere i serien er udkommet "Det er MIT træ" og "Bare lige én mere", hvor egernet gerne vil have alt for sig selv. For de 3-8-årige. Tegnet og fortalt af Olivier Tallec.
Der er nok at tænke på i Toves liv! Der er Kuk på 16 og Kioko fra Fyn.Der er seje onkel Don i London og stride Elvira, som styrer klassen.Der er Lulu fra Aarhus, som har ændret sig alt for meget, og hvad med sære fætter Frank? Heldigvis er der også Gudrun, og så er der selvfølgelig atletik og musik og vanvittige kager og måske bliver Tove vegetar?I en periode på over et år inviteres du med ind i Toves liv med skole og familie, og på ture til Sverige, London og Aarhus (men ikke Madagaskar!).Tove tænker – en lang historie er en fortløbende roman med omskrevne historier fra Mette Vedsøs populære tween-romaner om den tænksomme pige plus nogle helt nyskrevne kig ind i Toves liv. Med illustrationer af Stine Illum.
I Små klimamonstre − Haven møder vi igen de fem små klimamonstre. De mødes denne gang i Asks have, som plejede at være fuld af liv, insekter og dyr, men nu er den helt tom. Hvor er dyrene mon blevet af? De små klimamonstre vil finde ud af hvorfor dyrene er væk, og hvordan de får dem tilbage i haven. Lykkes det for de små klimamonstre at løse gåden om de forsvundne dyr, og kommer dyrene mon tilbage i haven igen?Bogen er en inspirerende højtlæsningsbog, som inviterer til dialogisk læsning og samtale med børnene om biodiversitet, klima, vilde blomster og naturliv gennem små bobler med opgaver, spørgsmål og fakta. Bogen er målrettet børn på 3-7 år og trykt på certificeret genbrugspapir fra bæredygtigt skovbrug.
Hjalti lider af kærestesorg. Og af angst. Og af tvangstanker. Efter kæresten Anna forlod ham, er han røget ned i et sort hul, som han har svært ved at komme op af. Han har ikke sovet ordentligt i ugevis. Da han går op for at klage over overboens støj, bliver han inviteret til en healende ceremoni i en såkaldt Kakaoklub. Selvom Hjalti synes, det lyder tosset, er han så desperat efter at få det bedre, at han vælger at deltage. Den intense rene kakao fra Guatemala har en overraskende positiv effekt på Hjalti, og før han ved af det, er han på vej sammen med resten af Kakaoklubben til Islands mest isolerede område på en healingtur. I den overjordisk smukke nationalpark blandt gletsjere og sandsletter viser det sig hurtigt, at kakaoklubbens dominerende leder ikke mener, at parkens regler gælder for dem, og gruppen kommer hurtigt på kant med stedets personale – og hinanden. Turen bliver helt anderledes, end Hjalti havde forventet. I Kakaokulten sætter Gudrún Brjánsdóttir sin egen generation under lup med både sort humor, ømhed, indsigt og tåkrummende nøjagtighed. Romanens hovedperson, Hjalti, er selvoptaget, klimatynget, sandhedsfornægtende, angst, OCD-ramt, passiv og konfliktsky – alligevel kan man ikke lade være med at holde af ham, for Hjalti er god nok, inderst inde. Lige som mange andre søger han efter den flimrende, lunefulde lykke.
Installation i glimt er sammensat af digte, der indbyder til refleksion over livets processer med udvikling og fravalg. Digtene har udgangspunkt i noget kendt, der kan være læserens ståsted. Det kan være nødvendigt at give slip og at tænke anderledes, når der er fokus på klimaforhold, børns og unges trivsel og det, som vi ikke kan kontrollere. Hvad giver mening? Og hvordan oplever du sammenhæng i din tilværelse? Det kræver mod at finde livets og lysets vej.
Det er sommer. København summer og syder. Uden for vinduet lyser den aftenblå himmel. 20-årige Cleo har forladt sit liv hjemme i Kolding og er landet midt på Vesterbro. Byen ligger derude og kalder, men Cleo føler sig mest tryg på passende afstand af det hele, med en bog i hånden.Mens hun stakåndet forsøger at finde rundt i byen, oplever hun gradvist livet åbne sig. Hun svømmer i havnen, danser med klimaaktivister og får arbejde hos en excentrisk kunstner. Og hele tiden er der June, Cleos udlejer. Nyskilte, snart halvtredsårige June, der fumler rundt i midten af livet med rødvin og yoga og veninder. Og som tager vejret fra Cleo, som hun aldrig har oplevet det før.En euforisk coming of age-fortælling om at turde lade livet ske.Om forfatteren:Betty Frank Simonsen (1975) er opvokset i Randers. Hun er cand. mag. i engelsk, har skrevet rejsebøger og oversat en lang række romaner. Hun bor i København med sin kone Pia og datteren Lulu. ”København, sommer” er hendes skønlitterære debut.
14 sekunder. Så lang er den optagelse, der flittigt deles af Søllerød Lilleskoles ældste elever. På videoen ses tre drenge fra 5. klasse i en seksuel situation – men er der tale om drengestreger, eksperimenterende leg eller et regulært overgreb?Det er der langt fra enighed om blandt drengenes forældre. To af mødrene, Sarah og Anne Sofie, er bedste venner og livsvidner, men befinder sig nu pludselig på hver sin side i en konflikt, der truer ikke bare venskabet, men deres familieliv og hele deres selvforståelse. Derfor virker det også yderst oplagt at placere ansvaret hos den tredje mor, outsideren Ulrikke.”Dobbeltfejl” er en medrivende og foruroligende historie om, hvor langt man vil gå for at beskytte sine børn. Om smuldrende søstersind og om at handle i bedste tro, men pludselig stå ansigt til ansigt med den værst tænkelige version af sig selv. Om forfatteren:Anne Mette Kirk (1979) er tidligere journalist, kommunikationsrådgiver og vært på TV 2 News. I 2019 debuterede hun med romanen ”Knust”, som siden er fulgt op med ”Låst” (2021) og ”Blæst” (2022). Hun bor i København med sin mand og tre børn.
VERDENSMÅL OG NOTESBOG giver dig et nemt overblik over FN’s 17 verdensmål og 169 delmål. I den kombinerede fag-og notesbog finder du i første halvdel af bogen en gennemgang af samtlige mål og delmål – med en side til noter for hvert Verdensmål. Den anden halvdel er en notesbog, med plads til dine egne notater. Således kan du sikre dig at overvejelser, ideer og beslutninger er samlet et fysisk sted. Bogen er praktisk og nem at have med overalt - din egen "verdensmål to go". Bogen er et redskab til viden, motivation og handling hos den enkelte. Den kan anvendes bredt til dig, der ønsker at arbejde med bæredygtighed, til medarbejdere, på møder og konferencer, i undervisningssituationer eller i virksomhedens, kommunens eller organisationens omverden, hvor man ønsker at inspirere, udbrede kendskabet til og forankre Verdensmålene.Bogens egenskaber:A5 format 140 sider heraf 80 til noter Alle FN’s 17 Verdensmål og 169 delmål er præsenteret i bogen på dansk.Helle Overgaard, som er ophavsperson til og redaktør af bogen, har i sin konceptudvikling og produktion af bogen valgt en så bæredygtig version som muligt. Bogen er trykt hos KLS PurePrint, et af Danmarks mest miljøbevidste trykkerier. Bogen er trykt på Cradle to Cradle-certificeret papir og med Cradle to Cradle-certificerede trykfarver. Træet til bogen kommer fra bæredygtigt FSC-skovbrug i Europa. Trykningen foregår i Danmark, og trykkeriet er CO2-neutralt. Papiret er 120 g PurePrint Uncoated, med et 250 g PurePrint Uncoated omslag. Mål, delmål og ikoner er tilvejebragt via Verdens Bedste Nyheder, som har produceret oversættelserne i tæt samarbejde med Udenrigsministeriet. De 17 verdensmålstekster er skrevet af Journalist Thomas Gringer Jakobsen fra Verdens Bedste Nyheder.
Her får man lidt af hvert at vide om vores enestående planet: Overfladen, undergrunden, naturen med plante- og dyreliv og om vandets og Solens betydning. Jo mere man ved om vores dejlige og helt unikke planet, desto større bliver ens ønske om at bevare den, passe på dyrenes levesteder og holde naturen fri for miljøgifte og forurening.Bøger som denne kan hjælpe børn med at forstå, hvad det er, vi skal værne om, og hvor vigtigt det er, at vi alle medvirker, så godt vi kan.
Om foråret kommer alle engens dyr frem fra deres huler. På vej til årets første svømmetur finder de noget, som de antager er et æg! Men hvilke dyr lægger den slags æg? Og hvorfor ligger det her? Måske er der nogen, som savner det? Vennerne opsøger forskellige andre dyr for at finde æggets (som den vågne læser vil genkende som en bold) ejermand. På den måde bliver man præsenteret for engens dyre og planteliv.
Ingen har hørt fra Baby i næsten to år, da hun en aften dukker op i sit barnebarns kollektiv. Babys datter Anna kan ikke tilgive hende, mens Cajsa, som altid har været knyttet til sin mormor, føler stor lettelse over, at hun er kommet tilbage. Baby begynder at forstå, at hendes rastløse livsførelse har haft konsekvenser, og alt imens hun flytter ind i kollektivet og hvirvles ind i Cajsas liv og klimaaktivisme, forsøger hun at nærme sig Anna, inden det er for sent. "For evigt" er en roman om kærlighed, omsorgssvigt, forældreskab og venskaber midt i en tid, hvor verden, som vi kender den, er i opbrud. Om forfatteren:Kristina Stoltz (f. 1975) har udgivet digte, noveller, børnebøger og romaner siden debuten i 2000 med digtsamlingen "Seriemordere og andre selvlysende blomsterkranse", senest romanen "Paradis først".
I takt med klimaforandringernes konsekvenser rammer klimabekymringerne, og det gælder også for mange børn og unge. For hvordan kan man gøre en reel forskel, og hvor skal man i det hele taget begynde? Dette vil Bliv klimasej være med til at ændre: For selv det mindste, man gør, betyder noget, og selv den mindste person kan gøre en forskel. Og hvis vi hjælpes ad, kan vi reparere verden.Bogen er ikke kun fyldt med øvelser, tests og idéer, men også inspiration, der kan hjælpe børn og unge til at blive mere bevidste om deres egen rolle i verden, og hvilken indflydelse de reelt har.Bogen er lavet ud fra interviews med skoleledere, lærere og elever i landet skoler – og børnenes stemmer fylder meget i bogen for at gøre den så inspirerende og konstruktiv som muligt.
En seriøs bæredygtig omstilling af samfundet er en nødvendighed, hvis vi skal nå et balancesamfund. Men vejene til det er mange. Det gælder både undervisningen i folkeskolen, det gælder vores forhold til dannelse, frihed og fællesskab. Skal BNP skiftes ud som styringsredskab? Hvordan inkluderer samfundet handicappede? Hvordan kan man overhovedet tænke bæredygtigt, hvis man er opfyldt af en stresset hverdag med familie og børn? Er borgerløn den vigtige forudsætning? Har folkekirken mon også en rolle i klimakampen?Alle disse væsentlige spørgsmål får en vinkel i denne bog, der har bidrag af folk, både indenfor og udenfor Alternativet.
Kan vi hjælpe isbjørnene?Den arktiske is smelter, og isbjørnene har brug for hjælp. De rejser til Varmland for at fortælle os, hvad problemet er. Heldigvis finder de en gruppe friske, raske børn, der straks går i gang med at udtænke en GENIAL PLAN.
Jens Ernholtz er uddannet cand. mag og cand. jur. Han var i mange år ansat som jurist i Landbrugsministeriet, men er nu pensioneret. I mange år drev han endvidere selv et landbrug på Midtsjælland. De dårlige vejrforhold i 1987, som førte til misvækst og økonomiske tab, fik ham til at interessere sig for at finde lignende vejrforhold i fortiden. Han har derfor i gennem de seneste 30 år brugt de mørke efterårs- og vinteraftener på at sammenstykke vejr- og øvrige geofysiske oplysninger, som han har fundet på Rigsarkivet og Det kgl. Bibliotek, til en sammenstilling af de geofysiske rammer for livet i Danmark 1690-1820, næsten time for time.
Serie om natur og forurening, der kombinerer letlæsning og fakta i en bog. Første del af bøgerne indeholder en letlæst historie om at passe på naturen, set gennem arbejdet i en skoleklasse og sidste del indeholder en faktadel med forslag til arbejdet med bogens emner på nettet og baggrundsfakta til emnerne gennemgået i letlæsningsdelen. Af Jørn Jensen med flotte helsidesillustrationer af Kim Dalsgaard. Indbundet som hardback.
Serie om natur og forurening, der kombinerer letlæsning og fakta i en bog. Første del af bøgerne indeholder en letlæst historie om at passe på naturen, set gennem arbejdet i en skoleklasse og sidste del indeholder en faktadel med forslag til arbejdet med bogens emner på nettet og baggrundsfakta til emnerne gennemgået i letlæsningsdelen. Af Jørn Jensen med flotte helsidesillustrationer af Kim Dalsgaard. Indbundet som hardback.
Serie om natur og forurening, der kombinerer letlæsning og fakta i en bog. Første del af bøgerne indeholder en letlæst historie om at passe på naturen, set gennem arbejdet i en skoleklasse og sidste del indeholder en faktadel med forslag til arbejdet med bogens emner på nettet og baggrundsfakta til emnerne gennemgået i letlæsningsdelen. Af Jørn Jensen med flotte helsidesillustrationer af Kim Dalsgaard. Indbundet som hardback.
Serie om natur og forurening, der kombinerer letlæsning og fakta i en bog. Første del af bøgerne indeholder en letlæst historie om at passe på naturen, set gennem arbejdet i en skoleklasse og sidste del indeholder en faktadel med forslag til arbejdet med bogens emner på nettet og baggrundsfakta til emnerne gennemgået i letlæsningsdelen. Af Jørn Jensen med flotte helsidesillustrationer af Kim Dalsgaard. Indbundet som hardback.
Thor styrter ned på Grønland under en overflyvning. Han overlever sammen med en stewardesse, og her begynder hans kamp for at overleve i det arktiske klima. En kamp, der tager en uventet drejning, da de støder på efterkommere af de sidste nordboere, 600 år efter de formodes at være uddøde. Uddrag af bogenSpidsen af den tynde kniv holdt hun ind i det lille bål, og da den glødede gult, stak hun den direkte i såret. Jeg var forberedt på, at hun ville brænde såret ud, men ikke på intensiteten af smerten. Jeg bed tænderne sammen og lænede mig tilbage og var væk et øjeblik. Da jeg slog øjnene op igen, så hun på mig og spurgte med et drilsk grin: ”Dånede du lige, som en ung pige?” ”Tys, kvinde – din mand er træt og forsøgte blot at få en lille lur!” ”Thor, Jeg tror lige, Loke tog magten over din mund – indrøm, du dånede!” ”Kvinde, Jeg tror lige, du forglemte dig, kom herover, og tag imod din straf!” ”Uuh – tror du, at du kan mande dig op til det, eller skal du have en ”lur” mere, hvis det gør ondt!” Om forfatteren Klaus Nørgaard Jørgensen er forfatter og bosat i Blegind. Landsbyen, som en stor del af hans forfatterskab tager sit udgangspunkt i. Med denne bog, som med Adam – Det perfekte menneske, har han fået et historisk mysterie sat ind i en science fiction-ramme – Her er det: ”Hvor blev nordboerne af?” Og rammen er: ”Tænk nu, hvis de slet ikke var forsvundet fra Grønland, men havde fundet en måde at overleve på indlandsisen.” Det hele bundet sammen med spænding og humor. Dette er bind et af to om nordboerne i Tågebjerget.
EGOSAURUS er Rune Engelbreth Larsens fjerde digtsamling, og denne gang er de sammenhængende temaer Corona og de andre globale kriser: klima- og naturkrisen. essayistiske og historiefortællende digte med rim og rytme ...
Der Künstler Flemming Sørensen aus Dänemark engagiert sich sehr für das Klima und versucht diese Botschaft zu verbreiten, unter anderem indem er seine Kunst zeigt.
Kunstner Flemming K. J. Sørensen er meget passioneret omkring klimaet og dette budskab forsøger han at sprede bl.a. ved at vise sin kunst.
En kvinde går ud i en skovplanter sine fødder i jordenog bliver til et træEn kort fortælling om længslen efter at høre sammen med naturen, og det dilemma der opstår når man pludselig har slået rod og er sprunget ud som træ.Utopisk bio-fi
80% af alting er lort – Hvordan det forkælede menneske forgifter verden er et samfundskritisk opråb. Bogen er skrevet af Kalle Mathiesen.Det moderne menneske har forelsket sig i den uundværlige unødvendighed. Når forkælelse er grundtonen, der har brummet igennem hele ens liv, og empati føles ligesom at gå til tandlægen (et nødvendigt onde). Ja, så får vi en verden, hvor 80% af alting er lort. I kapitalismen er kreativitet en regnefejl, der heldigvis kan blive fikset i den store “less is more”-lommeregner.Når den røde tråd igennem et ungt menneskes dagligdag er øjeblikkelig tilfredsstillelse og overfladesvømning. Så får vi en verden med unge utålmodige lemminger, der følger deres wi-fi-signal ud i afgrunden. Afhængigheden af bekvemmelighed er lige så kraftig som det vildeste kokainmisbrug, og den er langsomt sivet ned igennem generationer. Ja, så testiklerne falder ikke langt fra stammen.Kalle Mathiesen leverer med denne bog et kultur- og samfundskritisk opråb til alle mennesker, der har valgt at sætte børn på denne klode. Kalle bruger musikken (hans hjemmebane) som hovedperson i en fortælling om dovenskab, entropi, kapitalisme, tyngdekraft, sorg, miljøkatastrofer, COVID-19 og andre småting. Denne store Kallekismus er patientjournalen, der hænger ved Homo Sapiens’ sygeseng, hvor Kalle er hospiceklovnen, der synger: “Du skal lære at dø for at kunne være i live.”HALLO. Er du opmærksom? Læser du overhovedet denne tekst, eller skimter du den bare i multitaskingens hellige navn? Hvordan skal denne tekst overhovedet kunne konkurrere med din mobiltelefons magnetisme? 500 likes på Facebook er jo bare den fedeste følelse. Fordi flokmentaliteten uden sammenligning er den største afretter, når det kommer til at holde folket på normalitetens lige og forudsigelige vej. Og hvis du fra naturens hånd er unormal, kan vi overhovedet ikke bruge dig til noget som helst. Når man kombinerer kapitalismens afhængighed af vækst med flokmentalitetens had mod det uforudsigelige, unormale og nytænkning, så får vi denne verden, vi lever i, hvor gamle lorteideer bare vokser og vokser.80% af alting er lort, men det må allerede stå klart for enhver at denne bog er en del af de sidste 20% grænsesøgende, proteinholdige og usædvanlige bøger.Kalle Mathiesen aka “Hakkedrengen” er en modsætningernes mand: en people-pleaser, der spiller musik, ingen gider at høre på. En musikkonservatorieuddannet gademusiker. En introvert sønderjyde på world tour. Men alle ved, at modsætninger mødes, og sød musik opstår, og den kan du høre i det soundtrack, der følger med denne bog.
Henrik Lund er en hovedkraft bag Naturli’ – du ved, plantefarsen i køledisken, havremælken ved siden af Arla og saltkaramelisen, der er cremet lige fra frys. I Earth Business fortæller Henrik, hvordan virksomheden med ham ved rattet, er drejet ind på fremtidens grønne hovedvej, og hvordan han evigt kæmper for noget, der er langt større end blot at mætte munde på bæredygtig vis. Det handler om miljø, klimabevidsthed og ansvar for den fælles klode. Hos Naturli’ går business og visioner op i en højere enhed på grund af benhårdt arbejde, evig nysgerrighed og lysten til, at alt nyt skal ske.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.