Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Klimakrise

Her finder du spændende bøger om Klimakrise. Nedenfor er et flot udvalg af over 57 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Læs hvorfor, hvis du tør
    af Johannes Krüger
    248,95 kr.

    Med denne øjenåbnende bog ønsker professor emeritus Johannes Krüger at aflive nogle af de mange vedtagne “klimasandheder”, der florerer ude i offentligheden, og som i virkeligheden er myter. Det siges, at det er umuligt at dræbe myter, men kan det virkelig passe, at tidens klimaforandringer vil føre til civilisationens undergang, og at vores børn og børnebørn står overfor en håbløs fremtid, hvis ikke vi griber ind? Denne rundrejse i klimaobservationernes verden har gjort det chokerende klart, at de skræmmende scenarier, som politikere, nyhedsmedier og magtfulde interesseorganisationer strør om sig med og som hos mange skaber klimaangst, enten er halve sandheder, eller er direkte forkerte. Man kan ikke forlange, at almindelige mennesker skal opsøge de talrige videnskabelige artikler, der omhandler virkelighedens klima, men som er ubekvemme for FN´s politisk styrede klimamonopol IPCC. Denne bog er derfor en nødvendig genvej til viden om klodens sande tilstand og en stemme i demokratiet. Naturen har bestemt ikke tænkt sig at tage hensyn til, at Jorden nu er beboet. Vi bør prise os lykkelige for, at vi lever i en tid med beskedne klimaforandringer.

  • - hvordan orienterer vi os politisk?
    af Bruno Latour
    158,95 - 208,95 kr.

    "Opfindsom, engageret, velskrevet" ♥♥♥♥♥ – Politiken I dette flammeskrift nytænker den anerkendte, franske antropolog Bruno Latour forbindelserne mellem ulighed, globalisering og klimakrise. Ironisk takker han Donald Trumps klimafornægtelse og USA's udtrædelse af Paris-aftalen for at overbevise mange om, at nu må der handles. Klodens velstand koncentreres på færre og færre hænder, nationalismen blomstrer og hundredetusinder af mennesker er på flugt som følge af naturkatastrofer, superstorme og oversvømmelser Ifølge Latour er nationalstaten forældet som løsningsmodel for samtidens problemer med klima, migration og finansspekulation. Sociale og territoriale spørgsmål om, hvad vi er knyttet til og hvad vi kæmper for, hænger sammen, og det europæiske samarbejde – som historisk, innovativt eksperiment – må være rammen for at besvare politisk presserende spørgsmål på tværs af traditionelle, ideologiske skel. OM FORFATTEREN Bruno Latour (f. 1947) er antropolog og filosof og regnes for en af de største, nulevende franske tænkere. Han er professor ved Sciences-Po i Paris og har udgivet et utal af bøger og artikler.

  • af Mickey Gjerris
    208,95 kr.

    Hvor kan man finde håb, når den eneste klode, vi har hjemme på, ødelægges som følge af menneskeskabte klimaforandringer? Bioetiker og teolog Mickey Gjerris deler sit håb og sine personlige klimaetiske tanker i denne bog. Klima- og naturkrisen er udtryk for et etisk og åndeligt problem, hvis løsning kræver, at vi grundlæggende ændrer vores forståelse af menneskets rolle i verden og hvad ”det gode liv” er. Det er hverken nemt eller praktisk. Men her giver forfatteren et bud på, hvordan man gennem forundring og respekt for naturen udvikler et livssyn, der kan føre til et godt, ansvarligt og meningsfuldt liv. Et livssyn, som – midt i den fortvivlende klimakrise – rummer et lysegrønt håb for fremtiden. I denne upraktiske håndbog får du overblik over klimakrisen, forståelse for dens etiske aspekter og inspiration til at leve et meningsfuldt liv midt i den. Mickey Gjerris (f. 1969) er teolog og ph.d. i bioetik, tidligere medlem af Det Etiske Råd og i dag lektor i bioetik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Han har i 20 år forsket i menneskets forhold til dyr, teknologi, klima, liv og død og meningen med det hele – i et etisk, filosofisk og teologisk perspektiv. Forfatteren har udgivet en lang række bøger og artikler og er en stærk stemme i den offentlige debat. Udgangspunktet for hans arbejde skal findes i den danske teolog K.E. Løgstrups forståelse af tilværelsen.

  • - råd til at leve mere enkelt
    af Jane Ibsen Piper
    188,95 kr.

    Mormorliv er en kærlighedserklæring til det enkle, bæredygtige liv, her personificeret i forfatterens 101-årige mormor. Mormoren har levet sit lange liv som husmor på landet, og hun har dyrket simple living og zero waste, længe før det blev til hashtags. Bogen er en samtale mellem barnebarn og bedstemor, og formålet er at bygge bro mellem den måde, den ældre generation levede på, af nød eller vane, og den måde, vi i nutiden kan vælge at bringe bæredygtighed ind i hverdagen for at bekæmpe klimakrise og stress-epidemi. Formålet med bogen er at vise, at nøjsomhed og at leve efter de gamle dyder ikke stjæler det gode liv, men derimod forstærker alt det gode i livet. Det nøjsomme, ressourcebevidste, lokale mormorliv rimer ikke på afsavn og tristhed, tværtimod. Ved at sætte farten lidt ned, holde fokus på alt det, vi allerede har, og blive bedre til at dyrke taknemlighed og gode relationer, kan vi indhente os selv og opnå det gode liv. Intet mindre. Om forfatteren Jane Ibsen Piper, født 1981, er jurist, blogger, podcaster og klimaaktivist. Hun har skrevet om minimalisme, bæredygtighed og det nøjsomme (gode) liv siden 2014. Hun har tidligere udgivet en bog om minimalisme og om privatøkonomi, og samler nu disse emner med en god portion husmorfornuft i samtale med sin mormor, født 1920.

  • - En kogebog med insekter
    af Rasmus Leck Fischer & Flemming Gernyx
    168,95 - 193,95 kr.

    Insekter er en helt almindelig del af menuen i mange lande. Det er sjovt og udfordrende at sætte tænderne i en sprødstegt græshoppe vendt i krydderier, men det er også en meget nærende og proteinrig kilde, som vi kommer til at se meget mere til. Efterspørgslen på kød vokser, og produktionen af det slider hårdt på miljøet. Der er derfor brug for alternative proteinkilder, når vi skal tænke bæredygtighed ind i vores hverdag. Det er meget nemt og ikke særlig energikrævende at dyrke insekter, og allerede i dag kan man få fødevaregodkendte insekter i Danmark. Udfordringen kommer, når de små kryb ligger på køkkenbordet og skal med i aftensmaden eller i festmenuen. Nogle insekter har ikke den store smag, men fungerer udelukkende som ‘fyld’ og næring i eksempelvis fars eller bagværk. Andre insekter, som fx myrer, har en markant citrussmag, som kan anvendes i retter, hvor citrongræs, grape og lime normalt ville indgå. Insekter har i årevis været anvendt i fødevarer og kosmetik forklædt som E120 (karmin eller kochenille) – skjoldlus hedder de i naturen og indeholder en kraftig rød farve, som mange af os danskere dagligt indtager. Det er vigtigt at komme igang på en god måde, og i denne bog kommer der en masse sjove opskrifter på sprøde snacks og spændende retter, som kan pifte festmenuerne op og vænne dine gæster til tanken om seksbenet mad. Om forfatteren Rasmus Leck Fischer er uddannet kok og har en fortid på Søllerød Kro, Dragsholm Slot og restauranter i Frankrig og Spanien. Han har i flere år arbejdet freelance som redaktionskok på flere populære tv-programmer som fx Puk & Herman går i land. Derudover leverer han løbende opskrifter til madmagasinet Gastro. Han er i dag køkkenchef i Atelier 1B (private dining) under Gastronomisk Innovation. Rasmus’ interesse for vild og naturlig mad har blandt andet udmøntet sig i to kogebøger: UKRUDT – en kogebog med nordiske urter (2012) og SNAPS – Naturen på flaske (2013). Om fotografen Flemming Gernyx er selvstændig fotograf og skildrer med stor dedikation emner som mad, produkter, portrætter, sport og rejser. Han har fotograferet flere kogebøger, leverer månedlige fotoserier til madmagasiner i hele Norden og følger nogle af verdens bedste kokke i diverse konkurrencer, bl.a. Bocuse d’Or, gastronomiens svar på VM.

  • - Filosofi og kosmologi i middelalder og renæssance 1250-1650
    af Aksel Haaning
    153,95 kr.

    Naturens lys er en moderne klassiker i dansk faglitteratur. Bogen er både en kritisk gennemgang af den naturforståelse, der dominerede det 20. århundrede og samtidig en afdækning eller genopdagelse af en række forestillinger om natur, der er blevet afvist eller undertrykt op gennem historien. Det viser sig, at denne understrøm af forskellige natursyn og videnstraditioner er en del af filosofiens og videnskabernes historie og en stadig kilde til fornyelse og inspiration. Naturens lys er en fascinerende fortælling om en levende natur og mennesket som indfoldet heri med både krop og sjæl og ånd. Gennem bogens kapitler kommer den fortrængte historie til orde som en fortløbende fortælling, der lodder dybere og dybere og samtidig taler direkte ind i vores egen tid. Aksel Haaning (f. 1959) er uddannet som mag. art. i middelalderens latin fra Københavns Universitet, ph.d. i Science Studies fra Roskilde Universitet, hvor han er lektor i Filosofi- og videnskabs- historie. Naturens lys. Filosofi og kosmologi i middelalder og renæssance 1250-1650 er en medrivende fortælling om glemte verdensbilleder og fortrængte vidensformer, hvad man i digtning og filosofi, i videnskab og religion, kaldte verdenssjælen (anima mundi), kvintessensen, livets rod eller jordens ånd (spiritus mundi) og naturens lys (lumen naturae). Værket viser, at disse traditioner bestræber sig på at forklare og formulere en forbindelse mellem menneske og natur, mellem legeme og sjæl, og beskriver samtidig, hvordan alting er forbundet i et større hele; tankeformer, der gennem senere århundreder kom til at stå i skyggen af fortællingen om menneskets herredømme og naturen som råstof eller materiel ressource.

  • af Ursula K. Le Guin
    58,95 - 78,95 kr.

  • af Ulrike Herrmann
    185,95 - 238,95 kr.

    Kapitalismen har ført mange positive udviklinger med sig, men vi må vinke farvel til den, hvis vores samfund skal undgå at kollapse i fremtiden. Sådan lyder det i et klart og tydeligt sprog fra den respekterede tyske finansredaktør Ulrike Hermann. I denne bog behandler hun tidens to mest presserende emner på tværs af grænser og generationer: økonomi og klimakrise. Med sit kritiske og konstruktive blik på både klimakrise og kapitalisme leverer den internationale bestseller-forfatter tankevækkende bog, der forklarer, hvorfor hverken vindmøller eller solenergi vil redde planeten, og hvorfor en afslutning på kapitalismens tidsalder er nødvendig. For kapitalismens fokus på vækst er ikke bæredygtigt. Men hvordan skaber vi så en ny, global og grøn økonomi? Og hvordan undgår vi at ødelægge vores liberale demokratier i processen? Svaret skal ifølge Ulrike Herrmann findes i historien, hvor hun peger hun på cirkulær økonomi og afvækst. Vi skal simpelthen alle sammen på forbrugsskrump - med den britiske krigsøkonomi som forbillede, mener forfatteren.

  • - Tæt, højt og fælles er vejen til bæredygtighed i det 21. århundrede
    af Simon Kjær Hansen
    188,95 - 298,95 kr.

    Står man ved Åboulevardens indkørsel til København, er det svært at se, at man er kommet til en bæredygtig succeshistorie. Bispeengbuens støj og trafik trænger sig på. Men bag biler og beton gemmer sig en anden virkelighed: København er grundlæggende grøn. De fleste bor småt, tæt og højt, de smider mindre ud til affald, de kører mindre i bil og mere på cykel. Og en københavners udledning af klimagasser er blot halvdelen af den almindelige danskers. Alligevel har København få venner i debatten. Den er blevet kaldt ”banal”, et ”parallelsamfund for overklassen” og et ”parcelhuskvarter på højkant”. Skiftende regeringer er enige om at flytte arbejdspladser og uddannelser væk. Og når byen tager initiativ til at vokse, møder tusinder op med skilte og vrede budskaber om at stoppe byggeri på byens åbne arealer. Men København er hverken en økokatastrofe eller rigmandsghetto, tværtimod er byen et værn mod klimakrisen. Og med udsigt til 300.000 flere indbyggere de kommende 15 år bør danskerne opgive drømmen om selvforsynende økosamfund på landet og i stedet lade de store byer vokse sig større. Denne bog er et faktabaseret forsvar for storbyen. Og den bringer provokerende og nye indsigter til kampen mellem land og by.Simon Kjær Hansen (født 1977) har de seneste seks år været global direktør i den verdensomspændende sammenslutning af byer C40 Cities. Han har været rådgiver for to københavnske overborgmestre samt embedsmand i Finansministeriet og i den engelske regerings Cabinet Office. Selv har han studeret og levet i storbyer det meste af sit liv.

  • - En zero waste livsstilsguide
    af Gittemarie Johansen
    168,95 - 193,95 kr.

    Denne bog er til dig, som ønsker at minimere dit forbrug og gøre dine vaner grønnere, uanset hvem du er. Som en livsstilsguide til grøn omstilling og en introduktion til zero waste­livsstilen viser bogen dig, hvorfor du skal melde dig ud af forbrugerræset, og hvordan du bærer dig ad. Her finder du lavpraktiske tips og vigtige fakta om plastikforurening, overforbrug og klimakrisen – men vigtigst af alt, så får du også redskaberne til at gøre en forskel. Bogen her kommer med zero waste-alternativer til konventionelle gøremål, indkøb og opskrifter, som alle vil skåne planeten, din sundhed og din økonomi. Her fremstilles affaldsfrie løsninger til adskillige produkter, som vi kender fra den almindelige hverdag, lige fra hygiejne- og skønheds- produkter til plastikfrie indkøb, genbrugstricks og hjemmelavede husholdningsprodukter. Med zero waste-principperne som springbræt viser den grønne blogger og foredragsholder Gittemarie Johansen dig vejen til et grønnere, simplere og lykkeligere liv. Zero waste-princip- perne giver forbrugeren magten til at stemme med hvert indkøb, han/hun foretager sig, og her handler det om at reflektere over sit forbrug og træffe bevidste valg, som gavner både én selv og planeten. Bogen vil give dig tips til at holde skraldespanden tom og samvittigheden ren på en overskuelig og letforståelig måde. Men hvor skal man starte sin grønne omstilling, og hvordan navigerer man i junglen af informationer, reklamer, påstande og produktanbefalinger? Hvad med at starte med din egen skraldespand? Det grønne fokus i zero waste tager udgangspunkt i vores liv og vores skrald og viser dig skridt for skridt, hvordan du kan reducere dit fodaftryk én plastikpose ad gangen. Om forfatteren I 2015 skiftede Gittemarie Johansen modeuge, impulskøb, store bøffer og charterrejser ud med en bæredygtig og plastikfri livsstil. Hun har siden da levet af at formidle bæredygtige tips til folk i alle aldre, både i ind- og udland. Med zero waste-principperne som fundament bevæger hun sig ud i adskillige afkroge af vores forbrugerkultur, og med en baggrund i kulturforståelse og kom- munikation bruger hun især sociale medier til at formidle sine plastikfri budskaber. Gittemaries passion for bæredygtighed tager udgangspunkt i hendes egne oplevelser og erfaringer, ikke blot som professionel formidler, men mest af alt som almindelig forbruger. Dette er hendes debut som forfatter.

  • af Jens Smærup Sørensen
    231,95 - 238,95 kr.

    "Evigt i tiden" foregår i tre forskellige tidsaldre. Men personerne er hele tiden de samme, Lone og Jakob, deres familie og andre folk i Skovby. Vi følger deres liv under afgørende omvæltninger af landbruget: den enevældige konges landboreformer i 1790’erne, andelsbevægelsens og højskolernes storhedsperiode i 1800-tallet, og i vores tid hvor hovedpersonerne som industrielle fødevareproducenter må forholde sig til en miljøbevidst offentlighed, og til den klimakrise som de måske allerede er medskyldige i. I romanens rammefortælling befinder de sig i en fremtid hvor de under alle omstændigheder må søge nyt liv. "Evigt i tiden" er en moderne historisk roman om et ægteskab. Om hvordan vi er blevet – og stadig bliver – dem vi er.

  • - Samtaler om genopbygningen af jorden i Danmark
    af Sofie Isager Ahl & Sille Skovgaard
    208,95 kr.

    Jorden er grundlaget for vores fødevareproduktion og fødevaresikkerhed. Den er hjem for mere end en fjerdedel af klodens biodiversitet og fungerer som planetens største vandfilter. FN har anslået, at hvis udpiningen af jorden fortsætter, vil mere end 90 % af klodens jorder være svært udpinte i 2050. Regenerativt landbrug er blevet beskrevet som en jordbrugsrevolution, der har potentialet til at vende denne udvikling ved at genopbygge jordfrugtbarheden og øge kulstofbindingen i jorden. Her præsenteres for første gang en række centrale skikkelser i den regenerative jordbrugsbevægelse i Danmark i en samtalebog, der giver et indblik i jordbrugernes arbejde og formidler et grundlæggende skifte i vores forståelse af, hvad jord overhovedet er.Sofie Isager Ahl (f. 1988) er forfatter og har skrevet ph.d. i antropologi om regenerativt landbrug. Hun har tidligere udgivet de skønlitterære bøger Naboplanter (2018) og Demeters latter (2022). I 2023 udkom den etnografiske monografi Regeneration, der tegner et portræt af en ny bevægelse af regenerative jordbrugere i Skandinavien.Sille Skovgaard (f. 1989) er uddannet økologisk jordbruger og antropolog med speciale i regenerativt landbrug. Hun har lavet filmen Jeg tror, vi starter som lys (med Emma Harris, 2024) om regenerative jordbrugeres eksperimenter med jordfrugtbarhed og sidder i bestyrelsen for foreningen Andelsgaarde.

  • - Ti samtaler om naturens fremtid
    af Anders Dunker
    148,95 kr.

    Ti samtaler om mennesket i antropocæn med en række af verdens fremmeste tænkere, heriblandt Bruno Latuor, Ursula Heise, Dipesh Chakrabarty, Sandra Diaz, Vandana Shiva og Kim Stanley Robinson. Anders Dunker (f. 1975), norsk litterat, kritiker og oversætter. Han har skrevet for bl.a. Agora, Ny Tid, Samtiden, Vagant, Le Monde Diplomatique og Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik. Via symposiets åbne og uafsluttede form forsøger han at bearbejde nogle af de spørgsmål, der kendetegner tidsalderen: Spørgsmål om teknologi, natursyn og aktivisme, overlevering og ansvar, multigeneration og hensyn, der varer længere end livet. Genopdagelsen af Jorden er hans første bog.

  • - Eller: Hvordan vi redder menneskeheden fra sig selv
    af Morten Skriver
    288,95 kr.

    Mennesket har mistet fornemmelsen af sig selv som et underordnet element i en ærefrygtindgydende kosmisk helhed. Tabet af dette fundamentale eksistentielle perspektiv, som var centrum og retningsgiver i alle tidligere kulturer, har efterladt os i et tomrum med materielt forbrug, underholdning og økonomisk vækst som eneste alment accepterede mål i tilværelsen. Hvis vi skal standse menneskets systematiske og katastrofale ødelæggelse af vilkårene for livet på jorden, behøver vi samhørighed med og forståelse af vores opgave som deltagere i livets evolution – en samhørighed, der her, i mangel af bedre ord, betegnes som: Praktisk religion. Det er hovedbudskabet i denne bog, der underbygger synspunkterne ved en bred gennemgang menneskets kulturelle historie, af religionernes udvikling og af videnskabens formning af vores livs- og verdenssyn.

  • af Ursula K. Le Guin
    78,95 kr.

    Ursula K. Le Guins berømte og gribende beretning om et laboratoriedyrs forgæves forsøg på at komme i kontakt med sin laborant. Værket står som et af de mest slående litterære eksempler på en litteratur, der formår at skrive fra andre arters og livsformers perspektiv. Her er menneskene de fremmede.

  • - Alt det ingen har fortalt os
    af Hans Jørgen Nielsen
    258,95 kr.

    ”Atomkraft. Alt det ingen har fortalt os” er en tour de force gennem alt det, vi troede, vi vidste om atomkraft, men som tit viser sig at være forkert. Fx findes det ikke et eneste eksempel på, at kvinder, der har været udsat for selv meget høje doser radioaktivitet, har født ”sjove børn” med handicap af den grund. I bogen gennemgår forfatteren de mange argumenter, der findes imod a-kraft, og påviser, at en stor del er baseret på fordomme og myter uden hold i virkeligheden.”Alt det ingen har fortalt os om atomkraft” bygger på et hav af videnskabelige kilder, men den er skrevet i et fortællende, letflydende og letlæst sprog, hvor læseren samtidig kommer med på en række øjenåbnende rejser rundt om i verden.Tag fx med til Gabon, hvor der engang fandtes naturlig atomkraft i jorden, til Lolland, hvor et bølgende landskab af nyanlagte bakker skjuler noget af Danmarks vindmølleaffald, og til Ukraine, hvor strålingen i landsbyen Tjernobyl er mindre end i metroen under Kongens Nytorv i København. Du behøver (slet ikke) være energi-, politik- eller fysiknørd for at læse med. Men der er garanti for, at du efter endt læsning har været godt underholdt og samtidig fået en masse ny viden.Der er tale om en opdateret udgave af ISBN 9788793716698, blandt andet med et forord af Lars Rebien Sørensen, formand for Novo Nordisk Fonden, der har doneret 120 millioner kr. til forskning i atomkraft. Anmeldelse i Weekendavisen:Forfatteren ”går i flæsket på årtiers myter om atomkraft ... Sproget er så direkte som en transskriberet TED Talk ... Der er ikke andre bøger på det danske marked, der så højtråbende og veloplagt dissekerer atomkraftens farer.”Om forfatteren:Hans Jørgen Nielsen er direktør for konsulenthuset Slotsholm ApS. Han har tidligere arbejdet som politisk journalist og spindoktor og har været tilknyttet en lang række regeringsnedsatte kommissioner. Han har udgivet flere bøger om at skrive, hvilket hans firma underviser beslutningstagere og embedsmænd i. Desuden er han forfatter til bogen Farligt (Gyldendal 2018).

  • - Hvorfor konkurrencestaten ikke kan løse klimakrisen - og hvad vi kan gøre ved det
    af Theresa Scavenius
    138,95 - 198,95 kr.

    Skal vi løse klimakrisen, skal det gå stærkt, og der skal politiske forandringer til, hvis det for alvor skal lykkes.Politikerne sætter deres lid til industrien og teknologien, til markedskræfterne og forbrugerne, mens borgerne ønsker, at staten og politikerne går forrest og skaber rammer, som gør det muligt at leve klimaansvarligt. Men er vores politiske institutioner overhovedet i stand til at tage det klimapolitiske ansvar? Nej, siger klimapolitisk forsker Theresa Scavenius, der i denne bog leverer en samfundsvidenskabelig analyse af, hvad det kræver af vores stat, hvis vi skal løse klimakrisen. Svaret på udfordringerne er, at konkurrencestaten afløses af en stat, der tager sit ansvar som borgernes stat alvorligt. En klimastat, hvis primære fokus ikke er at sikre borgerne velfærd, men derimod at sikre stabile biologiske rammer for vores civilisation.Theresa Scavenius (f. 1984) er ph.d. og lektor på Aalborg Universitet. Hun har tidligere udgivet bøgerne Institutional Capacity, Compromise & Disagreement, Political Responsibility for Climate change og Facts & Norms på Routledge. Theresa har tidligere været politisk aktiv i Alternativet og medstifter af klimapartiet Momentum. Hun har haft kronikker i Politiken, Børsen, Ræson, Financial Times m.fl..

  • - Viden om vores verden
    af Johan Rockstrom & Owen Gaffney
    258,95 kr.

    "Når vi mennesker for alvor sætter os noget for og gør brug af vores ressourcer, kan vi udrette næsten hvad som helst." - Greta ThunbergI Klodens grænser undersøger de to stjerneforskere Johan Rockström og Owen Gaffney det dramatiske tab af klodens biodiversitet og de afgørende grænser for Jordens bæredygtighed. Dem kan vi undgå at overskride, hvis vi gentænker menneskets forhold til planeten og handler nu. Her på randen af et kritisk øjeblik i menneskehedens historie, præsenterer Rockström og Gaffney en vision for ”planetær varetagelse” og udstikker en ny kurs for vores fremtid.Bogen er rigt illustreret og med forord af Greta Thunberg.Johan Rockström er professor i miljøvidenskab, leder af Potsdam Institute for Climate Impact Research og chefforsker i nonprofit organisationen Conservation International. Owen Gaffney er ekspert i global bæredygtighed og analytiker ved Stockholm Resilience Centre og Potsdam Institute for Climate Impact Research. Udgivelsen er støttet af Carlsbergfondet som led i projektet 'Naturvidenskaben genfortalt'

  • af Ursula K. Le Guin
    56,95 - 78,95 kr.

  • af Peter H. Petersen
    328,95 kr.

    FREMTIDENS BILER PÅ VEJ Meget af den CO2, vi udleder til atmosfæren, kommer fra biler, og det er med til at forværre klimakrisen og gøre kloden varmere. I denne bog kan du se, hvordan vi får biler til at køre, uden at de udleder CO2. Læs om biler, som kører på el, brint, benzin, diesel og biobrændstoffer. Og hør om fremtidens klimavenlige brændstoffer. Få også svar på spørgsmål som: – Hvem opfandt elbilen? – Hvordan kan man gemme strøm? – Hvad er elektrobrændstoffer? – Kan biler køre på gylle? – Hvad er en ellert?

  • - Genetableringen af vores indre forbindelse til sjælen, vores medmennesker, jorden og universet
    af David Jæger
    363,95 kr.

    I "Det Nye Noas Ark" (DNA) beskrives menneskehedens nuværende krise og lidelse som en genfødsels-proces, hvor mennesket får genetableret dets indre forbindelse til sjælen, som det havde med ved dets ankomst til verden. Denne genfødsel sker nu med stor hast i mennesker overalt på jorden, og åbenbarer, at vi allerede er skabt hele og fuldkomne ved vores ankomst - og vi behøver ikke forsøge at fikse os selv. Og at vi ikke er alene, men at vi er og lever, på bevidsthedsplanet, i én hjertelig, vis og fælles Enhedsbevidsthed.DNA er en af de vigtigste bøger i vores tid og beskriver at årsagen til menneskers generelle problemer med at leve og fungere harmonisk i forhold til sig selv, dets medmennesker, dyrene og naturen, skal findes i menneskets egen bevidsthed; dets udefra tillærte ego-sind, hvor i det føler sig ensom og adskilt fra dets egen helhed og verden.DNA leder, ved indføring i de dybeste lag i bevidstheden, og ved hjælp af nye bevidstheds-tændende meditationer, læseren ud af fængslingen i ego-sindet og ind i hjertets visdom og sjælens højere kropsforbundne bevidsthed, som åbner for indre fred, klarhed og spirituel mening og retning i livet.DNA fører, ud fra den nyeste videnskabelige forskning, læseren ind i begreberne det kohærente og intelligente hjerte, og dets samarbejde med og betydning for hjernens funktion og åbning til sjælens Enheds-bevidsthed. Den nyeste hjerte- og hjerne-forskning åbner for en bevidsthedsudvidelse, som viser at vi mennesker,igennem det åbne og kohærente hjerte, er dybt forbundet med vores sjæl, med hinanden, med dyrene, med jorden og alt dens liv, og med universet.I DNA præsenteres læseren for 10 nye opdaterede ritualer, til brug ved de væsentlige begivenheder og overgange i livet. Set i lyset af mange menneskers nutidige åndelige ståsted, hvor den spirituelle bevidsthed genfødes indefra, er de gamle ritualer (sakramenter) for mange udtjente og kan virke meningsløse. Behovet for nye ritualer er derfor naturlig, og et bidrag til menneskets opvågning i sjælens højere bevidsthed. De nye ritualer rummer et nyt og dybt spirituelt indhold til brug for arbejdet i det rituelle rum, og kan bl.a. åbne for sjælens formål med det enkelte menneskes liv, et liv fri af ensomhed og frygt. Et liv med dybde, mening og kreativitet, hvor vi kan give vores unikke gave til verden.

  • - med Rosa Luxemburg og Hannah Arendt
    af Joke Hermsen
    208,95 - 228,95 kr.

    Klimakatastrofen, politisk populisme og den voksende økonomiske ulighed er nogle af tidens største udfordringer. Det virker næsten umuligt, og ligefrem utopisk, at vi som individer skulle kunne stille noget op imod dem. Vend tidevandet er et opråb til, hvordan vi med udgangspunkt i Rosa Luxemburgs værker og Hannah Arendts tænkning kan gøre oprør, ændre kurs og yde modstand.Med udgangspunkt i de seneste års folkelige demonstrationer og omvæltninger – de gule veste i Frankrig, den internationale klimabevægelse og modstanden mod politisk populisme i store dele af den vestlige verden – ser filosof og forfatter Joke J. Hermsen i dette essay på, hvordan vi med hjælp fra Rosa Luxemburg og Hannah Arendt kan skabe de nødvendige forandringer og ikke mindst påvirke vores verden i en bedre retning. Det kan synes næsten umuligt, ja utopisk, at vi skulle kunne vende tidevandet. Det kræver en tilsyneladende overmenneskelig indsats, men det er nødvendigt i forhold til den truende økonomiske, politiske og økologiske krise, vi står overfor i den nære fremtid. Vi må flytte os og gøre oprør, ændre kurs og yde modstand. Ifølge Luxemburg og Arendt kan det ske, hvis vi står sammen og kæmper for håbet. Vend tidevandet er et opråb til handling. Joke J. Hermsen (f. 1961) er hollandsk forfatter og filosof, uddannet i Paris og Amsterdam. Hun har bl.a. skrevet bøger om den tysk-amerikanske filosof Hannah Arendt og den hollandske filosof Belle van Zuylen. Hun har været nomineret til flere priser for sine essays og har modtaget Jan Hanlo Essay-prisen.

  • - Politisk ukorrekte opråb
    af Poul Joachim Stender
    198,95 kr.

    En af de mest markante tendenser i tiden er, at vi føler os mere og mere som ofre, og derfor ender vi med at have et krænkelsesdiktatur. Mange, også i folkekirken, tør derfor ikke ytre sig om kontroversielle emner for ikke at træde nogen over tæerne.Poul Joachim Stender ser det som et kald at modsige krænkelseskulturen i sine opråb. Ifølge ham lærte Jesus os ikke at være ofre, men at ofre os for ham og hinanden.Gud kysser uden samtykke er en provokerende og postulerende bog, der efterlyser en kirke, der igen tør være stolt af sit budskab, og som ikke er bange for at demaskere klimadebatten.

  • - En kritik af det liberale Danmark
    af Gregers Andersen
    128,95 kr.

    Siden 1980 har neoliberalismen formet den politiske styring af samfund verden over. Og også i Danmark vedbliver den med at have en gennemgribende indflydelse. Men bag denne succeshistorie gemmer sig en anden sandhed. Neoliberalismen befinder sig i dyb krise, eftersom den nationalt og globalt forårsager nogle stadigt mere tydelige problemer, som den ikke rummer løsningerne på. Med udgangspunkt i politikudviklingen under de to sidste Løkke-regeringer og den nuværende socialdemokratiske regering tager denne bog derfor et tiltrængt opgør med neoliberal tækning. Nærmere bestemt viser bogen, hvordan diagnoseboomet i psykiske lidelser, den tiltagende økonomiske ulighed og de accelererende klima og miljøproblemer underminerer neoliberalismens legitimitet som politisk styreform og derved i stigende grad udfordrer det liberale Danmark.Samtidig forsøger bogen at udstikke en kurs for de danskere, der ønsker radikale forandringer og leve i et mere frit, lige og bæredygtigt samfund.

  • - en samfundsskabt krise
    af Anders Bjerre Mikkelsen
    223,95 kr.

    Klimaet er kommet på afveje, selvom både krisens årsag og dens løsning befinder sig i den menneskelige sfære. På trods af at 196 lande er enige om at begrænse den globale temperaturstigning til 2 og helst 1,5 grader i forhold til 1990, er der ingen storstilet omstilling i syne. Klima på afveje – en samfundsskabt krise handler ikke om, hvordan man omstiller fra sort til grøn økonomi. Perspektivet er langt større: Vi har et samfundsmæssigt problem, og klimakrisen kan ikke løses isoleret fra resten af verdenssamfundet. Klimakrisen er flettet sammen med en ødelæggende ulighed i en verden, hvor spændinger og trusler om krig underminerer nødvendigt samarbejde mellem nationerne. Problemerne er uløselige inden for systemets egne rammer. Vi har derfor brug for en alternativ løsning på, hvordan vi indretter de fremtidige samfund. Bogen viser, hvordan klimaændringer, trusler om krig og ulighed skal ses som et samlet hele. Forfatteren giver sit bud på de strategier, der skal i spil for at imødegå ændringerne og virkningerne deraf.Anders Bjerre Mikkelsen er pensioneret ingeniør.

  • af Christine Lund Jakobsen
    148,95 - 248,95 kr.

    Hver dag pusler Herman rundt i sin have. Han vander, nipper visne blade af og passer sine jordbær, ærter og smukke blomster. Hermans have er lukket med to store låger, og ingen må komme ind, for Herman vil være i fred. En dag banker et væsen med grønne fingre på døren for at låne en cykel, men Herman er ikke interesseret i at låne noget ud. Flere væsner kommer forbi, og de har alle brug for hjælp, men Herman ønsker ikke at hjælpe og bygger i stedet et højt hegn rundt om haven. Jorden begynder at rumle og brage, og lydene bliver højere og højere … Jorden eksploderer, og jordens hjerte forsvinder. Hermans have er blevet til en lille ø, der svæver rundt i det store univers. Noget mørkt med otte øjne nærmer sig – er det ven eller fjende? Kan jorden reddes og hvordan? 'Hermans have' illustrerer, hvordan vi primært har øje for, hvordan vi adskiller os fra hinanden, frem for hvad der forener os som mennesker. Billedbogen tematiserer angsten for det, vi ikke kender, og stiller spørgsmålet: Kan forskellighed være en resurse til gavn for alle? 'Hermans have' er med i Gyldendals undervisningsbog 'Grib litteraturen'. Omtale af 'Hermans have': “En klar anbefaling herfra. Bogen behandler et aktuelt emne og bør findes i de fleste billedbogskrybber” DBC, Dansk BiblioteksCenter materialevurdering★★★★★ Nordjyske Stiftstidende “Jeg vil anbefale Hermans Have til børn i indskolingsalderen. Den er finurligt illustreret af Zarah Juul, der med farverige og fantasifulde opslag gør det ganske umuligt ikke at blive lidt betaget af Herman og hans have.” Mit Bogskab “Ved første øjekast er Hermans have en sød børnebog med blomster og dyr i glade farver, men en nærmere læsning røber, at der står en del på spil … For det mindre barn er det en fortælling om, at samarbejde og venlighed er bedre end afvisning og ensomhed. I et større perspektiv kan man sagtens finde både flygtningekrise, klimavanskeligheder og deres løsning her.” Bogvægten.dk

  • af Silja E.K. Henderson
    198,95 kr.

    Hybridværket 1,7 tipping point er en montage bestående af forfatterens egne digte, dagbogsblade og erindringsbrokker, readymades om verdens tilstand fra internettet og en dystopisk novelle, der tematiserer menneskets nuværende tilstand: katastrofeafventende.Igennem værkets utallige referencer fra alt fra videnskabelige artikler til twitter-opslag oversvømmes læseren af informationen. I en vekslen mellem det nære og hjemlige i dagbogsnotaterne og det truende apokalyptiske i faktaklip og statistikker skriver Henderson klimakrise, ulighedskrise og flygtningekrise sammen til én og samme problemstilling – og kæmper som menneske, intellektuel og som mor på den ene side med at erkende sin egen og samfundets apati, og på den anden side med at overskride den i det fælles og hudløse ‘vi’.Henderson skriver sig ind i den kritiske tradition, der de seneste år har blomstret med danske forfattere såsom Lars Skinnebach og Theis Ørntoft, men også internationale kunstnere som Ai Wei Wei og økokritikkens teoretiske fader Timothy Morton.

  • af Maja Plesner
    66,95 - 298,95 kr.

    Klimakampen er en allestedsnærværende diskussion lige nu og med god grund. Denne bog tager læseren i hånden, fortæller om klimakampens historie og sætter fokus på de personer, der har været med til at kickstarte de unges oprør og protest mod den måde, vi behandler vores jord på.

  • af Jens-André P. Herbener
    218,95 kr.

    Vi er for mange mennesker, der forbruger og forurener for meget og lægger beslag på for meget plads. Resultatet er efterhånden alment kendt: En biodiversitetskrise og klimakrise, der i stigende grad undergraver basale eksistensbetingelser på vores planet. Modvækst: Nødvendigheden af et paradigmeskifte er et opgør med vores politiske magthaveres tro på vækst og dens lillebror 'grøn vækst', nemlig at vores vækstøkonomi og masseforbrugerisme kan forenes med planetær bæredygtighed. Indtil nu er det langtfra lykkedes. Og der er ifølge talrige eksperter heller ikke noget, der tyder på, at det kommer til at ske i fremtiden.Hvad skal vi gøre i stedet?Ifølge flere og flere forskere, organisationer og denne bog skal vi ikke blot producere og forbruge mindre. Vi skal designe en ny samfundsmodel, hvor vi mennesker fylder markant mindre, og hvor vild natur fylder markant mere. Det er hovedbetingelsen for at løse biodiversitetskrisen og et væsentligt bidrag til at bremse klimakrisen. Samtidig skal vi reducere den store økonomiske ulighed, der præger kloden i dag.Bogen er skrevet til alle, der ønsker en let tilgængelig introduktion til de planetære tvillingekriser og en drejebog til, hvordan vi kan løse dem på effektiv vis. Som sådan egner den sig også til undervisning i klimakrise, biodiversitetskrise og bæredygtighed på bl.a. landets gymnasier og professionshøjskoler.Modvækst er en revideret og stærkt forkortet udgave af Jens-André P. Herbeners Økokrati: Sådan skaber vi en bæredygtig verden (2022). Samtidig rummer den nye perspektiver, nye nøgledata om vores overbelastning af Jorden og nye råd om, hvordan vi kan stoppe den.Om forfatteren: Jens-André P. Herbener er cand.mag., mag.art. i religionshistorie og semitiske sprog. Han er forfatter af en række bøger, har skrevet fast om religion, klima og natur i Politiken og har været ansat ved Det Kongelige Bibliotek, Københavns Universitet og senest en årrække ved Syddansk Universitet.

  • - Bogkasse
    af Bogkasse
    1.348,95 kr.

    Bogkasse med 6 science fiction bøger fra forlaget KRABAT:AkioMission menneskeSort stormSvæverSuperstormSolarpunk antologiSåar 30% ved køb af bogkassen

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.