Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Klimavenligt

Her finder du spændende bøger om Klimavenligt. Nedenfor er et flot udvalg af over 5 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 23%
    af Neel Engholm
    157,95 - 176,95 kr.

    Planter har vi altid været omgivet af, de er et afgørende grundlag for vores eksistens og fortjener al vores opmærksomhed. Vi skal ære dem som vores livgivende kraft, og vi skal ære os selv og vore sanser med alt, hvad de giver os. Med respekt og ynde præsenterer en af Danmarks bedste veganske kokke denne ekstra flotte og velsmagende kogebog. I denne bog stifter vi bekendtskab med plantebaserede retter, der spiller på den visuelle oplevelse. Med fantastiske billeder til de mange opskrifter vil du nyde at bladre og kigge og finde menuen til din næste middag. Med velovervejede retter, der er kombineret af blødt og sprødt samt masser af umami, får du en god introduktion til og oplevelse af det veganske køkken, når det skal være lidt mere end bare. Hertil kommer tanker om naturen, om respekten for de gode råvarer, vi høster fra jorden, og et ønske om at videregive opskrifter, som er bæredygtige og skubber vores miljø i en bedre retning. Om forfatteren Neel Engholm har selv levet vegansk siden 2003 og arbejdet som kok i de sidste 15 år. Hun har gået på Mathew Kenny Kokkeskolen i Los Angeles og Maine, USA. Arbejder som Creative Menu Developer hos SOULS, som var nomineret til Byens Bedste Cafe i 2017. Derudover har hun også udviklet menuer for blandt andre Simpleraw, Kaffestuen, Hafnia, Cafe N, Zabellos mad, Juicy Jones (Barcelona) og Catbar (Barcelona). Ved siden af alt dette kører hun også sit eget cateringfirma og er på vej til at åbne sin egen restaurant i København.

  • Spar 23%
    - En kogebog med insekter
    af Rasmus Leck Fischer & Flemming Gernyx
    167,95 - 192,95 kr.

    Insekter er en helt almindelig del af menuen i mange lande. Det er sjovt og udfordrende at sætte tænderne i en sprødstegt græshoppe vendt i krydderier, men det er også en meget nærende og proteinrig kilde, som vi kommer til at se meget mere til. Efterspørgslen på kød vokser, og produktionen af det slider hårdt på miljøet. Der er derfor brug for alternative proteinkilder, når vi skal tænke bæredygtighed ind i vores hverdag. Det er meget nemt og ikke særlig energikrævende at dyrke insekter, og allerede i dag kan man få fødevaregodkendte insekter i Danmark. Udfordringen kommer, når de små kryb ligger på køkkenbordet og skal med i aftensmaden eller i festmenuen. Nogle insekter har ikke den store smag, men fungerer udelukkende som ‘fyld’ og næring i eksempelvis fars eller bagværk. Andre insekter, som fx myrer, har en markant citrussmag, som kan anvendes i retter, hvor citrongræs, grape og lime normalt ville indgå. Insekter har i årevis været anvendt i fødevarer og kosmetik forklædt som E120 (karmin eller kochenille) – skjoldlus hedder de i naturen og indeholder en kraftig rød farve, som mange af os danskere dagligt indtager. Det er vigtigt at komme igang på en god måde, og i denne bog kommer der en masse sjove opskrifter på sprøde snacks og spændende retter, som kan pifte festmenuerne op og vænne dine gæster til tanken om seksbenet mad. Om forfatteren Rasmus Leck Fischer er uddannet kok og har en fortid på Søllerød Kro, Dragsholm Slot og restauranter i Frankrig og Spanien. Han har i flere år arbejdet freelance som redaktionskok på flere populære tv-programmer som fx Puk & Herman går i land. Derudover leverer han løbende opskrifter til madmagasinet Gastro. Han er i dag køkkenchef i Atelier 1B (private dining) under Gastronomisk Innovation. Rasmus’ interesse for vild og naturlig mad har blandt andet udmøntet sig i to kogebøger: UKRUDT – en kogebog med nordiske urter (2012) og SNAPS – Naturen på flaske (2013). Om fotografen Flemming Gernyx er selvstændig fotograf og skildrer med stor dedikation emner som mad, produkter, portrætter, sport og rejser. Han har fotograferet flere kogebøger, leverer månedlige fotoserier til madmagasiner i hele Norden og følger nogle af verdens bedste kokke i diverse konkurrencer, bl.a. Bocuse d’Or, gastronomiens svar på VM.

  • Spar 23%
    - En plantebaseret start på dagen
    af Asta Just Schack
    207,95 kr.

    Morgenmaden i dag cirkulerer omkring mælkeprodukterne. Den sure yoghurt, komælk i kaffen og ost på håndværkeren, der først er blevet smurt med et godt lag smør. Men tænk sig engang, at man kan gøre hele morgenmadsritualet plantebaseret!Bogens tykke omslag huser over 100 opskrifter på alt fra varm grød med karamelliseret bananer, til grønne, sprøde vafler og smoothiebowls med talrige spændende toppings. Sirupper, marmelade, kanelsnegle og alt det, der både skal kunne mætte i en solid hverdagsmorgen og forkæle smagsløgene i weekenden, hvor der er tid til at bruge lang tid i køkkenet og nyde små og mindre små, sultne munde. Alt dette finder du i ”Plantebaseret morgenstund”.Der bliver bestemt ikke sparet på lysten og fantasien i bogen, der både inspirerer og gør brød- flov. Man siger, at morgenmaden er dagens vigtigste måltid, så hvorfor ikke tillade sig selv at kredse lidt mere om den?Bogen er perfekt til dem, der ønsker at udvide deres morgenmads-horisont og ønsker himmelske, plantebaserede opskrifter, der behager i alle aldre. Udover de mange gode opskrifter, sætter billedernes æstetik ikke en stopper for sulten heller. Bogen indbyder til varme kram og hyggelige stunder, familiært samvær og fantastiske smagsoplevelser.Om forfatterenAsta Just Schack har det meste af sit unge liv haft en stegepande i hånden. Inden for de seneste år har fokus primært været på det plantebaserede madunivers, og gennem Instagram-profilen @eatingthemplants bliver flere tusinde følgere dagligt inspireret af de plante- baserede retter, hun præsenterer på smukkeste vis. I foråret 2018 debuterede Asta Just Schack med bogen ”Et Simpelt Grønt Liv”, der blev fulgt op af titlen ”Plantemadder” i foråret 2019, og nu kommer så den tredje i rækken.

  • Spar 23%
    - En zero waste livsstilsguide
    af Gittemarie Johansen
    167,95 - 192,95 kr.

    Denne bog er til dig, som ønsker at minimere dit forbrug og gøre dine vaner grønnere, uanset hvem du er. Som en livsstilsguide til grøn omstilling og en introduktion til zero waste­livsstilen viser bogen dig, hvorfor du skal melde dig ud af forbrugerræset, og hvordan du bærer dig ad. Her finder du lavpraktiske tips og vigtige fakta om plastikforurening, overforbrug og klimakrisen – men vigtigst af alt, så får du også redskaberne til at gøre en forskel. Bogen her kommer med zero waste-alternativer til konventionelle gøremål, indkøb og opskrifter, som alle vil skåne planeten, din sundhed og din økonomi. Her fremstilles affaldsfrie løsninger til adskillige produkter, som vi kender fra den almindelige hverdag, lige fra hygiejne- og skønheds- produkter til plastikfrie indkøb, genbrugstricks og hjemmelavede husholdningsprodukter. Med zero waste-principperne som springbræt viser den grønne blogger og foredragsholder Gittemarie Johansen dig vejen til et grønnere, simplere og lykkeligere liv. Zero waste-princip- perne giver forbrugeren magten til at stemme med hvert indkøb, han/hun foretager sig, og her handler det om at reflektere over sit forbrug og træffe bevidste valg, som gavner både én selv og planeten. Bogen vil give dig tips til at holde skraldespanden tom og samvittigheden ren på en overskuelig og letforståelig måde. Men hvor skal man starte sin grønne omstilling, og hvordan navigerer man i junglen af informationer, reklamer, påstande og produktanbefalinger? Hvad med at starte med din egen skraldespand? Det grønne fokus i zero waste tager udgangspunkt i vores liv og vores skrald og viser dig skridt for skridt, hvordan du kan reducere dit fodaftryk én plastikpose ad gangen. Om forfatteren I 2015 skiftede Gittemarie Johansen modeuge, impulskøb, store bøffer og charterrejser ud med en bæredygtig og plastikfri livsstil. Hun har siden da levet af at formidle bæredygtige tips til folk i alle aldre, både i ind- og udland. Med zero waste-principperne som fundament bevæger hun sig ud i adskillige afkroge af vores forbrugerkultur, og med en baggrund i kulturforståelse og kom- munikation bruger hun især sociale medier til at formidle sine plastikfri budskaber. Gittemaries passion for bæredygtighed tager udgangspunkt i hendes egne oplevelser og erfaringer, ikke blot som professionel formidler, men mest af alt som almindelig forbruger. Dette er hendes debut som forfatter.

  • Spar 18%
    af Jane Ibsen Piper
    97,95 - 122,95 kr.

    Ønsker du at leve mere bæredygtigt i hverdagen, men er i tvivl om, hvor du skal starte? Mange læser om klimakrisen og vil gerne ændre alt på én gang, men så bliver de overvældede og går i stå. Andre tænker, at det blot er en dråbe i havet, at vi hver især ændrer vores daglige vaner, når nu krisen er så omfattende og kræver systemændringer.Den gode nyhed er, at vi som individer kan gøre rigtig meget for at løfte vores del af at løse klimakrisen. Forskning viser, at det kun kræver en mindre procentdel af en befolkning, der går foran og ændrer sine vaner, forbrugsmønstre og handlinger, så vil resten efterhånden følge trop.Med denne bog i hånden får du et kærligt skub til at indarbejde nye, grønnere vaner én ad gangen ved hjælp af 28 daglige udfordringer. Som bonus vil du, ud over at spare både tid og penge i hverdagen, efter al sandsynlighed også opleve at få et både roligere og mere glædesfyldt liv.Bogen er en del af serien 28 dage til …, som er sat i verden for at hjælpe os med at ændre noget af det sværeste, nemlig vores vaner.Om forfatterJane Ibsen Piper er uddannet jurist og har de seneste 12 år arbejdet inden for den finansielle sektor. Jane har haft CVR-nummer i flere år ved siden af sit lønmodtagerjob. Hun har skrevet flere bøger, ligesom hun driver blog, podcast og Facebook-fællesskabet ‘Minimalisme og købestop’ med 40.000 medlemmer.E-bogen er lavet i fixed format

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.