Bøger om Klosterhaver

Klostrene dyrkede lægeurter og grøntsagerBogen rummer portrætter af en række vigtige klosterplanter, der har været brugt, og nogle som stadig bruges som lægeplanter.I Middelalderen ankom en sand hærskare af kristne munke og nonner til Norden fra Mellem- og Sydeuropa. Nogle af dem var vegetarer - noget meget nyt i tiden. Den vegetariske livsstil gjorde det naturligt for disse munke at dyrke velassorterede køkkenhaver.Selvforsyning med lægeplanter var også vigtigt. Klostrene drev hospitaler og havde brug for store mængder urter i god kvalitet.Der blev bygget over 100 klostre i Danmark, mange af dem havde lægeplantehaver. Desværre er ingen af disse kloster- eller herregårds-haver blevet bevaret for eftertiden. Men ved klostre og i lægeplantehaver kan man stadig se en lang række af de lægeplanter, som munke og nonner førte til Danmark. Nogle har endda overlevet som frø fra dengang.Forfatter Gunvor Maria Juul er madhistoriker og urtespecialist. Hun har nyskrevet bogen Danmarks første kogebog 1616 og er medforfatter på en række bøger om krydderurter. Hun har været rådgiver ved anlæggelsen af medicinhaven ved Science Museerne i Århus samt krydderurtehaven i Gråsten.

”Ligeledes hvis rude spises af mænd, formindsker den kødeligt begær, og for kvinder forøger den lysten.” Sådan lyder et af Harpestrengs råd.Liber Herbarum er skrevet af Henrik Harpestreng i det 13nde århundrede. Han var læge og kannik i Roskilde. På grund af hans titel, magister, må han være uddannet på et udenlandsk universitet, formentlig Salernoskolen, da Københavns Universitet først blev grundlagt i det 15nde århundrede. Bogen rummer 53 artikler af forskellig længde om urter og deres virkninger. Indledningen til Liber Herbarum samt oversættelse og gloser er skrevet af Jette Lægdsmand, cand. mag. i Latin og Oldtidskundskab. De botaniske artikler om urterne og indledningen hertil er skrevet af biologerne, Annli Jæger Rasmussen og Inge Lise Hansen. Bogen er illustreret med gamle botaniske plancher, samt enkelte kridttegninger af Anne Katrine Lægdsmand. Vi håber, at den vil kunne bruges af alle, som interesserer sig for medicinens historie, lægeurter, klosterhaver, planternes virksomme stoffer og Harpestrengs for hans tid avancerede, men med nutidens øjne ofte groteske råd.