Bøger om Knogle

Svend og Valdemar har en plan. De vil finde noget ekstraordinært. Så de graver et hul. Og de gi’r ikke op. Selv om de finder … ingenting. Alligevel er historien en spektakulær oplevelse, især for den vakse læser, der vil klukke over at finde det spektakulære helt andre steder, end Svend dog Valdemar kigger. Skæg, skøn og skæv historie med billedside af Jon Klassen (Hvor er min hat og Det er ikke min hat).

Smertens kys er en barsk beretning om et liv i selvskadens kløer. Om dét at have forfærdeligt ondt indeni og ikke have at sætte i stedet for den voldsomme selvskade. Dét at skære i mig selv blev min måde at takle den psykiske smerte på. Som 12-årig starter jeg i dette univers af evig selvskade. Jeg kæmpede ikke imod det, for det var det eneste, jeg kendte, det eneste, jeg kunne mærke. Når det skarpe barberblad gik gennem armen, til det ramte knoglen, fik jeg i dette lillebitte øjeblik følelsen af ro og kontrol. Jeg kunne ikke leve, kunne ikke eksistere uden denne følelse. Selvskade blev min følgesvend gennem en lang årrække og var flere gange ved at koste mig livet, når det gik for vidt. Det skænkede jeg aldrig en tanke. Jeg var i det, jeg var i, og præcis dér ønskede jeg at være. I selvdestruktionens verden. For det kendte jeg, det var en del af mig som menneske. Jeg var et offer … Det er jeg ikke længere. Jeg kæmpede mig imod alle odds tilbage til livet, og mødet med ægte kærlighed satte en stopper for min selvskadende adfærd. Jeg havde ikke længere brug for det. Jeg er et levende bevis på, at man kan komme ud på den anden side trods et totalt smadret liv. Uddrag af bogen Alt i vores rygsæk er klart med til at definere os som mennesker. Nogle tager desværre bare så megen skade, at de hænger fast og aldrig slipper ud. Sikker på, at alt i min rygsæk har gjort mig til den, jeg er i dag. Incesten var klart grobund for, at jeg havde brug for at selvskade. Jeg var revet totalt itu. Skyld og skamfølelser dansede på mit jeg! Det gjorde, at jeg ikke havde styr på mit redskab til at mærke mig selv. Det, jeg havde oplevet i min barndom, ville blive min død. Selvskade var for mig opløftende, og jeg var afhængig af det. Jeg snød mig selv følelsesmæssigt. Bildte mig selv ind, at der ikke var et liv til mig. Om forfatteren Marina Fauerholdt er født i 1971. Hele hendes opvækst i en særdeles dysfunktionel familie har været præget af utallige flytninger og skoleskift. Et liv uden fast base. Et liv uden kærlighed, til gengæld med utallige omsorgssvigt. Trods dette er hun et varmt, kreativt menneske med et lyst sind. Hun har tidligere udgivet Barberbladstræet.

Den lille dreng nåede kun at blive 4 år. Trods ihærdige forsøg lykkedes det ikke lægerne på Rigshospitalets Børneafdeling at redde ham. I journalen stod der: ”Læsioner af femur, fibula og crus. Luksationer på flere osteoner på brachium, humerus og manus, samt komminut fraktur på venstre femur. Flere læsioner på columna, 9 brud på costa. Cranium læderet, flere ødemområder i occiput, derfor tepanation af samme.” ”Hvilket betyder,” forklarer Ove Ovesen sin tvillingebror og Karoline: ”At Patrick i faldet havde brækket stort set alle knogler i kroppen. Det eneste, der ikke er brækket, er nakken.” Kan det mon betyde, at drengen ikke er faldet, men er blevet skubbet eller endog smidt ned ad trapperne? Hans journal er længere end samme for en gammel cirkusartist, og spørgsmålet melder sig: Er han en klodset og klumset knægt, eller er han offer for daglig misrøgt, og taler vi endda om Münchhausen by proxy? Karoline har skænket tvillingeparret en datter, som de, på trods af deres diagnose, elsker højt. ”Endda med en glædelig, men overraskende varme,” må Karoline sande, som alligevel overvejer en flytning for datteren, Gythas, sikkerhed på grund af brødrenes lidt hårdhændede leg. Pludselig er de to historier flettet uløseligt sammen, for hvor går grænsen? Uddrag af bogen ”Nu må du fandeme se at få tungen på gled – jeg gider ikke hive hvert ord ud af dig,” råber han.Hun ser direkte op på ham med grådhævede øjne: ”Jeg har ikke gjort spor for at skade Patrick!” ”Hvem har så?” Ingen svar, og hun ser trodsigt ned i bordet igen. ”Hvem har brækket 3 af hans fingre?” Hun bryder sammen med en lyd, der minder om smerte. ”Brækket 3 af hans små fingre så langt tilbage, at de kun sad fast i kødet uden tilkobling til knoglerne? Det er med garanti ikke sket i faldet!” Hans provokerende ord får hende til at rokke, samtidig med at den smertefulde lyd forlænges uden at tonelejet forhøjes. ”Det har DU gjort imod din lille dreng, FØR du kylede ham ned ad trapperne!” Om forfatteren Ulla Dueholm blev født i 1953 i Fredericia, hvor hun i 80’erne også bidrog aktivt til det kulturelle miljø som forfatter, instruktør og skuespiller. Efterfølgende bredte hun sit kunstneriske virke til hele landet, og i 90’erne landede hun i hovedstadens børneteatermiljø. De kreative kræfter bruges nu på hendes forfatterskab.