Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Fire brødre. To missioner. En eksplosiv historie. Jennifer Lynn Barnes er tilbage i det univers, der gjorde The Inheritance Games-trilogien til et fænomen verden over.Grayson Hawthorne har altid sat familien før noget andet. Så da hans halvsøstre er i problemer, gør Grayson selvfølgelig det, han gør bedst: Tager sig af det – effektivt og nådesløst. Og uden nogen planer om at blive følelsesmæssigt involveret.Jameson Hawthorne elsker at gamble. Så da hans far dukker op og beder om hjælp, havner han i en undergrundsklub i London, hvor kun de rige og magtfulde har en chance i et spil med livet som indsats.Fra hver deres side af Jorden tvinges brødrene til at kigge indad og beslutte, hvem de hver især vil være. Og hvad de er villige til at ofre på vejen.Jennifer Lynn Barnes (f. 1984) udkom med sin første roman som 19-årig og har siden skrevet en række anmelderroste romaner for unge. Barnes er professor ved University of Oklahoma og én af verdens førende eksperter i psykologien og den kognitive videnskab bag fandom og fiktion.
Flere gåder, mysterier, farer, romantik og overdådig rigdom fra bestseller-forfatteren bag BookTok-fænomenet The Inheritance Games. Den unge milliadær, Avery Grambs, afholder en årlig konkurrence med en pengepræmie, der er stor nok til at ændre vinderens liv. I år uddeles der syv eksklusive guldbilletter. Nogle spillere er med alene for pengenes skyld, andre for magten. Nogle har helt andre mål. Men hver og en har hemmeligheder og skjulte agendaer. Midt i det hele står Grayson Hawthorne, som har en vigtig rolle i årets spil. Men som spændingen stiger, og deltagerne presses til det yderste både fysisk og mentalt, står det hurtigt klart, at ikke alle har tænkt sig at følge spillets regler... The Inheritance Games-serien har solgt flere millioner på verdensplan og er solgt til filmatisering. Om forfatteren: Jennifer Lynn Barnes (f. 1984) udkom med sin første roman som 19-årig og har siden skrevet en række anmelderroste romaner for unge. Barnes var indtil for nylig professor ved University of Oklahoma og er én af verdens førende eksperter i psykologien og den kognitive videnskab bag fandom og fiktion.
Bortset fra de tilfældige og uregelmæssige møder med sin bror, den verdensberømte detektiv Sherlock Holmes, er husholdersken mrs. Tupper det tætteste Enola Holmes kommer en familie. Og selvom mrs. Tupper er næsten døv og dårligt nok kan lave mad, er hun en kærkommen sjæl i Enolas liv, eftersom hun i den grad savner sin fraværende mors opmærksomhed. Da Enola til sin gru opdager, at den stakkels gamle husholderske er blevet kidnappet, er hun ganske vist chokeret, men også fast besluttet på at finde ud af grunden. Hendes nysgerrighed bliver for alvor vakt, da hun finder en krypteret meddelelse i en krinoline i mrs. Tuppers gennemrodede gemakker. Hvem har dog kunnet finde på at kidnappe mrs. Tupper? Og hvorfor leder alle spor til Florence Nightingale? Endnu en hård nød at knække for vores heltinde i dette spændende femte mysterium.
PAS PÅ . MAN HOLDER ØJE MED OS … … sådan lyder meddelelsen, som Enola Holmes opsnapper fra veninden lady Cecily, der bruger sin vifte som signalapparat. Cecily bliver holdt fanget, og Enola føler det som sin pligt at redde hende. Lykkes det ikke, vil Cecily blive tvunget ind i et ulykkeligt ægteskab! Enolas bror Sherlock er dog også sat på sagen, og hvis Enola allierer sig med ham, risikerer hun at sætte sin frihed over styr, men hvis hun ikke gør det, er Cecily fortabt!
Denne opgavebog er fuld af hemmelige koder, skjulte skatte og mystiske skabninger. Måske kan du finde et hovedløst spøgelse i labyrinten under den gamle fangekælder eller små frøer, der hopper rundt på heksekongressen med sjove hatte på. Find også ud af, om man kan købe syvmilestøvler i kræmmerboden, eller hvad bageren mon har på tilbud i denne uge. Bogen henvender sig til børn fra 5-6-årsalderen og opefter. Om forfatteren Pia Ribberholt har forfattet og illustreret billedbøger med myldretegninger. Har været nomineret til Orla-prisen for bedste billedbog. Illustrerer undervisningsmaterialer til folkeskolen. Maler malerier og har deltaget på censurerede udstillinger.
Enola Holmes er stadig på flugt fra sin bror, den verdensberømte detektiv, Sherlock Holmes. Efter endnu et lidt for tæt møde med ham indser Enola, at hun må opgive sin forklædning og finde en ny måde at holde sig skjult på. Men da Sherlocks højre hånd og bedste ven, dr. Watson, forsvinder sporløst, kan Enola ikke holde sig væk.Det er noget af en sensation, da dr. Watson forsvinder, og selv ikke Sherlock har den ringeste anelse om, hvor han befinder sig. At involvere sig kan blive katastrofalt for hende selv, men da Enola finder ud af, at en bizar buket med blomster, der alle symboliserer død, er blevet leveret til Watsons hjem, bliver hun alligevel fristet til at undersøge sagen nærmere.
Kodebrydning under Anden Verdenskrig og på nutidens internet. Parallelle spor, der bindes sammen af jagten på information og guld på tværs af kontinenter og generationer.Med tredje og afsluttende bind når en kompleks fortælling sit klimaks, og læseren kan endelig nyde, hvordan romanens vildtvoksende historier knyttes elegant sammen, og alting går op i en højere enhed.Som i romanens første to bind møder vi de ekstraordinære fingurer Lawrence og Randy Waterhouse, Bobby, Doug og America Shaftoe, Goto Dengo og Enoch Root. I det afsluttende bind erfarer vi, hvordan de klarer deres bestræbelser. Hvordan de allersvanskeligste koder bliver skabt og brudt. Hvordan guld i enorme mængder bliver begravet og genfundet. Hvordan alliancer og sammensværgelser etableres og opløses jorden rundt og på tværs af fronterne. Hvordan fortidens allerværste synder; krig, død og ødelæggelse kan danne grundlag for forsoning og fred i fremtiden.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.