Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Astrid har krise over sin ph.d.-afhandling i psykologi og tager en pause for at hjælpe sin kæreste, Tom, i hans ejendomsmæglerfirma. Her er brug for én med sans for mennesker, for i et af de huse, de sælger, bor en ældre kvinde, der lider af hallucinationer og ser og hører ting.Astrid og Tom tager på weekendtur til Bornholm, og da Astrid ser billederne fra turen, opdager hun en ung kvinde, som de ikke har lagt mærke til før. Hvem er hun? Og hvorfor er hun på alle billederne af Astrid?Astrid finder ud af, at kvinden er meldt savnet og går til politiet, men de beskylder hende for at have manipuleret billederne. For da de blev taget, var kvinden allerede død …Astrids eneste allierede er Ivalo, hendes kusine og barndomsveninde, som hun nu igen er kommet tæt på. Men Ivalo bringer også Astrid tæt på minder, hun helst vil lægge bag sig. Astrid og Ivalo følger politiets efterforskning på nært hold, da det viser sig, af flere kvinder er blevet dræbt af den samme mand. Og noget tyder på, at han kommer tættere og tættere på Astrid og Ivalo.SER DU? er en nervepirrende psykologisk thriller om ondskab og kærlighed, og første bind i Mette Lisbys serie om Astrid og Ivalo.
Til læsere af Linn Ullmann, Elena Ferrante og Delphine de Vigan:Et rystende vidnesbyrd om svigt fra højeste sted– Og et portræt af familiens ofre, voldsudøvere og alkoholikere i middelklassedanmark anno start-90’erneVerden bryder sammen for pigen, der i hele sit tiårige liv har boet med sin far, mor og sine to halvbrødre i et trygt villakvarter i Kastrup. Ud af det blå skal forældrene skilles, og hun og brødrene flytter med moren ind på Amager i en etageejendom, der ligner dem ved siden af til forveksling. Her bor folk fra de fødes, til de dør. Det og familiens pludselige opbrud er ikke til at forstå. Men pigen og moren er enige om en ting: De skal ikke blive boende her.Flytningen fra Kastrup bliver den første af mange og startskuddet til seks år med vold, tavshed og sirligt flettet hår, hvor de voksne mister al værdighed og retningssans, mens de skubber gamle traumer foran sig og går i stå og starter forfra i forsøget på at komme videre.Midt i det hele forsøger pigen at gøre sig så usynlig som muligt uden helt at forsvinde, og spærret inde i vanviddet kaster hendes blik for det absurde og romanens hypnotiserende sprog et glasklart lys på de voksnes verden omkring hende.ANNE-HELENE MERKELSEN (f. 1981) er uddannet journalist, opvokset i København og Svendborg og bor i København. UDEN EGENTLIG AT VILLE DET er hendes debut og den første fritstående bog i en planlagt trilogi om fortælleren og brødrenes ungdomsliv efter morens tidlige død, frem til fortælleren selv bliver mor og må konfrontere sin arv.
Mille nyder sit liv som ejer af Boghandel Blåregn. Hun har dekoreret butikken med lyskæder og gran, og alt er klar til den travleste tid på året. Men op til julesalget møder hun den karismatiske skuespiller Kristian, der snart skal spille hovedrollen i teateropsætningen af Milles yndlingsbog, Stolthed og fordom. Og hvad der begynder som et irriterende sammenstød, udvikler sig til ikke kun en byttehandel, men også en tiltrækning, Mille har svært ved at ignorere.Samtidig har Silas mere travlt med at surfe i Portugal end med at være kærester med Mille. Han har lovet at komme hjem til jul, så de kan besøge hendes forældre, men tør Mille stole på det? Mens julen nærmer sig, må Mille finde ud af, hvor hendes hjerte virkelig hører til, og hvilken fremtid hun ønsker for sig selv. Skal hun blive hos den frihedselskende Silas eller følge sine nye følelser for Kristian og en verden fyldt med teater, ekstravagance og romantik, som han tilbyder hende?Et øjeblik i december er andet bind i den romantiske Boghandel Blåregn-serie om Mille, hendes veninder og miljøet omkring boghandlen. Bøgerne i serien kan læses uafhængigt af hinanden.
Mille er gået død i sit job som instruktørassistent, og da hun ser et ledigt butikslokale indrammet af en henrivende blåregn i den pulserende københavnergade Ahornstræde, bliver hun straks forført, og en stor drøm tager form. Hun vil starte på en frisk og åbne Boghandel Blåregn med alle sine yndlingsbøger. Sammen med sine tre bedste veninder indretter hun butikken, og hurtigt indfinder der sig en enorm lettelse over at have forladt filmbranchens spidse albuer og høje tempo. Men en prisbelønnet Netflix-serie bliver alligevel ved med at spøge – for minder seriens plot ikke mistænkeligt meget om hendes families fortid? Da hverdagen i boghandlen begynder, får Mille uventet besøg. Hendes store barndomskærlighed, Silas, har en rammebutik lidt længere oppe ad gaden, og det slår straks gnister imellem dem igen. Men havets store bølger og trangen til frihed trækker i Silas. Hvad betyder det for deres mulighed for kærlighed? Sommer i Boghandel Blåregn er første bind i den sprudlende romantiske Boghandel Blåregn-serie om Mille, hendes veninder og miljøet omkring boghandlen til hverdag og fest, gennem kærlighed og længsel.
Kunstkritikeren Paul var ellers en af de gode. Det er han ikke længere. Tidsånden har vendt sig imod ham. Men Paul har ikke tænkt sig at gå ned uden kamp.Paul er en midaldrende, hvid kunstkritiker med rigelig kult l kapital. Da han skal anmelde en kvindelig danskkoreansk kunstner, hvis værker han virkelig ikke bryder sig om, starter et vanvidsridt, han på ingen måde har forudset. Offentligheden vender sig mod ham, og Paul denne frihedens mand! kæmper indædt imod. Han kan oprigtigt ikke forstå, hvordan han er endt som skurken. Samtidig er Paul også en sensitiv sjæl, og da han midt i stormens øje ramler ind i den yngre Holly, som ved præcis, hvad han har brug for, åbner verden sig på ny. Tror han.Paul handler om statusfald, magt og vaklende positioner i et samfund i hastig forandring. En socialpsykologisk farce om at blive ramt så voldsomt på sin retfærdighedssans, at man i affekt får handlet sig længere og længere ud i det absurde. En roman fuld af situationskomik, ansigtstab og desperate handlinger.
I romanens første historie møder vi ægteparret Pia og Dan Munch. Han er kriminalassistent, og hun er sygeplejerske. De er trængt i deres ægteskab, og fortiden spiller ind. Samtidig har en morder placeret en stribe kraftige bomber rundtomkring i København. Det presser Dan til det yderste, også på hjemmefronten.Sagen tager også udgangspunkt i hjemvendte soldater og det, de må slås med, for eksempel PTSD. Flere sager spiller ind, og spændingen stiger kraftigt. I romanens anden historie er lokationen rykket til Herning. Spændingen er stadig høj, og Pia og Dan bliver udfordret i hverdagen. Historien tager denne gang udgangspunkt i psykiatrien. Nogle har det svært og bliver afvist. Hvad gør det ved dem? Samtidig har Herning fået en ny gangsterkonge, der ikke spiller efter reglerne.I romanens tredje historie bliver en ny sag sammenlignet med en gammel, og spørgsmålet er, bliver plejebørn altid behandlet med respekt? Fortiden, den har en konsekvens. Uddrag af bogenDan gik ind gennem en stor dobbelt glasdør og mødte Adam lige indenfor. Dan bemærkede Adams ansigtsudtryk, der mindede om gråvejr på en varm sommerdag, hvor der ikke burde være skyer på himlen. – Jeg kan sgu ikke rigtig lide det, Dan, sagde Adam. – Hvad mener du? – Det er en bombe. En rigtig kraftig en. Der er brugt C4-plastiksprængstof, kunne vi se, og detonatoren er ikke lavet af en amatør. Det ser sgu professionelt ud, men jeg kan bedre vise dig det nede i mit laboratorium. Dan gned sine øjne og rystede på hovedet. – For helvede også, hviskede han. Dan fulgte efter Adam hen ad en lang gang og ned ad en bred trappe. Han sukkede på vej derned og tænkte, så det knagede højere end larmende. Hvem i alverden gør den slags? Hvorfor et forholdsvis lille hotel på Vesterbro? Hvad er begrundelsen, eller var der overhovedet nogen grund? Var det bare, fordi nogen kunne? Var det banderelateret? Om forfatteren KIM MICHAEL LADEGAARD SCHREWELIUS (f. 1963) er opvokset i Brøndby Strand. Han har, siden han var barn, haft en stor lyst til at fortælle historier. Det er blevet til en stribe bøger siden debuten i 1995. Senest har han udgivet krimien Når hyænerne griner.
Mange døde efter et angreb på et fodboldstadium. En række gamle voldtægtssager i Irland. En kendt animationsfigur og en flygtet livstidsfange på hævntogt. Det er centrale begivenheder, som politiet og efterretningstjenesten beder Jacob Detlev om hjælp til at opklare i sin egenskab af ekspert i biologiske våben.Det viser sig hurtigt, at det er alt andet end en enkeltstående terrorsag, og hævngerningerne kommer uhyggeligt tæt på Jacob og hans familie. Konstante farer lurer, og hævnen bliver personlig.Hvem gemmer sin hævngerrighed bag karakteren ’det ikoniske røde lyn’, McQueen, fra animationsfilmen ’Biler’? Hvorfor er fodboldverdenen pludselig et mål for dødbringende terror? Og hvilken rolle spiller den tidligere sektleder Søren fra ’Guds Sande Genfødte’?’Hævnen fra Irland’ er foreløbigt sidste bog i serien om virologen og videnskabsmanden Jacob Detlev, som indgår i det danske terrorberedskab i kampen mod biologisk og kemisk terror i Danmark og resten af verden. Læs også den forudgående mini thriller ’Truslen fra Kina’ og bøgerne ’Døden fra Syrien’ og ’Virussen fra Svalbard’.Plottet i bøgerne er skruet sådan sammen, at læseren sidder med en følelse af, at det godt kunne ske i virkeligheden.
Klara er en succesrig forsker, der lever et godt liv med sin store kærlighed Tomas og deres 10-årige datter Molly. En dag får hun en stærk mistanke om at Tomas bedrager hende. Af skræk for at deres liv skal smuldre, tør hun ikke konfrontere ham. For ikke at gå ned med en depression, kaster hun sig ud i en række møder med mennesker, der dramatisk forandrer hendes syn på livet og kærligheden.LØGN NUMMER ÉT, der er sceneinstruktør Katrine Wiedemanns skønlitterære debut, er en underfundig, tragikomisk roman om moderne menneskers kamp med kaos og kærlighed.
HAR DU NOGENSINDE VÆRET BANGE … FOR DEN, DU ELSKER?Martin Blackwood er den næste i rækken til at arve Broderskabet. Elitelogen har 50.000 hemmelige medlemmer, der alle gør, som lederen, Alistair, forlanger. Magten er enorm, men da Martin bliver kørt i stilling til at tage over, vokser hans lede over for Alistair …Samtidig er Danielle, Martins kæreste, ved at have gennemskuet det manipulerende spind, Martin har spundet hende ind i. Hun ved, at hun må flygte, selvom de er voldsomt tiltrukket af hinanden. Men hvordan slipper hun ud af hans psykologiske greb og styrer uden om Alistairs øjne, der også hviler på hende? Danielle er nemlig ikke bare en besættelse for Martin, hun er også gravid og bærer Broderskabets fremtidige arving.Udvalgt af Linda Victoria er tredje og sidste bind i Affinity-trilogien. En intens rejse ind i psykopatiens mørke, hvor det kan være farligt at tro på det gode i den, man elsker …
Einar Elkærs liv er formet af hans uendelige selvoptagethed og forsvindende interesse for alt, der ikke har noget med ham selv at gøre. Han er født som lægesøn i en jysk provinsby, og allerede som ganske ung får han sig et dårligt ry. Han flytter til København for at studere, men ender i stedet med at bruge sin tid på at følge efter unge piger om aftenen for at overfalde dem med sine kedsommelige fortællinger om sig selv, til de er ved at segne.Einar Elkær er et typisk billede på ungdommen i slutningen af 1800-tallet. Hele samfundet var under forandring, århundredet gik på hæld, og der var ikke andet at holde fast i end en selv. Bogen er samtidig et psykologisk studium af et ungt menneske, der har stirret sig så blind på sig selv, at han ikke formår at skabe nogen som helst forbindelse til andre mennesker.”Einar Elkær” udkom første gang i 1898 og er en af Johannes V. Jensens første romaner.Johannes Vilhelm Jensen (1873-1950) var en dansk forfatter og digter, der i 1944 modtog Nobelprisen i litteratur. Han debuterede som forfatter i 1896 med romanen ”Danskerne” og udgav sidenhen en perlerække af romaner, noveller, essays, rejseskildringer og myter. Johannes V. Jensen, der selv var billedhugger, udgav flere portrætter om den store danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Han modtog en lang række legater og udmærkelser for sit store litterære arbejde og var blandt andet æresdoktor ved Lunds Universitet og modtager af statens livsvarige kunstnerydelse og det anckerske legat. Johannes V. Jensen er særligt kendt for sin historiske roman ”Kongens fald”, der er optaget i Kulturkanonen.
Flemming Ørnbøll har fremstillet en lille perle. Med den sigende titel Et godt liv beskriver Flemming ærligt og med lune sin tilværelse, fra han kom til verden og op til nutiden. Man er helt inde under huden på den lille 9-årige Flemming, der helt alene rejser med Aalborg-båden til København, ligesom man føler sig helt udmattet ved tanken om, at han og en anden konfirmand på deres ”blå mandag” må gå den lange vej fra Aalborg til Birkelse, fordi de havde set forkert i rutebilens køreplan. Bogen er et fint og præcist billede af en svunden tid, hvor man ikke havde køleskab, men isskab, og hvor ugelønnen for en førsteårslærling var 36 kr. I et fængslende sprog males billederne op for læserens indre øje, og med de mange fine fotos får man en helstøbt biografi, hvor man samtidig må glædes over konklusionen: et godt liv.– Lone Nyeng, sognepræstUddrag af bogenDet var ikke helt så enkelt at købe en billet til Københavnerbåden, når man var en lille dreng i korte bukser med en lille kuffert og en sovepose, og klokken var over 22. Hun mumlede nu et eller andet og forlod skranken. Hun henvendte sig til en anden kvinde, som hun satte ind i sagen. De kom nu begge frem til skranken, og den anden kvinde begyndte at stille de samme spørgsmål. Nu begyndte jeg for alvor at blive urolig. Kunne jeg nu ikke engang få lov til at rejse hjem? Og hvad skulle jeg så gøre? Den sidste rutebil eller tog var jo kørt. Hvilket jeg også forsøgte at forklare. Hvis der før var uro i køen, blev det nu ikke bedre.Om forfatteren Flemming Ørnbøll er født i 1946. Siden 1955 opvokset som skilsmissebarn vekslende mellem Vendsyssel og København. Har tidligere udgivet lokalhistoriske bøger og film.
Nye trusselsbilleder ulmer i Danmark. Teknologisk. Samfundsmæssigt. Men er myndighederne klar? Klar til det, der er på vej? I fjerde bog i den prisvindende serie om politiets hemmelige Task Force 14 står David Flugt og Lucas Stage over for en helt ny form for kriminalitet, der spreder sig i kølvandet på den massive digitalisering af samfundet og puster til den spirende ekstremisme.Massepanik lammer Danmark, da ekstremisten Jens Folke detonerer en bombe i hjertet af København og truer med flere sprængninger, hvis ikke landets justitsminister offentliggør ‘dokument 137.’ Men trods dødstrusler og optøjer forbliver justitsministeren tavs om det mystiske dokument.Da nedtællingen til en ny bombe går i gang, indleder politiet en intensiv menneskejagt. Men Jens Folke har i årevis skjult sig i konspirationsmiljøer, hvor politiet anses for myndighedernes villige bødler, og ingen vil hjælpe. I desperation giver man David Flugt ordre til at få Folkes ekskæreste til at hjælpe i jagten på ham. Den excentriske kvinde er selv del af konspirationsmiljøet og dømt til livstid for drab. På tre betjente. Samtidig får Lucas Stage til opgave at indlede en tophemmelig efterforskning af en sexvideo, hvor alt tyder på voldtægt af en mindreårig pige. Det er en skærpende omstændighed, at gerningsmanden ligner Danmarks forhadte justitsminister. David og Lucas erfarer på hver deres rejse, at de står overfor en helt anden trussel, med en langt større destruktionskraft end alle Jens Folkes bomber til sammen.
Historien om at overleve som bandmedlem og komme ud på den anden side og lede efter meningen med livet.Abud Mustafas moral og tro kan i 2014 ikke længere holde til livet som evigt voldsparat medlem af banden Brothas på Nørrebro i København.Samtidig går det op for ham, at det broderskab, som han er parat til at dø og slå ihjel for, er én stor løgn, så han forlader miljøet og går under jorden.Nu starter en livslang rejse, hvor han forsøger rette op på fortidens synder og forbrydelser og finde fred med sig selv og sine fortrydelser.Det er svært at finde en plads i den normale verden, selvom han bliver en anerkendt skuespiller, kæmper for at være en god far og mand og prøver at skabe en forretning.Han elsker stadig mange af sine tidligere "brødre", og volden er det sprog, han kender bedst.Men hvis han skal overleve som menneske, er han nødt til at søge tilbage i sit liv og finde en forklaring på den evige vrede. Han er nødt til at kæmpe for alt, hvad han har kært.
Tiggere, kriminelle og tvangsarbejdere. Det vrimlede med folk på sultegrænsen i 1700- og 1800-tallets København. Men fattigdom var ikke kun et problem for underklassen. Også de husarme – fattige fra middelstanden med egen husstand – levede med frygten for, at ulykker, sygdom eller alder skulle sende dem på en social rutsjetur. Gik det helt galt, kunne de ende i tiggeri, på fattiggård eller i tvangsarbejdshus.Den slags ville de husarme for alt i verden undgå. For de følte sig anderledes end andre fattige. De husarme skammede sig over deres fattigdom og ville hverken tigge eller have offentlig hjælp. Det handlede om at holde facaden, redde æren og fremstå som respektable borgere. Ellers var alt tabt.Den skjulte fattigdom har fokus på usynlige fattige og viser, at debatten om relativ fattigdom ikke kun finder sted i vore dage. Man kan godt være fattig, selv om man har tag over hovedet og får nødtørftig mad på bordet.
En ny medicin fra et stort medicinalfirma i København forventes verden over at forbedre livet for millioner af mennesker, der lider af leddegigt. Nogle mystiske dødsfald rejser mistanke om, at medicinen ikke helbreder, men derimod slår patienterne ihjel.Datamanageren Simon Juhl er fanget i den daglige trummerum mellem sit job og sin ældre, jaloux kæreste og hendes teenagesøn, da han bliver bedt om at undersøge mistanken. Sagen må ikke vække opsigt, da der er milliarder af kroner på spil.Simon sættes sammen med en smuk, ung blondine, og sammen kommer de på sporet af et stort internationalt svindelnummer. Simon bliver til sidst jagtet på liv og død gennem Chicagos gader. Det store spørgsmål er: Hvem er ven og hvem er fjende?
Fotografen Ole Christiansen har skabt ikoniske pletskud med sine portrætter af f.eks. rockstjerner som Iggy Pop, Yoko Ono og David Byrne. Nu har Ole Christiansen fra sin lille altan på Scharlingsvej i Valby valgt det nærmeste gadehjørne skråt overfor som sit motiv. En klassisk position, hvis man ønsker et overblik fra tredje sals højde. Men med sin zoomlinse går fotografen tættere på de mennesker, der pludseligt kommer til syne skråt nedenfor lejligheden.Vi ser asfalt og jerndæksler, parkerede biler og hundeluftere. En helt utrolig variation i menneskers gøremål, og i de aftryk mennesker sætter i verden, når man observerer et gadehjørne så vedholdende, som Ole Christiansen har gjort igennem et halvt år på adressen. Himlen kommer dramatisk til syne på nogle billeder, og en bekymret ventende kvinde får i næste frame et kram. Et portræt forvandler sig til en gadescene, og en gadescene forvandler sig til et landskab.Der er ikke mange planter at se i højden. Men så kan man jo vende blikket mod gårdens liv, som Ole Christiansen også har gjort. Her er en legeplads for børn. Et indre rum fri for den trafik, der kendetegner gaderummets vildskab. Og naboerne og genboerne. De findes, selvom vi ikke ser dem. En kat i et vindue. En fugl på taget. Banale motiver der næsten er umulige at aflokke interesse, men som gennem Ole Christiansens linse bliver til grafiske monumenter. Med ganske få bevægelser fra kamerapositionen formår Ole Christiansen at fortælle en sammenhængende historie, der rækker ud over scenens begrænsede rum. Bogen er med essay af journalist Erik Steffensen. Indbinding: garnhæftet hardcover, med folie- og blindpræg samt snitfarvePapir: 150 gr. Munken Polar Rough
Et lig dukker op til overfladen i byen Kalundborg på Vestsjælland. Drabsefterforskningen lander på kommissær Steen Summers bord på den lokale politistation. Den pensionsivrige kommissær Summer og hans team får hjælp af den nye, meget fandenivoldske efterforsker Jack Storm, som han lige har ansat fra Station City, København.Efter blot nogle dage, hvor det første lig bliver fundet, dræbes en højt agtet politimand, og efterforskningen intensiveres. De finder hurtigt ud af, at han ikke var den, han udgav sig for at være. Hvem var han så? Og hvorfor blev han dræbt?Tingene er ikke, som de ser ud på overfladen. Dystre hemmeligheder, som skulle have været begravet sammen med liget, dukker op og tåler ikke dagens lys. Livet, som de kender det i teamet, bliver aldrig det samme igen.
Liv Jensen står ved en skillevej. Hun har sagt sit arbejde op som efterforsker ved Nordjyllands politi og er rejst retur til barndomshjemmet i Rødovre. Hun opretter et privat detektivbureau og flytter fra forældrene ind i underetagen i et hus på Vesterbro, hvor den pensionerede rammemager Jan Leon og hans voksne datter, Hannah, bor. To mennesker, som deler en sorg. Mens Liv overvåger potentielle forsikringssvindlere, drømmer hun om et job i Drabsafdelingen. Indtil den dag hendes ven og mentor, Petter Bohm fra Københavns Politi, tilbyder hende en opgave. Gert Linde, beatprovo og kulturjournalist, blev dræbt for tre år siden, og gerningsmanden er aldrig fundet. Sagen er henlagt, men måske kan Liv opklare den, slette minderne fra Aalborg og vende tilbage til politiet igen?Efterforskningen sender Liv til den jyske vestkyst og tilbage i tiden. Til de mørke kapitler af historien, hvor alle flygter fra noget. Også Liv. DET BRÆNDENDE BLAD er første fortælling i serien med Liv Jensen i hovedrollen. Bogen udkommer 11. oktober 2022.
I 2022 slog Copenhell Helvedes port op for Copenhell Con, hvor metalverdenen mødte nørdverdenen. Det danske tegneseriemiljøstillede op med klassikeren til tegneseriefestivaler – Tegnevæggen. Nu omdøbt til Copenhell-tegnevæggen. I fire dage kunne publikum se historien om Melissa, der brændes på bålet i 1622 og vækkes til livemidt under en koncert på Refshaleøen i 2022,blive tegnet live. Det var fire fede dage i Helvede for skaberne og de 27.000 publikummer, der kiggede forbi Copenhell Con.Historien er skrevet af Benni Bødker og tegnet af Peter Madsen, Karoline Stjernfelt, Mette Ehlers, Rune Ryberg, Fred Tornager, Thorbjørn Petersen, Simon Bukhave, Tue Sprogø, David Mikkelsen, Lena Nicolajsen, JP Ahonen, Mårdøn Smet, Anna Laurine Kornum, Søren G. Mosdal.
Denne lille bog er blevet til i en tid, hvor der er særligt fokus på biodiversitet. På betydningen af den globalt, og for os som mennesker. Ikke mindst tabet af biodiversitet.Den indeholder fotos fra Tornsangerland, et sted på Amager Fælled, i København. Et sted med høj biodiversitet indtil for ca to år siden. Januar 2022, kort efter at disse billeder blev taget, blev al vegetation skåret ned og træer fældet. Efter halvanden uge var kviste, krat og ved fjernet fra området. I juli måned blev rødder fjernet.Stedet er beliggende i den sydlige del af Amager Fælled. Et af de hidtil mest fredelige områder. Området har været fredet. Blev affredet 2019.Bagerst i bogen findes oplysninger om Tornsangerland.Bogen kan bruges til debat.Det er en lille billedbog, med glimt fra et storslået sted. Glimt af et tilholdssted, ynglested og levested for mange arter. Som det var.Den er også tænkt som en sansebog, inspiration til nærvær og meditation.Billederne er tænkt, som et hvilested for øjet.Hvis man trænger til at se en lund.Det er tiende bog i en række bøger med fotos fra Tornsangerland på Amager Fælled.Bogen udgives med en simpel trykketeknik, hvor variationer i tryk kan forekomme.Overskuddet af salg af denne bog 2023-2025 går til Amager Fælleds Venner.
Denne lille bog er blevet til i en tid, hvor der er særligt fokus på biodiversitet. På betydningen af den globalt, og for os som mennesker. Ikke mindst tabet af biodiversitet.Den indeholder fotos fra Tornsangerland, et sted på Amager Fælled, i København. Et sted med høj biodiversitet indtil for ca to år siden. Januar 2022, kort efter at disse billeder blev taget, blev al vegetation skåret ned og træer fældet. Efter halvanden uge var kviste, krat og ved fjernet fra området. I juli måned blev rødder fjernet.Stedet er beliggende i den sydlige del af Amager Fælled. Et af de hidtil mest fredelige områder. Området har været fredet. Blev affredet 2019.Bagerst i bogen findes oplysninger om Tornsangerland.Bogen kan bruges til debat.Det er en lille billedbog, med glimt fra et storslået sted. Glimt af et tilholdssted, ynglested og levested for mange arter. Som det var.Den er også tænkt som en sansebog, inspiration til nærvær og meditation.Billederne er tænkt, som et hvilested for øjet.Hvis man trænger til at se på træer.Det er niende bog i en række bøger med fotos fra Tornsangerland på Amager Fælled.Bogen udgives med en simpel trykketeknik, hvor variationer i tryk kan forekomme.Overskuddet af salg af denne bog 2023-2025 går til Amager Fælleds Venner.
Denne lille bog er blevet til i en tid, hvor der er særligt fokus på biodiversitet. På betydningen af den globalt, og for os som mennesker. Ikke mindst tabet af biodiversitet.Den indeholder fotos fra Tornsangerland, et sted på Amager Fælled, i København. Et sted med høj biodiversitet indtil for ca to år siden. Januar 2022, kort efter at disse billeder blev taget, blev al vegetation skåret ned og træer fældet. Efter halvanden uge var kviste, krat og ved fjernet fra området. I juli måned blev rødder fjernet.Stedet er beliggende i den sydlige del af Amager Fælled. Et af de hidtil mest fredelige områder. Området har været fredet. Blev affredet 2019.Bagerst i bogen findes oplysninger om Tornsangerland.Bogen kan bruges til debat.Det er en lille billedbog, med glimt fra et storslået sted. Glimt af et tilholdssted, ynglested og levested for mange arter. Som det var.Den er også tænkt som en sansebog, inspiration til nærvær og meditation.Billederne er tænkt, som et hvilested for øjet.Hvis man trænger til at se på krat og græs.Det er ottende bog i en række bøger med fotos fra Tornsangerland på Amager Fælled.Bogen udgives med en simpel trykketeknik, hvor variationer i tryk kan forekomme.Overskuddet af salg af denne bog 2023-2025 går til Amager Fælleds Venner.
Denne lille bog er blevet til i en tid, hvor der er særligt fokus på biodiversitet. På betydningen af den globalt, og for os som mennesker. Ikke mindst tabet af biodiversitet.Den indeholder fotos fra Tornsangerland, et sted på Amager Fælled, i København. Et sted med høj biodiversitet indtil for ca to år siden. Januar 2022, kort efter at disse billeder blev taget, blev al vegetation skåret ned og træer fældet. Efter halvanden uge var kviste, krat og ved fjernet fra området. I juli måned blev rødder fjernet.Stedet er beliggende i den sydlige del af Amager Fælled. Et af de hidtil mest fredelige områder. Området har været fredet. Blev affredet 2019.Bagerst i bogen findes oplysninger om Tornsangerland.Bogen kan bruges til debat.Det er en lille billedbog, med glimt fra et storslået sted. Glimt af et tilholdssted, ynglested og levested for mange arter. Som det var.Den er også tænkt som en sansebog, inspiration til nærvær og meditation.Billederne er tænkt, som et hvilested for øjet.Hvis man trænger til at se en lund.Det er syvende bog i en række bøger med fotos fra Tornsangerland på Amager Fælled.Bogen udgives med en simpel trykketeknik, hvor variationer i tryk kan forekomme.Overskuddet af salg af denne bog 2023-2025 går til Amager Fælleds Venner.
I dagene 14. juni til 17. juni 2023 stod Helvedes porte igen på vid gab på Refshaleøen, hvor Copenhell Con fandt sted under metalfestivalen Copenhell. Det danske tegneseriemiljø stillede endnu engang op til at lave Copenhell-tegnevæggen live– men denne gang med det twist, at publikum kunne være med. Historien var skrevet af Vølvens vej-forfatteren Anne-Marie Vedsø Olesen, hvis forkærlighed for den nordiske mytologiselvfølgelig blev en del af historien. I Ragnaroknatten vækkes Midgårdsormen til live ,og København havner i det rene Ragnarok. Skal verden reddes, er det op til en vis ulv på B&W-hallens vægbillede.Historien er skrevet af Anne-Marie Vedsø Olesen og tegnet af Anna Laurine Kornum, Mette Ehlers, Angelica Inigo, Peter Madsen, August ”Poul” Niclasen, Simon Bukhave, Fred Tornager, Mårdøn Smet, Alba Sanko, Vigga Nissen, Søren Mosdal, Rasmus Bregnhøi, Dahmu.mu, Agnes Hertz Dahlgren, Thorbjørn Petersen, Rie Kristiansen.Med forord af Anne-Marie Vedsø Olesen og efterord af Thomas Schrøder og Dianna Lotus Ozol.
Lix: 14Året er 1728, og drengen Iver kommer ved en fejl til at vælte et stearin-lys på et hø-loft. Det er nok til at starte en brand. Ilden breder sig fra hus til hus, og snart står København i flammer.Kan Iver og Maren nå at redde livet i en by, der er i panik?Og når byens brand-mænd mon at slukke ilden, inden hele København er brændt ned?
En humoristisk og tankevækkende juleroman – der er under planlægning som filmatisering. Det er fredag før jul og store julefrokostdag. Alle gør klar til at feste – eller næsten alle. Men Tim skal i hvert fald til julefrokost og senere skal han fri til sin kæreste, Lars. Men først skal han have overstået en kemobehandling og skaffe en julemandsdragt. Så Tim har ikke tid til at svare telefonen, når hans gamle far konstant ringer. Derfor søger faren hjælp hos sine overboer. Men de har også travlt. Den tidligere fodboldspiller, Mark, har netop åbnet en restaurant i en nedlagt kirke og morgen-tv-værten Christina er optaget af at arrangere surprisefest for Mark. Imens er hans tre børn på vej en dag tidligere end aftalt med ekskonen. I takt med at julefrokosterne går i gang nærmer et uvejr sig. Men ingen har tid til at kigge op fra deres egne navler og se, hvad der er på vej. For nu skal der hygges.
Årsdagen er altid den værste. Den giver Alexander kvalme. Et surt opstød og smagen af en lille portion mavesyre får ham til at vride sig uroligt i dobbeltsengen. Han ruller sig nænsomt tilbage på ryggen i et håb om at undgå en ny bølge af kvalme.I en frustreret og tung sindsstemning opgiver han søvnen og tager en dyb indånding, inden han svinger sin nøgne krop udover sengekanten. Væk fra dynens omfavnende, varme og beskyttende greb. I en fast besluttet bevægelse tvinger han med begge hænder gardinet til siden. Han håber, at solens stråler vil kærtegne hans nøgne krop og give ham ro, men dens skarpe lys er som nåle mod hans øjne, og det føles som tortur. Stilheden er larmende urovækkende. Alexander tager jointen op til sine morgenklistrede og halvtørre læber, der næsten sidder fast på det grove, grå papir om tobakken. Han hader sine penge. De er roden til alt det grimme, der er kommet ind i hans liv; utroskab, stoffer og falske venner. Ét sted finder han stadig lidt fred, i kunsten kan han leve, her finder tankerne en spirende nysgerrighed og et befriende univers. Men snart vil ALT forandres, for både Alexander og de mennesker, der kommer i kløerne på hans afhængige kæreste.
To drab på en uge. Bestialske identiske drab.Lars Juul ved, at deres efterforskning halter efter. Han har chefen åndende i nakken. Han, makkeren Ea Nissen og resten af banden kommer til at stramme op.Det haster med at finde ledetråde, motiv og ikke mindst en gerningsmand. Men kan de nå at opklare forbrydelserne inden et eventuelt tredje drab? Eller har de allerede fået baghjul?Er en seriemorder på spil? Slagkraft er første bind i krimiserien om makkerparret Juul & Nissen samt deres gæve kolleger i Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet i Københavns Politi.Janet Jarndorf, f. 1959 i København, voksede op i Nordsjælland og bor i dag henholdsvis i Danmark, Sverige og Frankrig. Forfatteren er uddannet indenfor sundhed, teknik, marketing, pension og forsikring. Hun debuterer med krimien Slagkraft.
Bogen giver bud på betydninger af familiesammenhold og ældre menneskers erfaringer. Scenen er det gamle Humlebæk med herregården Krogerup ved skoven og otte fiskerhuse ved Øresund. Svenskekrigen raser i årene 1658-60. Krogerups foged, den realistiske Hans Rostrup, sender, med hjælp af fiskerne, fødevarer til København. Desuden besked om svenskernes planlagte angreb mod hovedstaden. I fiskerlejet bor en opdigtet familie, Jens og Margrete og parrets tvillinger Tove og Torben. Desuden bedstefar Rolf, som deler tilværelsen mellem Krogerup som staldmester, og familiens hjem ved Sundet. Bedstefar fortæller børnebørnene erindringer og danmarkshistorie. Takket være sønnen Regnar, der sejler rundt med sin skude, kan han også fortælle om modstanden ude i landet. Herunder omtale af markante hovedmænd som Svend Gønge og Hørsholms Lorents Tuxen.Bogen har et særligt kapitel om modstanden på Bornholm, hvor modstandsfolkene, med udgangspunkt i byen Hasle, kæmpede sig løs fra Sverige. Bedstefar følger med Hans Rostrup til Helsingør, hvor modstandsfolk vil generobre Kronborg. Torben sniger sig med på turen, og mens han og bedstefar venter ved havnen, får han fortalt Helsingørs historie i store træk. Angrebet mislykkes, bedstefar hjælper Rostgaard med at komme i skjul, og fiskerfamilien følger krigens videre udvikling.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.