Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
"Den første verden" beskriver på socialrealistisk og autentisk vis arbejderklassens eksistensvilkår i starten af 1900-tallet; fattigdommen, den seksuelle forkrøbling, kvindeundertrykkelsen og proletariatets livs- og arbejdskår.
"Mens vi bliver voksne" afsøger i socialrealismens optik arbejderklassens eksistensvilkår indefra i starten af 1900-tallet; fattigdommen, den seksuelle forkrøbling, kvindeundertrykkelsen og proletariatets livs- og arbejdskår.
"Bisser og andre fortællinger" er en novellesamling fra forfatter Harald Herdals tid som vagabond, der i et socialrealistisk lys skildrer landstrygere og andre fattigfolk.Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.
Palle Laurings serie "Rejse i Danmark" slutter i hovedstaden, som byder på fantastiske historier, bygningsværker og andre seværdigheder. Bogen favner bredt: fra historierne om de gamle torve- og gadenavnes morsomme oprindelser til Kristian IV’s imponerende Rundetårn, Børsen og Holmens kirke og de dramatiske brande, der gennem århundrederne har hærget København og har sat gang i nyt byggeri, hvor det gamle var blevet udslettet.Palle Laurings serie "Rejse i Danmark" består af syv bind om de forskellige landsdeles historie og særpræg: "Østjylland", "Bornholm", "Fyn", "Nord- og Vestjylland", "Sønderjylland", "Sjælland" og "København".Palle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.
Den fattige dreng, Bernhard, er kun 11 år, da han bliver sendt ud for at arbejde og derved forsørge sin familie. Livet som børnarbejder i 1870'ernes København er uden nåde og fyldt med dårlig løn, drillerier og øretæver."Øretævens vej" er første bind i serien af samme navn.Gerd Rindel (f. 1941) er en dansk forfatter, der primært har skrevet romaner for børn og unge. Rindel debuterede i 1981 med romanen "Øretævens vej", der er første af fire bind om børns liv i 1870‘ernes Danmark. Rindel er kendt for ofte at hente sit materiale i historiske konflikter.
Der er utvivlsomt skrevet mangt og meget om den folkekære forfatter H.C. Andersen, men i romanbiografien "Ej blot til lyst" fokuserer Gerd Rindel på en særlig tid i Andersens liv: hans tid som elev ved Det Kongelige Teater, der var præget af modgang og vanskeligheder for den unge forfatterspire.Gerd Rindel (f. 1941) er en dansk forfatter, der primært har skrevet romaner for børn og unge. Rindel debuterede i 1981 med romanen "Øretævens vej", der er første af fire bind om børns liv i 1870‘ernes Danmark. Rindel er kendt for ofte at hente sit materiale i historiske konflikter.
Romanen "Min broders levnet" handler om to vidt forskellige brødres skæbne i 1830'ernes København, især den dæmoniske soldebroder Arthur og dennes liv uden for rangklasserne. Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.
"Bag fuldendt skønhed lever fuldendt bedrag…"Arkivaren Martin Jansen lever et helt almindeligt liv. Hans arbejde bringer ham ikke i kontakt med mange mennesker, og det passer egentlig også Martin ganske fint. Men en ordblind postmand og et par forbyttede breve sender ham i armene på den skønne Nana, og da hendes ekskæreste, den småkriminelle og noget ubegavede Tony, bliver myrdet efter en smuglertur til Caribien, er det kun et spørgsmål om tid før både lejemordere, sydamerikanske karteller og bagmandspolitiet ryger i hælene på dem. Martin og Nana jages nu på tværs af Frankfurt, København, Miami, Portugal, Paris og Caribien af en samvittighedsløs forbryder, i et kapløb med både tiden og deres spirende følelser for hinanden. Mich Vraa (f. 1954). Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1979, og arbejdede som journalist i 16 år, inden han i 1995 tog springet fra journalistikken til et liv som fuldtidsforfatter og oversætter. Blandt hans mange oversættelser, findes udfordrende forfatterskaber som Jeffrey Eugenides, Annie Proulx, Nick Cave, Elmore Leonard, Jonathan Franzen og Ernest Hemingway. I 2014 vandt han Dansk Oversætterforbunds Ærespris. Som skønlitterær forfatter har han udgivet 20 romaner, herunder flere børne- og ungdomsbøger, og har sammen med Morten Hesseldal, udgivet tre kriminalromaner. Morten Hesseldahl (f. 1964). Uddannet indenfor både filosofi, grafisk teknologi og økonomi. Har arbejdet i forlagsbranchen i en lang årrække, både som redaktør og direktør, og var i 2010-2014 kulturdirektør for DR. I 2014 blev han ansat som teaterchef for Det Kongelig Teater. Hesseldal har en lang række udgivelser bag sig, heriblandt faglitterære såvel som skønlitterære. Fik sit kommercielle gennembrud med den anmelderroste spændingsroman Drager over Kabul (2007), der vandt Dansk Kriminalakademis pris for Bedste Spændingsroman."Spændende, underholdende, kompetent, kulørt så det klodser, men skrevet veloplagt med tempo og lune." – B.T. "Mich Vraa og Morten Hesseldahl har helt klart skrevet en tegneseriethriller, der professionelt blander alle genrens sætstykker til et veldrejet plot." – Politiken
København i den såkaldte guldalder. Carl Otto er læge og leder af sygeafdelingen på datidens statsfængsel Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset. Han tror fuldt og fast på, at man kan aflæse et menneskes evner og karaktertræk ved at måle dets kranie. Videnskabeligt set er han naturligvis helt galt på den. Dette indser han modstræbende i 1825, da han modtager en ny patient på sin afdeling: en sølle, fordrukken, løgnagtig og dødsdømt bondekone. Dette møde truer med at vælte hele Carl Ottos livsværk og fører ham ud i en dyb samvittighedskrise ... Persontegninger og handling er baseret på historiske kendsgerninger og forfatterens fantasi. En anderledes, historisk roman.
Jørgen von Wowern testamenterede sin formue til alternativ aids-forskning og sprang derefter ud ad et vindue. Selvmord, siger politiet. Mord, siger hans far, politidirektøren, og hyrer Frants Hjejle, en tidligere politimand, til at opklare sagen.Efterforskningen fører Hjejle ind i et hektisk og hemmelighedsfuldt rigmandsmiljø. Så hemmelighedsfuldt at politidirektøren fyrer ham, da han begynder at komme for tæt på ting, som helst skulle forblive hemmelige.Men Frants Hjejle lader sig ikke sådan stoppe ...Dette er første bog i serien om detektiven Frants Hjejle.Udgivelsen er en storskrift-udgave i 1 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.
Ville du leve for evigt, hvis du havde mulighed for det? Stop lige op, og tænk det ordentligt igennem. Du står ved en korsvej. Hvis du går til højre, vil du leve, ældes og dø, som du gør i dag, men hvis du går til venstre, vil du forblive ung og frisk, og leve for evigt. Hvilken vej ville du vælge? I "Længe leve alfa-generationen" følger vi 26 årige Mikkel, som bor i København i året 2036. Mikkel er ikke som alle de jævnaldrende venner. Mikkel elsker sin mikrobølgeovn, sit 8-16 job, sine LP-plader og sin gamle cykel. Mikkel er gammeldags i sin tilgang til livet, og det er ikke altid nemt, når man lever i år 2036, hvor nye smarte teknologier er indbygget i alt og alle, og man står på tærsklen til en helt ny evolution ...
Hvem bestemmer hvad der er god videnskab? I det 19. og 20. århundrede har svaret været universitetets professorer: De fastlagde de videnskabelige normer, f.eks. gennem eksamenskrav, disputatsbedømmelser og lærerindstillinger. I Professoratet beskriver Pelle Oliver Larsen hvorledes akademikere opnåede en sådan magt ved Det Filosofiske Fakultet i København i årene 1870-1920: Hvordan blev man professor? Hvad var beslutningsgrundlaget for udnævnelsen?Da universitetets lærerforsamling i 1904 anbefalede at give kvinder adgang til universitetets videnskabelige stillinger, blev der argumenteret med at det var i overensstemmelse med "den nedarvede regel": Kun videnskabelige kvalifikationer tæller når et professorat skal besættes. I virkeligheden var denne nedarvede regel et resultat at endnu uafsluttede forhandlinger og kampe.Kampen om Det Filosofiske Fakultet blev udkæmpet på flere fronter. Det var en indre kamp i universitetet og fakultetet om videnskabelige idealer og betydningen af politik og religion, køn og moral i videnskabens verden. Men det var også en ydre kamp mod statsmagten, der krævede loyalitet af sine embedsmænd - også professorerne. I bogen fortælles om hvorledes modernisterne gradvis vandt denne kamp: Fakultetet løsrev sig fra staten og gjorde videnskabskriteriet til det eneste gyldige.Centralt i denne fortælling står sagen om Georg Brandes' forhold til universitetet. Brandes ansøgte i 1871 om ansættelse i litteraturhistorie, men blev afvist af politiske årsager. I løbet af de næste 30 år kom det ved flere lejligheder på tale at gøre Brandes til professor. Bogen indeholder den hidtil mest udførlige analyse af denne sag, der fik stor symbolsk betydning fordi den tydeliggjorde at videnskabelige og politiske kvalifikationer ikke nødvendigvis følges ad.Pelle Oliver Larsen er ph.d. i historie og ansat som videnskabelig assistens på Institut for Kultur og Smafund, Aarhus Universitet.
Den tyske nazisme og udviklingerne i Tyskland efter 1933 vakte ikke blot bekymring, men også fascination og beundring i og uden for Tyskland. Det gjaldt både i den brede befolkning, hvor mange lod sig imponere af det nazistiske regimes ydre præsentation og selvfremstilling, og blandt intellektuelle og videnskabsfolk, der anede muligheder i de projekter, som nazisterne satte i gang.Formålet med denne bog er at undersøge, hvordan forskellige videnskabsfag og videnskabsfolk ved de danske universiteter reagerede på udfordringerne fra nazismen i perioden fra 1933 til 1945. Det drejer sig bl.a. om fag som medicin, jura, historie, germanistik og teologi, om forskere som germanisten Carl Roos, historikeren Aage Friis og fysikeren Niels Bohr, og om hvordan de universitetsstuderende, universitetet som institution og organisation og sider af kulturlivet forholdt sig til nazismen. Ambitionen er at give nye perspektiver på og et bredt overblik over de mangeartede udfordringer fra og reaktioner på nazismen og samtidig belyse institutionernes og de enkelte aktørers manøvrerum og interesser i perioden mellem 1933 og 1945 mere generelt.Bogen indeholder bidrag af Christoph Cornelissen, Jens Holger Schjørring, Finn Aaserud, Henrik Kragh Sørensen, Lene Koch, Henrik Tjørnelund, Lars Schreiber Pedersen, Lasse Olufson, Palle Roslyng-Jensen, Niklas Olsen og Karl Christian Lammers.
The Danish Golden Age of the first half of the nineteenth century endured in the midst of a number of different kinds of crisis - political, economic and cultural. The many changes of the period made it a dynamic time, one in which artists, poets, philosophers, and religious thinkers were constantly reassessing their place in society. This book traces the different aspects of the cultural crisis of the period through a series of case studies of key figures, including Johan Ludvig Heiberg, Hans Lassen Martensen, and Søren Kierkegaard. Far from just a historical analysis, however, the book shows that many of the key questions that Danish society wrestled with during the Golden Age remain strikingly familiar today.Jon Stewart is associate professor at the Søren Kierkegaard Research Centre at the University of Copenhagen.
Bogen starter med, at en kvinde en dag i december 2013 træder ind i skriftestolen i Sankt Annæ Kirke på Amager. Hun fortæller præsten, at hun agter at dræbe sin mand.Præsten Antonio Bonelli når at få et glimt af kvinden, inden hun forsvinder ud af kirken. For første gang i sit virke som præst nager tvivlen ham. Skal han bryde sit tavshedsløfte eller holde det og dermed lade et mord ske?
#Nordvest er en hyldest til København Nordvest for det spændende område det er. Nordvest er mangfoldig og interessant på mange niveauer.Her ligger store parcelhuset med udsigt over Utterslev mose, andelslejligheder hvor familier nyder aftensolen på altanen, samt socialt boligbyggeri der huser folk med alverdens baggrunde.Alt dette og meget mere kommer til udtryk gennem de interessante billeder i denne skønne og uformelle bog, som alle der har et tilhørsforhold til Nordvest med garanti vil elske.Det specielle ved bogen er ikke kun de uformelle billeder, men også det faktum at der ingen stedsbeskrivelser er. Du skal selv udforske området, og finde stederne eller spørge venner til råds, hvis du ikke allerede er helt opdateret med alt i NV, god fornøjelse.
"Hurtigere Lea, lad os komme væk, løb, så løb da!" skreg Mendel rødblussendeog åndeløs … Det var den "blodige søndag" 1905 i St. Petersborg ..."Hvorom alting er" er en fortælling om en russisk-jødisk immigrantfamilie. Fortællingen løber fra 1905 i St. Petersborg til november 1947, hvor familien har boet i København, siden den kom til Danmark i 1906. Der fortælles om Mendel og Lea og deres familiemedlemmers liv. Deres kamp for det daglige brød, de elendige boligforhold og deres møde med en ny kultur og tilegnelse af nyt sprog. Som tiden skrider frem, bliver de også konfronteret med nye skikke og normbrud indenfor familien. Da deres datter Bella gifter sig med en ældre mand fra et meget anderledes miljø, udbryder Mendel: "Hvorom alting er, så er han da jøde!"
Dette er den sjette bog i serien om detektiven Frants Hjejle. Peter Bandsted, den administrerende direktør for fjederfabrikken Banifo, myrdes på bestialsk vis. Efter et halvt år er politiet ikke kommet et skridt nærmere sagens opklaring. Den dødes far ansætter privatdetektiven Frants Hjejle til at finde sin søns morder. Det bringer umiddelbart ikke Hjejle tættere på morderen. Men til gengæld morderen tættere på ham. Om forfatteren Jan Thiele (født 1957) har skrevet en lang række spændingsromaner med hovedpersonen Frants Hjejle, der tidligere er udkommet på forlaget Chr. Erichsen. Døden på vej derhen er bind 6 i serien.
Hyggekrimi. Som teenager boede amerikanske Daniel Peters et år i Danmark som udvekslingselev og havde en dansk kæreste, som blev hans livs eneste kærlighed. Nu er han tilbage i Danmark efter femogtyve år, og da hans tidligere kæreste findes myrdet, samtidig med at et hidtil ukendt Kierkegaard-manuskript forsvinder fra Kierkegaard-forskningscenteret i København, retter mistanken sig mod Daniel – han arbejder på centeret som oversætter, og her var hans ungdomskæreste forskningsleder. Daniel er den sidste, der har set hende i live, og han har desuden intet alibi for drabstidspunktet. Modvilligt må Daniel nu se sig selv draget ind i efterforskningen. Daniel lider af aspergers syndrom, og dette gør det endnu sværere for ham at befinde sig i stormens øje og med mistanken rettet mod sig. Han ved godt, at han burde være oprørt over mordet og bekymret over at være i politiets søgelys, men han ønsker kun at kunne vende tilbage til sin trygge, velkendte hverdag og sit arbejde med at oversætte den kendte danske filosofs og teologs tekster. For at kunne opnå det går Daniel i gang med sin egen efterforskning – de spor, han støder på, peger mod hans egen fortid, mod hans ungdoms kærlighed, og hidtil ukendte hemmeligheder, som han ikke engang kunne have forestillet sig, bliver afsløret.
Dette er den første bog i serien om detektiven Frants Hjejle. Jørgen von Wowern testamenterede sin formue til alternativ aids-forskning og sprang ud ad et vindue. Selvmord, siger politiet. Mord, siger hans far, politidirektøren, og hyrer Frants Hjejle, en tidligere politimand, til at opklare sagen. Efterforskningen fører Hjejle ind i et hektisk og hemmelighedsfuldt rigmandsmiljø. Så hemmelighedsfuldt at politidirektøren fyrer ham, da han begynder at komme for tæt på ting, som helst skulle forblive hemmelige. Men Frants Hjejle lader sig ikke sådan stoppe … Anmeldelser: ”Thieles antihelt, Frants Hjejle, excop, dørmand og gambler, er ægte oldebarn af genrens hårdkogte drenge. Og Thiele har her konstrueret et klassisk plot, hvor detektiven er the outside man to do an inside job.” - Politiken
Dette er den fjerde bog i serien om den spilleglade og aldeles uærbødige detektiv, Frants Hjejle. Brønd, Assassins krigsminister, bliver likvideret. Det er øjensynlig medlemmer af Hitmen, der står bag, og rockerkrigen bryder ud i Københavns gader. To måneder senere får politiet kontakt med en person, der fortæller, at Brønd i sit livs sidste sekunder angav Frants Hjejle som sin banemand. Hjejle, tidligere politimand, nu taxachauffør, har ikke noget alibi for mordnatten, og han havde et gammelt regnskab at gøre op med Assassins krigsminister. Denne bog er tidligere udgivet på Chr. Erichsens med titlen: Hit
Dette er den anden bog i serien om detektiven Frants Hjejle. Frants Hjejle bliver genansat i den selvsamme drabsafdeling, som i sin tid fyrede ham på grund af samarbejdsvanskeligheder. Hans job skal nu være at rippe op i henlagte sager. Hjejles første opgave drejer sig om den narkoprostituerede Henriette. Men hvorfor befinder sagen sig i drabsafdelingen, når Henriette døde af en overdosis? Og hvorfor bliver Hjejle sat fra sagen, så snart han begynder at rode i den? Hjejle parerer dog ikke ordre. Da han snubler over oplysningen om en narkobetjents død og dernæst får bank en nat på Vesterbro, aner han råddenskab dybt i politiets egne rækker.Anmeldelser:”Hvor er det frydefuldt, når en forfatter lever op til sit eget høje niveau. Det gør Jan Thiele, der debuterede med Døden har en dårlig smag. Efterfølgeren, Døden er sort som sne, er en rasende spændende krimi med københavnsk lokalkolorit og vittig dialog. Handlingen roterer om den farlige cocktail narko og svage politifolk, og Thieles ”helt” Frants Hjejle er cool som nogen sinde.” - Ugebladet Søndag ”Kras og effektiv spænding …” - BT
Dette er den femte bog i serien om detektiven Frants Hjejle. Frants Hjejle er en mand plaget af problemer. Han er afskediget fra politiet, og han har spillet sin formue op. Hjejle tror, han har vundet den store gevinst, da han møder den fascinerende Cecilie, og han bliver straks totalt afhængig af den usle frihed, deres voldsomme seksuelle kontakt giver ham. Da Cecilie brat afbryder forholdet, går det hårdt ud over Hjejles selvtillid, og han søger tilflugt ved black jack-bordet. Et mystisk dødsfald bringer Hjejle ud af trancen og på sporet af en lyssky loge, og det går op for ham, at Cecilie ikke alene har spillet hans følelser et puds, men også er dybt involveret i sagen.Denne bog er tidligere udgivet på Chr. Erichsens med titlen: Black Jack
Dette er den tredje bog i serien om detektiven Frants Hjejle. For år tilbage oplevede politimanden Frants Hjejle en kollega blive myrdet under en anholdelse. Nu løslades morderens medskyldige. Drabsmanden selv fangede man aldrig.Frants Hjejle får til opgave at skygge den løsladte 24 timer i døgnet fra det øjeblik, han slippes ud af fængslet. Politiet håber, han vil føre dem til den egentlige gerningsmand. Hjejle er ikke helt glad for situationen. Han har for meget til fælles med den løsladte, synes han: Ud over interessen for litteratur drejer det sig om to damebekendtskaber. Anmeldelser:”Til datao Jan Thieles bedste krimi, som klart viser, at han har et visuelt talent for […] film noire-agtige iscenesættelse …” - Politiken
Copenhagen Green er både en guide og fotobog, der sætter spot på grønne oplevelser i hovedstaden. Med sanselige billeder og håndgribelige informationer, inspirerer den til udforskning og brug af Københavns mange grønne områder. Bogen præsenterer 100 steder i København og omegn, hvor man kan løbe, cykle, skate, bade, klatre, gå en tur, dase i solen, nyde naturen eller blot tage på picnic med familie og venner
Over 330 imponerende fotos og en spændende tekst ligger til grund for denne bogsucces. Bogen indeholder et specialafsnit med oversigt over byens museer, lidt om den danske madkultur, Danish design, Øresundsregionen. Fås i 8 sprogudgaver.
Tegneserie. 7 fortællinger om den lille mus Dimitri, som i et fortryllet København møder både dæmoner, søslanger og vindmænd. I byen Ramistan får Dimitri til opgave at hente en stjerne ned fra himlen
I et sørgmuntert virkelighedsnært univers der kunne ligne en storby møder vi den unge mand Arièl. Han bringer pakker ud på sin cykel. I sin fritid forsøger han at holde styr på sin mor Adèle med de lidt for franske ambitioner og det lidt for foranderlige ydre der skal forvandle hende fra sidst i fyrrerne til noget betydeligt yngre. Som romanen skrider frem møder Arièl uforglemmelige typer og skæve eksistenser der ofte giver ham indtryk af at have brug for et skub i den rigtige retning. Og et skub i den rigtige retning er lige præcis hans afdeling han har nemlig helt særlige evner & Undervejs bliver han ramt af kærligheden møder mænd der stritter i mange retninger og hunde i overfrakke. Men mest er han optaget af pigen Rosa og hvad han skal stille op med sig selv og sine evner der måske eller måske ikke kan redde både verden og Rosa ... og Arièl selv. *** Juliane Preisler (f. 1959) debuterede i 1983 med digtsamlingen Uden og har siden skrevet en lang række romaner digtsamlinger og skuespil. Arièl er Juliane Preislers 14. roman.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.