Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Køn

Her finder du spændende bøger om Køn. Nedenfor er et flot udvalg af over 104 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Maiken Abildgaard
    164,95 kr.

    Det er ikke nemt at vokse op i en lille sydfynsk landsby når man føler sig anderledes. I Der fulgte ingen manual følger læseren et kreativt ungt menneske i 1980’erne/start 90’erne. Hun har svært ved at identificere sig med sine klassekammerater og forsøger at forstå sig selv og sine omgivelser gennem kreativitet, litteratur og især musik. I hendes søgen bliver grænsen mellem fantasi og virkelighed til tider udvisket i det indre tankeliv. Hvordan passer man ind i et traditionsbundet lokalsamfund når man også skal forholde sig til sin identitet, sit køn, angst, døden og tysk grammatik?Der fulgte ingen manual laver nedslag i overgangen mellem barn og voksen, og tegner samtidig et humoristisk tidsbillede af ting og tendenser i ’80 og ’90’erne.

  • af Mi Cuerpo Min Krop
    197,95 kr.

    Género y diversidad en Latinoamérica stiller skarpt på den aktuelle situation ift. køn, diversitet og familie i Mexico og Colombia, som har udviklet sig meget i de seneste år.Mange af de refleksioner og perspektiver, som materialet behandler, er ikke blot lokale latinamerikanske, men globale tendenser, og af samme grund vil de opleves vedkommende. Materialet lægger specielt op til at træne elevernes globale- og interkulturelle kompetencer, innovative kompetencer, og der er rig mulighed for at arbejde med både mundtlighed og skriftlighed. Til hvert kapitel er der varierede interaktive øvelser og aktiviteter at vælge imellem, der lægger op til individuelt-, par- eller gruppearbejde. Det findes på lærerens portal på www.micuerpominkrop.dk.Hver tekst har markeret sværhedsgrad fra 1-3 på baggrund af sproglig og indholdsmæssig sværhedsgrad, hvilket gør materialet egnet til undervisningsdifferentiering. Teksterne er gloseret med glosebokse, der findes på hver side. Materialet egner sig til 2.g, 3.g eller lignende niveau. Ved køb af klassesæt (fra 20 eksemplarer) er der 15 % rabat, kontakt os på www.micuerpominkrop.dk.

  • - Sort Læseklub
    af Tomas Lagermand Lundme
    377,95 kr.

    Jeg møder mit eget blik i spejlet. Jeg kunne sagtens se ud som alle mulige andre. Især en Kris. Det kan jeg godt lide. Jeg tager et billede af mig selv. På den måde er det, som om jeg ikke er helt alene. Vi er her sammen. Billedet og mig. Jeg har mit lange hår, der dækker lidt af ansigtet. Det ser godt ud på billedet. Ingen kan se, hvad jeg er. Hvem jeg er. Nu kan noget nyt begynde at ske.Lix: 14

  • - 9 dystopiske noveller om fremtiden
    af Nicole Boyle Rødtnes & Salina Schjødt Larsen
    101,95 - 307,95 kr.

    Kan en død person leve videre virtuelt?Hvad nu, hvis krigen i dit computerspil er virkelig?Fortæller teknologi altid sandheden?Hvilken fremtid går vi i møde?Nicole Boyle Rødtnes og Salina Schjødt Larsen kommer med deres bud i MØRK FREMTID. De har skrevet ni dystopiske noveller om kontrol, ulighed og menneskets forskruede forestilling om sig selv.

  • af Tabitha Lasley
    167,95 - 257,95 kr.

    Tabitha Lasley er journalist og midt i trediverne, da hun efter et kaotisk brud tager til Aberdeen i Skotland. Hun har altid været fascineret af de barske mænd fra boreplatformene, der befolker byens gader og barer, og hun beslutter sig for at interviewe dem for at finde ud af, hvordan mænd er uden kvinder i nærheden. Men allerede første aften smider hun alle journalistiske principper overbord og forelsker sig hovedkulds i den første mand, hun interviewer. Gennem de næste seks måneder interviewer hun mere end 100 mænd fra boreplatformene om deres tanker om penge, kvinder og klasse, alt imens hendes eget liv spinder mere og mere ude af kontrol i et på alle måder eksplosivt miljø. Havtilstand er en autobiografisk roman om olieboreplatforme og de mænd, der arbejder på dem. På en gang kærlighedshistorie og en dybt personlig udforskning af maskulinitet, klasse og kvindeligt begær.

  • af Hanin Hadayda & Anja Rennison
    139,95 kr.

    Pludselig ser man sig tilbage, i stedet for at se sig omkring, og man ser forskellen. Had er en anden størrelse, når man har hadet. Kærligheden et andet væsen, når man har været klar til at dø for den. Vi samler i disse digte to parallelle, men meget forskellige liv, og fører dig igennem en intersektionel og queer fortælling om det at kæmpe, og først at opdage det flere år senere.Bogen behandler emner som queer identitet, opfattelse af selvet og intersektionalitet, i et moderne/nutidigt og uformelt sprog. • Bogen henvender sig bl.a. til ungdommen og unge voksne, og behandler nogle af de problemer man kan møde i sit begyndende voksenliv. • Digtene peger på mange individuelle udfordringer, som læseren kan spejle sig i. • Især får læseren et indblik i forfatternes søgen efter bekræftelse og et sted at føle sig hjemme, men på vejen bevæger de sig igennem skam, skyld og eskapisme.

  • - Om køn og kirke
    af Else Marie Wiberg Pedersen
    330,95 kr.

    Danske kvinder fik stemmeret i 1915 og adgang til offentlige embeder i 1921. Men spørgsmålet om Guds ord i kvindemund gav ballade mellem konservative og liberale. Også i kirkens egne rækker fandt mange tanken om kvindelige præster ukristelig, ukvindelig og unaturlig. Først efter mange års tovtrækkeri og flere lovændringer kunne kvinder i 1948 officielt tage ordet fra prædikestolen.Opgøret med kvinden som mandens tavse støtte og kvinders ret til en aktiv udadvendt rolle begyndte med Martin Luthers reformatoriske tanker og tog for alvor til med det spirende borgerlige demokrati i midten af 1800-tallet. I Guds ord i kvindemund. Om køn og kirke gør eksperter rede for kvinders snørklede vej til præstekjolen og kirkens rolle i kampen for ligestilling – fra de første kvindelige prædikanter i 1500-tallet til i dag. Forfatterne analyserer taleforbud, Luthers teologi, præstekonen som ideal, vækkelsernes betydning, Grundtvigs kvindesyn og køn i prædikener, medier og folketing – og undersøger Folkekirkens indflydelse på kvindebevægelse, dansk kultur og demokrati.Guds ord i kvindemund. Om køn og kirke er redigeret af Else Marie Wiberg Pedersen, lektor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet, og udkommer i anledning af 75-året for, at den danske folkekirke tillod kvinder at indtage det ordinerede præsteembede.

  • af Maya Elisabeth
    197,95 kr.

    Sally er kun sikker på én ting i livet: Hun vil have det sjovt. Og det har hun. Lige indtil hun kommer til at knalde med sin bedste venindes crush. Den dårlige samvittighed melder sin ankomst sådan cirka samtidig med Sheela, Sallys vulva, der med deres helt egen stemme giver udtryk for deres helt egne meninger om tilværelsens prioriteter. Hul er en Y/A-tegneserie om jalousi, løgne, LOL og begær - og om at holde fast i sig selv.

  • - -Jeg vil være mor!
    af vivi Juul E Nissen
    182,95 kr.

    Hannibal er 3 år og nysgerrig på sit køn.Han kan lide batman og biler, men han kan også lide glimmer og kjoler.Hannibals mor er gravid, og Hannibal vil også være mor.Bogen handler om børns opfindsomhed og fantasi. Om hvordan man klarer udfordringer, når legen er hemmelig.

  • af Marianne Iben Hansen
    257,95 kr.

    Forvirring, sorg, accept – og familiekærlighed ... uanset kønDu findes er en bog om transkønnethed, henvendt til unge og voksne, især til de nære relationer, som må finde vej i en ny virkelighed og justere deres forestillinger om identitet.Billedkunstner Hanne Matthiesen har skabt illustrationerne med udgangspunkt i egne forælder-erfaringer, og forfatter Marianne Iben Hansen skriver i et poetisk-søgende sprog om den erkendelsesproces, der kort kan opsummeres i titlen, Du findes. Mens man læser tekst og billeder, toner det egentlige "du" langsomt frem – for sig selv, for sine forældre og for læseren.

  • af Neil Packer
    377,95 kr.

    Prisvindende coffee table bog om at sortere og klassificere ting. Det store format og illustrationernes enorme detaljeringsgrad inviterer til mange timers opdagelse og fordybelse.Dyr, maskiner, musikinstrumenter, kunst, arkitektur, skyerne på himlen … alt kan sorteres og kategoriseres! Denne bog er fuld af alle mulige og umulige kategorier, der bliver indrammet af en fin historie om en far og hans søn. Læseren følger drengen Arvo, der vandrer gennem bogen for at udforske de mange forskellige fine og fascinerende måder, vi kategoriserer verden omkring os på. Bogen er spækket med helt fantastiske, detaljerede og farverige illustrationer, og bagerst gemmer der sig en kort forklaring af hver af de kategorier, der præsenteres igennem fortællingen.Bogen vandt den eftertragtede Bologna Ragazzi Award for bedste Non Fiction. Neil Packer er uddannet ved Colchester School og Art og har arbejdet som grafisk designer i mange år for både forlag og reklamebureauer. Han har illustreret en række utroligt smukke og særprægede billedbøger og står blandt andet bag en imponerende, illustreret særudgave af Homers Illiaden og Odysseen. Del af det hele er den første bog, Neil Packer både har skrevet og illustreret.

  • af Akwaeke Emezi
    168,95 kr.

    ”Hvis ingen ser dig, er du der så alligevel?”En øm og følsom fortælling om at miste et barn, man aldrig rigtig har kendt, om kroppens betydning og mangel på samme, om at finde sit sande selv i kærlighedens navn.Vivek Ojis mor finder sin søns døde krop uden for sin hoveddør, og dermed tvinges hun ud på en rejse, hvor hun lærer det barn at kende, som hun aldrig rigtig forstod.”Han var lille dengang, levende. Kavita kunne lade håndfladen falde, og så ville den lande på hans lille rundede baghoved, på det bløde hår og den varme hud nedenunder, den kuppelformede knogle, som formede ham. Mange år senere, da hun fandt hele hans legeme udstrakt på deres veranda, under fire meter akwete-stof i røde og sorte tern, erklærede hun, at hun aldrig ville glemme, at bagsiden af hans kranium var revnet og sivet ned i dørmåtten. Kavita løftede alligevel hans nakke for at presse sin kind mod hans og skrige. Hans hår faldt ud over hendes arme, vådt og langt og tykt, og hun jamrede.”Røg direkte ind på New York Times bestsellerliste ved udgivelsen i USA.

  • af Koleka Putuma
    172,95 kr.

    I Hullo, Bu-Bye, Koko, Come In, bygger Koleka Putuma videre på sin succesfulde debut Kollektivt Hukommelsestab.Denne gang bruger hun sine egne erfaringer fra rejser og optrædender i Europa til at grave et spadestik dybere i reflektionerne over sorte kvinders (u)synlighed i Historien og Kulturen.flere år efter din dødtjener din gallerist stadig euro på din kunstmens dine børn samler dine ejendele sammeni det skur du efterlod dig”Med Hullo, Bu-bye, Koko, Come In ville jeg gerne reflektere over min personlige oplevelse af at rejse og optræde uden for Sydafrika, helt specifikt i Europa. Jeg ville gerne forstå de forskellige former for æstetik, erindring, dokumentation, performance, hypersynlighed og udviskning. Jeg ville se nærmere på, hvordan disse ting rammesætter vores forståelse af kvinder i arkivet, af nedarvede arkiver, af hyldest, berømmelse og kultur samt af sorte kvinder på og uden for scenen.”– Koleka Putuma

  • af Chelsea Manning
    257,95 kr.

    I 2010 lækkede Chelsea Manning mere end 700.000 hemmeligstemplede militærdokumenter. Manning, der var udsendt som efterretningsanalytiker for den amerikanske hær, havde smuglet dokumenterne ud af Irak via sit kameras hukommelseskort. Hun blev idømt 35 års fængsel. Dagen efter erklærede hun sin identitet som kvinde og påbegyndte sin transition. Efter syv år forkortede præsident Obama Mannings straf, og hun blev løsladt.I denne erindringsbog lægger Chelsea Manning sin historie frem – om en svær barndom, om bevæggrundene for at sende dokumenterne til WikiLeaks og om kampen for at forsvare sine rettigheder som transkvinde.Mannings erindringer er en uomgængelig fortælling om vores digitale tidsalder fra en af tidens vigtigste aktivister.Chelsea Manning (f. 1987) er amerikansk aktivist, whistleblower og tidligere efterretningsanalytiker i den amerikanske hær. Hun sad i militærfængsel fra 2010 til 2017, hvor præsident Barack Obama forkortede hendes straf, og hun blev løsladt. Siden 2015 har Chelsea Manning skrevet opinionsstof om krig, køn og informationsfrihed for The Guardian.Anmeldelser"Giver et særdeles interessant indblik i et vanskeligt og dramatisk liv." - ❤️❤️❤️❤️ Politiken"En rørende historie ... som man skal være støbt i beton for ikke at lade sig påvirke af." - ⭐⭐⭐⭐ Jyllands-Posten"En fængende personlig beretning" - Weekendavisen"Vigtigheden af hendes handling skriver sig ind i samtidshistoriens række af whistleblowere som Edward Snowden og Frances Haugen." - Information"Skærende personlige erindringer... Selvom det er foruroligende læsning, formår bogen at være opløftende." - The New York Times"Opslugende beretninger... sublim." - The Washington Post"Fantastisk læsning, fyldt med oplysninger, der strider imod fortidens antagelser om Manning." - The Guardian"Fængslende erindringer... Chelsea Manning er blevet en ny form for amerikansk heltinde." - The Observer"En af verdens modigste personer." - Yanis Varoufakis"Chelsea Manning er den største helt nogensinde" - Vivienne Westwood

  • af Helene Thybo Jørgensen
    139,95 kr.

    Rester af fortvivlelse er en bog om queer kærlighed og udfordringerne man møder undervejs. Det er en bog om at møde den rigtige person på det forkerte tidspunkt.Det er om at møde en person man ser gennem rosenfarvede briller, og som man ved vil efterlade en til at samle fragmenterne af den person du var engang alene.Den binder de rå følelser af passion, kærlighed, panik og sorg sammen i bog.At skrive bogen har hjulpet forfatteren igennem break-ups, og håbet er at den også kan hjælpe læseren. I en tid hvor mental sundhed fylder mere end nogensinde før vil bogen være med til at give indsigt i hvordan unge mennesker har det og hjælper med at navigere kærlighedens verden.

  • af Jürgen Klahn
    81,95 - 97,95 kr.

    'Hun var i jeans og sneakers og en bluse, der engang havde været hvid. Nu var den rød af blod. Et sværd stak op af hendes bryst.'Grete er flyttet ind hos Jensen - på prøve - og har fået et vikariat som frisør på Aarhus Teater. Aftenen før hendes tiltrædelse fejrer de deres nye samliv ved at gå i teatret og se premieren på Dracula. Dog fornemmer de straks uro blandt skuespillerne.Louise Stuk, ensemblets unge stjerne, mangler på scenen, og da Jensen og Grete efter forestillingen ser sig om bag kulisserne, finder de hende dræbt med en af teaterets dødelige rekvisitter - samme dag, som stjerneinstruktøren Walter Richard blev suspenderet i en krænkelsessag.Mens Jensen deltager i politiets officielle efterforskning, kommer Grete gennem sit nye job anderledes ind under huden på Louises kolleger, konkurrenter og tidligere kæreste. Meget tyder på, at gerningsmanden er iblandt dem. Eller gerningskvinden?

  • af Lilian Munk Rösing, Maja Lucas, Birgithe Kosovic, mfl.
    330,95 kr.

    Hvad der kan siges, skrives og males, men også hvem der har lov til at gøre det, er under hastig forandring.Er det i orden, at en kvindelig hvid maler lader sig inspirere af sort lidelseshistorie i sin kunst? At en mandlig forfatter, der selv stammer fra den hvide, heteronormative middelklasse, skriver indlevende om seksuelle eller etniske minoriteters undertrykkelse, når det ligger uden for hans egen erfaringshorisont? Og hvad gør vi med kunst- og litteraturhistoriens mange kompromitterede skikkelser? Kan vi stadig med god samvittighed udgive og læse forfattere som Louis-Ferdinand Céline, der var notorisk antisemit? Skal vi tillade udstillinger af Emil Noldes værker, efter at det er kommet frem, at han ikke skyede noget middel for at indynde sig hos nazisterne?Det er nogle af de spørgsmål, der granskes her. Bidragene er skrevet af forfattere og forskere fra en lang række forskellige humanistiske fag og institutioner. De behandler de vigtigste emner i de seneste års diskussioner om identitetspolitik, litteratur og kunsten udfordrede frihed.

  • af Louis Paul Boon
    367,95 kr.

    "En eksperimentalroman om snart sagt alt ... Dette er mesterligt"Jørgen Hermann Monrad, WeekendavisenDen fattige Ondine ved hvad hun vil med sit liv, men verden og i særdeleshed de velhavende, ældre mænd vil noget andet. Forfatterens venner blander sig undervejs med kommentarer og ‘gode’ råd til historiens fortsættelse – alle har en dagsorden de vil have inkluderet: en historisk, en politisk, en litterær. Kapelgade er en banebrydende, oprørende, socialt indigneret og legende roman.Louis Paul Boon (1912-1979) mestrede mange stilarter og genrer: skønlitteratur (romaner og erotiske noveller), litterære essay og journalistik om belgisk politik, og hans absolutte mesterværk er den omfangsrige roman Kapelgade (1953), en modernistisk genreudfordring, der benytter sig af socialrealisme, selvbiografi (bl.a. diskuteres romanens komposition af forfatterens venner i romanen, mens historien udvikler sig) og gendigtning af en middelalderroman.I Flandern fortælles det, at Boon er det tætteste, man er kommet på en nobelpristager, idet han ulykkeligvis døde dagen inden et hemmeligt møde på den svenske ambassade – hvortil han efter sigende var indbudt for at blive orienteret om den kommende pris.

  • af Merete Pryds Helle
    317,95 kr.

    "Jeg tør slet ikke sige til dig, at det kun var et uddrag, da du ringer, og din stemme skælver. Du siger, at rødlisten er værre end kæresten, der slog op, værre end dengang du fik 00 i matematik, fordi du havde overset minustegnet. Rødlisten. Listen over truede arter i Danmark." Med rødlisten i hånden bevæger to sig dybt ind i skoven. Her møder de en verden i forandring. Rød og skræmmende. De går på stier spundet af de arter, der er truet med at forsvinde. De taler om naturen og klimaet – og om angst og håb, forandring og forvandling. Merete Pryds Helle har skrevet en poetisk klimafortælling, der tager fat på de unges bekymringer over klima og natur – og hvad man kan gøre for at lægge en dæmper på angsten. Katrine Louise Jakobsen har illustreret og skabt en grafisk fortælling, hvor illustrationer og tekst i samspil skaber et samlet billede af en verden, hvor vi skal kæmpe for naturen – og hvor naturen kæmper for at overleve.

  • af Namina Forna
    117,95 kr.

    "De blodgyldne" er en storslået feministisk fantasy-trilogi, som udspiller sig i en eksotisk, afrikainspireret, mandsdomineret verden, hvor kvinders værdi gøres op i renheden af deres blod.Sekstenårige Deka finder ud af, at hun i virkeligheden er en alaki – en kvindelig dæmon med særlige evner. I et forsøg på at flygte fra sin skæbne, tilslutter hun sig kejserens hær af alaki-krigere. Undervejs opdager hun, at hun måske ikke er den dæmon, alle tror hun er, og langsomt må hun sande, at ingen og intet er, som det giver sig ud for at være. Heller ikke hende selv.En original fantasyserie om race, køn og seksualititet. Handmaid’s Tale møder Black Panther.Om forfatteren:Namina Forna (f. 1987) er født i Sierra Leone, men emigrerede med sin familie til USA under borgerkrigen i 1990’erne. Hun arbejder som manuskriptforfatter og producer til film og TV. "De blodgyldne" er hendes debut som forfatter og "Dødløs" strøg direkte ind på New York Times bestsellerliste. Da den udkom i USA i februar 2021. Bog 2 "Nådeløs" bog 3 "Gudløs" udkommer begge på dansk i 2022.

  • af Christine Lind Ditlevsen
    196,95 kr.

    I det tidlige morgengry sniger Louis sig væk uden at vække sin kæreste. Han smider de vigtigste ting i en taske og stikker af fra efterskolen i retning mod København. Han har et mål. Måske. Sådan begynder de første timer af en weekend på slingrekurs, hvor Louis på alle mulige måder forsøger at undgå sit egentlig mål, mens han møder nye mennesker – og måske mest af alt sig selv, som han virkelig er.En natteblå ungdomsroman om identitet, seksualitet og om at kunne holde til virkelig meget, når blot de allervigtigste holder med én. Skrevet af Christine Lind Ditlevsen, kendt for den lige så hæsblæsende og hudløse ungdomsroman Fredag, lørdag, søndag.

  • af Amia Srinivasan
    152,95 - 217,95 kr.

    ”Retten til sex” er en essaysamling om køn, sex, race og magt. Titelessayet handler om incel-bevægelsen, og navnlig amerikaneren Elliot Rodger, der dræbte 6 personer og sårede 14, fordi han ville straffe de kvinder, der havde afvist ham, og de seksuelt aktive mænd, han var misundelig på.I bogens øvrige tekster diskuterer Srinivasan pornografi, sexarbejde, racisme og andre emner, der er centrale for feminismen i fortid, nutid og fremtid. Med sit fokus på spørgsmålenes kontroversielle og komplekse sider er ”Retten til sex” et væsentligt indspark i debatten om, hvordan vi omgås hinanden i en tid, hvor kategorier og traditioner er i opbrud.Om forfatteren:Amia Srinivasan er født i 1984 i Bahrain og opvokset i London, New York, Singapore og Taiwan. Hun er professor på All Souls College i Oxford og har tidligere undervist på Yale og UCLA. Srinivasan har skrevet essays og artikler for Times Literary Supplement, New York Times og London Review of Books, som hun også er medredaktør af. I 2021 blev “Retten til sex” kåret som Blackwell’s Non-Fiction Book of the Year. Bogen er solgt til udgivelse i 19 lande.

  • af Charlotte Bonnevie Mwakitalu
    147,95 kr.

    Tematikker: filosofi, identitet, kultur, sprog, splittelse og tilhørsforholdMed både alvor og humor kaster Kalder Frankfurt nyt lys ind i intersektionerne mellem køn, etnicitet og religion. En filosofisk inspireret samtale om levede erfaringer, (u)mulige drømme og den globale virkelighed.Teksterne er delvist inspireret af spoken word-traditionen, som nok bedst kendes fra det nordamerikanske kontinent og rummer en udtalt mangfoldighed af sproglige dynamikker, farver og tematikker, som smukt spejler forfatterens sammensatte ophav og erfaringer.

  • - en introduktion til mangfoldighed
    af Lauren Wadsworth & Marcus Rodriguez
    139,95 kr.

    Bogen om dig og mig er lavet som en introduktion til børn om de mange identiteter, vi hver især har. Bogen er andet bind i en børnebogsserie, der fokuserer på tolerance-kultur. Første bog i serien er Line får en mango – bøgerne kan godt læses hver for sig.Identitetsrelaterede emner som race, køn, seksuel orientering og religion diskuteres meget i nutidens samfund. Denne lille søde børnebog er designet til at give børn mulighed for at finde sig selv på hver side. Håbet er at den vil kunne øge selvtilliden og selvrespekten for børn (og de voksne, der læser bogen), der er del af en identitetsminoritet, samt forståelsen hos dem der ikke er.Der er netop en mangel på bøger, der hjælper forældre, lærere og terapeuter med at introducere og diskutere identiteter og vigtigheden af ​​at omfavne mangfoldighed. Forfatterne mener, at dette er afgørende for sundhedsudviklingen i en verden, der stadig lider under systemisk undertrykkelse og ønsker at give børn mulighed for at omfavne forskelle på trods af det stress, der kan være forbundet med dem.Bogen introducerer kort og let forskellige identiteter. Teksten er skrevet i rim, og er suppleret af de smukke og detaljerede illustrationer, som giver den voksne mulighed for kort eller dybt at diskutere hver identitet, som er mere eller mindre relevant for, hvad barnet oplever i sit liv.Bogen er skrevet af Dr. Lauren Wadsworth og Dr. Marcus Rodriguez, illustreret af Shima Zarei, og oversat af børnebogsforfatter Andreas Valentin Wadskjær.

  • af Akwaeke Emezi
    168,95 kr.

    Nigeriansk-tamilske Akwaeke Emezis funklende, intense, kraftfulde og modige debut.En halvbiografisk bildungsroman, der trodser genrer og antagelser lige så let, som den forstyrrer vestlige idéer om identitet, spiritualitet og køn.Jeg har levet mange liv indeni denne krop.Jeg levede mange liv, før de anbragte mig i denne krop.Jeg vil leve mange liv, når de tager mig ud af den.Ada er svaret på sin katolske fars bøn, men hun fødes som barn af Igbo-guden Ala. Hun er med andre ord en ọgbanje, dvs. en ånd, som fødes ind i en menneskekrop, en slags ondsindet spilopmager, hvis målsætning er at pine menneskemoren ved en uventet død, blot for at vende tilbage i det næste barn og starte forfra.Fra det øjeblik Ada kommer til verden, er hendes bevidsthed uadskilleligt forbundet med stærke kosmiske kræfter, der eksisterede længe før, hun blev født. Hendes sind fyldes af vrangvillige brødresøstre, som tager deres menneskelige legetøj under både kærlig og ondskabsfuld behandling i fortællingen om hendes liv. Men langsomt formår også Ada at manifestere sig som en uigenkaldelig sammensmeltning af de mange forskellige og divergerende udgaver af selvet, hun rummer."Emezis debut er det seneste fremtrædende eksempel på den nigerianske romans spændende opsving ..." Sam Sacks, Wall Street Journal"... bemærkelsesværdig og modig debutroman ..." Tariro Mzezewa, New York Times"En funklende, barsk roman ..." Susan Straight, LA Times" ... en udsøgt debutroman ..." Lucy Scholes, White Review"En livsnødvendig og uforglemmelig debut ..." Jonathan Thornton, Fantasy Hive

  • - Mænd i det enogtyvende århundrede
    af Daniel Dalgaard
    47,95 kr.

    Med "Gutkind Essays" lancerer Gutkind en serie essays, hvor forlagets forfattere skriver om emner, der optager dem litterært, politisk og menneskeligt. I "Forestillingen om Patrick Mortensen" går Daniel Dalgaard på jagt efter forbilleder i en tid, hvor manderollen er under forandring. Med udgangspunkt i AGF-spilleren Patrick Mortensen nuancerer Dalgaard den gængse opfattelse af forholdet mellem fodbold og maskulinitet, samtidig med at han optegner kønsdebattens faldgruber og viser, hvordan vores ændrede forhold til køn er en udfordring i hverdagen, som også kan være utroligt frisættende.Om forfatteren: Daniel Dalgaard (f. 1987) har skrevet to digtsamlinger. Hans første roman, "Sfinx", udkommer på Gutkind i 2021.

  • af Phil Zuckerman
    139,95 kr.

    Line får en mango er første bind i en børnebogsserie, der fokuserer på tolerance-kultur. Anden bog i serien er Bogen om dig og mig – bøgerne kan godt læses hver for sig. Line Larsen er otte år gammel. Hun bor i Kastanje Bakke med sin lillesøster, sin lillebror, sin mor og sin far. Og i gæstehuset i baghaven bor onkel Mourits med sin skildpadde. Line får en mango er historien om, hvad der skete med Line Larsen en solrig uge i begyndelsen af juni. Det er en historie om en mango, om et mysterium – og også om at dele. Historien lærer desuden børn, at man ikke altid kan dømme mennesker på deres adfærd og udseende, da der kan være underliggende ting, som man ikke kan se på overfladen. Vi møder f.eks. en kat, der har hjul til at hjælpe sin mobilitet, og en mand, der bryder med samfundsmæssige kønsnormer ved at gå med øreringe. Bogen er skrevet af Dr. Phil Zuckerman, illustreret af Shima Zarei, og oversat af børnebogsforfatter Andreas Valentin Wadskjær.

  • af Anette Vinther Jensen
    137,95 kr.

    Pigeserie af Anette Vinther Jensen om håndboldholdet, SOS Solby og spillernes pubertetsproblemer og gryende interesse for det andet køn. Temaer som bh-størrelse, hygiejne, menstruation og kæresteproblemer bliver behandlet skånsomt og set gennem øjnene på piger i puberteten. En meget relevant serie for piger på 10-13 år. Flot illustreret af Sara Bøgh. Indbundet som hardback.

  • af Anette Vinther Jensen
    137,95 kr.

    Pigeserie af Anette Vinther Jensen om håndboldholdet, SOS Solby og spillernes pubertetsproblemer og gryende interesse for det andet køn. Temaer som bh-størrelse, hygiejne, menstruation og kæresteproblemer bliver behandlet skånsomt og set gennem øjnene på piger i puberteten. En meget relevant serie for piger på 10-13 år. Flot illustreret af Sara Bøgh. Indbundet som hardback.

  • af Anette Vinther Jensen
    137,95 kr.

    Pigeserie af Anette Vinther Jensen om håndboldholdet, SOS Solby og spillernes pubertetsproblemer og gryende interesse for det andet køn. Temaer som bh-størrelse, hygiejne, menstruation og kæresteproblemer bliver behandlet skånsomt og set gennem øjnene på piger i puberteten. En meget relevant serie for piger på 10-13 år. Flot illustreret af Sara Bøgh. Indbundet som hardback.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.