Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Jytte er sygeplejeelev og bor på kollegie i Lyngby, tæt på det sted, hvor en teenagepige findes brutalt myrdet. Snart bliver nogle af hendes mandlige venner på kollegiet mistænkte i sagen, og noget tyder på, at morderen har kastet sine øjne på Jytte. Jytte føler sig overvåget, oplever mærkelige ting og udsættes desuden for overfald. Men opklaringsarbejdet går for langsomt, så derfor beslutter Jytte sig for at tage sagen i egen hånd. Serien om Jytte foregår i 1970’erne, i en tid med marxisme, hessiantapeter, demonstrationer, speltgrød, hjemmestrik og arbejdsløshed... Og med kvinder der ved, hvad de vil. Og Jytte er en helt ny type detektiv: ung, varmhjertet, handlekraftig og en lille smule naiv - og så har hun en tendens til at falde for de forkerte mænd. LOTTE HAMMER (f. 1955) og SØREN HAMMER (f. 1952) har været fuldtidsforfattere siden 2010. Flere af deres krimier udkommer i over 20 lande og i 2022 blev de nomineret som årets forfattere hos PlusBog. Deres udgivelser har spændt bredt fra de historiske spændingsromaner i den populære Venner og fjender-serie til romances som Sidste nat med Belle, der udkom i år. Alle bøgerne har det tilfælles, at de trækker på forfatternes enorme historiske viden og deres sans for menneskelige relationer.
Sygeplejen var en fascinerende verden, nærmest et lille samfund i sig selv. Som sygeplejeelev boede man på hospitalet, man arbejdede i lange vagter døgnet rundt og deltog i de fester, der bød sig på kaserner og kollegier for mænd. I bogen fortæller gamle sygeplejersker om deres elevtid og tiden som sygeplejerske. Eli er den ældste, hun fortæller om, hvilket mirakel det var, da penicillinet kom i brug, og børn og unge pludseligt overlevede voldsomme infektionssygdomme. Hanne fortæller, hun måtte sygemelde sig, da hun havde glemt sine eneste strømpebukser på teknikum og ikke kunne møde i afdelingen med bare ben. Desuden fortæller patienter og pårørende om deres oplevelser. Birthe om, hvor fortvivlelse og angst hun var for, at sønnen Preben var ramt af polio, og Kaj om, hvordan han oplevede at være indlagt næsten et år efter en ulykke. Bogen indledes og afsluttes med supplerende faktakapitler. Uddrag af bogen Forbindingerne på de store operationssår bestod af kloraminvædede gazetamponer, gazestykker, fobvat (vandskyende) og en longuet stramt om maven (bomuldsbælte). Stuerne lugtede ofte som i en nutidig svømmehal, dog krydret med lugten af bakterier og forrådnelse. Da griner Ida og tager sig til hovedet, for hun kommer til at tænke på, når der flaksede fluer rundt om patienterne med gips. Så var det tegn på, der var fluelarver (maddiker) i et sår under gipsen. ”Så lavede man et lille hul i gipsen og hældte DDT ned i det.” Hun spørger, om jeg har været med til det, men det har jeg godt nok ikke. ”Ja, vi gemte også dåsen, så patienterne ikke opdagede det.” Om forfatteren Karen Margrethe Maglekær er uddannet anæstesisygeplejerske og er kandidat i sygepleje. Hun har en lang national og international karriere inden for klinisk sygepleje og har bl.a. arbejdet i Irak og har hentet patienter i hele verden for SOS. Hun er tidligere lektor i sygeplejerskeuddannelsen, hvor hun specielt har interesseret sig for sygeplejens historie.
En sjofel tegning, der flagrer hen over gården i et ellers agtværdigt kvindekollegium, danner optakten til en sag, der er bådespændende og sindsoprivende. Hvem dænger kollegiet til med anonyme breve og smudsige kradserier? Hvem gemmer sit vanvidbag et stille ydre? Hvornår går kollegiets onde ånd til angreb, og hvem skal så myrdes? Harriet Vane besøger sit gamle kollegium for første gang efter at være blevet en kendt kriminalforfatterinde – og efter at være blevet reddet fra galgen af lord Peter Wimsey. Nu tager hun kollegiets sag op, selv om den skræmmer hende. Bliver hun nødt til at føre en af disse højtagtede, lærde kvinder til sinds sygehospitalet, til fængslet – eller til galgen? Endelig kommer lord Peter til Oxford, og med et lettelsens suk kan Harriet bede ham om hjælp.Peter Wimseys i Oxford er tiende underfundige krimiperlei Dorothy L. Sayers’ serie om gentlemandetektiven Peter Wimsey.Den udkom i 1935 og foreligger nu på dansk i en sprogligt revideret oversættelse.Dorothy L. Sayers (1893 – 1957) var digter, skuespilforfatter, essayist og en af de første kvinder, der k tildelt en kandidat grad fra det prestigefyldte Oxford University. Det er dog først og fremmest som krimi forfatter, hun er blevet husket af eftertiden. Hendes serie om den engelske aristokratiske detektivv lord Peter Wimsey nyder status somso stikeret krimiklassiker og hovedværk inden for den engelske gren af detektivromanen, der går under navnet The Golden Age of Detective Fiction, som blomstrede fra 1920’erne og frem. Forfattere som Dorothy L. Sayers og Agatha Christie tog læseren med ind i en verden af søvnige landsbyer og prægtige landsteder, hvor elegante detektiver opklarede rafinerede mordmysterier. Flere af hendes bøger er filmatiseret.
For det meste lever Tim op til forventningerne – både sine forældres og sine egne. Han går på college, får gode karakterer og har sex på kollegiet med en pige, der både er smuk og kvik. Men han er ved at indse, at det ikke længere er nok. Han kan ikke fortsætte med at sætte alting, inklusive sin fars ambitioner, over det, der betyder allermest for ham: sin kunst.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.