Bøger om Kommunebarn

Jenni er fra det andet Østerbro, langt fra spelt og snedkerkøkkener.Hun er født på antabus og opflasket med rejeost og discountcola, omgivet af fulde og dopede voksne.Kort efter sin mors selvmord er hun første gang udsat for jævnaldrende drenges overgreb. Hun er otte, og overgrebene bliver hurtigt hyppigere og hyppigere, drengene flere og flere.”Det bliver ligesom en Ydre Østerbro-ting,” fortæller Jenni i denne bog, der giver et uafrysteligt indblik i, hvad udsatte unge skal overkomme for at skabe deres eget liv.JENNI PÅ GADEN er en kompromisløs coming of age-fortælling om opvækst på stenbroens skyggeside. Om misbrug, vold og overgreb. Om hjemløshed. Om at kravle op fra bunden. Og om kampen for at blive en helt almindelig voksen.JENNI MARIA NIELSEN (født 1998) er pædagogstuderende og arbejder på et opholdssted for udsatte unge. GITTE SØBY MADSEN (f. 1988) er uddannet cand.mag. i dansk og er forfatter til bøger om børn og unge, der lever som udsatte.

I 1995 stiger tre børn og en mor forvirrede ud af en flyvemaskine i Københavns Lufthavn. Laura er den yngste og klamrer sig til sin mor. De er rejst hele vejen fra slummen i Brasilien, fordi moren skal giftes med en dansk mand. Et forhold, der får livslange konsekvenser for børnene.Om morgenen hyler jeg som en ulykkelig dyreunge, når Mama og mine søskende siger farvel i hoveddøren og efterlader mig tilbage i lejligheden sammen med ham. „I må ikke gå fra mig!“ trygler jeg … Jeg hader hende for det. Ved hun slet ikke, hvad det er, han gør ved mig?Kommunebarn er en selvbiografi om massivt svigt. Om at lande i en anden kultur, om overgreb, anbringelse og oprejsning.

"Vredt barn har mange navne" er en ærlig og brutal digtsamling om en barndom, der ikke er for børn. Digtsamlingen består af digte, som forfatteren skrev gennem sin barndom og ungdom. Digte, som forfatterens anmelderroste bog Kommunebarn er baseret på. "Burde være en del af pensum på alle pædagogiske uddannelser." (Eva Hansen, lærer) JULEAFTEN JEG PLEJEDE AT GÅ I KIRKE ALDRIG OM SØNDAGEN MEN JULEAFTEN HÅND I HÅND MED MIN PLEJEFAMILIE JEG SÅ PRÆSTEN OG FOLKS MUNDE BEVÆGE SIG TIL SALMER MEN JEG HØRTE IKKE EFTER KUN TIL SANGEN SOM HANDLEDE OM JULEMANDEN KYSSEDE MOR FOR JEG SAVNEDE MIN OG SÅ TRASKEDE JEG HJEM MED PLEJEFORÆLDRE, PLEJESØSKENDE OG ANDRE FAMILIEMEDLEMMER SOM JEG HELLER IKKE VAR KNYTTET TIL MINE PLEJESØSKENDE GRÆD FORDI MAMA BEGRAVEDE SIN SAMVITTIGHED I JULEGAVER DE SYNTES DET VAR URETFÆRDIGT MINE GAVER VAR STØRRE END DERES DE BEKLAGEDE SIG TIL MIN PLEJEMORS FAR DER VAR FORKLÆDT SOM JULEMANDEN JEG HAVDE RØD KJOLE PÅ DENNE JUL VAR JEG KORTHÅRET ET ANDET ÅR VAR JEG LANGHÅRET MEN TRADITIONERNE VAR DE SAMME GRÅDEN VAR DEN SAMME OG DA JEG ENDELIG BEGYNDTE AT HOLDE JUL MED MIN BIOLOGISKE FAMILIE STOPPEDE GRÅDEN HELLER IKKE MIN SØSTER GRÆD OVER EN AF SINE UTALLIGE KÆRESTER DER HAVDE FORLADT HENDE SÅ HUN SATTE KURS MOD TOGSKINNERNE MENS MAMA HYLEDE OVER VI ALLE VAR SAMLET I SIN GALSKAB BILDTE HUN SIG SELV IND VI HAVDE DET SÅ DEJLIGT OG MIN BROR HAVDE IGEN DRUKKET FOR MEGET KLOKKEN ELLEVE SKRED HAN I BYEN FOR AT FEJRE JUL MED SINE VENNER DØREN SMÆKKEDE OG JEG STOD TILBAGE MED JULEGAVER KØBT PÅ UDSALG MENS JEG FØLTE MIG LIGE SÅ TOM SOM EMBALLAGEN