Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Den 25. december 2016 er det 25 år siden, at Mikhail Gorbatjov i en tv-transmitteret tale opløste Sovjetunionen. I SOVJETUNIONENS FALD fortæller Michael Dobbs hele historien om den kolde krigs endelige ophør. Som korrespondent for Washington Post i Moskva, Warszawa, og Jugoslavien i det sidste årti af det sovjetiske imperium, havde Michael Dobbs plads på første række, da de ekstraordinære begivenheder, der førte til kommunismens endelige sammenbrud, udspillede sig. Fra Titos begravelse til fødslen af Solidaritet i Gdansk skibsværft, fra tragedien i Himmelske Freds Plads til Boris Jeltsin stående på en tank i centrum af Moskva, Dobbs så det hele og mødte næsten alle de vigtigste aktører, herunder Mikhail Gorbatjov, Lech Walesa, Vaclav Havel og Andrej Sakharov. På sin vagt oplevede han dramatikere og elektrikere blive til præsidenter, dissidenter til statsministre, gamle marxister til nationalister og spioner til stenrige internationale erhvervsfolk. Dobbs bog er baseret på hans egen oplevelse af de skelsættende begivenheder, men også på tidligere hemmeligholdte dokumenter og hundredvis af interviews. Han viser bl.a., hvordan Gorbatjov i unionens sidste dage forsøgte at puste nyt liv i det kommunistiske system, men endte med udløse dens sammenbrud.
Bogen om fundamentalismens psykologi er den første på dansk, og centralt står spørgsmålet: Hvordan er det muligt at foretage onde handlinger i god tro?Både fredelige og militante fundamentalister foretager en nøje udvælgelse, prioritering og fortolkning af skriftsteder. Fundamentalistiske bevægelser og deres tilhængere inden for kristendom, jødedom, islam, hinduisme, buddhisme, kommunisme og nazisme beskrives i detaljer, deres fællestræk påvises på tværs af ideologierne, og der gives også eksempler på fundamentalistiske bevægelser i Danmark.Radikaliseringens psykologiske mekanismer kortlægges ud fra en stor samling af casestories og kilder fra alle de store religioner og flere politiske ideologier.
Den russiske revolution i 1917 blev fulgt af en vild og kaotisk tid, som vi kommer helt tæt på gennem borgernes egne beretninger. Det var en tid, hvor befolkningen skulle finde sig til rette og leve i et nyt system og i en ny kultur. Den gamle magt var blevet styrtet, borgerkrigen hærgede, og de nye magthavere forsøgte at befæste deres magt. Erik Kulavig fortæller i denne bog, hvordan bolsjevikkerne med Lenin og Trotskij i spidsen fik bønder, arbejdere, skolelærere, husmødre, ingeniører, embedsmænd og alle de andre medlemmer af samfundet til at spille efter de nye og meget anderledes regler. Bogens kilder er indlæg og diskussioner fra partimøder og kongresser, indberetninger fra det hemmelige politi, referater af møder i arbejder-, soldater- og bonderådene, forhørsprotokoller, avisartikler, erindringer og endelig optegnelser fra kommissærer og andre, der var sendt ud i landet for at forsøge at få sat skik på tingene. Erik Kulavig har i forbindelse med arbejdet på denne bog tilbragt seks måneder i et unikt arkiv på Harvard University, der rummer store dele af den sovjetiske stats og det kommunistiske partis arkiv.
Oversat fra tysk efter 'Manifest der Kommunistischen Partei' (1848) af Sven Brüel og efter første del af 'Der Deutschen Ideologie' (1845/46) af Peter Thielst, der også har taget sig af Marx-teksterne i appendiks (bl.a. 'Teser om Feuerbach' i Marx' oprindelige version) samt redaktion, noter og forsidefoto. Alle de centrale tekster til den historiske eller dialektiske materialisme - kort sagt: et kildeskrift af format!
Bogen kommer ind på Cubas historie og landets fantastiske muligheder for turister, dog ikke som i en gængs historie- og turistbog. "Cuba - på vej hvorhen?" er skrevet i essayform og har mange illustrationer. Den kan derfor læses fra begyndelse til slutning, eller man kan læse uddrag og bladre i bogen som en billedbog. Det særlige forhold, der siden Cubas revolution har eksisteret mellem Cuba og især USA, men også den vestlige verden, behandles ret indgående i bogen. I en tid, hvor den rige, vestlige verden synes at mangle kvalificerede svar på nogle af vor klodes store problemstillinger, gør forfatteren tydelig opmærksom på Cuba som et interessant land at kigge på. Det fremgår af bogen, at Cuba gennem dets nyere, historiske udvikling har vovet at pege på andre veje for et samfunds og dets menneskers organisering. Bogen peger endvidere på, at tiden måske er inde til, at vi gensidigt lærer af og inspirerer hinanden til at forandre kloden til hele menneskehedens fælles bedste. Læs bogen og besøg dernæst landet og dets befolkning.
"Kommunismen – før og nu" tager udgangspunkt i de tanker om et idealsamfund baseret på lighed, fællesskab og retfærdighed, som mennesker har gjort sig gennem tiden.I bogen beskrives virkeliggørelsen af de russiske bolsjevikkers utopi med udgangspunkt i Karl Marx’ ideologi, den realiserede kommunisme, den omfattende terror og de forfærdelige menneskelige og kulturelle omkostninger. Kommunismen behandles fra 1917 og frem til dens sammenbrud i Rusland og Østeuropa. Også kommunismen i Kina, Cuba og Nordkorea omtales.Kommunismen i Danmark behandles særskilt. Kommunismen viste sig at være en blindgyde.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.
Man kan ikke forstå det 20. århundrede uden at kende Berlins historie. Og man kan ikke forstå Berlin uden at kende til de oplevelser, byens indbyggere har været udsat for. Gennem det meste af 1900-tallet var Berlin centrum for en kaotisk verden: Første Verdenskrigs lidelser, mellemkrigstidens dyrkelse af videnskab, kultur og seksuel frihed, derefter depression og økonomisk kaos, nazismens opståen, Anden Verdenskrigs ødelæggelser og en by opdelt mellem to verdener - øst og vest.Sinclair McKay trækker i sin fortælling om Berlins moderne historie på personlige beretninger, breve og dagbøger fra alle samfundslag. Her søger han svar på, hvorfor ideologier som fascisme og kommunisme trivedes så godt i Berlin. Følgerne kunne mærkes over hele den vestlige verden lige indtil den bemærkelsesværdige aften i efteråret 1989, hvor Berlinmuren - det sidste symbol på den totalitære undertrykkelse - omsider blev væltet.
Efter lange overvejelser valgte den unge Tove fra Aarhus i 1981 at flytte til DDR for at blive gift med sin østtyske kæreste. Hun tilbragte de næste otte år i landet, og historien om mødet mellem den ukuelige danske pige og det lukkede og stærkt overvågede system skildrede hun veloplagt og indsigtsfuldt i bogen "Kærlighed i kommunismens tid - et dansk liv i DDR", som udkom i 2017. Bogen fik en rosende modtagelse i pressen: "En særdeles læseværdig bog." (Jyllands-Posten) "Kærlighed i kommunismens tid er et fint og af og til morsomt indblik i et liv, der for mange af os naboer i årevis var et mysterium." (Politiken) "Forfatteren finder en fin balance mellem det private og det, der er af interesse for andre." (Kristelig Dagblad) "Dette er simpelthen en pragtfuld bog." (Historie Online)
Bogen beskriver Cubas historie fra 1898 (med et blik tilbage på den tidlige historie) helt frem til foråret 2015.Cuba har igen og igen spillet en væsentlig rolle i verdenshistorien; bl.a. under den kolde krig, hvor den kommunistiske stat – på trods af sin minimale størrelse – ved sin blotte tilstedeværelse har provokeret det kapitalistiske USA. Men også i dag, hvor Cuba er ledende inden for sundhedsvæsen og netop har indledt forhandlinger om at opbløde forholdet til USA.Bogen beskriver og analyserer østatens historie. Hovedfokus er på tiden fra 1898 til i dag. Her fortæller bogen om den første selvstændighed, årene med diktatoren Batista – både hans tid som præsident og årene, hvor han sad bag kulisserne og trak i trådene, revolutionen i 1959 og de efterfølgende årtier med kommunistisk styre. Denne opdaterede, tredje udgave følger udviklingen og historien i Cuba helt op til foråret 2015. Du finder også kapitler om cubanernes dagligdag, og om hvordan fremtiden kan forme sig for befolkningen. Hertil kommer et kapitel om at være turist i Cuba.Bogen indgår i serien his2rie, der er et netbaseret undervisningsmateriale specielt tilrettelagt til historieundervisningen i gymnasiet: stx, hf og hhx. Hjemmesiden www.his2rie.dk supplerer bøgerne i serien. Hver bog har sin egen del af hjemmesiden, hvor der findes kildetekster, arbejdsspørgsmål, opgaver, links m.m.Brian Rasmussen er pædagog, journalist, lærer og rejseleder. Brian har rejst i Cuba – på kryds og tværs – mere end 100 gange. Han har desuden produceret dokumentarfilm og skrevet bøger om Cuba. Han har været brugt som Cuba-specialist på DR 1 og DR 2.
Plaget af fortidens spøgelser og druk på den lokale knejpe i Berlin snubler Johannes Knudsen, en dansk tredjerangs privatdetektiv, over en forbrydelse af et uoverskueligt omfang. Kriminalitet, der trækker tråde bagud til den kolde krig i det delte Berlin, hvor ofrene var østtyske borgere, og gerningsmændene arbejdede for DDR-staten. Hvorfor forsvandt almindelige mennesker i 1980’erne, og hvorfor dukker der uforklarlige dødsfald op i det genforenede Tyskland anno 2018? For at opklare forbrydelserne må Johannes konfrontere sin egen fortid i Danmark i 1970’erne og de omstændigheder, der tvang ham til Østberlin, et sted, hvor få danskere tog hen. Det bliver en rejse gennem smertelige minder om den store, lidenskabelige kærlighed hen over jerntæppet til en østtysk pige, om kommunistisk forblindelse og om rå vold som både udvej og levevej for Johannes. Uddrag af bogen Johannes mærkede, hvordan øltågen for et øjeblik fortrængtes af noget andet, hvordan tandhjul automatisk gled ind i andre tandhjul og blev synkroniseret uden for viljens kontrol og åbnede sanserne for noget gemt og glemt. Kropslugten hos den fremmede, denne distinkte blanding af kemisk desinfektionsmiddel og rådnende kål, det blege ansigt og tøjets 60’er-snit. Og så det skjulte, men på en gang ydmyge og udfordrende blik hos manden, der sad ludende med begge hænder placeret tæt ved siden af hinanden på bordkanten. Alt ved manden fremkaldte et ubehag hos Johannes, og alt ved manden råbte DDR i hans hoved. ”Jeg er bange for, at De forveksler mig med en anden, Herr … ?” Om forfatteren Andreas Monrad Pedersen er født i 1967 og er uddannet historiker og gymnasielektor. Han er forfatter til flere historiske publikationer om besættelsestiden (bl.a. Schalburgkorpset 1943-45). Gennem de seneste 10 år har han opholdt sig med delvis bopæl i Berlin. Åbne hænder er hans debutroman.
Den franske filosof og debattør Bernard-Henri Lévy forholder sig meget kritisk til den danske Kinapolitik. I forbindelse med modtagelse af pandaerne i foråret 2019 gav han udtryk for, at den danske regering burde ”vågne op” og erkende, at det kommunistiske Kina er en truende og udemokratisk magt. Den opfordring gælder utvivlsomt også for den ny regering. Denne bogs forfatter deler Lévys vurdering. Danmark bør tale rent ud om de alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Kina. Frihed og demokrati bør ikke komme i anden række i forhold til det handelsmæssige. Viggo Fischer mener, som han giver udtryk for i denne bog, at vi bør lytte til de kinesiske borgerrettighedsforkæmpere og bidrage til, at de bliver hørt. Uddrag af bogen Kinas fremtidige udvikling vil i høj grad påvirke verden. Europæerne kan, hvis de står sammen om deres frihedsværdier, mindske den kommunistkinesiske indflydelse på Europa og andre dele af verden og inspirere de kinesiske frihedskræfter. I forhold til de europæiske værdier, som EU har været for svag til at føre frem, er det kommunistiske Kina, der ideologisk lægger mere og mere vægt på fortidens marxisme, i defensiven. Europæerne må langt mere klart stå som eksponenter for, at en god samfundsudvikling fordrer et liberalt demokrati. De europæiske lande bør være mere synlige og konkrete omkring demokratiet. Der vil være mange, der vil være lydhøre heroverfor, ikke mindst i Kina. Om forfatteren Viggo Fischer er født i 1943 i Karrebæksminde. Kandidat i samfundsfag fra Københavns Universitet. Medlem af Folketinget kortvarigt i 1982 og i årene 1984-1994. Har blandt andet haft følgende politiske poster: konservativ politisk ordfører, formand for Folketingets Udenrigsudvalg og Folketingets Sikkerhedspolitiske Udvalg. Delegeret ved FN’s generalforsamling i New York 1975 og 1986 og ved FN’s Menneskerettighedskonference 1993. I årene 1987-2013 formand for Den danske Afghanistankomité. Selvstændig erhvervsdrivende. Har skrevet bogen Afghanistan – besættelse, borgerkrig og befrielse (2005) og Friheden er altid udfordret - Erindringer og erfaringer (2018).
Midt under Anden Verdenskrig besluttede Stalin stort set over en nat at nedlægge den Kommunistiske Internationale, Komintern. Organisationen havde indtil da været omdrejningspunkt for den kommunistiske verdensbevægelse og et vigtigt redskab for sovjetisk udenrigspolitik. Efter alliancen med vestmagterne forekom en opløsning at være et vigtigt signal, så Stalin frisatte sine udenlandske kammerater. Eller gjorde han? Bogen har samlet danske og udenlandske forskere for at gøre status over forskningen i Komintern og de dansk-sovjetiske relationer og er første skud på stammen af et dansk-russisk samarbejde om i fællesskab at forstå vor nyeste fortid.
Kinas fremgang virker ustoppelig, det samme gør, trods protester, landets leder Xi Jinping. Som generalsekretær for kommunistpartiet og præsident for Kina regerer han over 1,4 milliard mennesker. Hvem er denne mand, der effektivt har opbygget sin magt, og hvad vil han bruge den til? Reformere Kina inden for kommunismens rammer og bringe økonomisk velstand til hele landets befolkning? Udfordre amerikansk overherredømme og gøre Kina til verdens dominerende magt? Hvad betyder hans planer for Vesten? Xi Jinpings officielle biografi er velkendt i Kina, men i denne biografi går Stefan Aust & Adrian Geiges bag om den officielle historie om hans liv, fra tidlig barndom til hans opstigning til partiets og statens højeste tinder, og afdækker, hvordan han blev den mest magtfulde mand i verden. Stefan Aust er tidligere chefredaktør for Tysklands førende nyhedsmagasin Der Spiegel og forfatter til adskillige velrenommerede bøger om politik og historie. Bl.a. det dokumentariske storværk om Rote Armee Fraktion, Der Baader-Meinhof-Komplex (1985), som også er filmatiseret. Adrian Geiges er den mangeårige Beijing-korrespondent for ugemagasinet Stern, og har tidligere arbejdet som tv-reporter for Spiegel TV og RTL i Moskva og New York.
"Nu da vore læsere har set klassekampen udvikle sig i 1848 og antage kolossale politiske former, er det på tide at gå nærmere ind på selve de økonomiske forhold, der er grundlaget såvel for bourgeoisiets eksistens og klasseherredømme som for arbejdernes slaveri.""Lønarbejde og kapital" består af en lang række af Karl Marx’ ledende artikler i "Neue Rheinische Zeitung", som udkom efter revolutionerne i 1848, samt en række foredrag, som Karl Marx holdt i den tyske arbejderforening i Bruxelles i 1847. Teksterne er udvalgt og forsynet med et forord af Friedrich Engels.Karl Marx (1818-1883) var en tysk filosof, politisk teoretiker og journalist, der er kendt som faderen af kommunismen og marxismen, som han har lagt navn til. Karl Marx beskæftigede sig både med økonomi, filosofi, sociologi og historie. Han er bedst kendt for sit trebindsværk "Das Kapital" (1867) og pamfletten "Det kommunistiske manifest" (1848), som han skrev sammen med den tyske filosof, historiker og journalist Friedrich Engels (1820-1895), der ligeledes havde enorm indflydelse på udviklingen af kommunismen.
Klimaet er kommet på afveje, selvom både krisens årsag og dens løsning befinder sig i den menneskelige sfære. På trods af at 196 lande er enige om at begrænse den globale temperaturstigning til 2 og helst 1,5 grader i forhold til 1990, er der ingen storstilet omstilling i syne. Klima på afveje – en samfundsskabt krise handler ikke om, hvordan man omstiller fra sort til grøn økonomi. Perspektivet er langt større: Vi har et samfundsmæssigt problem, og klimakrisen kan ikke løses isoleret fra resten af verdenssamfundet. Klimakrisen er flettet sammen med en ødelæggende ulighed i en verden, hvor spændinger og trusler om krig underminerer nødvendigt samarbejde mellem nationerne. Problemerne er uløselige inden for systemets egne rammer. Vi har derfor brug for en alternativ løsning på, hvordan vi indretter de fremtidige samfund. Bogen viser, hvordan klimaændringer, trusler om krig og ulighed skal ses som et samlet hele. Forfatteren giver sit bud på de strategier, der skal i spil for at imødegå ændringerne og virkningerne deraf.Anders Bjerre Mikkelsen er pensioneret ingeniør.
SLXErik Kulavig (f. 1953) er cand.mag. i russisk og dansk fra Odense Universitet. Han har flere gange været på studie- og forskningsophold i Sovjetunionen/Rusland og har endvidere været gæsteforsker ved Stanford University i USA og ved Det Europæiske Universitets Institut i Firenze. Ved siden af sit arbejde som forsker og underviser har Erik Kulavig skrevet en lang række bøger om Rusland, kommunisme og Sovjetunionen.
Nationalitet - jødeHistorien om en af Letlands mest fremtrædende skikkelser i det 20. århundrede, Mavriks Vulfsons, født i januar 1918 af lettiske velhavende jødiske forældre. Glødende kommunist, uddannet ingeniør, selvlært journalist, politiker og professor i historie (kommunismen efter 1918).Mavriks Vulfsons var fire år i Den røde Hær under 2. verdenskrig og modtog tre militære hædersbevisninger. I hæren begyndte hans glansbillede af Sovjetunionen at flosse i kanten sammen med hans syn på kommunismen. Under krigen blev han også journalist, viceredaktør på hæravisen. Efter krigen arbejdede han først på en kommunistisk avis, og siden som redaktør på den mest liberale avis nogetsteds i Sovjet, Voice of Riga, som indførte en helt ny stil i den del af verden med overskrifter, humor og annoncer. Han blev populær og fik sit eget tv program.I 1988 var han den første i sin del af verden, som offentligt talte om, at Letland var en besat stat. Han var medstifter af den lettiske bevægelse for perestrojka og uafhængighed. I 1989 blev han valgt til Den øverste Sovjet og siden til Letlands parlament. Han bad Gorbatjov om at slippe Baltikum og giver et interessant billede af samme Gorbatjov. Med sine baltiske kolleger fremskaffede han kopier af den historiske studehandel om Baltikum mellem Tyskland og Sovjet - Molotov-Ribbentrop aftalen - og var en drivkraft i Baltikums genvundne uafhængighed.Bogen giver denne fascinerende personligheds historie, og man undrer sig gang på gang over, at han stadig er i live, så farligt som han har levet. Forfatteren har igennem fortællingen givet historiske "flashes" til understøttelse af den turbulens, Baltikum og Letland har været udsat for. Bogen er derfor ikke alene en meget spændende mands fantastiske og modige liv men også et historisk indblik i Baltikum, der i så mange år har været næsten negligeret af omverdenen.
Kommunismens spøgelse hjemsøgte 1840’ernes Danmark. Demokrater, aristokrater, bondevenner, kvindesagsforkæmpere, reformtilhængere og konservative – alle kunne beskyldes for at fremme kommunismen. Erklærede kommunister var der ganske vist næsten ingen af. Men som begreb og forestilling blev kommunismen et slagkraftigt våben i tidens kampe om social magt og kulturel betydning. Den fungerede som skræmsel – noget, man beskyldte sine modstandere for at fremme. Kommunismen var det, en ærværdig samfundsborger pr. definition måtte bekæmpe. Men kommunismens opdukken i 1840’ernes politiske og kulturelle begrebsverden gjorde også den moderne verden mere moderne. Kommunismen var med til at lære menneskene at leve, orientere sig og engagere sig i en verden kendetegnet ved radikal forandring. Den pegede på nye udfordringer for den moderne civilisation med voksende storbyer, industriel udvikling, nye former for social nød og sønderbrydning af gamle moralsæt. Den anfægtede nedarvede relationer mellem religiøs tro, fornuftsdyrkelse og materielle interesser. Den bidrog til at vælte ældre forståelser af de tider og rum, menneskene levede i. Og dens spøgelse syntes at antage legemlig skikkelse under de europæiske revolutioner i 1848-49, hvor den danske enevælde faldt, og grundloven for et nyt Danmark skulle skrives. Man havde nu ”lugtet Communismen”, som gårdejer Christian Eriksen bemærkede på den Grundlovgivende Rigsforsamling. Denne bog stiller skarpt på 1840’ernes kommunismedebatter for at trænge ind under huden på kulturelle, politiske og sociale modsætninger i det moderne Danmarks udformning. Dermed fremdrager bogen nye, ofte overraskende sider af en politisk og kulturel arv, som vi stadig lever med.
”Hun er lidt ... ikke blot usædvanlig, men hvad skal jeg kalde det – excentrisk. Jeg har hørt, at hun har en alligator som kæledyr. At hun går tur med den. Forstår du? Kort sagt,” sagde major Ilić og så mig i øjnene, ”nu ved du det hele.”Den serbiske kavaleriofficer Stevan bliver af sin overordnede pålagt at undervise en ung, egenrådig godsejerfrue, Veronika, i ridning. En opgave han dårligt kan tage alvorligt i en tid, hvor Europa smuldrer.Slovenske Drago Jančars kalejdoskopiske roman begynder som en romantisk historie i de urolige år op til Anden Verdenskrig og folder sig ud til et mangefacetteret portræt af en kvinde – og en understregning af, at krig ingen vindere har. En litterær roman om erindringens dybe smerte, skrevet med udgangspunkt i virkelige begivenheder.Jeg så hende i nat udkom første gang i 2010 og blev tildelt den slovenske Kresnik Pris som årets bedste roman og i 2020 som årtiets bedste roman, samt ikke mindst den franske Prix du meilleur livre étranger (2014). Romanen er ganske imponerende oversat til mere end 20 sprog.
Med en barndom, der gik via Aarhus og Sønderholm i Nordjylland, voksede jeg op i en præstegård på Als i de glade 60’ere. Her fik jeg kendskab til mange spændende personligheder og deres virke i det lille landsbysamfund. Mennesker, der sammen med min familie på hver deres måde kom til at forme mit liv.Senere kom skoletiden og Sønderborg Statsskole.Langsomt begyndte en trang til en art oprør i det små at udvikle sig.Hippiebevægelsen og følger heraf. Grænserne blev udforsket.Jeg endte i den kommunistiske lejr – godt inspireret af mine rejser til det forjættede land DDR.Erindringerne strækker sig over de første 20 år af mit liv fra 1955-75, hvor jeg forlader barndommens Als og rejser til Tønder for at læse på seminariet.Siden da er der sket meget, som jeg håber at kunne vende tilbage til.
Selskabssæsonen i London er i fuld gang i slutningen af de brølende tyvere, men den adelige Phryne Fisher er ved at blive godt træt af at lave blomsterdekorationer, føre høflige samtaler med pensionerede oberster og danse med vege, kedsommelige mænd. I stedet beslutter Phryne sig for, at det kunne være ganske fornøjeligt at give den som kvindelig detektiv i Melbourne, Australien.Næppe har Phryne tjekket ind på Windsor Hotel, før hun er viklet ind i en mystisk sag: forgiftede koner, kokainsmuglerringe, korrupte betjente og kommunisme – for slet ikke at nævne de erotiske møder med den smukke russiske danserinde Sasha de Lisse – indtil hendes eventyr når sit hede klimaks i de tyrkiske bade på Little Lonsdale Street. Spænding og fare stiger op som damp, og Phryne må redde sig selv og andre unge kvinder, før det er for sent.
Et tvillingepar prøver at finde hinanden under belejringen af Leningrad i 2. Verdenskrig, alt imens de hver især kommer til at spille afgørende roller for kampen mod den nazistiske invasion. Hele beretningen oplever læseren parallelt med den agent fra sikkerhedstjenesten, der til slut skal afgøre, om de to børn har gjort sig skyldige i højforræderi og står til dødsstraf. Af Davide Morosinotto, forfatteren til den lige så grandiose og sidevendende børne-/ungeroman Walker & Dawns Berømte Postordrekatalog.
"Weimarrepublikken" skildrer i tekst og billeder den turbulente tid 1919-1933 i Tyskland med dens forlystelsesgalskab, undergangstoner, kunstneriske blomstring og fornyelse. Vægten i bogen ligger dog på det politiske. Weimarrepublikken blev født under blodige gadekampe i Berlin. Vi følger udviklingen fra Europas mest avancerede demokrati til det værste diktatur. Hvordan kunne det ske? Var det arven fra 1. Verdenskrig? Den ulykkelige Versaillestraktat? Massearbejdsløsheden? Det kommunistiske "spøgelse"? Eller fortidens militaristiske højreekstreme skeletter? Bogen følger såvel de ideologiske, teoretiske som gadekampenes fysiske sammenstød.
Ingen anden europæisk nation har gennemlevet et så dramatisk 20. århundrede som den polske. I 1795 blev de sidste dele af den polske adelsrepublik annekteret af Preussen, østrig og Rusland, og ved indledningen til det 20. århundrede havde der således i mere end hundrede år ikke eksisteret en suveræn polsk stat. Ved afslutningen på Første Verdenskrig genopstod den polske stat, og der forestod et enormt arbejde med at samle den så længe delte nation. I 1939 kastede to af efterfølgerne til de gamle delingsmagter – det nazistiske Tyskland og Sovjetunionen - sig atter over Polen, delte det mellem sig og indledte en brutal terror mod polakkerne. Endnu en gang medførte krigsafslutningen en gendannelse af den polske stat, men denne gang ”forskudt” mod vest – og underlagt sovjetisk indflydelse. Den hårdhændede, stalinistiske ensretning af det polske samfund mundede ud i opstanden i 1956. En alvorlig økonomisk krise førte til dannelsen af østeuropas første frie fagforening i 1980. Regeringen svarede i 1981 igen med indførelse af krigstilstand. Under anspændt observation fra hele verden skabtes i 1989 en ”polsk løsning”: delvist frie valg. Det blev indledningen til opløsning af de østeuropæiske folkedemokratier og til Polens vej til det europæiske fællesskab. I sit bredt anlagte essay giver Adam Krzeminski en fængslende fremstilling af det polske samfunds historie gennem et dramatisk århundrede.
Carlo er en historisk roman, der fortæller om en forvirret ung mand, der har vanskeligheder med at finde sit politiske fodfæste i skyggen af sin far, folketingspolitikeren Hans Kristian Henriksen. Carlo må i forbindelse med opstanden i Ungarn i 1956 en tur ind bag jerntæppet for ved selvsyn at opleve livet i et kommunistisk land. Carlo bliver hvirvlet ind i de dramatiske begivenheder i Budapest. Han møder en smuk ungarsk pige, som han udvikler et kærlighedsforhold til. Carlo er også en roman, der beretter om de politiske forhold i Danmark, som fører til dannelsen af Socialistisk Folkeparti. Den fortæller om arbejdskampe og om politiske rævekager i 50’ernes Danmark, rævekager, som på mange måder ligner forholdene, som vi kender dem i dag. Det skrev pressen om Gamle stier – nye veje: "Gamle stier – nye veje er en kærlighedshistorie, der fortæller om kæresteparret Hans Kristian og Johannes liv og deres udvikling i skyggen af 1930’ernes krise. Det er en fantasifuld historisk roman, der har krævet en grundig research."Aarhus Stifttidende "En skøn roman som foregår i Grundfør, men lige så godt kunne have foregået i Grenaa, Ebeltoft, Nimtofte eller anden lille by på Djursland." Lokalavisen Nordjurs Uddrag af bogen Carlo var noget i tvivl om, hvem disse mænd var. Han havde jo hørt om det hemmelige politi, AVH. Kunne han stole på dem eller hvad? Men hvilket alternativ havde han egentlig? Tænkte han. Det var dem, der var bevæbnede. Carlo valgte altså at følge med. De viste vej til et hus, der bar præg af flere granatnedslag. De stoppede foran en gadedør og pegede ind. “Menj be,” den ene pegede ind ad døren. Meningen var klar, han skulle gå ind, men til hvad? Carlo trådte ind i en lejlighed. Der var flere personer til stede. Det var dog en ung mand, der lå på en sofa, der tiltrak opmærksomheden. Han var påklædt, men det ene bukseben var skåret op til midt på låret. Underbenet var indsmurt i blod.Om forfatteren Niels-Ole Hørlyk (f. 1950) er uddannet i biologi og idræt fra Københavns Universitet. Bosiddende i Grundfør. Han har arbejdet som gymnasielærer i Aarhus og på Færøerne. Har forfattet og været medforfatter til en række lærebøger. Carlo er den selvstændige efterfølger til romanen Gamle stier – nye veje.
Enflygtning i Paradis er en socialrealistisk skildring af livet underkommunismen i Rumænien i 1980'erne. Hovedpersonen prøver at flygte fra landet,men han bliver anholdt på grænsen til den tidlige Jugoslavien. Efter flerefængselsophold lykkedes det for ham at flygte fra Rumænien og ankommer tilDanmark midt i 1980'erne efter en lang tur igennem Europa som asylansøger, ogsenere får status som politisk flygtning. Romanen rummer også temaet”nydanskhed”, og man kan få et indblik i, hvad der kan få et menneske til atforlade sit hjemland og familien for altid. Desuden portrætteres nogleflygtninge som hovedpersonen møder i flygtningelejere, på sprogskoler osv.Hovedpersonen prøver at integrere sig i sit nye land, og begynder at holde afdet, og hans beskrivelser viser de mange positive aspekter af det danskesamfund.
Omdrejningspunktet i spændingsseriens tredje bind omkring den godmodige kriminalassistent Alex Nash og beboerne i en lille californisk badeby ved San Francisco er denne gang en eftersøgt, ung stjernedanser fra et Las Vegas-show, der i et hæsblæsende flugtforsøg fra myndighederne forulykker med sin bil under et voldsomt uvejr i Willow Bay. På den anden side af San Francisco-bugten deltager kriminalassistent Alex Nash i opklaringen på et grusomt mord begået på den berygtede dødsgang i San Quentin-fængslet. Uvejret, der raser i skyerne over Golden Gate Bridge, accelererer nådesløst og udvikler sig til en ødelæggende og sjælden californisk snestorm. Morderen forsvinder sporløst, mens indbyggerne i hele Marin County og omegn tvinges i øjeblikkelig isolation. Sideløbende er en uventet nytårsgæst nået frem til fyrmesterboligen på toppen af Cedar Hills hos den sygdomsramte professor i kunsthistorie, Linn Graham. Alene og forsvarsløs er hun tvunget til at huse og pleje den sårede fremmede, hvis uhyggelige fortid gemmer på en grum opvækst i Fidel Castros kommunistiske Cuba og et slumkvarter i The Bronx, New York. I kulisserne spøger den rødhårede, manipulerende advokat Carmen Dupont, en såret ulvehund og en mystisk, keltisk nabokone med skumle clairvoyante evner. Og i et kapløb mod tiden, må kriminalassistent Alex Nash nu forsøge at samle alle ledetråde i sin hæsblæsende jagt på den grusomme, undslupne morder.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlNicole W. Fox, f. 1963, er opvokset nær Bristol i Storbritannien. Hun bor i dag i Hejls syd for Kolding. Hun er uddannet engelsk korrespondent ved Røde Kors og har efterfølgende arbejdet mange år indenfor modebranchen. Fabergés Hemmelighed er hendes debutroman - delvist inspireret af barndommen i en britisk RAF-familie og et længere ophold i San Rafael i USA og sammenflettet i parallel-fortælling gennem verdens-historiens store epoker. Romanen er første del af en spændingsserie med politi-manden Alex Nash som gennemgåede figur.
Hilmar Iversen er en belæst mand, han kan sin bibel og sin Marx, og han har læst Kierkegaard og Nietzsche. Han er kommunist, men en ensom af slagsen, og mest at alt minder han om en tragikomisk antihelt som han drager af sted til den spanske borgerkrig. Nu er hans krig forbi, såret af en vildfaren kugle fra sine egne ligger han på republikkens hospital i Murcia og indser at dette er begyndelsen til det definitive sammenbrud."En fabelagtig roman." Stavanger Aftenblad 6 stjerner Arbeiderbladet og VGHilmar Iversens ensomhed er fortællingen om et desillusioneret menneske der i 1953 - 44 år gammel - finder sin gamle dagbog frem og ser tilbage på sine "ulykker". Hilmar Iversen er en ensom arbejdsløs akademiker der henslæber en grå tilværelse i 1930'erne som arkivar i kommunistpartiet. Indtil han bliver tilskyndet til at melde sig på Folkefrontens side i den spanske borgerkrig og oplever krigens gru og brutalitet og meningsløshed - ligesom George Orwell og Arturo Barea har skildret den spanske borgerkrig i deres bøger. Man hører om livet i skyttegravene, om støvet, tørsten og heden, som kan tage livet af de fleste - om ikke en vildfaren kugle gør det. Om den dag Nordahl Grieg kommer på besøg og læser op af sine digte og forærer Hilmar Iversen sin trøje. Om den interne splittelse mellem kommunister og anarkister, for Moskva-processerne fandt også sted i Barcelona, som Hilmar Iversen skriver i sin dagbog. Romanen starter med den scene hvor krigen er forbi for hans vedkommende, en vildfaren kugle - som stammer fra hans egne - har reddet hans liv og sendt ham først på hospitalet, dernæst hjem til Norge. Og hans dissektion af krigen er sylespids og uden bedøvelsesmidler: "I har hørt at i den krig var der ingen forskel på folk, at det var en krig for frihed. Men jeg siger jer: At være med i den krig var som at gå frivilligt i fængsel. I den krig var halvdelen af os dissidenter. De blev sendt ud i krig uden våben og udstyr. Jeg siger det lige ud. De blev likvideret af deres egne." Og bagefter sidder man tilbage med det samme indtryk som man får ved at læse Remarques Intet nyt fra Vestfronten: i en krig er alle tabere. Jan Jacob Tønseth, f. 1947, har siden debuten i 1971 skabt sig et ry som en kræsen poet, essayist og gendigter af bl.a. Rimbaud, Mallarmé og Apollinaire, men det store gennembrud kom med hans romandebut fra 1992, Hilmar Iversens ensomhed, der fik en begejstret modtagelse og seks stjerner af flere anmeldere, som proklamerede at "en ny stor romanforfatter var født". Stavanger Aftenblad kaldte den "en fabelagtig roman", og Aftenposten skrev: "Det som måske imponerer mest er den gennemarbejdede sprogføring, men frem for alt de virtuose taktomslag i tekstforløbet. Afslutningen er blændende og kompromisløs, et fortælleteknisk øksehug." Siden er der kommet yderligere to kritikerroste bind om Hilmar Iversen, Et venskab (1997) og Resignation og portvin (2002), sådan at der nu foreligger en trilogi, der utvivlsomt vil blive stående som et hovedværk i nyere norsk litteratur.Uddrag af anmeldelser:"Aldeles fremragende ... nådeløs og hudløs ... en fabelagtigt husket beretning ... som jeg ikke kan huske at have læst magen til siden Remarques berømmelige 'Intet nyt fra Vestfronten'." Carsten Clante, DR"Tønseth fortæller, med Hilmar som talerør, i et enkelt og stærkt sprog om den omskiftelige og forvirrende tid, så forventningerne til de næste to bind om Hilmar er store." Karen Just, DBC-lektør"Det er lidt af et kunststykke, ja, ordentlig kunst fra forfatterens side, at balancere den forfærdende alvor med komikken i Hilmar Iversens forknytte, pertentlige prosa ... Det er en krydret ret, Tønseth har serveret i den menneskelige elendighed, på en gang saftig og tør. Hilmar Iversen er en lille figur i et stort spil, som stadig ikke er mentalt afsluttet. Han sidder rugende i sin kælder, erkender si
I andet bind af romantrilogien om antihelten Hilmar Iversen befinder vi os i 1950´ernes Norge hvor den kolde krig raser og politiske udrensninger hører til dagens orden. Hilmar er vendt hjem fra den spanske borgerkrig med ar på krop og sjæl, og under besættelsen har han tilbragt fire år i landflygtighed i Sverige. Han er stadig medlem af det kommunistiske parti, men nages af en indre tvivl på partiet og sagen, og nogle mener også at han har tillagt sig borgerlige vaner.Jan Jakob Tønseth (f. 1947) har siden debuten i 1971 skabt sig et ry som en kræsen poet, essayist og gendigter af bl.a. Rimbaud, Mallarmé og Apollinaire. Det store gennembrud kom med hans romandebut fra 1992, Hilmar Iversens ensomhed, der fik en begejstret modtagelse af anmelderne som proklamerede at "en ny stor romanforfatter var født". Siden hen har Tønseth skrevet yderligere to kritikerroste bind om antihelten Hilmar Iversen, Et venskab (1997) og Resignation og portvin (2002), og til sammen udgør de en trilogi som utvivlsomt vil blive stående som et hovedværk i nyere norsk litteratur.I Hilmar Iversens ensomhed mødte vi præstesønnen der henslæbte en grå tilværelse i 1930´ernes Oslo indtil han en dag bliver tilskyndet til at melde sig på Folkefrontens side i den spanske borgerkrig. I Et venskab befinder vi os i 1950´ernes Norge hvor den kolde krig raser og politiske udrensninger hører til dagens orden. Slánský, det tjekkoslovakiske kommunistpartis jødiske generalsekretær, bliver arresteret for at være trotskist, titoist, zionist og CIA-agent, og på et møde i det norske parti står Oskar, sportsjournalist i partiavisen Friheten, frem og hævder at der også er en Slánský, en trojansk hest, indenfor Norges Kommunistiske Parti. Partiet er i tilbagegang og har brug for en syndebuk. Oskar siger til Hilmar at han ville passe perfekt til at påtage sig rollen som en norsk Slánský. Vi har brug for dit offer, siger Oskar, vær den tvivler, vær den fjende. Vi har brug for en undergraver. En der bevidst og med vilje driver konspirationsvirksomhed. Så partiets tilbagegang kan forklares. Var du ikke i Spanien, Hilmar? Det var Slánský også. Og plejede du ikke omgang med trotskister og anarkister og andet pak? Hilmar indvender at i Spanien var alle i samme båd. Det kan være, siger Oskar, men det vigtige er at det kan bruges mod dig. Hilmar, du er en tvivler. Du tror ikke nok. Der kan stilles spørgsmålstegn ved din loyalitet. Og tilføjer: Du er en borgerlig dekadent. Du er drikfældig. Hvortil Hilmar protesterer og siger: Kald mig anarkist, kald mig trotskist, kald mig hvad som helst. Men kald mig ikke dekadent.En dag bliver Hilmar indkaldt til en kammeratlig samtale hvor han beskyldes for at have begået underslæb for femogfyrretyve øre af partiets kasse, og som en anden forræder bliver han smidt ud af partiet. Da han bagefter møder sin gode ven sportsjournalisten, udbryder han: Jeg er afmønstret, Oskar, jeg har hårdt brug for en pistol. Et venskab blev i 1997 kåret til bedste norske roman af NRK P2s lyttere. Uddrag af anmeldelser:»Et venskab er en av de forunderligste romaner denne læser har oplevet ... Dette er kræsen fortællekunst og en betagende bog ... Jan Jakob Tønseth spinder en magisk ring rundt om læseren ...« Terje Stemland, Aftenposten»Et pragtstykke! ... Dette er så strålende fortalt, med indsigt, forståelse og uden fordømmelse, og dog nådeløst afslørende - om en generation vildfarne idealister ...« VG 6 stjerner»Det er længe siden, man har fået en så klar forståelse af, hvad der kunne drive helt almindelige mennesker til samme grad af fanatisme og fundamentalisme, dengang ideologien ikke hed islam men verdenskommunismen.«Mogens Damgaqard, Fyens Stiftstidende
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.