Bøger om Komponister

En oplagt og uundværlig gennemgang af de 100 mest spillede værker i klassisk musik og opera for både novicer og kendere.Søren Schauser formulerer vigtig viden og fortæller sjove anekdoter, mens han guider gennem det særlige ved hvert eneste musikstykke – hvad er det, man kan og skal lægge mærke til. Og hvad gør stykket centralt i musikhistorien? Guldstykker-guiden byder på oplagte citater og en lille klassisk musikquiz af varierende sværhedsgrad. Ligger der et hemmeligt budskab gemt i Beethovens Für Elise? Hvorfor er Edward Elgars Gåde-variationer så hemmelige? Og hvad har komponisterne egentlig selv sagt om det hele?

Den russiske komponist Nikolaj Rimskij-Korsakov forvandler i Scheherazade sultanens hustru til en soloviolin, der tryllebinder den hævnlystne ægtemand med 1001 nats eventyr. Hans landsmand, Modest Musorgskij, inviterer med fantasifuld musik lytterne til en kunstudstilling i Udstillingsbilleder. Franske Hector Berlioz maler med hele symfoniorkestrets farvepalet, når han i Symphonie fantastique fortæller, hvordan en kunstner bliver ulykkeligt forelsket, tager opium i fortvivlelse og siden med grotesk marchmusik bliver en hallucineret tilskuer til sin egen henrettelse.I Når musikken fortæller guider Leif Balthzersen lytteren og læseren igennem 75 klassiske værker og sørger for en endnu større musikoplevelse i koncertsalen eller derhjemme. Udvalget strækker sig over 200 år af musikhistorien – fra forårets fuglekvidder i Antonio Vivaldis udødelige violinkoncerter De fire årstider over Bedřich Smetanas strømmende flod i tonedigtet Moldau til George Gershwins jazzede oplevelser i En amerikaner i Paris.Leif V.S. Balthzersen er mag.art. i musikvidenskab og tidligere musikchef for Sønderjyllands Symfoniorkester og Aarhus Symfoniorkester og har udgivet bøger om Mozarts operaer og Richard Strauss’ orkesterværker. Han er en efterspurgt foredragsholder på Folkeuniversitetet og højskoler samt i oplysningsforbund over hele landet og har arbejdet med musikformidling i over 30 år.

Operabogen er den perfekte guide til alverdens operaer helt tilbage fra operaens opståen og op til slutningen af det tyvende århundrede. De to bind omfatter til sammen 192 operaer og beskriver endvidere en lang række af historiens største komponister. Bogen er en spændende guide for de helt store operaelskere.Bind 1 beskriver operaer fra A til O ordnet efter komponistens navn.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlGerhard Schepelern (1915-2004) var en dansk forfatter og musikkender. Han er blandt andet kendt for "Operabogen", en operafører, der er udkommet i et væld af opdaterede udgaver, og som enhver operaelsker vil sætte pris på.

Erindringer og samtaler mellem Hans Skaarup og danske skuespillere (Karin Nellemose, Bodil Udsen, Erling Schroeder, Olaf Ussing, Birgitte Reimer, Frits Helmuth, Ellen Gottschalch & Kai Normann Andersen) og forfattere (Aage Dons, Thorkild Bjørnvig).

Hvornår blev noderne til den berømte “Elverhøj” trykt? Hvem bragte den udskældte avantgarde til Danmark? Og hvordan tegner landskabet sig for den nye musik komponeret i dag?Otte musikeksperter tegner med stor indsigt et portræt af Danmarks klingende kulturhistorie.De beretter om komponister og værker fra fortid og nutid og kaster et særligt blik på den eksperimenterende side af klassisk musik.Musikalske aftryk er en fortælling om dansk tonekunst gennem 150 år.Edition·S blev grundlagt som nationalt projekt efter nederlaget i 1864 og har lige siden været en institution med det formål at udbrede både de kønne og de mere krasse sider af dansk musik.

Et ungt par, Ulia og Gustavo, kører rundt i Baskerlandet. Hun vil vise ham sin fødeegn. De vælger de mindre befærdede veje og tager den med ro, drikker hvidvin i maleriske havnebyer, besøger slagmarker fra romertiden og lejer sig ind på hoteller, der tilstræber en rolig, landlig stemning. Men fortiden forfølger dem: en kærlighedshistorie, der begyndte med begivenhederne i Vitoria den 3. marts 1976 og fortsatte blandt flygtninge i det franske Baskerland, med bomber, fængselsbesøg og sultestrejker. Og mens Ulia forsøger at fortælle Gustavo om denne historie fra fortiden, er hun optaget af en anden skæbne: den engelske komponist Benjamin Britten, som hun er ved at skrive doktordisputats om: homoseksuel, pacifist, en kort tid far til en baskisk flygtningedreng i England, verdensborger, som tog afstand fra krigen, og hvis liv for altid skulle forblive mærket af hans pacifisme. Samtidig er romanen en kærlighedshistorie og et nutidigt sommerbillede af Baskerlandet. Katixa Agirre (Vitoria-Gasteiz, 1981) debuterede i baskisk litteratur i 2007 med novellesamlingen Sua Falta Zaigu, som blev fulgt op af Habitat i 2009. Efter flere udgivelser henvendt til børn og unge udgav hun i 2015 sin første roman, der hermed foreligger i dansk oversættelse: Mens vi venter på opklaring. Hun er ph.d. i audiovisuel kommunikation og underviser ved Universidad del País Vasco, Spanien.

Bogen beskriver Mozarts barndom og hans vej ind i musikken. Bogen er letlæst og illustreret med s/h tegninger.

Bogen beskriver Carl Nielsen barndom og hans vej ind i musikken. Bogen er letlæst og illustreret med s/h tegninger.

Bogen beskriver Beethovens barndom og hans vej ind i musikken. Bogen er letlæst og illustreret med s/h tegninger.

Denne bog er bind II af MUSIK OG EKSISTENS. Den består af kronikker og essays om komponister, musik, eksistens og etik ofte i en litterær og historisk kontekst. De enkelte afsnit, kan læses hver for sig i vilkårlig rækkefølge.Carsten Lindegaard (f.1924) er læge, mag. art. i litteraturvidenskab, cellist og musikskribent.

Th. W. Adorno udgav sin bog om Gustav Mahler i 1960, og den er med sine banebrydende indfaldsvinkler et centralt værk i Mahler-forskningen. Den indskriver sig som et led i Adornos formulering af det modernes projekt og udgør sammen med Wagner og ´Den ny musiks filosofi´ tyngdepunktet i hans musikteoretiske forfatterskab.

Th. W. Adorno skrev sin Wagner-analyse i 1937-38, mens han befandt sig i eksil, og nazismens fremmarch danner historisk baggrund for tekstens tilblivelse. Forsøget på en politisk demaskering af den store komponist må ses som et led i Frankfurterskolens bestræbelse på at bestemme det nazistiske voldsherredømme som del af en større historisk proces: Hvad der var gløder og flammer hos Wagner, er i bogens nu en brand over Europa