Bøger om Konceptkunst

Albert Mertz’ produktion har i de seneste år været genstand for fornyet interesse. Monografien vil for første gang præsentere en samlet skildring af hans liv og praksis for et bredere publikum og dermed bidrage væsentligt til dansk kunsthistorieskrivning. Til trods for, at Mertz i dag primært er kendt af en snæver kreds, er han med sin konceptuelle og eksperimenterende praksis en af de helt centrale skikkelser i dansk kunsthistorie. Hos Mertz optræder kunsten som en særlig udtryksform, der på sin helt egen måde forsøger at besvare spørgsmålet om, hvad der er kunst, og hvad der er virkelighed. Læseren bliver præsenteret for et bredt udsnit af kunstnerens virke. Fra hans tidlige malerier og arbejdet med eksperimentalfilm i 1940’erne og 50’erne, over hans engagement i Linien II, hans selvvalgte eksil i Frankrig 1963-76, hvor han udvikler den karakteristiske rød+blå proposition, og frem til hans professorat på Kunstakademiet fra 1979-90. Monografien har et særligt blik for Mertz’ nybrydende installatoriske udstillingspraksis, der knytter an til nyere performativitetsteori, ligesom den stiller skarpt på de mange internationale forbindelser, der prægede hans virke.

Hvem er jeg? spørger en af personerne i denne novellesamling. Det er et spørgsmål, vi nok alle har stillet os. For hvem er jeg, når det kommer til stykket, hvem bestemmer de valg, som jeg foretager mig i min tilværelse, er det mig selv eller andre? Kender jeg overhovedet sandheden om mig selv og de nærmeste omkring mig? Det er den slags spørgsmål, som personerne i denne realistiske novellesamling stiller sig selv. Nogle af dem føler sig manipuleret af absurde regler. Andre gør drastiske ting i et forsøg på at finde en mening med deres liv. En lever uden for samfundet, en snyder sin chef og stilles til regnskab, en har skiftet identitet og frygter at blive afsløret. Og så er der ham, der gør sin død til et stykke konceptkunst.

BILLEDTILSTANDE er en begavet og visionær bog om fotografiet som medie i en mere og mere billeddomineret verden, især hvad angår fotografiets anvendelse indenfor nyere konceptuel billedkunst.Med en solid akademisk baggrund og en omfattende litterær bagage i ryggen formidler forfatteren, som er billedkurator på Det Kgl. Biblioteks fotografiske samling, nye indsigter og fortolkninger, med adskillige henvisninger til Roland Barthes’ fotofilosofiske klassiker Det lyse Kammer – og den oversetetjekkiske fototeoretiker Vilém Flusser behandles udførligt.Bogen er gennemillustreret.

Bogen præsenterer en stor del af de værker, som billedkunstneren Anders Bonnesen har lavet gennem de sidste 20 år. Det er en omfangsrig bog i flot udstyr. Imidlertid kan der allerede før udgivelsen rejses en række indvendinger mod den: 1. Rækkefølgen af værkerne er alfabetisk i stedet for kronologisk, hvilket ikke gør det muligt at følge udviklingen i kunstnerens arbejde over tid. 2. Billederne er ikke særligt lækre. 3. Bogen er i et alt for lille format og alt, alt for tyk. 4. Bogen er ikke trykt på glittet papir. 5. Mange af værkerne fremstår som umodne skolearbejder. 6. Der er ingen redigering eller fremhævelse af særligt vellykkede værker. 7. Teksten, v. Magnus Thorø Clausen, er relativt nøgtern og alt for blufærdig. 8. Forsiden er kedelig. 9. Kunstneren er ikke særligt toneangivende, og denne bog vil næppe heller fremme hans internationale karriere. 10. Den er udgivet af et diminutivt forlag, som ellers kun udgiver mærkelige små bøger. Dog kan der også siges fine ting om bogen: 1. Det er en både værk- og bogmæssigt meget overskueliggørende løsning at alfabetisere ikke blot værkerne, men også titelblad og kolofon m.m. 2. Bogen er i et praktisk håndterligt format, komprimeret som en ordbog eller et leksikon. 3. Det er modigt og ærligt af kunstneren at tage alle værker med i oeuvrefortegnelsen. 4. Kunstnerens værk er slet ikke uinteressant, omend det måske nok tilhører en undergenre. 5. Et eksemplar af denne bog fik digteren Asger Schnack til at føje kunstneren til listen over de 10 nulevende kunstnere, han beundrer mest, med bl.a. flg. ord: Anders Bonnesen er billedhugger, men han er billedhugger – eller billedskaber – af en meget sproglig art; hans resultater befinder sig et sted imellem objektet og sproget, ikke digt i traditionel forstand, ikke skulptur heller i traditionel forstand, men i en fornyende forstand, som ikke blot er forstand, men også forståelse og følelse. Vil du forstå verden (uden at blive belært!), er Anders Bonnesens værker et godt sted at begynde.