Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
"Vis mig en engel, så skal jeg male den" er den italienske maler Caravaggio kendt for at have sagt. Hans realistiske stil gjorde ham en omdiskuteret skikkelse, og hans samtid anså hans liv og kunst som værende skandaløst og forbryderisk. Det er historien om denne kunstner, som er centrum for Lone Mikkelsens roman. Men det er ikke kun historien om den forhadte kunstner, hvis værker først efter hans død er blevet værdsat. Det er også historien om mennesket bag, om drengen, der opgav alt for at blive maler og om den ensomme aldrende mand, der forsøgte at vende hjem til Rom; et sted, hvor han blev nødt til at forsvare sit liv og sin kunst.Den danske forfatter Lone Mikkelsen (f. 1954) er oprindeligt uddannet i musikvidenskab og dansk ved Aarhus Universitet, men kærligheden til Italien førte efterfølgende til en halv bachelor i italiensk ved Københavns Universitet; og netop denne kærlighed er ofte centrum for hendes romaner. Lone Mikkelsen debuterede i 1998 med romanen "Solo for Cecilia", og siden da har hun blandt andet udgivet de tre historiske romaner "Vis mig en engel" (2001), "Væv" (2002) og "Bernardos skrin" (2005).
Leo Tolstoj er muligvis bedst kendt for sine episke romaner såsom "Anna Karenina" og "Krig og fred", men han har også skrevet et væld af kortere historier - og "Fader og søn" er en af dem.Bogen fortæller historien om 1820'ernes Rusland og om de mennesker, der forsøger at skaffe til dagen og vejen samtidig med, at de gennemgår mange af de allestedsnærværende problematikker, som familier, venner og forelskede så ofte må gennemgå.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlLeo Tolstoj (1828-1910) var en russisk forfatter kendt som en foregangsmand inden for realismen. Født ind i en velhavende familie begyndte Tolstoj at studere jura og orientalske sprog i 1847, men færdiggjorde aldrig disse studier. I 1851 lod han sig hverve til militæret og gjorde tjeneste i Kaukasus, før han i 1852 fik sin litterære debut med værket "Drengeår". I årene efter fulgte værkerne "Drengeår" (1854) og "Ungdom" (1857). Men det var først flere år senere, at Tolstoj udgav de værker, som han er mest kendt for i dag; henholdsvis "Krig og Fred" (1865-69) og "Anna Karenina" (1875-77).
Det virker helt uskyldigt. En britisk oberst i unåde efterlader ved sin død et mystisk brev til sin eneste søn. Men i det øjeblik Adam Scott åbner den gulnede konvolut, sætter han gang i en række dødbringende begivenheder, der truer med at ryste selve grundlaget for den frie verden.I løbet af få dage bliver Adams elskede brutalt myrdet, og han forfølges ikke kun af KGB gennem Europas storbyer, men også af CIA og sine egne landsmænd. Alle vil de dræbe ham, før sandheden kommer ud.Mens magtfulde mænd i røgfyldte rum søger stadigt mere udspekulerede midler til at knuse ham, går det op for Adam, at han er blevet forrådt og forladt af dem, han holder allermest af. Da han endelig forstår, hvad han er i besiddelse af, indser han, at det er er mere end et spørgsmål om liv og død – det er et spørgsmål om ære.Intens spændingsroman af forfatteren bag Clifton-krøniken.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJeffrey Archer (f. 1940) er en engelsk forfatter, der primært er kendt for sine mange spændingsromaner, som har solgt over 250 millioner eksemplarer verden over. Udover sine spændingsromaner har Archer også udgivet noveller, fængselsdagbøger og børne- og ungdomslitteratur. Ved siden af sin forfatterkarriere har Archer været aktiv inden for engelsk politik og blandt andet været næstformand for det Konservative Parti (1985-86). Efter en sag om mened måtte Archer afsone en fængselsdom i 2001-03. Om det ophold udgav han tre bøger.
De sidste årtiers blodige sammenstød mellem Vesten og mellemøstlige lande (herunder medregnet Libyen) må i høj grad ses i sammenhæng med den historiske relation mellem de to områder, således som den har udviklet sig særlig fra tiden op til og omkring 1. verdenskrig. Britiske og franske strategiske, imperiale og økonomiske interesser blev mere og mere fremtrædende op til krigen. Bogen gennemgår de afgørende begivenheder omkring det osmanniske imperiums sammenbrud og de europæiske stormagters dispositioner over efterladenskaberne. Allerede fra det 19. århundredes begyndelse fik fundet af store olieforekomster i mellemøstlige lande Vesten, nu efterhånden også inkluderende USA, indflydelse på Vestens engagement. Det har udløst adskillige konflikter frem til i dag, hvoraf de væsentligste analyseres i bogen. Etableringen i 1917 af et "nationalt hjem" for jøderne i Palæstina betød en yderligere forstærkning af modsætningsforholdet til de islamiske lande, hvor USA's stærke binding til staten Israel har ført til spændinger mellem Vesten og de omkringliggende arabiske lande. Uden at gå nærmere ind på de helt afgørende begivenheder i 1948 og 1967 analyserer bogen, udover en gennemgang af udviklinger omkring Balfourdeklarationen, andre, mindre omtalte hændelser til belysning af forholdet. Endelig har det kulturelle møde, som forstærkedes af det stigende vestlige engagement i området udløst stærke spændinger mellem de to kulturer. Et forhold, som indledtes allerede i den sidste halvdel af 1800-tallet med en tiltagende amerikansk-protestantisk missionærvirksomhed, og som bogen også søger at belyse. Karakteristisk for de nævnte forhold er, at de har været præget af vestlig arrogance og overbevisning om kulturel, civilisatorisk overlegenhed. En overbevisning som op gennem århundredet legitimerede den vestlige indtrængen samt dens forsøg på at skabe kulturelt opbrud, og som har udløst en islamisk kulturel modreaktion.
Er der fælles træk, som går igen i alle slags konflikter, og i givet fald hvilke? Denne bog hævder, at alle konflikter i det grundlæggende har samme strukturelle opbygning, og dermed hviler på samme enkle model. Dette er værdifuldt for en korrekt håndtering af konflikter og kriser. Bogen henvender sig således til mennesker, der oplever konflikter i deres hverdag, og som ønsker at forstå det fundamentale i dem. Dette kan være studerende, eller ledere på forskellige niveauer. Det ligger uden for bogens formål at fortælle hvordan en bestemt konfliktsituation eller krise kan løses. Men i en konkret situation vil en forståelse af de involverede strukturer lette arbejdet med at løse konflikten eller krisen.Begreberne er søgt nærværende og forståelige ved brug af en lang række simple illustrationer og eksempler, for herved at gøre det nemmere for læseren at finde et eksempel, som passer med hans eller hendes egne erfaringer. Konfliktforståelse er nemlig ikke kun akademisk, men i høj grad et reelt værktøj til hjælp for konkret samfundsforståelse eller organisatorisk / strategisk indsigt.
Palæstina bebos af to folk med hver sin nationale identitet. Ilan Pappe beskriver landets historie fra tiden under det Ottomanske Rige først i 1800-tallet frem til vor tid. Vi får historien om de første zionisters ankomst i slutningen af 1800-tallet, om det britiske mandatstyres tid i begyndelsen af det 20. århundrede, om forholdene under 2. Verdenskrig – og om staten Israels etablering i 1948.Dernæst følger efterkrigstidens stribe af krige og konflikter, kulminerende med intifadaerne i 1987 og 2000. Bogen strækker sig frem til æraen efter Arafat og Sharon. Det historiske forløb forklarer dannelsen af den zionistiske og palæstinensiske nationalisme.Centralt for Pappe står de mange generationer af mænd og kvinder, bønder og byboere, jøder og arabere, der har gennemlevet landets historie. Det handler om sameksistens og samarbejde, men også om undertrykkelse, besættelse og eksil.
Genkomster belyser forholdet mellem politik og religion i en palæstinensisk-israelsk sammenhæng. En sammenhæng fyldt med brudflader og konflikter. Bogen kan forhåbentlig være med til at skabe et overblik over det virvar af begivenheder og fortællinger om helte og skurke, der trives i den mellemøstlige konflikt.Indeholder artikler af Peter Lodberg, Knud Jeppesen, Naim Ateek, Mitri Raheb, Kirsten Jørgensen, Jakob Egholm Feldt og Torben Rugberg Rasmussen.»Særdeles aktuel bog, der giver indblik i baggrunden for mange af de konflikter, der findes mellem Israel og Palæstina – og dermed også om konflikterne mellem hele den arabiske verden og Israel ... Dette er en vigtig bog. Den er ikke skinger på nogen måde. Situationen kunne ellers godt lægge op til mange og store ord. Her har ordene adresse, og når man lægger bogen bort, så har man været med inde i konflikter, som synes at være uløselige, og man har læst om et folk, der ikke har nogens agtelse, og som i øvrigt indbyrdes er så uenige, at det er ubærligt.« Peter Skov-Jakobsen, Folkekirken i København
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.