Bøger om Korstog

Jonas Eikas nye bog er en fantasi over den kristne kvindebevægelse beginerne, der bredte sig over store dele af Vesteuropa i begyndelsen af 1200-tallet. I romanen følger vi et lille beginehus i byen Liège, hvor fem kvinder har fundet sammen for at leve på en hidtil uset måde: hverken som nonner eller lægkvinder, hverken i kloster eller ægteskab. Imens de kæmper imod forfølgelse fra Kirken, begynder beginen Ida at få visioner om den unge Jomfru Maria, en mangetydig Jesus og et indviklet hierarki af engle, der arbejder hårdt for at føre Guds planer ud i livet. Gradvist og modvilligt træder Ida frem som profet, mens hun samtidig forsøger at give sig hen til dem, hun elsker. Åben himmel er en genrebrydende historisk roman om skam, begær og alt det besværlige og vidunderlige ved at skabe et nyt fælles liv.

En sommerdag i det Herrens år 1415 fængede kætterbålet på en eng uden for Konstanz, den store rigsstad ved Bodensee for foden af Alperne. Røgen steg til vejrs, ilden døde hen, og asken blev smidt i Rhinen. Kætteren var død og borte, men et ganske andet bål ulmede langt derfra, i hans hjemby Prag. Fire år senere flammede kætteriet atter op og rejste sig til en ildstorm, der i årevis hærgede store dele af det centrale Europa. Fem korstog blev udkommanderet mod brandstifterne, men alle fem blev slået tilbage af dem, af ‘husitterne’. Sådan kaldtes de genstridige tjekker, der gjorde oprør i deres kætterdømte landsmands navn: Jan Hus.Hundrede år før Martin Luther gjorde Jan Hus op med afladshandlen, med paven som Guds ligeværdige stedfortræder og med kirkens verdslige magt. Og som tyskeren insisterede allerede tjekken på Skriften som kristendommens afgørende instans og på at forkynde Evangeliet på modersmålet i stedet for latin. Men hvor Hus med sin død støbte kuglerne til en revolution, reddede Luther sit liv ved at sanktionere nedslagtningen af ethvert oprør mod øvrigheden som et oprør mod Guds orden. Og hvor Hus betroede sin reformation til folket, satte Luther sin i pant hos fyrsterne.Jan Hus er med andre ord ikke bare navnet på en tjekkisk reformator, men også på en europæisk revolutionær. Med ham blev kontinentet podet med en dynamisk kraft, der både var svanger med pietisme og pacifisme, med kritik og konfrontation. Husittismen fandt bestandigt nye skikkelser, som førte oprøret videre: I 1618 kastede husitter to katolikker ud gennem vinduerne på slottet i Prag og gav dermed stødet til Trediveårskrigen. Og i 1918 tjente Jan Hus tjekkerne som national samlingsfigur under deres løsrivelse fra Østrig-Ungarn. Andre uden politiske ambitioner besindede sig på den religiøse arv fra Hus, nemlig Brødremenigheden, som med kolonier i Christiansfeld, København og Nuuk nåede helt til Danmark og verdens ende.

En sand Romeo og Julie-historie og en fantastisk rekonstruktion af en utrolig rejse gennem middelalderens Europa til Egypten. I den provencalske landsby, hvor forfatteren Stefan Hertmans har sin sommerbolig, har folk længe talt om en jødepogrom i gamle dage og en gemt skat. Og en usædvanlig samling af jødiske dokumenter, fundet i en synagoge i Cairo, leder Hertmans på sporet af den fascinerende historie om den unge, kristne adelskvinde, Vigdis Adelaïs – senere Hamoutal, der forlod alt for sin kærlighed til en rabbis søn. Med udgangspunkt i de historiske kilder følger Hertmans de elskendes fodspor gennem Frankrig, på flugt fra korsridderne og farens hævntørst, og fortæller om den unge Hamoutals liv, der er fuld af kærlighed og modgang, menneskelighed og had. ”Konvertitten” er et fascinerende indblik i middelalderens kaotiske verden og i en kvindes ulykkelige kærlighedshistorie på flugt og i eksil. ”En fortællermæssig bedrift, fuld af mørke og lys, fascinerende karakterer, livsændrende konflikter, vold og nåde.” – New York Times

Korstogenes æra nærmer sig sin afslutning. En ung tempelridder sendes ud for at beskytte en hemmelighed, som kan ændre historiens gang. London 1260. Vennerne Will og Garin er i lære som tempelriddere i Ordenens hovedkvarter. På samme tid i Syrien udkæmpes et blodigt slag mellem mamlukkerne og mongolerne. Mamlukkerne sejrer, og deres hærfører Baybars, en tidligere slave, griber magten og gør sig selv til sultan. Kun for at indlede en skånselsløs krig mod de kristne. Mellem Will og Garin står den unge kvinde Elwen, der er niece til en højtstående tempelridder. Sammen inddrages de i jagten på Bogen om Gralen skrevet af Anima Templi – et hemmeligt broderskab inden for selve tempelridderordenen, som prædiker forsoning mellem de tre store religioner. Men Broderskabet har magtfulde fjender, der drømmer om at knuse ikke bare Broderskabet, men hele Tempelridderordenen, og de vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at få fat i den farlige bog. Broderskabet er første del af Robyn Youngs fængslende romantrilogi om det sidste store korstog, om det kristne imperiums fald og muslimernes vej mod magten. Et storslået historisk drama fuld af drabelige slag, ondsindede intriger og lidenskabelig kærlighed.

Walter Scotts klassiske historiske roman "Ivanhoe" fortæller historien om korstogsridderen Ivanhoe, der vender tilbage til England og kæmper for kong Richard Løvehjerte imod kongens forræderiske bror, John. Samtidig fortæller den om Ivanhoes kærlighed til Rowena, som han har holdt hans mod oppe, mens han var på korstog. Da han bliver hårdt såret, bliver han imidlertid plejet af den unge, smukke Rebecca, som vinder hans hjerte. Da hun bliver anklaget som heks, må han stille op til duel.slxSir Walter Scott (1771-1832) var en skotsk forfatter, der var uddannet jurist og siden blev dommer. Ved siden af dette var Scott med til at introducere Sturm und Drang til Storbritannien, blandt andet ved oversættelser, men også ved at udgive sine egne værker. Han er muligvis mest kendt for sit værk "Ivanhoe", men var også med til at give den historiske roman form og var en stor inspiration for senere forfattere.

Lys og slagskygge – 300 års spansk malerkunst skildrer det spanske maleris udvikling fra tiden efter Spaniens samling til et samlet rige i 1479 frem til starten af 1800-tallet. Spansk kunst er formet af den særlige korstogsmentalitet, der har præget landets historie på grund af mange århundreders samliv med og kamp mod de muslimske maurere. I 1500-tallet blev Spanien verdens supermagt, som underlagde sig store del af Den Nye Verden. På grund af denne særegne historie blev Spanien ledende i den katolske kirkes Modreformation mod protestanterne i Nordeuropa. Det satte sit afgørende præg på kunsten hos fx El Greco, en absolut unik skikkelse i europæisk kunst. Siden fulgte det gyldne århundrede kulminerende med Velázquez´ virke som hofmaler for den spanske konge. Samtidig arbejdede Zurbarán og Murillo i Sevilla, en af den daværende verdens største byer. Hundrede år senere satte Goya punktum for det spanske guldaldermaleri samtidig med at han skabte et helt nyt udtryk. Der skulle revolutionere kunsten i Europa.Bogen er rigt illustreret. Om forfatterenJørgen Printz Steinicke er cand.mag i historie og kunsthistorie (KU). Lektor i historie på Ribe Seminarium/University College 1988-2010. Siden 1984 bosat i Holsted. Indehaver af Galleri 46 sammesteds. Arbejder nu som maler, foredragsholder og forfatter, bl.a. Kultour – en langsom kulturrejse fra Holsted til Rom, mellemgaard 2014.

Året er 1306, og Robert Bruce har fået opfyldt sin store ambition: Han er blevet kronet til Skotlands konge. Det har til gengæld givet ham to problemer. Dels er den engelske kong Edward II så rasende, at han samler en hær og marcherer mod nord for at generobre det land, han betragter som sit. Og dels har drabet på rivalen John Comyn vendt mange af Roberts egne landsmænd mod ham. Robert tvinges til at flygte op i bjergene; en konge med en krone, men intet land; med viljen til at styre, men ingen autoritet. Hjulpet af nogle få adelsmænd og den fascinerende adelskvinde Christina tager han kampen op og når omsider frem til Bannockburn. Her skal han ansigt til ansigt med Edward II afgøre Skotlands fremtid. Kongerige er tredje bind i Robyn Youngs trilogi om Skotlands kamp for selvstændighed, som indledtes med Oprør og Overløber. Alle tre bind kan læses hver for sig.

Acre 1274. Efter mange års blodig krig er det lykkedes det hemmelige broderskab at opnå våbenhvile mellem kristne og muslimer i Det Hellige Land. Men den unge tempelridder Will Campbell frygter, at de er blevet forrådt. Den engelske konge forbereder et nyt korstog, og i selve Acre lurer en endnu større fare. En skare vesterlandske handelsmænd, som har tjent gode penge på våben og slaver, udtænker en plan, som skal få hadet blandt Østens muslimer til at blusse op på ny. Og i Egypten konspirerer sultan Baybars’ søn mod sin egen far for at få ham til at angribe de kristne og uddrive dem fra Det Hellige Land en gang for alle. Tempelridderne er trængt fra alle sider, og Will Campbell – der selv er splittet mellem sin ed til tempelridderne, sin rolle i det hemmelige broderskab og sin pligt over for Elwen, kvinden han elsker, men aldrig vil kunne gifte sig med – sendes ud på en hemmelig mission. Korstog er andet bind af Robyn Youngs fængslende romantrilogi om det sidste store korstog.

Året er 1299, og kong Edward af England har ikke opgivet sin drøm om at samle de britiske øer under den engelske krone. Men hvor det for længst er lykkedes ham at knuse Wales, kæmper skotterne stadig indædt for deres selvstændighed.Samtidig er Skotland svækket indadtil. Den seneste konge døde i 1286, og de mange magtfulde skotske familier kan ikke blive enige om, hvem der skal være hans efterfølger.En af aspiranterne er Robert Bruce. Hans slægt har kongeblod i årerne og har i generationer bejlet til tronen. Nu erkender han, at kampen ikke kan vindes på slagmarken.I stedet udklækker han en snedig, men dødsensfarlig plan, som betyder, at han må forlade alt det, han har kært, og sværge sin værste fjende troskab.“Overløber” er andet bind i Robyn Youngs trilogi om den skotske kamp for selvstændighed, som indledtes med “Oprør”. Alle tre bind kan læses hver for sig.

Det var et skrækkeligt århundrede der fulgte den lune højmiddelalders økonomiske og kulturelle opblomstring, den der havde bragt Europa fra vikingetogter til gotiske katedraler (se "Dronning Edels Familie" og "Absalons Europa"). Det blev koldere. I de hundrede år fra 1250 til 1350 voksede Aletsch gletsjeren i Alperne med 3 km. Dyrkningssæsonen blev kortere, marginale jorder, højt mod nord eller i bjergområder, måtte opgives. Landbrugsproduktionen faldt og førte til gældskriser for konger og paver, til nye skatter, afgifter, aflad og bankkrak. I 1315 - 1317 druknede Nordeuropa i regn, høsten slog fejl flere år i træk, og det endte i en sultkatastrofe. Tyve år senere slog Den sorte Død bunden ud af samfundet. Omkring halvdelen af Europas befolkning døde af sult eller af pest.Kronen faldt af de danskes hoved, men også af de tyske kejseres. Pavernes sejr over kejserne gav ikke den forventede gevinst, paverne måtte selv rykke i det "babyloniske fangenskab" i Avignon. Forsøg på at forlige kristendommens interne skisma, strandede på viljefaste, menige grækere. Det hellige Land gik tabt for altid, og tempelherrerne mødte deres endeligt på kætterbålet. England og Frankrig tog hul på en krig, der skulle vare i mere end hundrede år, og som lagde grunden til et evigt fjendskab. Men det førte ikke til en ny "sort middelalder" for Europa, Giotto malede i en ny stil, Dante skrev på toskansk, borgere fra flamske byer sejrede over blomsten af den franske adel, og schweiziske bjergbønder smed de tyske fyrster ud.

Året er 1286, og Skotland er ramt af en af de hårdeste vintre i mands minde.Alligevel rider kongen en sen aften ud i det isnende mørke, fordi hans dronning har sendt bud efter ham. Han ved ikke, at det i virkeligheden er et baghold, og på vejen bliver han myrdet af en af sine egne mænd.Kongens død efterlader Skotland uden tronarving, og stridighederne ulmer mellem forskellige skotske familier, som alle mener at have et krav på tronen. Samtidig har den engelske konge ambitioner om at inddrage landet under England, og snart bryder borgerkrigen ud i lys lue.Men en ung mand fra en af de skotske slægter kommer til at spille en afgørende rolle i kampen. Hans navn er Robert Bruce.

Året er 1295. Det kristne imperium i Det Hellige Land ligger i ruiner, og tempelridderen Will Campbell er tilbage i Paris. Tempelridderordenen har allieret sig med Wills gamle fjende, Kong Edward af England, og har afgivet løfte om at hjælpe kongen i krigen mod Skotland. Denne fjendtlige pagt mod Wills hjemland sætter hans tro og loyalitet på alvorlig prøve, samtidig med at forholdet til hans datter Rose forværres og driver hende ud i en farlig kærlighedsaffære. Forrådt af sine egne, og alt hvad han hidtil har troet på, står han over for sit livs sværeste valg. Skal han blive i ordenen og udkæmpe en krig, han ikke længere tror på, eller skal han bryde ud og kæmpe sin egen kamp for freden, om så det betyder at kæmpe på Skotlands side? Slaget om Det Hellige Land er tabt. Tempelriddernes sidste store slag er begyndt. Med Rekviem afslutter Robyn Young sin romantrilogi om tempelridderen Will Campbell, som indledtes med Broderskabet og Korstog.

Har man lidt interesse for renaissancen, er det svært at komme uden om de 4 Valois-hertuger af Bourgogne. Middelalderen havde skabt flere samlinger af rige byrepublikker, med tilløb til demokrati, med de største og rigeste koncentreret i Nederlandene og i Norditalien. Under renaissancen mistede borgerne deres frihed, og kom under kontrol af fyrster, der brugte lidt af den opsparede rigdom som kunstmæcener, omend det meste gik til krig og nedkæmpelse af almuen. Det skete først i Bourgogne, hvor kunsten blomstrede under hertugernes beskyttelse, og bredte sig senere til Norditalien, som siden har forsøgt at tage patent på renaissancen. Johan den Gode af Frankrig gjorde sin søn Filip den Dristige til hertug af Bourgogne, som tak for at Filip havde kæmpet tappert ved Johans side under slaget ved Poitiers. Vigtigere var det imidlertid at Filip blev gift med den tidligere hertugs enke, Margrete af Flandern, og dermed kom i besiddelse af et af Europas rigeste områder. Det blev starten på hvad der, næsten, blev til et nyt rige i hjertet af Europa, og skete omtrent samtidig med at Margrete I skabte et storrige i Norden. Filips søn, Johan den Frygtløse, startede sin karriere som tyrkisk krigsfange, efter det mislykkede korstog til Nicopolis. Under den sindsyge Karl VI forsøgte han at tage magten i Frankrig, men blev myrdet af kronprinsens folk. Det førte til en alliance mellem Johans søn, Filip den Gode, og den engelske konge Henrik V, svoger til Erik af Pommern. Udover prægtige fester og ridderskab, var Filip mest optaget af at udvide sine territorier i de rige Nederlande. Selv om han solgte Jeanne d’Arc til englænderne, var han dog fransk ridder i sit hjerte, på et tidspunkt hvor ridderskab og middelalder lakkede mod enden. Hans svoger, Henrik Søfareren, var derimod, med sin helt videnskabelige udforskning af den Afrikanske kyst, en forløber for moderne tid. Imens sluttede Hundredårskrigen, Konstantinopel faldt til tyrkerne (grækerne så hellere en turban end en tiara på alteret i Hagia Sophia), og Gutenberg fik udviklet en metode til trykning af bøger. Den sidste af Valois-hertugerne, Karl den (Dum)Dristige, satte det hele over styr. Han forsøgte at få kejseren til at ophøje Bourgogne til et kongerige, og Christian I gjorde sit bedste for at mægle mellem kejser og hertug, men Karls halsstarrige sind bragte ham i krig med de foragtede schweiziske borgere og bønder, disse drukkenbolte, som slog ham læsterligt ved Grandson og Morat, og tog livet af ham ved Nancy.

Anna Komnena (1083-1153) var en byzantinsk prinsesse og historieskriver. Hun var kejser Alexios I´s førstefødte. Hun blev ved fødslen erklæret for arving til tronen og kronet med diadem. Allerede som spæd blev hun forlovet med den ni år ældre Konstantin Dukas, som Alexios havde gjort til medregent. Det var sædvane i Byzants, at en pige blev opdraget af sin vordende svigermor, og det gjaldt også for Anna. Hun skal have opholdt sig hos kejserinde Maria Dukas til hun var syv år, da forlovelsen tilsyneladende blev hævet. Det vides ikke hvorfor. I 1087 eller 1088 kom Johannes II, Annas bror, til verden. Han blev døbt under en stor højtidelighed og blev i 1092 gjort til medkejser og anerkendt som arving til tronen. Anna modtog en god uddannelse og studerede blandt andet litteratur, filosofi, historie og teologi. Derom vidner hendes historiske værk Alexiaden, der påbegyndtes efter at Anna havde mistet mange af dem der betød mest for hende. Værket bestod af 15 bøger, og med det ønskede hun angiveligt at fortælle sandheden om tidens begivenheder. Det indeholder omhyggelige beskrivelser af korstog, felttog og livet ved det byzantinske hof. Men mest af alt er det et værk, der hædrer Alexios som en fantastisk hersker.Omkring år 1148 havde Anna fuldendt Alexiaden, og få år efter døde hun. Hun regnes for den første kvindelige historiker.

I 1187 bliver en ung greve født. Hans navn er grev Victor Danefeldt. Han vokser op med sin amme og tjenestepige Katrine. Da Victor bliver 10 år, forsvinder hans far sporløst på et korstog i Jerusalem. Det udøser et bondeoprør, der næsten koster den unge greve livet. Han flygter til et kloster, og der møder han en mystisk ridder, som hjælper ham på vej. Dette er en rejse for en ung mand, til han bliver en frygtløs ridder. Et eventyr med krige, mord, forræderi og kærlighed. En rejse ind i en ridders verden i den mørke middelalder.

I vinteren 1362 bliver den sydlige del af Jylland ramt af en flodbølge, som fjerner byen Rungholt fra jordens overflade. 7200 mennesker opsluges af havet. Eneste overlevende er to jomfruer, som ifølge overleveringerne tilbragte natten i kirken i bøn.Pigernes overlevelse bliver af den døende pave Innocens d. 6. tolket som dét mirakel, som alle har ventet på siden det første korstog, hvor de kristne vandt Den Hellige By, Jerusalem, tilbage. Paven udpeger derfor den danske kong Valdemar Atterdag til at stå i spidsen for en hemmelig mission, som bringer både kongen og de to jomfruer på en flerårig rejse gennem Europa efter en række af kirkens relikvier.Undervejs deltager de i bryllupper, kroninger og begravelser - og de jages af andre kristne ordener, muslimske Ottomaner og Mamelukker og flere af de 12 jødiske stammer. Alle har en interesse i pavens – og i kong Valdemar og de to jomfruers hellige og hæsblæsende mission gennem Europa.Kvinder er stort set fraværende i historiebøgerne, men disse historiske begivenheder opleves af de to jomfruer - den assyriske Maria og den egenrådige jyske kvinde Margrete.Romanens titel henviser til Johannes Døberens Åbenbaring, hvor det syvende segl er navnet på den ubønhørlige dommedag, som venter menneskeheden, efter de først har været ramt af en lang række plager som pest, sult og krig. Ganske som i middelalderen og årene omkring 1362.

I det Herrens år 1168 drog kong Valdemar den Store og hans to fosterbrødre, biskop Absalon og ridder Esbern, afsted på korstog i Østersøen. Fjenden var de hedenske sørøvere, de såkaldte vendere, som holdt til på øen Rügen. I denne bog inviteres du med på dette Danmarkshistoriens største korstog. Du er med hele vejen – fra kampe med invaderende vendere på de danske kyster og til det store, afgørende slag foran vendernes fæstning. Eller rettere: Du er kun med hele vejen, hvis du overlever! I løbet af historien vil du nemlig blive bedt om at træffe en række afgørende valg, og af og til er du nødt til at slås for livet. Du er selv hovedpersonen, og valgene, du træffer i løbet af historien, er med til at afgøre din skæbne. Men sommetider er det kun dit held, der bestemmer forskellen på liv og død. Uddrag af bogenDu svinger dit våben i et forsøg på at ramme din modstander på siden af hovedet. Han springer tilbage og undgår akkurat dit angreb, men mister i det samme fodfæstet. Et kort øjeblik vakler han og sænker sit skjold for at genvinde balancen. Du opfatter straks hans svaghed og svinger øksen igen - denne gang med succes. Krigeren tumler omkuld i mørket, bevidstløs eller død efter dit slag. Du når ikke at tænke nærmere over, at du måske lige har dræbt et andet menneske for første gang, for nu hører du råbene fra de andre krigere ... Om forfatteren Jacob Munkholm Jensen (f. 1974) er uddannet journalist og debuterede som forfatter i 2011. Siden har han skrevet en række titler i forskellige genrer. Fælles for dem alle er interessen for den historisk korrekte detalje, som sandsynliggør og underbygger historiernes troværdighed. Konceptet med denne bogserie er tænkt som en anderledes og inddragende form for historiefortælling, hvor læseren tages med tilbage i tiden og involveres i nogle af de mere voldsomme episoder i Danmarkshistorien. Målgruppen er de ca. 10-15-årige drenge og piger, som interesserer sig for spænding med et historisk tvist. Men voksne kan også læse med og blive klogere.

De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse fortæller historien om arabernes erobringer i Mellemøsten, Centralasien, Nordafrika og Europa, der vendte op og ned på den eksisterende kultur- og magtorden.Med støtte fra samtidige kristne kilder, senere muslimske beretninger og moderne historieskrivning skildrer forfatteren forløbet af erobring­erne og fremhæver deres betydning for samtid og nærmeste eftertid.Bogen giver tillige læseren indblik i, hvordan islam etablerede sig som religion og vandt fodfæste i det udstrakte landområde fra Sind og Transoxanien i øst til Marokko og Portugal i vest.De arabiske erobringer 630-750 og islams tilblivelse er skrevet til undervisning i historie (evt. i samspil med religion) på ungdomsuddannelserne, men henvender sig også til den alment interesserede læser.Jørgen Junker Grimstrup har været lektor i historie og geografi på Viborg Kate­dralskole fra 1986 til 2016. Han er cand.mag. i historie og geografi.

Ridderturneringer, kidnapninger, dueller på liv og død, hekseafbrændinger, en mystisk sort ridder og den tapre Robin Hood. Alt dette og meget mere byder den eventyrlige fortælling om korstogsridderen Ivanhoe på. Romanen foregår i 1200-tallets kaotiske England, hvor der er splid mellem saksere og normannere, kristne og jøder og kamp om kongemagten mellem Richard Løvehjerte og hans intrigante bror Johan. Ivanhoe er netop hjemvendt fra et korstog, hvor han har kæmpet side om side med den normanniske Richard Løvehjerte. Dette har vakt forbitrelse hos Ivanhoes saksiske far Cedric, som har gjort ham arveløs. Udover at forsøge at genvinde sin fars gunst, må Ivanhoe dyste om den smukke lady Rowena, forsvare sin konge og stille op til duel for at redde den gode jødinde Rebecca, der står anklaget for at være heks.Den spændingsfyldte handling og blandingen af fiktive hovedpersoner og historiske bipersoner er typisk for forfatteren. Romanen er blevet filmatiseret mange gange, bl.a. i 1952 med Robert Taylor i hovedrollen som Ivanhoe, Elizabeth Taylor som jødinden Rebecca og Joan Fontaine som den smukke lady Rowena.“Da Sir Walter Scott, som egentlig var sagfører, skrev Ivanhoe i 1791, opfandt han den historiske roman. Denne fantastiske romantiske fortælling om fare og frelse, ridderskab og pomp og pragt skabte en genre.” – Scotsman“[Ivanhoe] henrykkede folk over hele Europa, og Goethe erklærede, at Scott havde opfundet ‘en helt ny kunstform’.” – Daily Telegraph“En mærkværdig eksemplificering af én bogs magt, hvad enten det er godt eller skidt, ses af de følger, som Don Quixote bevirkede, og som Ivanhoe bevirkede. Den første fejede verdens beundring for det middelalderlige ridderskabsfjolleri til side, og den anden genoprettede den.” – Mark Twain, Life on the Mississippi

Denne bog indeholder en kort gennemgang af den hellige krig samt diverse registre som kan være nyttige i denne sammenhæng.