Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Fire teenageveninder knyttes for evigt sammen i en musketered, efter at de i fællesskab har udført en højdramatisk ugerning. Nu – 60 år senere – konfronteres de imidlertid igen brutalt med udåden ved deres kræftsyge venindes dødsleje. En roman om skyld og skam, om hemmeligheder og fortrængninger – om venskab til døden os skiller. Uddrag af bogen Crista troner rank, men bleg i den store hospitalsseng i midten. Ser på sine veninder med et på en gang polisk og kærligt blik. Hun ved godt, hun lige har revet tæppet væk under dem. Men de skulle jo have sandheden at vide, før det var for sent. Hun lukker øjnene og synker tilbage i puderne: ”Jeg hviler lige lidt.” De tre veninder opfatter tegnet, der vidner om mange års intimt venskab. Stilheden sænker sig i det kolde hospitalsværelse. Om forfatterenKirsten Vaupel (f. 1944) er uddannet operasanger fra Konservatorium der Stadt Wien og har bl.a. været tilknyttet Den Jyske Opera i 15 år. Hun har optrådt i store dele af Europa, medvirket i Ingmar Bergmans filmatisering af Tryllefløjten samt i adskillige radio- og tv-udsendelser. Hun er også med i Swing Sisters sammen med Lise-Lotte Norup og Kirsten Siggaard. Hun debuterede som romanforfatter i 2012 med Forellekvintetten. Hun har siden udgivet romanerne Dønningerne, Aben på skulderen og I kulissen.
Denne bog handler om sygdommen kræft. Den beskriver arbejdet som uddannet sygeplejerske, erfaringerne som datter til en kræftsyg mor, som mor til en søn med kræft og rollen som patient med kræft. Derudover de tætte relationer til venner med kræft. Den handler om livet og døden, kriser, sejre, håb og tab og strækker sig tiden fra først i 1970’erne til i dag. Uddrag af bogen Poul ”Er den her sygdom noget. man kan dø af?” Vi ligger begge to lysvågne i mørket. ”Ja, Poul, det er det, det er en sygdom, man kan dø af, men det tror jeg bestemt ikke, at du gør.” Jeg holder forsigtigt på min 13-årige søn. Ikke noget med alt muligt udenomssnak. Kort og kontant svar, tak. Ida Vores samvær bliver i den næste tid meget intenst, ofte kommer Ida grædende ned til mig. Jeg forholder mig lyttende og støttende, men også realistisk og optimistisk. Sender min gode uddannelse en kærlig tanke, det er brugbare erfaringer, jeg har dels fra mit eget liv, dels fra min læretid som professionel sygeplejerske. Om forfatteren Lisbeth Seierøe Mortensen Født 1946 i Nyboder, bor i Farum. Uddannet sygeplejerske, sundhedsplejerske og tekstilformidler fra Håndarbejdets Fremmes Seminarium. Har tidligere skrevet avisartikler om “Sund familie” i Frederiksborg Amtsavis Denne bog er hendes første og er egne erfaringer med kræft gennem et langt og aktivt liv.
Denne bog er skrevet og ment, som et positivt opråb til alle der har været, eller er ramt af en livstruende sygdom. Den skal ikke læses som et lægevidenskabeligt værk, eller som et sygdomsleksikon. Derimod som en livshistorie på godt og ondt, skrevet af en helt almindelig dansk mand, og naturligvis med en række budskaber og moraler sidst i bogen. Det allervigtigste og forfatterens store kæphest er: Rigtige mænd - og kvinder - går til lægen i tide! Meningen med bogen er, at puste nyt positivt liv ind, og det negative liv ud. At fortælle hvor vigtigt det er at kæmpe, og aldrig at give op. At være opmærksom på, at man kan hvad man vil - langt hen ad vejen. At leve i nuet. At være noget både for sig selv og ikke mindst for familie og venner. At elske både sig selv og sine kære. At bringe positive budskaber videre. Kræftsygdommen, hvad den gjorde ved forfatteren af både godt og skidt. Hvordan kræften fik ham til at udleve sin ultimative drengedrøm: Nemlig at cykle på tværs af USA fra San Francisco til New York. Hvordan livet var ændret da han kom hjem. Folkepensionist, intet stort mål forude, et tomrum, hvad nu?
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.