Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Krisehåndtering

Her finder du spændende bøger om Krisehåndtering. Nedenfor er et flot udvalg af over 7 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Hvad et cyberattack hos Mærsk og en kræftsygdom kan lære dig om krisestyring
    af Thomas Stampe
    177,95 - 192,95 kr.

    Thomas Stampe er øverste IT-chef i Mærsk Supply Service. Mens han sammen med andre styrer Mærsk gennem Danmarks største cyber-attack i 2017, får han konstateret alvorlig tarmkræft ­– som 47-årig. Dette er hans beretning om, hvordan man kan håndtere de store kriser … Hvad har et stenhårdt sygdomsforløb at gøre med moderne ledelsesværktøjer? Hvilken gavn har man af agile processer, forandringsledelse og alle de andre ledelsesfilosofier, når kemoen bliver sendt direkte i de store årer, og livet for alvor viser tænder? Da Thomas bliver diagnosticeret med kræft i eftersommeren 2017, er han ung sammenlignet med de andre patienter, men han har allerede mange års erfaring med ledelse og har redet en del storme af. Thomas opdager hurtigt, at måden, som han håndterer diagnose og sygdom på, i bemærkelsesværdig grad ligner det handlemønster, han kender fra direktionsgangen. Derfor griber han intuitivt ud efter de værktøjer, da han står i en livstruende situation. Inden jeg har talt til fem er ikke en guide til overlevelse i det danske sundhedsvæsen; det er ikke en historie om sygdom eller for den sags skyld om ledelse. Det er en bog med nogle personlige redskaber – der også inkluderer smil og dans – til at håndtere kriser, uanset om det er på arbejdet eller privat.

  • Spar 18%
    - En praktisk håndbog i bestyrelsesarbejde version 2.0
    af Jackie Phillip
    157,95 - 187,95 kr.

    Mangler du inspiration eller unikke værktøjer til at drive en virksomhed eller bestyrelse til endnu mere succes? Har du svært ved at få styr på strategiske valg, mestre krisehåndtering eller være omstillingsparat? Fremtidens bestyrelse er et opslagsværk, en inspirationskilde og en hjælp til at opnå mere succes og bedre medarbejderkultur i en virksomhed el­ler bestyrelse. Den henvender sig både til nuværende og kommende be­styrelsesmedlemmer samt til dig, der refererer til bestyrelser eller driver selvstændig virksomhed. Bogen indeholder gode værktøjer til at gøre dig i stand til at udfylde rollen som ”fremtidens bestyrelsesmedlem”. Du vil få en dybdegående forståelse af det juridiske ansvar, økonomi og forsikringsfor­hold. I bogen vil du møde medforfattere, som vil give dig viden om det moder­ne bestyrelsesarbejde, der fokuserer på stigende globalisering og digita­lisering, bæredygtige forretningsmodeller samt iagttagelse af FN’s Ver­densmål. Du vil derudover få en grundig indføring til regnskabsforståelse og risikostyring. Bogen behandler desuden bestyrelsens indbyrdes roller herunder kompetencer, personlighedstyper og det strategiske arbejde i ledelsen. Om forfatteren Jackie Phillip er uddannet advokat ved Philip & Partnere (Bech­Bruun) og var i en årelang peri­ode beskæftiget i dette Danmarks største advo­katfirma. Ud over at rådgive små og mellemstore virksomheder i erhvervsret er Jackie Phillips spidskompetence netop at rådgive ledelser i spændingsfeltet og dialogen mellem direktion og bestyrelse. Han etablerede Jackie Phillip & Co. Advokatfirma i 2010, og kontoret har sin egen bestyrelsesuddannelse, BOARD INSTITUTE, kendt som Danmarks bedste bestyrelsesuddannelse.

  • Spar 19%
    - Håndbog i personligt kriseberedskab
    af Jesper Hede
    102,95 - 137,95 kr.

    Er du klar til at beskytte dig selv og din familie, hvis krisen rammer? Denne bog er skrevet til helt almindelige danskere, der – ligesom de bruger sikkerhedssele i bilen og har en indboforsikring – også ønsker at være forberedt på uventede krisesituationer. Uanset om det drejer sig om en strømafbrydelse, en oversvømmelse eller en anden krise, viser denne bog dig, hvordan du kan tage vare på dine nærmeste med enkle midler og smarte løsninger. Inddelt i overskuelige afsnit guider bogen dig gennem alt, hvad du har brug for i en nødsituation – ofte med ting, du allerede har i hjemmet. Skrevet i et letlæseligt sprog og fyldt med praktiske skemaer og lister, gør den det nemt for dig at tage de nødvendige skridt uden at overkomplicere tingene. Du lærer ikke at bygge en bunker eller folde en ‘sølvpapirshat’, men derimod at forstå de små, men vigtige ændringer i din hverdag, som kan gøre en enorm forskel, når det virkelig gælder. Gør dig selv og din familie en tjeneste – tag styringen over din egen sikkerhed og vær klar til at handle, når det virkelig gælder. Om forfatteren Jesper Hede (f. 1975) har over 30 års erfaring med overlevelse og primitivt friluftsliv i vildmarken. Han arbejder til daglig som instruktør hos Bushcraft Europe, hvor han underviser folk i at klare sig med meget få midler og uden hjælp ude i vildmarken. Jesper arbejder ligeledes som underviser på Skovskolen og Københavns Universitet, hvor hans mange års erfaring inden for overlevelsesteknikker og mentalitet ofte trækkes på i skrevne, tv- og nyhedsmedier.

  • af Petter A. Stordalen
    118,95 - 222,95 kr.

    Modgang kan give nye muligheder! Med pandemien som et dramatisk bagtæppe deler Petter Stordalen ud af egne og andres erfaringer med krisehåndtering.For Stordalen blev corona-pandemien en økonomisk mavepuster af de helt store. Men det er ikke første gang, han har mødt modgang. Hvordan håndterer han det uventede? Hvordan holder han skruen i vandet, når livet foretager en U-vending, og alt pludselig er usikkert? Og hvorledes mener han, at en mislykket rumrejse kan hjælpe os med at komme helskindet igennem en krise?Ud fra begreber som ’Nødbremsen’, ’Tillid er king’ og ’Find din blå planet’ viser Stordalen med sin sædvanlige energi, hvordan modgang kan give nye muligheder - selv når det virker, som om omgivelserne har givet op.Apollo-metoden giver læseren et sjældent og spændende indblik i Stordalens forretningsfilosofi og i hans måde at drive forretning på. Mange af hans principper kan overføres til andre områder af livet, enten på jobbet eller privat, og der er i bogen mange inspirerende råd til selvudvikling.PETTER A. STORDALEN er en af Nordens mest succesrige forretningsmænd. I Danmark har han mest været kendt for at ejehotelkæden Nordic ChoiceHotels. I 2019 kom han dogfor alvor ind i danskernes bevidsthed, da han købte rejsebureauet Spies og derudover står bag det store hotelprojekt, Villa Copenhagen, i det nedlagte hovedpostkontor i København, der åbnede i 2020 under Corona-krisen.

  • Spar 23%
    - En fortælling om livets omvendte gaver
    af Karen Franciska Hørup
    197,95 - 230,95 kr.

    Vi rammes alle af dem, de små eller store livskriser, som for en tid kan sætte alt i stå. Men måske er en krise netop det, der skal få dig til at vågne op og forstå, at din tid er lige nu. Livet venter ikke, og du har ikke 500 år at rutte med. Med udgangspunkt i sin egen personlige historie, der bl.a. tæller moderens tidlige død, to skilsmisser og kritisk sygdom, viser samtaleterapeut Karen Hørup dig, hvordan du kan vende de uundgåelige livskriser til ny livsenergi. Ved simpelthen at bruge dem som løftestang til at gøre det, du drømmer om, men som du måske ikke lige tør. Det handler også om at sætte sig selv fri og turde stå selv. At slippe sin afhængighed af forhold og den selvbe­skyttelse, der kan blive en barriere. At forstå sit ophav og den påvirkning, det har haft på ens liv, og komme styrket videre derfra. Bogen er en inspiration til dig på plus 50, mand eller kvinde, som har brug for hjælp til at komme op af sofaens dyb og få gang i resten af det liv, som stadig har oceaner af oplevelser til dig – hvis ellers du tør og orker. Rammen om Karens ofte humoristiske fortællinger og mange livsbekræf­tende råd er hendes ture ud i det blå med freerideren og hunden Luna under overskriften ”det frie liv”, som også er dokumenteret i et inspirerende væld af smukke billeder. Og når sidste side er læst, og du lukker bogen, vil du forhåbentlig tænke: ”Hvis hun kan, så kan jeg også ...” Om forfatteren Karen Franciska Hørup har været selvstændig i 30 år. De første 15 år som uddannet dekoratør med boligindretning og styling. Senere uddan­nede hun sig til krops­ og gestaltterapeut med speciale i kognitiv terapi, og har siden 2013 haft sin egen klinik i Højbjerg, hvor hun dagligt har samtaler om alt det, der gør ondt i livet, og som forhindrer os i at leve det liv, vi drømmer om.

  • - Til minde om Palle f. 4. juli 1958 d. 14. september 1993
    af Gitte Gram
    114,95 - 247,95 kr.

    Selvbiografien Til døden (blodet) os skiller handler om Gitte og hendes afdøde mand Palle, som døde i 1993 af aids, efter at være blevet smittet med hiv i 1985. Palle blev kun 35 år gammel.Bogen handler om, hvordan Palle blev smittet med hiv af sin livsnødvendige blødermedicin, og hvordan han og Gitte, og senere også deres to børn, levede et liv med sygdom og angst og hvordan det påvirkede deres liv - også i årene efter Palles død.Gitte blev enke i en alder af 31 år og blev alene med en søn på 3 år og en datter på 7 årBogen er skrevet til minde om Palle og som en reminder om Blødersagen, som aldrig må glemmes. Og så er det forfatterens håb, at den også vil kunne læses af folk i krise, som har brug for at læse om, hvordan andre har klaret sig igennem deres krise.

  • - Parathed og strategier i danske virksomheder
    af Suna Løwe Nielsen & Kim Klyver
    290,95 kr.

    I bogen STORE KRISER viser forfatterne, hvordan virksomheder forbereder sig og anvender de rette strategier til at overleve eller ligefrem udnytte kriser. For kriser gør ikke kun ondt. De rummer også potentialet til, at virksomheder udvikler sig, så noget nyt og bedre får plads til at gro.Bogens forfattere forsker i iværksætteri og entreprenørskab og har gennem en årrække undersøgt kriser - senest coronakrisen, der fungerer som en gennemgående case i bogen.STORE KRISER henvender sig til ledere, mellemledere og medarbejdere samt til studerende, der skal introduceres til strategi, forretningsudvikling og krisehåndtering.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.