Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Jesus - som Matthæus så ham er en bog om Jesus set med evangelisten Matthæus´ øjne. Bibelforskningen har gennem et par århundreder været ivrig efter at finde bag om evangelierne til den historiske Jesus. Moderne bibelforskning tvivler på, at det muligt at finde ret meget historisk sikkert om Jesu liv, lære og gerninger. Det er sikkert rigtigt. Derimod er der rigeligt stof til at skrive om, hvilken betydning Jesus har haft.Niels Thomsen, tidligere rektor for præstehøjskolen i Løgumkloster, skriver om, hvorledes evangelisten Matthæus har forstået Jesus. De andre evangelister, har gjort det samme. Evangelierne både ligner hinanden og er forskellige. Sommetider er der direkte modsætninger. Også i Matthæus' eget evangelium møder vi mennesker, der forstod Jesus helt forskelligt. Niels Thomsen regner mangfoldigheden for en rigdom. Den viser, at Jesu betydning ikke kan spærres inde i et system, hverken filosofisk, politisk eller teologisk.Han er levende. Vi kan bruge vore egne erfaringer, og kan udvide forståelsen ved bruge andres.
I DE FORTABTE SØNNER fortæller brødrene Sune og Andreas Gylling Æbelø om at vokse op i det vestjyske bibelbælte som unge og homoseksuelle under missionens skarpe øje. Om skyld og skam over ikke at passe ind, forsøg på ”helbredelse” og svigt fra kristne institutioner og autoriteter, der betragter kærlighed mellem mænd som en synd. Det er også en bog om frelse, frisættelse og forsoning. Om at bære rundt på en hemmelighed, finde hinanden som brødre, følge sit hjerte og blive sig selv og sin tro bekendt.Andreas Gylling Æbelø (f. 1979) er ledelsesrådgiver, foredragsholder og bestyrelsesmedlem. Han har tidligere været direktør for AIDSFondet og særlig rådgiver for handels- og udviklingsministeren. Han er gift med Abdel og far til Ava på to år.Sune Gylling Æbelø (f. 1974) er tidligere taleskriver for fire ministre, klummeskribent i Politiken og i dag chefrådgiver og taleskriver i Landbrug & Fødevarer. Han er forlovet med Sangeeavan og far til Dirch på seks år.
KRISTENDOMMEN danner grundlag for vores bevidsthed BIBELEN er verdens vigtigste bog GUD er måske ikke den du tror JESUS vendte verden på hovedet PAULUS grundlagde kristendommen TRO er en revolutionær tanke DE KRISTNE blev opfattet som asociale ateister DJÆVLEDYRKELSE er en moderne opfindelse HIMLEN og HELVEDE findes ikke i Bibelen DOMMEDAG skulle være sket for 2000 år siden. Vi danskere er måske ikke så sekulære som vi selv går rundt og bilder os ind. KRISTIAN LETH knækker den store kode som har formet vores samfund siden år 0.”Jeg håber mere end noget andet, at læseren i løbet af bogen forstår, at det ikke er de andre ude i verden, der er de mærkelige, mens vi her i Danmark er mere rationelle og fornuftige. Jeg håber, at man ved endt læsning forstår, at historisk set, så er der intet logisk eller uundgåeligt ved vores vestlige, danske virkelighedsforståelse. I det store perspektiv, så er det os, der er de mærkelige. Og for at se det klart, må vi først finde ud af, hvor vores mærkelige ideer kommer fra.”
Jonas Eikas nye bog er en fantasi over den kristne kvindebevægelse beginerne, der bredte sig over store dele af Vesteuropa i begyndelsen af 1200-tallet. I romanen følger vi et lille beginehus i byen Liège, hvor fem kvinder har fundet sammen for at leve på en hidtil uset måde: hverken som nonner eller lægkvinder, hverken i kloster eller ægteskab. Imens de kæmper imod forfølgelse fra Kirken, begynder beginen Ida at få visioner om den unge Jomfru Maria, en mangetydig Jesus og et indviklet hierarki af engle, der arbejder hårdt for at føre Guds planer ud i livet. Gradvist og modvilligt træder Ida frem som profet, mens hun samtidig forsøger at give sig hen til dem, hun elsker. Åben himmel er en genrebrydende historisk roman om skam, begær og alt det besværlige og vidunderlige ved at skabe et nyt fælles liv.
Hvordan får man blik for det vigtige i livet? Hvordan genvinder man sit livsmod, når det er gået tabt? Og hvor finder man trøst midt i sorgen og fortvivlelsen?Skuespiller Bodil Jørgensen og præst Mikkel Wold viser os veje tilbage til tilværelsens vidunderlighed gennem varme og livskloge samtaler.De to venner griber selv ud efter både Gud og bogreolen, når kriser viser sig. For de ved, hvilke skatte man kan finde i troen, kunsten og naturen – med forundring og selvforglemmelse som vigtige tilgange til livet.Gå med fred er både en velsignelse og livsopfordring, når man bliver sendt ud af kirken eller en god sjælesorgssamtale med nyt håb. Sådan går man også ud af denne bog med mere mod på det hele.
Studiebibelen er et uundværligt redskab til arbejdet med at læse og studere Bibelens tekster. Baseret på solid forskning giver Studiebibelen en enestående indgang til Bibelens på én gang fremmede og velkendte verden.Studiebibelen indeholder:Den autoriserede oversættelse af Bibelen med de gammeltestamentlige apokryfe skrifterIndledninger til alle de bibelske skrifterDetaljerede kommentarer til samtlige teksterFaktabokse, som uddyber centrale bibelske begreber og temaerGeografiske kortKommentarer og indledninger er skrevet af landets førende bibelforskere og er redigeret af professor Hans Jørgen Lundager Jensen (Aarhus Universitet), lektor Bodil Ejrnæs (Københavns Universitet) og lektor Geert Hallbäck (Københavns Universitet).Studiebibelen henvender sig til studerende og alle, der beskæftiger sig professionelt med Bibelen, og til enhver med indgående interesse i de bibelske skrifter.
I anledning af Johannes Møllehaves 80 års fødselsdag har Børnebibelen fået nye illustrationer af Charlotte Pardi.Børnebibelen er en klassiker! Med forrygende fortælleglæde gengiver Johannes Møllehave vores kulturs store grundfortællinger.Hele 46 af Bibelens vigtigste beretninger fra både Det Gamle og Det Nye Testamente får liv og fylde i et letforståeligt sprog, hvor alle kan være med. Hvert kapitel slutter med et rim, der opsummerer historien.For rigtig mange børn og voksne er Børnebibelen ”deres” bibel. I anledning af, at Johannes Møllehave fylder 80 år d. 4. januar 2017, har forlaget bedt Charlotte Pardi om at give hans populære genfortælling nye klæder. Nye generationer har derfor nu mulighed for at lære teksten at kende med hendes moderne og kærlige illustrationer.Johannes Møllehave vil være kendt for langt de fleste danskere, som både alsidig forfatter, levende foredragsholder og ikke mindst som en stor formidler af Bibel og kristendom i gennem mere end et halvt århundrede. Møllehave er uddannet teolog og hans omfattende forfatterskab spænder fra børnebøger og revyviser til romaner, oversættelser og klummer. Han har gennem tiden blandt andet modtaget Rosenkjærprisen, De Gyldne Laurbær og Modersmålprisen.Charlotte Pardi (f. 1971) er en dansk prisbelønnet illustrator med et væld af børnebogsillustrationer i bagagen. Hun er desuden fast tegner for Weekendavisen. Hendes streg er humoristisk, indsigtsfuld og livlig.
Hvor kan man finde håb, når den eneste klode, vi har hjemme på, ødelægges som følge af menneskeskabte klimaforandringer?Bioetiker og teolog Mickey Gjerris deler sit håb og sine personlige klimaetiske tanker i denne bog. Klima- og naturkrisen er udtryk for et etisk og åndeligt problem, hvis løsning kræver, at vi grundlæggende ændrer vores forståelse af menneskets rolle i verden og hvad ”det gode liv” er. Det er hverken nemt eller praktisk. Men her giver forfatteren et bud på, hvordan man gennem forundring og respekt for naturen udvikler et livssyn, der kan føre til et godt, ansvarligt og meningsfuldt liv. Et livssyn, som – midt i den fortvivlende klimakrise – rummer et lysegrønt håb for fremtiden. I denne upraktiske håndbog får du overblik over klimakrisen, forståelse for dens etiske aspekter og inspiration til at leve et meningsfuldt liv midt i den.Mickey Gjerris (f. 1969) er teolog og ph.d. i bioetik, tidligere medlem af Det Etiske Råd og i dag lektor i bioetik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Han har i 20 år forsket i menneskets forhold til dyr, teknologi, klima, liv og død og meningen med det hele – i et etisk, filosofisk og teologisk perspektiv. Forfatteren har udgivet en lang række bøger og artikler og er en stærk stemme i den offentlige debat. Udgangspunktet for hans arbejde skal findes i den danske teolog K.E. Løgstrups forståelse af tilværelsen.
Okonkwo er kendt viden om som en stor bryder og kriger, og han er en af landsbyen Umuofias mest lovende mænd. I modsætning til sin far, som han foragter, er Okonkwo hårdtarbejdende, tapper og stolt, og hans største ambition er at blive en af stammens stormænd. Han har fra et fattigt udgangspunkt langsomt arbejdet sig hen imod dette mål, da et tragisk uheld tvinger ham og hans familie ud i syv års landflygtighed. Da de endelig kan vende hjem til Umuofia, hvor Okonkwo planlægger at tage fat, hvor han slap, har alting forandret sig; engelske missionærer har gjort deres indtog og medbragt britisk administration og retsvæsen. Som følge heraf er stammens ældgamle traditioner og hierarkier i opbrud, og Okonkwo ser magtesløs til, mens alt omkring ham falder fra hinanden."Det, der gør Alt falder fra hinanden til noget ganske særligt, er Achebes formidable evne til at fortælle historien fra afrikanernes synsvinkel uden samtidig at falde i den sentimentale grøft at fremstille livet før kolonisering som et sorgløst paradis, og livet under britisk styre som et mareridt. Det eneste, der er sort og hvidt i Achebes verden, er menneskenes hud. ... Hvis man kun vil læse en eneste afrikansk roman, foreslår jeg, at man læser denne suverænt fortalte, sansemættede, smukke og smertefulde historie." - Louise Windfeld-Høeberg, Weekendavisen"Chinua Achebes Alt falder fra hinanden er et afrikansk hovedværk om kultursammenstød skrevet med empati og humor. ... Romanen giver indblik i den oprindelige afrikanske kultur og er skrevet i et klart sprog med en overordnet synsvinkel. Den oftest nøgterne stil rummer en styrke, som stadig griber." - Eva Pohl, Berlingske"Læs og forstå var der nogle lærebøger i skolen, der hed. Når man har læst Alt falder fra hinanden, forstår man lidt mere om Afrikas kultur og historie. Forfatteren Chinua Achebe er så nøgtern og ryster ikke på hånden i sine beskrivelser af de voldsomme kultursammenstød - eller nærmere kulturovergreb - der finder sted. Achebe glorificerer eller fordømmer ikke hverken stammefolkene eller de hvide kristne. Han fortæller bare historien. Sproget er lavmælt, og det er netop manglen på store følelsesladede udbrud, der gør fortællingen så stærk og vedkommende. En vigtig bog, som er god at blive klog på." - Bettina Schnegelsberg-Laursen, Litteratursiden.dk"Det ville være umuligt at sige, hvordan Alt falder fra hinanden har påvirket afrikanske forfattere. Det ville være ligesom at spørge, hvordan Shakespeare har påvirket engelske forfattere eller, hvordan Pushkin har påvirket russiske." - Kwame Anthony Appiah, professor i filosofi ved Princeton University"En af de fem bøger alle bør læse mindst én gang." - Oprah Winfrey"Der var en forfatter, der hed Chinua Achebe, i hvis selskab fængselsmurene faldt ned." - Nelson Mandela
”Terapeuternes Mysterieskole” er Muhl/Ben-Davids andet fællesprojekt efter den succesfulde udgivelse af cd’en ”To Heal The Space Between Us”, som udkom sensommeren 2011 og på fire måneder nærmer sig 6000 solgte eksemplarer. Begge udgivelser er nært tilknyttet parrets Mysterieskole, som nu kører på tredje år med over 300 deltagere.Hvorfor er ”Terapeuternes Mysterieskole” aktuel i dag?- Fordi mange mennesker i dag har forladt kirken og søger et nyt spirituelt ståsted.- Fordi fundene af de såkaldte apokryfe skrifter bringer os nærmere den filosofi, som Jesus prædikede.I år 325 udvalgte en gruppe gejstlige de tekster, som i dag udgør Det Ny Testamente. Samtidig udelukkede man nøje de skrifter, som gav menigmand nøglen til personlig udvikling, og som understregede vigtigheden af ligeværdighed mellem blandt andet kønnene. Magtsyge biskopper og paver har i århundreder præget vores kultur med skyld og skam, hekseafbrændinger, blodige korstogter og dæmoniseringer. I fortrængningen af det kvindelige element er kirken blevet gold. Derfor har størstedelen af den danske befolkning i dag ikke noget reelt eller dybere forhold til kirken, og søger i øst og vest efter et spirituelt ståsted uden at vide, at Essenernes og de alexandrinske terapeuters tradition, i hvilken Jesus Nazaræeren og Maria Magdalenen blev uddannet, stadig er aktiv og tilgængelig. Det er en tradition, der bygger på nogle meget enkle principper, hvis mål er at åbne hjertet og højne bevidstheden gennem teoretisk, praktisk og meditativt arbejde med etik, åndedræt, lyd, medfølelse, healing, humor, taknemmelighed og en grundlæggende fornemmelse for tilværelsens under.I ”Terapeuternes Mysterieskole” indføres læseren i ældgamle og højaktuelle mysterier som: Brudekammermystik · Ildvognsmystik · Gralsystemet · Komplementaritet · Ligestemthed · Smertekrop · Tonen fra Himlen · T-Korsets Vej · Myten om Miriams Brønd og Elias’ Bjerg · Lyd, healing og transformation · Det Guddommelige Sprog · Gralsang Githa Ben-David er lydterapeut, sanger, komponist og forfatter. Hun har skabt sit eget lydterapeutiske system og står bag en omfattende trilogi om lydterapi. I januar 2012 startede hun en to årig Certificeret Uddannelse i Vokal Lydterapi.Lars Muhl har et utal af cd’er bag sig og er kendt som en af landets fremmeste sangskrivere. De seneste 16 år har han helliget sig en tilværelse som foredragsholder og forfatter og har bl.a. skrevet Gralstrilogien. Flere af hans bøger er udkommet på russisk, norsk, engelsk og tysk. Privat er de to gift og har sammen skabt Gilalai – Institut for Energi og Bevidsthed.
Bogen om fundamentalismens psykologi er den første på dansk, og centralt står spørgsmålet: Hvordan er det muligt at foretage onde handlinger i god tro?Både fredelige og militante fundamentalister foretager en nøje udvælgelse, prioritering og fortolkning af skriftsteder. Fundamentalistiske bevægelser og deres tilhængere inden for kristendom, jødedom, islam, hinduisme, buddhisme, kommunisme og nazisme beskrives i detaljer, deres fællestræk påvises på tværs af ideologierne, og der gives også eksempler på fundamentalistiske bevægelser i Danmark.Radikaliseringens psykologiske mekanismer kortlægges ud fra en stor samling af casestories og kilder fra alle de store religioner og flere politiske ideologier.
Hvorfor vender stadig flere ryggen til kirke og kristendom? Hvorfor holder mennesker op med at tro på Gud? I de nordiske lande er tilslutningen til kirken dalende, og man kan få det indtryk, at det er ubehageligt for kirkens folk at diskutere hvorfor.Magnus Malm er overbevist om, at kirken har alt at vinde ved at tale åbent og ærligt om sekulariseringen. Hvis mennesker forlader Gud, har de grunde til at gøre det, og kirken skylder at respektere beslutningen og lytte til begrundelsen. At tale dårligt om ateister eller lægge skylden på ”tidsånden” forstærker blot sekulariseringen og lukker af for en dialog, der er livsvigtig for begge parter.Denne bog er begyndelsen på en samtale og et forsøg på at forstå, hvorfor mennesker forlader kirken og Gud. Malm mener, at den kristne kirke må stoppe med at betragte sig selv som et offer for sekulariseringen og vedkende sig sit ansvar. Hans udfordrende påstand er, at det ikke er verden, der sekulariserer kirken, men kirken, der sekulariserer verden.Magnus Malm arbejder med retræter og åndelig vejledning i den svenske kirke. Han har skrevet en række bøger, hvoraf de fleste er oversat til dansk. De mest kendte er "Vejviser", "I Lammets tegn", "Bag billedet" og "Kendetegn".
"Den guddommelige komedie" er et af verdenslitteraturens hovedværker. Her beskriver Dante en rejse i sjælens verden, og hans beretning vrimler med personer og begivenheder fra det 13. århundrede. Det kan virke kaotisk og utilgængeligt, men i Ebbe Kløvedal Reichs mesterlige genfortælling bliver Dantes poetiske storværk tilgængeligt for nutidslæseren.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen danske forfatter og debattør Ebbe Kløvedal Reich (1940-2005) var aktiv inden for Vietnambevægelsen i 1960’erne og var stor fortaler for frigivelsen af hash. Han boede en årrække i kollektivet Maos Lyst. I 1967-68 var han redaktør for tidsskriftet Politisk Revy. Kløvedal deltog aktivt i den offentlige debat og stillede blandt andet op til folketingsvalget i 1990. Ebbe Kløvedal modtog i 1978 De Gyldne Laurbær og i 2004 Dansk Forfatterforenings Faglitterære Pris.
Bibelen er hjørnestenen i undervisning af konfirmander, og er mange steder kirkens gave til konfirmationen. Bibelen til konfirmander er en helt særlig udgave af den autoriserede bibel, der giver uvurderlig hjælp til forståelsen og aktualiteten i Bibelen.Alle 66 bøger har deres egen forside og en lille introduktion.54 navigationssider kan guide læseren rundt i Bibelen, centrale vers er fremhævet, og i margin står tankevækkende spørgsmål og kommentarer.“I det øjeblik, teksten åbnes op med ruter, fremhævede citater og lignende, får konfirmanderne forhåbentlig mere mod på at kaste sig ud i at læse i Bibelen.” Mette Berhndtz• Hele den autoriserede Bibel• 54 navigationssider• Forside illustration og introduktion til alle 66 bøger• Ruter om centrale emner i Bibelen• Hovedvej med henvisning til 29 centrale tekster og persongalleri
Søgte Allah, fandt Jesus af Nabeel QureshiEn troende muslim oplever kristendommen3 år inden Nabeel Qureshi, en konvertit fra Islam, døde i September 2017 af kræft, nåede han at skrive bogen Søgte Allah – Fandt Jesus! Bogen er en både fascinerende og lærerig indsigt i vores muslimske naboers forståelse af tro, Gud, frelse og synet på vestens kristne. Nabeel formår at lade kærligheden til sin opvækst som muslim i vesten skinne igennem, på en måde som gør bogen værd at læse ikke kun for dig, men også for din muslimske nabo, studiekammerat eller kollega. Hans spørgsmål til troen er de samme som millioner af muslimer, der er uddannet i vesten, også stiller. Det er tid at give din muslimske ven, en unik mulighed for at læse en anden muslims trosrejse.Palle Flyger, pastor, Kirken i Kulturcenteret
Du er min ø i havet er moderne, keltisk inspirerede tidebønner fra Englands hellige ø Lindisfarne. I en tid, der er præget af stress og jag, er de livsnære bønner en hjælp til mennesker, der mærker behovet for et regelmæssigt bønsliv.Bønnebogen kan bruges både af enkeltpersoner og i fællesskab: Hjemme, på arbejdspladsen, på rejser, i smågrupper og i større sammenhænge.Forfatteren Ray Simpson er præst med baggrund i Den Anglikanske Kirke. Han er leder af det økumeniske Aidan- og Hilda-fællesskab på Lindisfarne og har skrevet en række bøger om keltisk spiritualitet.
ILLUSTRERET SALMEBOG FOR BØRNDenne børnesalmebog indeholder 58 af de mest benyttede salmer og er fuldt illustreret af børnebogsillustrator Dina Gellert. Bogen er særligt egnet til børn i alderen fra ca. 3-10 år og indeholder både gamle klassiske salmer, men også flere af de nye salmer er taget med. Salmerne er udvalgt af et panel bestående af fagfolk inden for den danske folkekirke.
Aurelius Augustin, den unge nordafrikaner som blev kristendommens navnkundigste kirkelærer, skriver i sin selvbiografi om barndommens genvordigheder i Tagaste, ungdomskvalerne i Karthago, hvor han boede med sin samleverske, perioden hvor han var manikæer, og til slut om sin mor Monica og sin dåb og optagelse i den katolske kirke. Det er nu over 1600 år siden. Efter stor efterspørgsel og med støtte fra Augustinus Fonden har vi nu genoptrykt bogen i en ny flot udgave.Augustins Bekendelser, komplet nyudgivet udgave. Oversat af Torben Damsholt. Forlaget Visdomsbøgerne, 2. udgave, 2. oplag 2019, 352 sider
Kristendommen er en fortælle-, billed- og tankeverden, som er blevet uklar og fjern for mange. I Det ufærdige menneske og Gud giver Johannes Værge sit bud på, hvad kristendom er. Han viser kristendommen som en vej med stadig mere at tilegne sig, en livsrejse for det ufærdige menneske med det endemål at blive et sandt menneske. Støv rystes af bibelcitater, og indsigter fra oldkirken, som i dag er fortrængt, graves frem. Johannes Værge er kendt for en sjældent vellykket formidling i et klart sprog, og hans forfatterskab er anerkendt for at være teologisk fornyende. Maja Lisa Engelhardt bidrager med en serie billeder til bogen, særligt udvalgt af kunstneren til Johannes Værges tekst.
JEG HAR SLÅET MIT TELT OP I HÅBETS LAND er en klassisk andagtsbog med tekster til hver dag i året – med opmuntring og inspiration til hverdagslivet.TOMAS SJÖDIN er en meget læst og værdsat forfatter, ikke mindst fordi han har en særlig evne til at knytte den kristne tro sammen med vores almindelige liv.Sådan er det også i denne bog. Teksterne er enkle og konkrete, og hver dag får læseren noget at tage med ud i livet: en tanke eller et billede til overvejelse, et ord til opmuntring, en udfordring til handling. Et håb om at Gud selv i det mest massive mørke kan være vores lys og vejviser og er i stand til at gøre alting nyt.De bibeltekster, Sjödin reflekterer ud fra, er hentet fra den frie oversættelse af Bibelen, The Message. Det giver en friskhed til læsningen – perspektivet bliver nyt, fordi der bliver brugt nogle andre ord og billeder, end vi er vant til at møde. Lidt som at trække lynlåsen ned og kigge ud gennem åbningen på et telt, som man aftenen før slog op i mørke – og opdage, at man befinder sig i håbets land, som kalder på at blive udforsket ...TOMAS SJÖDIN (født 1959) er svensk præst, foredragsholder og forfatter. Han har gennem mange år været en tilbagevendende gæst i Sveriges Radios P1, og han er fast klummeskriver i Göteborgs-Posten. Han er forfatter til en række bøger, der er oversat til flere sprog, med bestselleren ”Det sker når du hviler” som den mest kendte.
Signe er blevet uvenner med sin bedste veninde og må tage alene i sommerhus for at læse til eksamen. I skoven møder hun en gammel kone, som taler et underligt, fremmed sprog. Men konen leder alligevel Signe på sporet af historien om pinsen og Helligånden. Drøm og virkelighed krydser hinanden i Vingeslag i en fortælling om at kæmpe for at overvinde sig selv og turde række ud efter fællesskab.Vingeslag er sidste del i den prisbelønnede tegner og forfatter Peter Madsens trilogi om Signe og hendes oplevelse af de kristne højtider jul, påske og pinse. Signes Jul handler således om julen, Rejsen til Jerusalem om påsken.Peter Madsen er f. 1958, tegner, forfatter, filmskaber og foredragsholder. Hans streg er kendt og elsket af både tegneserieentusiaster og billedglade børn og voksne. Han står bag bestsellerserier som Valhalla og Troldeliv og -bøger som Eventyrbogen og Menneskesønnen. Han har modtaget en lang række priser bl.a. Orla Prisen og Adamsonstatyetten. Peter Madsen er gift og har to børn og to stedbørn.
Størst af alt er en brugsbog for sørgende. Bogen fortæller om sorg og om hvad et menneske er. Den rummer tillige to kapitler med spørgsmål, som den sørgende selv kan tænke videre over og eventuelt nedfælde sine svar til. På den måde kan bogen personliggøres og blive til en bog, hvori man bevarer erindringen om det menneske, man har mistet. Bogen er skrevet i forlængelse af den kristne traditions menneskesyn og særligt inden for en luthersk forståelsesramme. Mette Grymer er sognepræst i Nyborg, sorggruppeleder og uddannet i sjælesorg og gestaltterapi. Mads Christensen er cand.mag. i filosofi og dansk, specialkonsulent for Rigsarkivet.
Antikrist består af materiale, Nietzsche havde tiltænkt et større projekt (´Omvurdering af alle værdier´), men i september 1888 opgiver og supplerer med nyskrevne tekstforløb i samme ånd. Den 30. september blev det sidste punktum sat, men værket udkom - pga. Nietzsches sammenbrud i januar 1889 og sikkert også pga. det kontroversielle indhold - først i 1895, og da i en noget retoucheret udgave. Nietzsche bedriver dog ikke religionskritik i den gamle stil (jf. Feuerbach, Marx og Freud): kristendommen er ikke så meget et problem, fordi den er usand, et bedrageri osv., men fordi den er usund! Den lider af og hviler på sygelige instinkter: en unatur, der ikke vil livet og lysten, men døden, frelsen og lidelsen. Derfor er Nietzsche i sin ´Forbandelse over kristendommen´ (undertitlen) ikke optaget af at afsløre bluffnumre, men af at vise, hvordan kristendommen opstod, hvilke morbide kræfter der bragte den til verden og orkestrerer dens ideologi, magtregime osv. Det er en dissektionsøvelse, vi er vidne til: den allerede døde Gud og hans vældige organisation er under den skarpe og funklende skalpel, hvis lære også er, hvad vi - den europæiske civilisation - fik sat over styr med kristendommen, og hvilke dårligdomme vi fik i stedet. Antikken blev trampet ned, og renæssancens nysyn blev ædt op af reformationen - vi har med andre ord sovet gevaldigt i timen og ladet de dummeste og mest livsfornægtende ideer drive os rundt i manegen. Nu må den galskab høre op! Nu må vi træde i eksistens og blive os selv - deraf den afsluttende ´Lov mod kristendommen´, der i kort form vil afvikle og afslutte en lang og uhyrlig misforståelse. - 'Antikrist' er kritisk analyse af den mest skarpe karakter, sprogligt gnistrende, ja til tider meget morsom. Peter Thielst, der har nyoversat teksten og forsynet den med grundige noter, har også leveret indledningen og i et appendiks arrangeret en række af de breve, Nietzsche skrev til Brandes.
Der er masser af kød og blod, hud og hår i kristen kult og myte. Men i Danmark er kristendom blevet til et spørgsmål om etik.Alt er kommet til at dreje sig om det gode, det indre og om danskhed ikke mindst, mens det sanselige og det kropslige er blevet skubbet i baggrunden.Denne bogs essays handler om kristendom. Men på en helt andet måde.KULT OG KANNIBALISME undersøger det kristne måltidsritual i lyset af kannibalisme blandt sydamerikanske indianere. JESUS ER EN FRISURE hvirvler op i historiske forestillinger om Jesus' hår og skæg. DEN HELLIGE FORHUD dykker ned i kulten for Jesus' hellige forhud. SEKTLEDEREN JESUS identificerer den kristne bibels hovedperson i relation til andre healere, guruer og profeter. KROPPEN OG DET KOSMISKE DRAMA ser nærmere på kristne forestillinger om menneskets krop og fordøjelsessystem som en arena for synd og frelse.
"Sygdommen til døden" hører til blandt hovedværkerne i Søren Kierkegaards forfatterskab. Som mange af de tidligere værker er den skrevet under pseudonym, og her er det den kristne Anti-Climacus, der tager tråden fra "Begrebet Angest" op og fortsætter formuleringen af Kierkegaards menneskesyn. Bogen handler især om det begreb, Kierkegaard kalder eksistentiel fortvivlelse, og som han sætter lig med det kristne begreb om synd.Den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.
Troende eller ateist? Fronterne står stejlt over for hinanden, men er det nødvendigt? Nej, siger forfatteren til Tro og tvivl. Der er nemlig meget, der forener troende og ikke-troende, kristne og ateister. Bogen ser på nogle af de ting, der netop kan forene, og på den fælles verden, kristne og ateister kan tage udgangspunkt i. Tro og tvivl indeholder desuden tre længere interviews:Med en troende: sognepræst, ph.d. og forfatter Pia SøltoftMed en frafalden i troen: filosof og forfatter Peter TudvadMed en erklæret ateist: forfatteren Karl Ove Knausgård.
Kærlighed sætter fri er en inderlig bog, skrevet fra hjerte til hjerte.Med afsæt i sit eget liv skriver Kathrine Lilleør om det, der rammer alle mennesker: Tro, tvivl, håb, jalousi og vrede. For man bliver aldrig færdig med at tænke over kærligheden, barndommen, børnene, skilsmissen, forelskelsen, sorgen, døden, ja livet selv.Men hvad gør man, når sorg, afmagt, tvivl eller modgang besætter tanken i en grad, så man går i ring om sig selv og ikke kan vriste sig fri?Med erfaringer fra sine personlige oplevelser og utallige sam-taler i præsteværelset med mennesker, viser Kathrine Lilleør vej, så tankerne ændrer retning og får nyt perspektiv.Bogen er en let redigeret udgave af Kvinde, hvorfor græder du, Kærlighed er og Glæd dig! Og som Kathrine Lilleør skriver i forordet:I dag kan jeg se, at de tre bøger også hjalp mig selv. Hvad der står i denne bog satte mig fri og perspektiverede min sorg og min lykke, min håbløshed og mine nye håb.
Fælles kristendom er C.S. Lewis’ hovedværk om kristendommen. Her præsenterer Lewis kernen i den kristne tro. Han har selv kæmpet med de spørgsmål, han skriver om, og fokuserer på det, alle kristne fraktioner er fælles om, og som er uendeligt meget vigtigere end det, der skiller dem. Jordnært og med lune sætter han ord på, hvad kristendom er og ikke er. Han har selv prøvet turen fra barnetro over ateisme til en dyb kristen tro.Bogen har tidligere været udgivet i dansk oversættelse under titlen "Det er kristendom"
Den røde tråd i Bibelen sætter fokus på de store linjer i Bibelen, så eleverne får et overblik over den bibelske grundfortælling. Elevbogen består af to dele, en sammenhængende genfortælling af Bibelen og fem fordybelsestemaer. I temaerne tages der fat på nogle centrale temaer inden for kristendommen, som uddyber og supplerer den fortløbende bibelfortælling. Temaerne er spækket med faktabokse, hvor centrale bibelske begreber og fagudtryk bliver forklaret i et enkelt sprog.Genfortællingen er illustreret med sjove og finurlige tegninger af Otto Dickmeiss, som understøtter genfortællingen. Temaerne er illustreret med verdenskunst og fotos.Bogen er udarbejdet med henblik på undervisningen i kristendomskundskab, dansk, billedkunst og musik - primært kristendomskundskab på folkeskolens mellemtrin, men vil også kunne anvendes i overbygningen.
Kristen trosforsvar, når det er bedst.Er det fornuftigt at tro? Er mirakler irrationelle forestillinger?I denne bog møder vi litteraturprofessor Lewis i sit mest argumenterende og filosofisk skarpsindige hjørne. Bogen regnes for hans apologetiske mesterværk.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.