Bøger om Kritik

Alt for ofte bliver kritik og feedback misforstået. Som modtager har vi en tendens til at tage det personligt, selvom det ikke altid er personligt ment. Det forhindrer os i at lytte og bruge budskabet til læring og udvikling. Som afsender har vi en tendens til at glemme, at vores feedback og kritik skal være brugbar for modtageren. Så længe vi ikke forstår at håndtere kritik og feedback på en sund måde, forhindrer det os i at gro som mennesker. Det komplicerer vores kommunikation, relationer, resultater og samarbejde ­– både på arbejdspladsen og i privatlivet. Kritik og feedback er fundamentale vilkår for menneskets udvikling og handler om at blive den bedste udgave af sig selv. ”Gaven i kritik” giver dig viden og konkrete redskaber. Du lærer hvad forskellen på kritik og feedback er. Hvorfor det er så vigtigt men også svært for os mennesker at tage imod og give kritik på en god måde. Bogen gør dig i stand til at vende din egen udvikling med det samme. Når du har læst bogen, vil du være i stand til at modtage og give kritik på en måde, så den bliver hørt og brugt konstruktivt. Om forfatteren: Maj Bjerre er strategisk rådgiver, coach, foredragsholder, iværksætter og forfatter. Hendes mission er at højne meningsfuldheden i danskernes arbejdsliv. Det vi gør skal give mening, og det skal vores kommunikation også. I mere end 15 år har hun kombineret forståelsen for virksomhedens dynamik med menneskets psykologi og hjulpet mennesker, virksomheder og organisationer med at aktivere deres naturlige talenter og styrker igennem personlig rådgivning, uddannelse, foredrag og længerevarende forandringsprocesser.

Den lange mørke nat ved historiens afslutning er nødt til at blive forstået som en enorm mulighed. Den kapitalistiske realismes omsiggribende undertrykkelse betyder, at selv små glimt af politiske og økonomiske muligheder kan få en uproportionelt stor effekt. Den mindste begivenhed kan rive et hul i det grå forhæng, som har markeret handlingsmulighedernes horisont under den kapitalistiske realisme. Fra en situation, hvor intet nogensinde kunne ske, er alting pludselig muligt igen.

Korrespondancen mellem Thøger Larsen og Jeppe Aakjær igennem 25 år er aldrig tidligere blevet udgivet samlet. Brevene fortæller om et stærkt venskab mellem de to digtere, om det jyske fremstød på parnasset omkring 1900, om konflikterne mellem den københavnske presse og de jyske forfattere; og brevvekslingen giver i sin helhed et nuanceret indblik i tidens litterære atmosfære. Brevene giver også et dybere kendskab til de to digteres personlighed, deres gensidige lydhørhed og konstruktive kritik og viser udviklingen i deres kunst. ¨Alt dette har en selvfølgelig interesse for forskningen, men brevene er i sig selv engagerende læsning for almindelige læsere, der stadig opfatter Den store Generations forfattere som skabere af særdeles nærværende digtning. Uddrag af bogen Aalborg 23/2 1913 Kjære Thøger Larsen! Maa jeg også raabe Bravo til Deres Præmie fra ”Politikens” Oplæsningsaften. Saa er der da sommetider en Smule Retfærdighed til i Verden, om end det er noget længe De har maattet vente paa en lille Anerkjendelse, som Tak for Deres skjønne og stærke Vers. Hvor jeg under Dem det! De er i Virkeligheden altfor munke-ensom og fortjener at staa i stærkere Kontakt med Deres Publikum. De har jo mange og udsøgte Beundrere. De har nu her benyttet Lejligheden til at række Dem en Buket ind ad Vinduet og gad vide om der er en eneste, der misunder Dem den – det skulde da være – Louis Levy. Hjærtelig Hilsen! Deres hengivne Jeppe Aakjær. At ikke Lemvig nu laver en Banket for Dem! Dumme og sippede lille By!Om forfatterne Anette Kjær (f. 1966) er konservatorieuddannet klassisk sanger, uddannet organist og har læst idéhistorie på Aarhus Universitet. Har arbejdet på bl.a. Den Jyske Opera og som gæstelærer på div. højskoler. Siden 1994 freelance foredragsholder med emner om bl.a. Jeppe Aakjær og Thøger Larsen. Er desuden organist ved to kirker i Himmerland. Har udgivet to CD'er med sange fra Højskolesangbogen og skrevet artikler til Sanghåndbogen.Knud Kramshøj (f. 1939) er cand.mag. i dansk og engelsk. Ansat 1968 ved Skive Gymnasium. Studielektor 1977. Pensioneret 2006. Har leveret bidrag til aviser og tidsskrifter, bl.a. Kritik. Af større værker kan nævnes Den lange middelalder (1992), teksterne til korværket Babel (1993) og De fire elementer (2000) samt digtsamlingerne Levedage (2012) og Elementarier (2017). Bearbejdelser af Jeppe Aakjærs dramatiske værker og en dramatisering af Aakjærs roman På Aftægt gav ham Aakjærprisen i 2017.

På råbeafstand af marxismen analyserer et teorihistorisk forløb fra sidst i 1960’erne og frem til i dag inden for vestlig filosofi, politisk tænkning og kulturstudier. Et forløb kendetegnet ved en afsked med marxismen og med det revolutionære projekt, marxismen kan siges at være udtryk for. En opgivelse af en kritik af kapitalismen. Et forløb, hvor en vigtig selvkritik – den nødvendige analyse af klassekampens genkomst, forvandling og omslag i den anden halvdel af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne – hurtigt afløses af en opgivelse af det revolutionære projekt. Bevægelsen fra revolutionær selvkritik til opgivelse af marxismen og afsked med en analyse af kapitalismen er anliggendet for bogens tekster. Det er et forløb, der går fra revolutionært opbrud og den nødvendige udvidelse af marxismens historiske analyse til afsked med en sammenhængende systemkritik til fordel for en overdreven tiltro til økonomiens selvstyre.Bogen er tænkt som et bidrag til en genaktivering af marxismen og dens kritiske analyse (og afvikling) af det kapitalistiske samfund. At være ‘på råbeafstand af marxismen’ er at forsøge at ryste den fortrolighed, som kapitalismen antog i perioden, efter at den vestlige marxisme selvkritisk så nærmere på den historiske materialismes klassekategorier og historiefilosofi.

Alt for meget kritik og feedback bliver givet, fordi afsenderen har behov for at sige noget, og ikke fordi modtageren reelt har gavn af feedbacken. Når vi giver feedback, gør vi det for at få indflydelse. Vi vil gerne påvirke noget i en bestemt retning, nemlig den retning vi synes er rigtig. Som afsender har vi en tendens til at glemme, at vores feedback skal være relevant, brugbar og værdifuld for modtageren. Oplever du, at din feedback bliver misforstået og modtaget som kritik? Og vil du gerne give en feedback, som er brugbar? Her får du inspiration til, hvordan du kan skabe de bedste betingelser for din feedback, så du bliver hørt. Bogen er er resultatet af de mange frustrationer og spørgsmål, som Maj Bjerre har fået på foredragene om feedback i løbet af de sidste to år. Bogen giver dig den grundlæggende og nødvendige viden, er nem at forholde sig til, let forståelig og med en masse værktøjer, som du kan bruge med det samme.Om forfatteren: Maj Bjerre er strategisk rådgiver, coach, foredragsholder, iværksætter og forfatter. Hendes mission er at højne meningsfuldheden i danskernes arbejdsliv. Det vi gør skal give mening, og det skal vores kommunikation også. I mere end 17 år har hun kombineret forståelsen for virksomhedens dynamik med menneskets psykologi og hjulpet mennesker, virksomheder og organisationer med at aktivere deres naturlige talenter og styrker igennem personlig rådgivning, uddannelse, foredrag og længerevarende forandringsprocesser.

Kapitalismen er at forstå som en religion. Den er ikke blot et ‘etos’ med rødder i den protestantiske etik, ikke blot en af kristendommen begunstiget samfundsformation, men langt snarere selv et essentielt religiøst fænomen.indholdForord: Mikkel Bolt & Dominique RouthierWalter Benjamin: Kapitalisme som religionRobert Kurz: Offeret og den perverse genkomst af det arkaiskeGiorgio Agamben: En kommentar, i dag

Magten er ikke længere koncentreret i et punkt i verden, den er denne verden selv, dens strømme og avenuer, dens mennesker og dens normer, dens koder og dens teknologier. Magten er selve organiseringen af metropolen. Magten er vareverdens helhed i hver af dens punkter. Den der besejrer den lokalt, sender globale chokbølger gennem dets netværk.

Under Occupy Wall Street-demonstrationerne og -besættelserne i Oakland deltager den amerikanske digter Juliana Spahr aktivt. I digtsamlingen Den vinter ulven kom fra 2015 beskriver hun bl.a. oplevelsen af at være demonstrant, kvinde og mor. Særligt i bogens tre prosa-afsnit fortælles der om den revolutionære gnist, der tændes, omsorgen for hinanden og frustrationerne mod politiet og de lænestolsrevolutionære. De mere prosaiske og indignerede beskrivelser gennemskæres af en mere økopoetisk Spahr, der kredser om solidaritet på tværs af dyrearter og naturkatastrofer, det kunstige og kemiskes indfiltring i naturlige liv. Uden at forfalde til revolutionsromantik fastholder Spahr et credo om at opgør med status quo er uundgåeligt, og hun er frygtløs i sin omgang med sprog og former, som når hun pendulerer uforstyrret mellem at fortælle om en olieudslipskatastrofe på jambisk pentameter, cut-ups af wikipedia-opslag om vandområder, og moderlig paranoia om brystmælk og kemikalier. Med Den vinter ulven kom stirrer Spahr direkte ind i det enogtyvende århundredes politiske og økologiske katastrofe og fastholder troen på individets og sammenholdets agens og potentiale.

Tid og timing er altafgørende. Ethvert ekstremt vejr­fænomen blæser nu med de akkumulerede udledningersstyrke og giver en forsmag på den elendighed, vi har ivente. Det burde udgøre øjeblikket til at slå til og udvide:Næste gang Europas skove hjemsøges af skovbrande; tagen gravemaskine ud. Næste gang en caribisk ø smadrestil uigenkendelighed; bryd ind til en luksusudlednings­banket eller et bestyrelsesmøde hos Shell. Vejret erallerede politisk, men det er kun politisk fra én side, nården blæser den røg væk, som er skabt af en fjende, somikke bliver stillet til ansvar eller får skylden.

I de senere år har man set en ny orientering mod kroppen i dansk samtidslitteratur. Graviditet, abort, begær, kræft, handicap, selv tarmenes bakterier er rykket ind i bøgerne som væsentligt litterært stof, og de er det i hovedreglen på måder, hvor det komplekse følelsesliv, de udløser, er i centrum. Kødets poiesis udforsker denne strømning ud fra den idé, at de mange kropsportrætter udfordrer en stribe diskurs- og sprogorienterede tilgange i dansk litteratur­videnskab ved først og fremmest at skildre legemet som egenrådigt kød, der gør, hvad det vil, mindst lige så ofte som det gør, hvad der bliver sagt. Som et korrektiv foreslår bogen et alternativt litteratur­analytisk opmærksomhedsfelt, der kombinerer affektteori, nymaterialisme og postkritik, og kortlægger på den baggrund samtidslitteraturens interesse i begærs-, moderskabs- og sygdomserfaringer hos særligt Olga Ravn, Bjørn Rasmussen, Amalie Smith, Ursula Andkjær Olsen, Niels Henning Falk Jensby, Katinka My Jones, Maja Lucas, Caspar Eric, Cecilie Lind og Ida Marie Hede.

[bagsidetekst]:Få dage efter Jakobs indlæggelse sendte han den første mail til mig. Jeg åbnede den og læste. Der stod, at mørket havde taget ham. Næste dag lå der en ny mail i min indbakke, og næste og næste. Skal jeg være ærlig, læste jeg dem ikke i første omgang, mit eget lort stod knæhøjt i livet, jeg havde ikke kræfter til det. Men fortæller et menneske dig sin historie, kan du ikke ignorere den. Det må du ikke. Denne banale altruisme voksede sig til en altoverskyggende sandhed de næste dage, og så begyndte jeg at læse, og forstod hvorfor valget var faldet på mig: Stoffet var up my alley - og det vidste Jakob. Der fulgte ingen forklaring med, ingen angivelser om hvad der skulle gøres, men det var en bog, det stod klart.Teksterne navigerede i sygdommen og dagene i insti­tu­ti­onen, fæstnet i kaos. Et forsøg på at se skarpt gen­nem en hvid hinde, en uendelig horisontalitet som er søvndyssende tryg, og derfor kan sluge hele identiteten. Hele dig. Og over de næste tre måneder så jeg dagligt gennem hans blik, et blik der løb fra medicinens hårde kemi til hospitalsgangenes anonymitet, rundt om det daglige fællesskab udgjort af knuste skæbner, og ud i det omkringliggende overforbrugs Gentofte og ind i Marx’ teorier om vampyrer; et blik der formede sig som et vredt opråb efter et mere nænsomt samfund, og som så sine medpatienter lige i øjnene, med en medfølelse der ikke kan ignoreres.Det er en stor gestus. Dette er en beretning til de sårede, til de næste der falder.– Claus Handberg

Krisen er dyb. Uanset hvad der sker, vil den næste periode blive barsk. Økonomierne i USA og Europa er i krise, og eksportøkonomierne i Sydøstasien er også begyndt at mærke situationens alvor. Overalt er det arbejderne, der betaler prisen for krisen. Den bliver socialiseret, og der bliver skåret i velfærdsydelserne. Samtidig bliver krisen brugt som løftestang til at fjerne hårdt tilkæmpede rettigheder. Kapitalen har med andre ord skruet op for klassekampen, den kører nu i højeste gear. Men proletariatet er begyndt at røre på sig. Revolterne i Mellemøsten og Nordafrika har udfordret den nuværende verdensorden og dens opdeling af verden, og de indignerede i Sydeuropa og besættelsesbevægelsen i USA forsøger at udvide protesterne. Selvom diktatorerne er blevet væltet i Tunesien, Ægypten og Libyen, tager utilfredsheden blot til i styrke. Det samme er tilfældet i Grækenland, Spanien og Portugal, hvor befolkningerne med stor energi afviser spareplanerne. Det samme gør studenter i Chile og Canada. I Syrien raser borgerkrigen. Og i Kina vokser antallet af strejker. I Tyrkiet afviser de unge Erdogans neoliberale ‘succes’, og i Brasilien har ‘de farlige klasser’ indtaget gaderne. Der er stor forskel på protesterne, de er i udgangspunktet defensive i Vesten og offensivt reformistiske i andre dele af verden som Kina, men der er blevet brudt hul i det neoliberale verdensbillede. Klassekampen er ikke længere en ensidig affære. Den gamle muldvarp er igen i bevægelse.

I ”Nyt lys over Marx” giver Peter Kemp, der har beskæftiget sig med marxismen som filosofi og ideologi, den moderne, filosofiinteresserede læser kontant viden om Karl Marx selv og hans forudsætninger. Bogen indledes med en nøgtern introduktion til Marx som filosof, oprører og kritiker. Derefter gives en fremstilling af forskellige nutidige forskeres strid om forståelsen af Marx. Peter Kemp bidrager selv til Marxforskningen med en skildring af forholdet mellem Marx og hans læremester Hegel. Denne skildring er fuld af overraskelser. Marx bliver grundigt afmytologiseret, og den sande marxisme viser sig som en radikal kriseanalyse, der ikke er i modstrid med den ægte humanisme.Bogens sidste kapitler behandler Michel de Certeaus historiefilosofi og det ondes problem ud fra Marx, Nietzsche og Freud. I et tillæg bringes et uddrag på dansk af de Hegel-forelæsninger, der kaster et revolutionerende nyt lys over Marx.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

Det spørgsmål, som den destituerende opstand stiller, går givetvis på, hvordan man skal afmontere og forlade lovenes system, men endnu mere på, hvordan det kan være muligt at gøre det, uden at man umiddelbart efter indgår i det igen.— Marcello TarìDenne bog indeholder bidrag af forfattere tilhørende kredsen om den usynlige komité, der ikke findes længere, men som igangsatte drøftelsen af begrebet destitution for ti år siden. Destitutionens begreb og historie kan forklare spændingen mellem teori og praksis og analysere overgangen fra opstand til revolution: Radikaliserede anarkismen den borgerlige revolutions satsning på frihed, lighed og broderskab, og begrundede den videnskabelige socialisme arbejderbevægelsens bestræbelse på at ophæve formerne løn, pris og profit i kapitalismen, så samler destitutionen erfaringer og vidnesbyrd fra de seneste 14 års statsundergravende kampe.

Genudgivelse af Eskil Halbergs Madpakker til revolution, hvori det vises, at kapitalismen har taget kontrol over maden til skade for klimaet og alt levende, og at vi derfor står i en livsnødvendig kamp for at skabe en anden økologi.I vores del af verden, men i stigende grad overalt i verden, er mad i dag formidlet gennem verdensmarkedet. Vi er, paradoksalt nok, livsvigtigt afhængige af det system, som samtidig smadrer vores egne livsbetingelser.— Eskil HalbergHalberg tager os med ud på landet. Vi har vist ikke lyst til at blive derude, som det ser ud lige nu. Men det kan vi ændre på. “Det er næsten umuligt at gøre oprør fra en rapsmark.” Men det kan gøres fra et vildnis, fra et landbrugskollektiv, fra en byhave. Jeg fristes til at slutte af med et kampråb: Ingen klassekamp uden madkamp!— Mikkel ThorupMadpakker til Revolutionen er lige præcis det øko-kommunistiske manifest vi har brug for til at orientere os i kampen mod kapitalismens destruktive organisering af vores fælles naturgrundlag. En enestående analyse fra en af vor tids mest interessante kommunistiske tænkere! — Søren Mau

Stort set alt, Foucault gør, gør han gennem en særlig form for kritisk filosofisk historieskrivning. Det gælder, når han skriver galskabens historie, den kliniske praksis’ historie, fængslets historie, humanvidenskabernes historie, styresystemernes historie og seksualitetens historie. Og det gælder, når han skriver kritikkens historie. Hos Foucault er kritikkens rolle uløseligt forbundet med friheden som problem og med ideen om at kunne skrive og tænke sig hen til horisonten af en mulig, endnu ikke realiseret radikal anden væren og viden. Foucaults foredrag “Hvad er kritik?” blev afholdt 27. maj 1978 for Det Franske Filosofiselskab. Foredraget samler på én gang op på den udforskning af forholdet mellem viden og magt, han har bedrevet i de hidtidige værker, og peger frem mod spørgsmålet om et etisk gentænkt selv.Louise Fabian har skrevet introduktion til Foucault og tekstens idemæssige aftryk. Introduktionen udfolder Foucaults kritikbegreb på tværs af hans øvrige forfatterskab og udforsker Foucaults genealogiske metode og kritiske gentænkning af begreberne “magt”, “seksualitet”, “galskab”, “frihed” og “kritik”. Fabian belyser Foucaults livtag med Immanuel Kant og Friedrich Nietzsche, og spørger til hvordan vi kan gentænke Foucaults kritikbegreb i dag.

Tusind borgerhaikuer indeholder ganske bogstaveligt tusind haikutekster, dvs. at hver tekst består af tre dele efter stavelsesskemaet 5-7-5. Haiku er en japansk digtform, der opstod i 1600-tallet, og som i moderne tid er blevet almindeligt udbredt og nærmest ‘demokratiseret ihjel’ som en slags altædende skabelon. I Tusind borgerhaikuer fremskrives komplekse forbindelser mellem forskellige figurer, der i større eller mindre grad afspejler nutidens politisk-kulturelle virkelighedsbillede, på en sådan måde, at hver tekst i sig selv virker som en ultrakoncentreret tankebevægelse, der ud fra sine begrænsede præmisser synes at drage en åben, men alligevel specifik konklusion. Hver haiku indledes med et nummer samt et borgernavn anført med versaler, hvilket skaber følelsen af, at den efterfølgende haiku er ‘funktionelt personaliseret’, som om en algoritme havde ‘oprettet’ haikuen i en given borgers navn og dermed skabt en form for indholdsmatch. Et eksempel: “0263. Borger MØLMAND / Kromosomtrompet // Sæt sfinksen i / stinkskabet // Spænd kyskhedsbæltet”. Men hvis læseren lader blikket glide hen over bogens sider, viser det sig, at borgernavnene alle er frembragt via en ‘borgergenerator’, der arbitrært kombinerer hhv. et forled og et bagled af ‘typisk dansk’ herkomst: ABILDGREN, DAMSBALLE, ABILDBALLE osv. Der findes ingen sen-navne eller navne, der afslører ‘anden etnisk herkomst’. Åbenbart er der gennem et filter skabt et navnenes ekkokammer, en slags incestuøs boble, der synes at indramme haikuernes udsagn.

Jørgen Michaelsens Cockroach er en sangbog på engelsk. En sang det ville tage mere end fire timer at afsynge. Melodien som er komponeret af kunstneren, er meget enkel og bringes indledningsvis som notation med becifring, sådan at der lægges op til musikalsk inklusion: fællessang. Cockroach er genereret ud fra stramme principper: Hver strofe består af fire linjer, hvis enderim udgør strukturen ABAB, sådan at linjerne har hhv. 6 og 5 stavelser. Endvidere påbegyndes hver linje med ordet “Cockroach”, der på den måde bliver en ‘overtydelig’, obskøn omdrejningsfigur. Et eksempel: “Cockroach needs reactor / Cockroach needs repair / Cockroach flaky factor / Cockroach nudist stare”. Cockroach udgør en syntetisk-strukturel ‘boreprøve’, hvor samtidens forestillingsunivers og vokabular udsættes for syntetisk sondering. Udgivet i forbindelse med udstillingen Cyber versus Buddha, Holstebro Kunstmuseum, 2023-24.

Digtsamlingen er en fortsættelse af Gaias Gråd - Et års elegier, der udkom i 2020. 360 grader - Rundt er på samme vis skrevet under pseudonymet Frans Selmer.Det drejer sig om 360 digte fordelt på de fire årstider i perioden 6.december 2020 til 30.november 2021. Indholdsmæssigt omhandler de beskrivelser fra både nær og fjern i ind- og udland med naturoplevelser, dagligdags-problematikker, corona-tid, årstidsdigte, den grønne omstilling, digte om større begivenheder indenfor bl.a. sport og underholdning, samt kritik af politiske beslutninger plus meget mere. Kort sagt kommer man hele vejen rundt i begivenhedernes cirkel inden for den angivne periode.

I Hvad stiller vi op med middelklasserne?, som er bådeessay, poetik, selvbiografi og programskrift i ét, er det de selvfornægtendemiddelklasser hun forsøger at få hold på. Det er særligt middelklassernesparadokser, f.eks. arbejderen der gik ind på kontoret, blev sit job, ogbegyndte at sige ”os” når han egentlig talte om sig selv. Essayet baserer siglige dele på research og dokumentation, bakket op af citater fra en rækkeforfattere (Nietzsche, Debord, Ballard, såvel som Lojkine, Huelin og Brustier).Resultatet er en finurlig definition af middelklasserne, selvkritisk,engageret, syrligt lysende og poserende (i øvrigt et klassisk karakteristika;middelklasserne poserer). Nathalie Quintane er i bogen en etnolog over det absurde og gør sociologi tilen kampsport, og selvom ”dramaets” udgangspunkt; data, citater og interiør, erfranske, så resonerer teksten særlig godt med den skandinaviske velfærdsmodel,hvor ”samfundskontrakten” i dag er ved at smuldre, i den paradoksalekvantificering af omkostninger og udbytte af alt, selv det allerhelligste ”detgode liv”. Middelklasserne sidder, ifølge Quintane, ubehjælpeligt fast iflaskehalsen, mens den rigeste 1% fortsætter sin absurde akkumulation, mensmiddelklassernes identitet og samfundsorganisationen som helhed udhules ogfamler. ”Den Europæiske drøm” er gået fra tro til overtro, hvor vi fortsatprædiker for vores børn, at hvis de gør det godt i skolen, vil de få "etgodt liv" eller bare ”et job”, til trods for at virkeligheden viser detmodsatte. Det er særligt middelklassernes afstand mellem hvad de siger og hvadde gør, Quintane undersøger, middelklassernes benægtelser og vrede, der endermed at ”straffe virkeligheden”, blandt andet ved at inkriminere demokratiet,som gøres ansvarlig for vores strukturelle mangel på opstigning og nydelse.@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

How does the performativity of algorithms relate to that of bodies? And how may performative artistic practices contribute to a rethinking of the interrelations between bodies and the discourses, histories, technologies, practices, and networks they are actualized within and entangled with?1 Through the notion of “algorithm,” which titles this publication, we wish to explore further the complex interconnections of algorithmic information processing, technical infrastructures, the performativity of bodies and bacteria as well as cultural scripts, or codes. At the center of the book are the contributions by artists Lauren Lee McCarthy, Jenna Sutela, Anna Lundh, Tabita Rezaire, and Linda Hilfling Ritasdatter exploring performativity and algorithmic culture from different perspectives. Via the artists’ works we move in and out of these different perspectives in five chapters, from smart

Maurice Blanchot : Dagens vanvid & Mit dødsøjeblik – oversættelse og efterskrift Mikkel Thykier Normalpris Udsolgt Inklusive moms. Levering bliver beregnet ved kassen MAURICE BLANCHOT, 1907-2003I Danmark er Blanchot meget lidt læst og først og fremmest kendt som en kritiker, der udøvede en skjult, men stærk påvirkning på folk som Roland Barthes, Gilles Deleuze, Jacques Derrida og Michel Foucault, mens hans samlede forfatterskab, dvs. hans virke både som litteraturkritiker og skønlitterær forfatter i disse år diskuteres flittigt i resten af verden. Ikke bare Blanchots kritiske arbejde har været af afgørende betydning. Hans fiktion, som er samtidig med og tåler sammenligning med Samuel Becketts, har også været af afgørende betydning for den franske skønlitteratur i anden halvdel af det 20. århundrede, Marguerite Duras’ forfatterskab er fx utænkeligt uden Blanchot. Dagens vanvid er en kort og fortættet tekst fra de mest kreative år i Blanchots karriere, den gennemspiller hektisk et af de vigtigste temaer i forfatterskabet: Individet stillet over for døden, loven og kravet om sand tale. Mit dødsøjeblik er en sen tekst, tilsyneladende en erindringsskitse, som vender tilbage til en kort scene fra Dagens vanvid, uddyber den og sætter hele forfatterskabet i perspektiv. Udgivelsen er suppleret med et solidt essay (efterord) af oversætteren og forfatteren Mikkel Thykier, der sætter Blanchots diskussion af døden i forhold til H.C. Andersens forfatterskab, samt afklarer forholdet til Barthes, Deleuze, Derrida og Foucault.

Det selvmodsigende eller paradoksale er at virkelige ting i en dokumentar har en tendens til at miste deres virkelighed ved at blive filmet og præsenteret på den “dokumentariske” måde, og det er der ikke noget poetisk i. I poesi sker der noget andet. Det er svært at sige præcist hvad det er. Lad os kalde det nærvær, sjæl eller ånd, en empati for det der dvæles ved, at føle med det – til det punkt hvor man identificerer sig med det.

Demokratiet er en politisk fiktion. Som stormen på Kongressen i USA understregede, befinder det moderne demokrati—uløseligt knyttet til staten, nationen, folket og markedet—sig i en dyb krise. I et slags væbnet karneval sætter en broget flok US-amerikanske patrioter sig for at redde demokratiet fra sig selv. Men hvad er det for et demokrati, der skal reddes? Og hvorfor? For Marx og den revolutionære bevægelse var det borgerlige demokrati først og fremmest en strategisk kampplads, ikke et politisk mål i sig selv. Trods vigtige sejre viste demokratiet sig hurtigt som en slags politisk fælde, som hver gang kanaliserede den ‘socialistiske’ massevækkelse ind i forbrug for de heldige og for evigt udsatte verdensrevolutionen. I stedet fik vi det liberale markedsdemokrati, hvor venstre- og højrepopulister rituelt slås om definitionsretten på det virkelige demokrati.Andet bind i forlaget Antipyrines serie om “repræsentationskritik” rummer tre nøgletekster om demokrati af hhv. Karl Marx, Claude Lefort og Mario Tronti. Bogen er redigeret og forsynet med forord af Mikkel Bolt og Dominique Routhier.

Digtsamlingen Denne forbindelse mellem alle med lunger skrives iafmagt over de amerikanske invasioner i Afghanistan (2001) og Irak (2003), mensdigteren Juliana Spahr selv befinder sig isoleret midt ude på Stillehavet iHawaii. Bogen kontrasterer og sammenfletter det intimt private med det globaleperspektiv, hvor død og ødelæggelse siver ind i soveværelset på lige fod medden kærlighed og det håb, som eksisterer i den luft vi alle indånder. Igennemhele bogen er den sproglige betydningsdannelse og syntaks i konstant bevægelse,når overskrifter fra sladderblade fletter sig sammen med dagbogsnotater,Sapho-fragmenter og botaniske opslagsværker i en kontinuerligt fremadskridendebevægelse, der til tider giver mindelser om den dansk digter Inger Christensen(1935-2009). Samtidig fremstiller Spahr alle de virkeligheder, dersameksisterer, og de mikro- og makrokonflikter der konstant gennemløber denprivate såvel som den sociale dimension, mens hun nægter at forfalde til apatiog kynisme.@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}p {mso-style-priority:99; mso-margin-top-alt:auto; margin-right:0cm; mso-margin-bottom-alt:auto; margin-left:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Times New Roman",serif; mso-fareast-font-family:"Times New Roman";}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

Jørgen Dissing Nørgaards bog Avle og flokken præsenterer en verden i opløsning, forvandling eller flammer. Forudsætningerne for liv er forandret, vejrtrækning er kompliceret, man går i hi og lever i det hele taget i et ekstremt afhængighedsforhold til naturen, her vokser nødbørn i små huller i jorden. En overmagt, en behåret, ældre kultur, styrer resterne af et samfund med vold, men pigen Avle leder en flok børn til oprør. Et usynligt oprør, der kontinuerligt stiger og falder i intensitet, bryder frem af og trækker sig tilbage til krattet igen, i et forsøg på at opløse magten uden at sætte noget andet i stedet. Prosadigtene er fortællende, og i struktur og referencer er der ofte noget genkendeligt, som dog hele tiden opløses i abstrakte billeder, der får tid og rum til at kollapse.

Fordi verden er analog og mennesket er smukt!Analogiseringsstyrelsen blev etableret i 2018 som en satirisk, men også dybt seriøst ment ’modinstitution’ til Digitaliseringsstyrelsen (Finansministeriets apparat til at gøre Danmark digitalt). I denne bog kan du læse deres arbejdsdokumenter, der helt sikkert vil motionere dine smilebånd, men også aktivere de små grå – pointen er, at digitaliseringen ikke er en naturkraft; den er noget, vores politikere har valgt. Og du vælger dem. Ligesom du også selv vælger, hvornår og hvor meget du har behov for at offline dit liv. ”En kompromisløs beskrivelse af digitaliseringens tilstand set fra et borgerperspektiv,” skriver professor Brit Ross Winthereik i sit forord.

80% af alting er lort – Hvordan det forkælede menneske forgifter verden er et samfundskritisk opråb. Bogen er skrevet af Kalle Mathiesen.Det moderne menneske har forelsket sig i den uundværlige unødvendighed. Når forkælelse er grundtonen, der har brummet igennem hele ens liv, og empati føles ligesom at gå til tandlægen (et nødvendigt onde). Ja, så får vi en verden, hvor 80% af alting er lort. I kapitalismen er kreativitet en regnefejl, der heldigvis kan blive fikset i den store “less is more”-lommeregner.Når den røde tråd igennem et ungt menneskes dagligdag er øjeblikkelig tilfredsstillelse og overfladesvømning. Så får vi en verden med unge utålmodige lemminger, der følger deres wi-fi-signal ud i afgrunden. Afhængigheden af bekvemmelighed er lige så kraftig som det vildeste kokainmisbrug, og den er langsomt sivet ned igennem generationer. Ja, så testiklerne falder ikke langt fra stammen.Kalle Mathiesen leverer med denne bog et kultur- og samfundskritisk opråb til alle mennesker, der har valgt at sætte børn på denne klode. Kalle bruger musikken (hans hjemmebane) som hovedperson i en fortælling om dovenskab, entropi, kapitalisme, tyngdekraft, sorg, miljøkatastrofer, COVID-19 og andre småting. Denne store Kallekismus er patientjournalen, der hænger ved Homo Sapiens’ sygeseng, hvor Kalle er hospiceklovnen, der synger: “Du skal lære at dø for at kunne være i live.”HALLO. Er du opmærksom? Læser du overhovedet denne tekst, eller skimter du den bare i multitaskingens hellige navn? Hvordan skal denne tekst overhovedet kunne konkurrere med din mobiltelefons magnetisme? 500 likes på Facebook er jo bare den fedeste følelse. Fordi flokmentaliteten uden sammenligning er den største afretter, når det kommer til at holde folket på normalitetens lige og forudsigelige vej. Og hvis du fra naturens hånd er unormal, kan vi overhovedet ikke bruge dig til noget som helst. Når man kombinerer kapitalismens afhængighed af vækst med flokmentalitetens had mod det uforudsigelige, unormale og nytænkning, så får vi denne verden, vi lever i, hvor gamle lorteideer bare vokser og vokser.80% af alting er lort, men det må allerede stå klart for enhver at denne bog er en del af de sidste 20% grænsesøgende, proteinholdige og usædvanlige bøger.Kalle Mathiesen aka “Hakkedrengen” er en modsætningernes mand: en people-pleaser, der spiller musik, ingen gider at høre på. En musikkonservatorieuddannet gademusiker. En introvert sønderjyde på world tour. Men alle ved, at modsætninger mødes, og sød musik opstår, og den kan du høre i det soundtrack, der følger med denne bog.

Kenneth Donovan blev blot 38 år gammel. Det meste af sit liv var han en del af det psykiatriske system og blev sendt ind og ud af psykiatriske hospitaler. I Fejldiagnosen fortæller Kenneths mor, Lilian Donovan, hans historie og kommer med en skarp kritik af et system, som fejlede fuldstændigt i behandlingen af ham. Hun mener, at Kenneth blev fejldiagnosticeret og fyldt med medicin, som på ingen måde hjalp ham, men derimod kun gjorde hans tilstand værre. Lilian Donovan har valgt at lægge alle Kenneths journaler frem som et tillæg til bogen, så læserne har mulighed for at danne deres egne meninger om sagen. Fejldiagnosen er Lillian Donovans opråb til et samfund, hvor den psykiatriske behandling har fejlet i en menneskealder.