Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Der er sket meget på Færøerne, siden Ingrid Falktoft Andersens bog første gang udkom i 2012. Færøerne er stadig kontrasternes land. Øerne er både barske og romantiske. Er det blæsende og overskyet, bryder solen alligevel ofte flere gange dagligt igennem skyerne. Kald det ustadighed eller et varieret klima. Lige meget hvad vi kalder det, er det med til at gøre øerne evigt levende og charmerende. Færøernes historie er de sidste 800 år knyttet til Danmarks, men det er ikke et uproblematisk samliv. Færøerne er ikke medlem af EU, og det har haft stor betydning, bl.a. blev det russiske marked et meget vigtigt eksportmarked. Således har Færøerne smidigt forstået at manøvrere i en ny verdensorden.Fremgangen synes at fortsætte og sætter gang i spekulationerne, om det i virkeligheden er Danmark og EU, der befinder sig i periferien.Ingrid Falktoft Andersens bog om Færøerne er en kulturhistorisk guide, hvor hun skildrer udviklingen inden for alle områder, og hvor der er stor fokus på kunst og kultur og på, hvordan de politiske forhold skifter, helt uforudsigeligt, lidt som vejret. bogen er overdådigt illustreret.
Gennem 40 år har Ole Christiansen eksperimenteret med fotomediets muligheder og har flere gange skabt nye udtryksformer. Det fotografiske håndværk, som kommer til udtryk i Ole Christiansens portrætter, er et møde med en særlig æstetisk dimension i portrætfotografiet. Det er ekspressionistisk portrætfotografi med et strejf af surrealisme, hvor fotografierne er udført med en reduceret farveskala og er rige på skarpe modstillinger af lys og skygge. Porer, rynker, pletter, blodårer og hår vidner om levet liv, og øjne spiller en central rolle i det ekspressive udtryk, der kendetegner Ole Christiansens portrætter. I bogen kan man se portrætter af mennesker fra den danske og internationale kulturscene, men også politikere og mediefolk. Portrætterne er først og fremmest billeder, hvis motiver tager afsæt i det menneskelige. Med portrætter af Leonard Cohen, Yoko Ono og Iggy Pop, og blandt fremtrædende personer fra den hjemlige, danske offentlighed ses også Suzanne Brøgger, Poul Schlüter og Medina.Indbinding: hardcover med nedsænket billede på forsiden og foliepræg Papir: 150 gr. arctic volume white
Du må ikke blive væk er en rørende, hudløs og hjertevarm brevudveksling mellem to jævnaldrende mænd, forfatteren Tomas Lagermand Lundme og præsten Karsten Møller Hansen. I brevene fortæller de hver især om deres personlige blindgyder og om tro, poesi, musik og håb.Bogens to forfattere har skrevet til hinanden gennem et år, når de har haft brug for at række ud og vide, at de igennem deres ærligheder og særligheder har en ven for altid, både i skriftens og i virkelighedens verden. Først handler deres breve om tvivl, sidenhen om tro. Brevene handler også om Amager på godt og ondt. Om barndommens gader, ungdommens vildveje, poesien i blodet og musikken i højttalerne. Om at finde små huller og sprækker i mørket og få øje på det lys, der skinner igennem, selvom det i ny og næ er svært at se. Om at være stærk ét sted og svag et andet. Om håbet, der altid, til hver en tid og i alle tider, skal være det bærende. Sammen med kærligheden.Om forfatterKarsten Møller HansenKarsten Møller Hansen er siden 2006 sognepræst ved Tårnby Kirke på Amager. Tidligere har han været præst på Amager Hospital og Amager Psykiatriske Hospital. Han skriver faste kommentarer i Berlingske Tidende og anmelder bøger i Kristeligt Dagblad.Tomas Lagermand LundmeTomas Lagermand Lundme er opvokset på Amager. Han debuterede i 1998 med romanen Forhud. Siden har han skrevet en lang række bøger for børn, unge og voksne, dramatik til scenen og manuskripter til radiostykker, dokudramaer, film og tv-serier. Han arbejder også som billedkunstner og har været vært på Radio24syv.E-bogen er lavet i fixed format
Jan Grue er familiefar, veluddannet og har et prestigefuldt job. Han har også en medfødt muskelsygdom, der gør ham til kørestolsbruger.Ved hjælp af kliniske notater, egne erindringer og andre tænkeres skrift finder Grue et sprog til fortællingen om sit liv: Et liv med en krop, som afviger fra normalen, men som er præget af en almengyldig søgen efter mening og kærlighed.”Jeg lever et liv som ligner jeres” er en bog om et almindeligt og ualmindeligt liv, reflekteret gennem Grues eget blik og andres blikke på ham.Om forfatteren:Norske Jan Grue (f. 1981) er professor ved universitetet i Oslo. Han debuterede som skønlitterær forfatter i 2010 og har siden udgivet noveller, børnebøger, faglitteratur og en enkelt roman. For ”Jeg lever et liv som ligner jeres” blev han tildelt Kritikerprisen og nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2018. I 2021 blev han tildelt P.O. Enquists pris. ”Hvis jeg falder. En fortælling om usynligt arbejde” udkommer på dansk i 2023.
"Skovens helte" handler om de indfødte amerikaneres historie. Da forfatter Oluf Christian Molbech i 1888 drog til USA, fandtes der ingen bøger på dansk om de faktuelle omstændigheder omkring europæernes kolonisering af Nordamerika og hvad det havde af konsekvenser for det oprindelige folk, der boede på kontinentet. Med denne bog ønskede Molbech at skildre historien og forholdene for de indfødte amerikanere med fokus på deres kamp for uafhængighed. Bogen er baseret på kilder fra amerikanske forskere i samtiden.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlOluf Christian Molbech (1860 - 1927) var en dansk forfatter. Han var søn af Christian K.F. Molbech, som var en anerkendt digter og oversætter af blandt andet Dantes guddommelige komedie. Oluf Christian Molbech rejste i 1888 til USA, hvor han bosatte sig i New York og blev gift med den danske kvinde Aasta Christiane Shack. Professionelt fulgte han i sin fars fodspor og blev forfatter. Han udgav en række brevromaner og fagbøger om de indfødte amerikanere, men nåede aldrig at nyde ligeså stor litterær anerkendelse som sin far. I 1899 vendte Molbech tilbage til Danmark, hvor han boede frem til sin død.
Rebecka er ny i jobbet på et asylcenter for uledsagede flygtningebørn. Hun ved ingenting om integration, men det gør ikke noget. Det eneste, som jobbet kræver, er, at man er god til at følge reglerne i proceduremappen. Rebecka får ansvaret for tre unge afghanske drenge. Ahmed danser med hofterne, Hamid har brevet fra udlændingestyrelsen liggende på sengebordet, og Zaher trasker stille rundt i gangene i sine glitrende plastiksandaler. Rebecka forsøger at bevare distancen, men det er svært, når der er ægte liv, skæbner og følelser på spil.Gennem små, korte kapitler, fortalt i et præcist sprog, skildrer Elin Persson hverdagen på et asylcenter for uledsagede flygtningebørn set fra den ansattes perspektiv. Vi hører om drømmene, kriserne, sammenholdet, skænderierne og den lange ventetid på svar.Om forfatteren:Elin Persson (f. 1992) er uddannet socialantropolog og har gået på skrivelinjen på Jakobsbergs Folkhögskola. Når hun ikke skriver, arbejder hun med socialt arbejde. "De afghanske sønner" er hendes debutroman og er i Sverige nomineret til flere priser.
Bogen Gellerup fortæller historien om udviklingen af et af de mest ambitiøse og kontroversielle byudviklingsprojekter i danmarkshistorien. Med Gellerupplanen i Brabrand opstod en helt ny bydel med inspiration i den modernistiske totalplanlægning, der forandrede byer verden over. Bogen følger udviklingen, fra de tidlige planer om Gellerup begyndte at tage form i 1950’erne, til første spadestik og helt frem til vores tid, hvor bydelen er blevet et symbol på de boligsociale udfordringer, der fulgte i kølvandet på datidens planlægning. Bydelen er i dag under kraftig forvandling, og en helt ny fortælling om den aarhusianske bydel er ved at tage form. Gellerup kan bruges som en prisme til at forstå dansk arkitektur- og boligpolitik, før som nu.Bogen Gellerup giver et dybtgående portræt af den arkitektur og bytænkning, der skabte Gellerup. Den skildrer de begivenheder og forestillinger, der har været med til at præge vores blik på planen, og de udfordringer og muligheder, den rummer.
Putins Rusland er skrevet af Ruslandskendere, der behandler centrale aspekter af den mentale, politiske, økonomiske og udenrigspolitiske virkelighed samt den russiske klimakrise.Putins Rusland har et formidlende og folkeoplysende sigte, men den bør også kunne vække debat.
Bogen fortæller om en unik rejse på 100 dage i det Covid-19-ramte Europa i sommeren 2020. En sommer, hvor de fleste blev hjemme på grund af virussen. Turen gik gennem Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Østrig, Slovakiet, Tjekkiet og Sverige. Ruten blev lagt efter Udenrigsministeriets rejsevejledninger. Planerne blev løbende ændret, som landene åbnede og lukkede sig. Rejsen var på 11.000 km i primært tog og til fods, 800 km i de byer, forfatteren besøgte. Turen er en rejse i fortid og nutid med fortællinger om Europas kultur, historie, lande og mennesker blandet med forfatterens personlige historier. Og en fortælling om, hvordan pandemien påvirkede Europa denne helt specielle sommer i 2020. Uddrag af bogen Dag 61. Rom Jeg bekender hermed, at jeg er dybt forelsket i gamle forældede Europa. Vi er opdelt i over 50 lande. Vi taler med mange tunger, nogle, jeg forstår, og andre, som er volapyk. Der er kongeriger, fyrstedømmer, republikker, mange demokratier og nogle diktaturer, enkeltstater og forbundsstater. Vi har skabt stor kunst, arkitektur, litteratur, musik, filosofi og videnskab. Mange rejste herfra og befolkede andre lande, og mange lande plyndrede vi. Vi har oplevet perioder med strid og heldigvis mange med fred. Pax Romana, den romerske fred, kalder man perioden på 200 år, hvor Rom var enerådende i store dele af Europa, Nordafrika og Mellemøsten. Om forfatteren Kurt Nielsen (f. 1955) er uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet og har arbejdet i sundhedsvæsenet i mange år, bl.a. som sygehusdirektør. Han er nu senior socialentreprenør og arbejder med projekter i den frivillige sektor og er aktiv i Europabevægelsen og FN-forbundet. Han rejser rundt i verden og har et rejsebureau, Kosmos Rejser, for rygsæksrejsende.
På få år er Dubai gået fra at være en søvnig handelsby til at blive et verdenskendt ikon med bombastiske bygningsværker og enorme sportssponsorater. Men hvordan blev det egentlig muligt?I dag er Dubai blevet synonym med luksus, sol og futuristiske skyskrabere. 16 millioner turister besøger hvert år byen, og tusinder af mennesker flytter årligt til emiratet i deres søgen efter sol, penge og eventyr. De fleste vestlige tilflyttere forventer sig det søde liv i omhegnede villaområder med tre biler i garagen og mindst lige så mange tjenestefolk. Men hvordan er livet egentlig bag bygningernes skinnende facade?For succesen har også skyggesider: Dubai har fået en identitetsløs forbrugerkultur, et løssluppent natteliv og en stor underklasse af arbejdere, som knokler løs for at holde byens hjul i gang.Dubai bag facaden fortæller historien om, hvordan den lille by ved flodmundingen i den arabiske ørken har udviklet sig til at blive en multikulturel, rig verdensby. Gennem en række humoristiske, personlige fortællinger tages læseren samtidig med bag facaden af den berømte og berygtede bystat.Denne bog er den første, som går bag om succesen og fortæller om livet i Dubai set fra et dansk perspektiv.
København II er anden del af Trap Danmark 6. udgaves beskrivelse af Københavns Kommune. Bindet udgør samtidig bind 33 i bogværket om Danmark. Forskere og eksperter har bidraget med viden til denne bog, der dækker ti bydele: Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Vanløse, Valby, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro-Kongens Enghave, Indre By, Amager Øst og Amager Vest. Få indblik i den enkelte bydel eller et godt overblik over hovedstadens mangfoldighed. Læs om Grundtvigs Kirke, Blågårds Plads, Kødbyens historie og om skovhornuglerne på Vestre Kirkegård. Få indblik i tilblivelsen af Christianshavn og Ørestad, og læs om både barokbygninger i Indre By og byfornyelse på Vesterbro. FN Byen, Christiansborg Slot og Brumleby er også med – ligesom Sundby, Grønttorvet og Ungdomshuset har fået plads. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.København II beskriver bl.a. parker og grønne områder i bydelene, lokalhistorie, arkitektur, kunst i det offentlige rum, kirker, skoler samt bydelenes befolkningsmæssige og økonomiske karakteristika.København I beskriver overordnet kommunens natur og landskab, historie, kultur samt samfunds- og erhvervsforhold.Opdag Danmark – med Trap.
Trap Danmark 6. udgave, bind 22 giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Roskilde, Lejre, Greve og Solrød Kommuner.I alt har 160 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Kirke Sonnerup til Hundige Strand og fra Jyllinge til Viby.Vikingeskibe, kongehaller og forsvarsværker. Bondeliv, ekspansiv byudvikling, musik og uddannelse. Gå på opdagelse i fire kommuner, der både rummer Nationalpark Skjoldungernes Land, Sjællands klareste sø i form af Karlstrup Kalkgrav, Roskilde Domkirke, der er på UNESCOs verdensarvsliste, samt Mosede Fort, som nu er museum. Læs om det storslåede Ledreborg, den inddæmmede Store Kattinge Sø, Staunings Ø ved Køge Bugt og om eremitbillerne på Bognæs. Bliv klogere på middelalderklostre, Risø og Roskilde Universitet (RUC). Tag med til Hedeland Naturpark, Portalen i Greve, Sagnlandet Lejre og til den nye bydel Musicon. Få indblik i Uglegårdsskolens særlige arkitektur, grundlovsmøderne i Herthadal, og besøg Solrød Strandkirke. Roskilde Festival, AABEN DANS, Gjeddesdal og Tadre Mølle er også beskrevet, ligesom initiativer inden for bæredygtighed og klimatilpasning har fået plads.Trap Danmark har det væsentligste med.Fra det mest almindelige til det mest specielle.Opdag Danmark – med Trap.
Der er aktuelt et exceptionelt momentum for at indfri det kreative Danmarks potentiale. Et potentiale, som kommer til udtryk i vores særlige danske DNA og det menneskesyn, de værdier og den kulturarv, som dette DNA indeholder. Det kommer til udtryk i vores uddannelsessystem, vores blik for talentudvikling og evnen til at imødekomme digitaliseringen på en innovativ måde – såvel som i den imponerende position, som den kreative sektor allerede har opnået i det danske erhvervsliv. Denne bog har til formål at inspirere alle relevante aktører, der har lyst til og mod på at bidrage til denne spændende og banebrydende proces. En vigtig mission med bogen er at få det brede spektrum af aktører til at forlade deres komfortzone. Til at tænke nye tanker og generere nye ideer. Til at indse potentialet i at samarbejde med aktører og institutioner, man hidtil har været skeptisk overfor. Det er netop i krydsbefrugtningen af det kreative og kommercielle, at potentialet er allerstørst. Naturligvis for de involverede parter, men så sandelig også for samfundet som helhed. Flere end 25 topfolk fra kulturlivet, erhvervslivet, turismesektoren og fondsverdenen kommer til orde i denne bog. Christian Have indtager rollen som ordstyrer og samtalepartner, ligesom han indrammer hele bogen med sine egne observationer, konklusioner og konkrete anbefalinger. Bogens medvirkende: • Lars Aaen Thøgersen, Peter Larsen Kaffe • Kenneth Agerholm, Artbizz • Mette Bock, kirke- og kulturminister • Stine Bosse, erhvervskvinde • Stephen Bruyant-Langer, The Personal Business Plan • Ulrik Bülow, erhvervsmand • Signe Christiani, Mercedes-Benz Danmark • Ane Cortzen, arkitekt og bl.a. tidl. kulturchef for Kähler • Uffe Elbæk, MF (Å) • Mikael Fock, Kulturværftet og Toldkammeret • Morten Friis-Olsen, Audi Danmark • Bertel Haarder, MF (V) og bl.a. tidl. kirke- og kulturminister • Gerda Hempel, Artbizz • Tom Hermansen, Ny Carlsbergfondet • Jacob Holm, Fritz Hansen • Marianne Jelved, MF (B) og bl.a. tidl. kulturminister • Lennart Lajboschitz, erhvervsmand • Brian Mikkelsen, Dansk Erhverv og bl.a. tidl. kulturminister • Søren Møller, Fredericia Teater • Karim Nielsen, Brøchner Hotels • Poul Johannes Pedersen, Thise Mejeri • Anna Porse Nielsen, Seismonaut • Lars Ramme Nielsen, Dansk Erhverv • Caroline Søeborg Ahlefeldt, Heartland Festival • Claus Strue Frederiksen, filosof • Rasmus Tscherning, Creative Business Cup • Emil Wilk, Prxjects by Mercedes-Benz • Mads Øvlisen, erhvervsmand
Få omfattende viden om Hvidovre Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 96 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog om det væsentligste fra Avedøresletten til Bjerget i Kystagerparken og fra Hvidovre Station til Avedøre Holme, der i dag er blandt landets største erhvervsområder.Tag med til Risbjerg og Strandmark, og få historien om Nordlund Vingård og Hvidovre Hospital. Få indblik i Filmbyen, Avedøre Stationsby, Vestvolden og Hvidovre Kirke. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Bogen er baseret på indholdet om Hvidovre Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 31: Brøndby, Hvidovre, Tårnby, Dragør, Bornholm og er suppleret med et kort over København og omegn, herunder Hvidovre Kommune, i målforholdet 1:75.000 og et forord af borgmester Helle Moesgaard Adelborg. Opdag Danmark – med Trap.
"Foråret så sagte kommer" er den danske præst og forfatter Kaj Munks ungdomserindringer. Kaj Munk lægger i sin bog ud med en undskyldning. Han undskylder for mangelen på maskingeværssalver, og for at bogen ikke er blodig. Det er dermed ikke et dramatiseret erindringsværk fyldt med eventyr og nærdødsoplevelser. Til gengæld er det historien om et ganske almindeligt menneske; en dreng, der, som Kaj Munk selv beskriver det, ikke vidste, om han skulle blive digter eller præst - og derfor blev begge dele. Og det er samtidig et tidsbillede og et personligt indblik i livet hos en af 1900-tallets mest betydningsfulde danske digtere. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1959.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlKaj Munk (1898-1944) var en dansk præst og forfatter, der var med til at genindføre det store romantiske drama i mellemkrigstiden, der ellers var præget af nøgternhed og saglighed. Munk hentede meget af sin inspiration fra historiske begivenheder og personligheder, og meget af hans tematik omkransede de omkostninger, det kan medføre at udleve sit kald. Dette kom blandt andet til udtryk i værkerne "En idealist" (1928) og "I brændingen" (1929). I 1942 udgav Kaj Munk sine ungdomserindringer i bogen "Foråret så sagte kommer"; to år før han blev bortført og dræbt af en tysk SS-terrorpatrulje på grund af sin åbenlyse modstand mod nazisterne under anden verdenskrig. Efter Munks død fik hans enke lov til at blive boende i deres præstebolig, og ti år efter hendes død blev det officielt besluttet at bevare præstegården som mindestue, der blev åbnet for offentligheden i 2010. I 2005 åbnede Kaj Munk Forskningscenter ved Aalborg Universitet.
Få omfattende viden om Allerød Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 143 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog med viden om det væsentligste fra Lynge til Høvelte og fra Lillerød til Bastrup.Læs om alt fra sjældne sommerfugle i Børstingerød Mose til spektakulære offerfund i Brudevælte Mose. Bliv klogere på Bastruptårnet, teglværkerne i Allerød og Blovstrød samt udtrykket Allerødtid. Få information om Jussi Adler-Olsens hjemstavn, Fritz Hansen A/S og Center Sandholm. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Bogen er baseret på indholdet om Allerød Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 27: Frederikssund, Hillerød, Allerød, Hørsholm, Rudersdal og er suppleret med et kort over København og omegn, inkl. kommunen i målforholdet 1:75.000 samt et forord af borgmester Karsten Längerich.Opdag Danmark – med Trap.
Få omfattende viden om Fredensborg Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 154 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog med viden om det væsentligste fra Endrup til Kokkedal og fra Sørup til Humlebæk.Læs om fuglereservatet i Nivå Bugt Strandenge, Fredensborg Slot og Normandsdalen. Bliv klogere på Krogerup Højskole, Nivaagaards Malerisamling og Louisiana. Gå tilbage til de gamle bopladser fra ældre stenalder, kig forbi Egedalsdalsvænge, og få viden om virksomheden Coloplast A/S. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Bogen er baseret på indholdet om Syddjurs Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 26: Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Fredensborg og er suppleret med et kort over kommunen i målforholdet 1:75.000 og et forord af borgmester Thomas Lykke Pedersen.Opdag Danmark - med Trap
Få omfattende viden om Norddjurs Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold.I alt har 174 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog med viden om det væsentligste fra Allingåbro over Grenaa til Anholt og fra Udbyhøj til Glatved Strand.Bliv klogere på tørlægningen af den gamle fjord Kolindsund og på Løvenholmskovene, hvor bl.a. vadefuglen svalekliren yngler. Læs om de spættede sæler og få fakta om alt fra Gammel Estrup og Søren Kanne til Huldremosekvinden og Danmarks hidtil største vindmøllepark.Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Bogen er baseret på indholdet om Norddjurs Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 9: Randers, Norddjurs, Syddjurs og er suppleret med et kort over kommunen i målforholdet 1:75.000 og et forord af borgmester Jan Petersen.Opdag Danmark – med Trap.
Konservative 2.0 beskriver og forklarer en moderne forståelse af konservatismen – solidt funderet på konservatismens grundlæggende DNA. Kernen er kulturen, nationen og ansvarligheden – og målet er en nation, som fungerer for alle borgere. Bogen redegør for hvorfor netop konservatisme i version 2.0 er det bedste bud på bæredygtig politik - ikke mindst i turbulente tider.Ideologierne sendes i skammekrogen, de politiske manipulationer udstilles og der manes til ansvarlighed, ordentlighed og pragmatisme. Konservative 2.0 placerer konservatismen centralt i midten af det danske politiske spektrum – hverken venstredrejet eller højresnoet, men favnende. Hvor ellers, når fokus er på en nation, som fungerer for alle?Bogen bringer også en stærk opfordring til større politisk engagement fra danskerne. Hvis vi vil have troværdige politikere og slippe for politikerleden, så må vi selv pege på ordentlige politikere og dømme de manipulerende og egennyttige politikere ud. . Vi skal have politikere, som vi kan stole på og som informerer/svarer ærligt og sandfærdigt. Det er demokratiet, som står på spil.
Japan er nu som altid i bevægelse. Både konkret med det sidste store jordskælv i 2011, der blev en national katastrofe med tsunami og efterfølgende ulykke på et a-kraftværk. Den begivenhed præger nutidens Japan så markant, at eftertiden har været sammenlignet med tiden efter 2. verdenskrig. Alle artikler vil da også på forskellig vis henvise hertil, for bogen er skrevet i lyset og efterdønningerne af de skelsættende begivenheder den 11. marts (”3/11”) i 2011. Men bevægelse skal også forstås i bredere forstand og på andre niveauer i samfundet, kulturen, religionen, kunsten, litteraturen, medierne og arkitekturen. Spændinger, dynamikker og nybrud forbinder japanerne med fortid, nutid og fremtid.Bogen er en konkret beskrivelse af begivenhederne omkring katastrofen den 11. marts 2011. Den giver analyser af de efterfølgende konsekvenser for den japanske nation. Bogen er således også en generel indføring i landet, som det tager sig ud lige nu. Med artiklerne inviterer forfatterne læseren til at forstå Japan som et land i bevægelse i samspillet mellem samfund, historie, kultur og geografi.
NØGLEN TIL THAILANDOm kultur, kommunikation og ledelse.Når man lander i Bangkok, mødes man af en moderne storby, der på mange måder ligner Vesten. Men når man kradser lidt i lakken, viser det sig hurtigt, at alt fungerer helt anderledes, end man er vant til. Nøglen til Thailand er opdelt i 4 dele, der trin for trin giver indblik i den thailandske kultur. Til forskel fra det meste anden litteratur på området nøjes denne bog ikke med at beskrive, hvordan det thailandske samfund fungerer. Den går spadestikket dybere og forklarer, hvorfor det fungerer, som det gør. Gennem en erhvervspsykologisk indfaldsvinkel samles trådene til konkrete ledelses og kommunikationsværktøjer. Bogen henvender sig bredt til alle, der vil samarbejde eller hand-le med thaier: Fra entreprenøren, der vil starte egen virksomhed med et skrabet startbudget, over handelsfolk til folk, der skal lede underafdelinger af multinationale selskaber. Endelig henvender den sig til baglandet, der skal udvælge og holde kontakt til udstationerede medarbejdere.Nøglen til Thailand bygger på en interviewundersøgelse blandt så-vel danske som thailandske erhvervsfolk, på eksisterende litteratur samt på forfatterens egne erfaringer gennem mere end 20 år. De enkelte emner belyses løbende med interviewpersonernes erfaringer og kommentarer.
Årene flyver af sted... Det kan vi ikke ændre på, men har du lyst til at genopfriske nogle af minderne fra Odense, så vil du utvivlsomt finde denne bog inspirerende. Her kan du nemlig læse om de steder, hvor vi engang slog os løs, mødte nye venner og kærester, lyttede til pop, pigtråd og velkendte evergreens, svang os på dansegulvet, slappede af med en fyraftensbajer eller betroede vores sorger og glæder til hvem, der gad lytte. Kort sagt: De steder, vi gik ind, når vi gik ud. Endvidere er der i dette bind sat særligt fokus på følgende emner: Odenses underverden Værtshusslagsmål - før og nu Odenses jazzliv af Frank Büchmann-Møller ØL ... lige fra tidernes morgen, Royal Unibrew Sex and the city I første bind gik turen fra Nordvest og Vest til Centrum, og de steder, der eksisterede mellem 1950 og 1980, blev beskrevet fra deres første åbningsdag til lukning eller nuværende status. I dette andet bind guides læseren først rundt om kanalen, havnen og Nørrebro. Dernæst går turen fra Odense Nord til Centrum og Øst til Overgade, og som afslutning besøges Sortebrødre Torv og de nærliggende gader. Resten af byen følger i bind 3, som forventes i handelen i slutningen af 2013.
Denne guide til oplevelser er til dig, der har lyst til at søge uden for det vante Europa og længere østpå mod et land, som de færreste kender til. Brug bogen som katalysator til oplevelser i den varierede natur og fordybelse i fjerne, bortgemte landsbyer eller til at tage bidder af livet i hovedstaden, Tbilisi. Ud over praktiske rejsetips og billedopslag med destinationer giver bogen informationer om det kulturelle og historiske tæppe, som Georgien er vævet af – i overskueligt korte og informative tekster, som samler både fortid og nutid. Gæstfriheden er stor, og du opnår hurtigt god kontakt med de lokale. Det georgiske ordsprog “Gæster er en gave fra Gud” lever op til alle forventninger.Om forfatterneInge Lynggaard Hansen og Thomas Qvist NielsenInge Lynggaard Hansen er fotograf, forfatter, grafiker og rejseleder i mellemøsten. Har skrevet og udgivet Det Persiske Køkken og den bilinguale (DK/GB) Mors kogebog/Moms Cookbook. Hun har derudover skrevet og fotograferet rejsebøger om Iran og Italien samt medvirket i et utal af bøger som grafiker eller fotograf.Thomas Qvist er lydtekniker på Det Jyske Musikkonservatorium (DJM) og har stor erfaring med musikalske udvekslinger på tværs af lande. Han har været udsendt af DJM i Ghana og Mali, hvor han har lavet workshops, clinics og undervisning i lydteknik.E-bogen er lavet i fixed format
Pas på staten – Indfald og udfald om henfald og forfald kaster et kritisk blik på Danmarks udenrigspolitiske vilkår, international politik, menneskerettigheder, retsstat, demokrati, Ruslands ulovlige krig m.m. og udforsker spørgsmål om nationalisme. Gennem dybdegående analyse og refleksion søger forfatteren, Claus von Barnekow at belyse kompleksiteten af disse emner og opfordrer til en nuanceret forståelse af de politiske landskaber, der præger vores samtid.Forhenværende udenrigsminister, dr.phil. Per Stig Møller skriver i forordet, ”at Barnekows tekster udmærker sig ved klarhed og korthed. Derfor når han vidt omkring og er altid værd at følge.”Det har visse indlysende fordele, når vor politiske ledere ved, hvad de taler om, og søger at sætte sig ind i en problemstilling, inden politiske holdninger udbasuneres.I Pas på staten kommer vi vidt omkring, og emnerne inkluderer klimaforværring, koranafbrændingsidioti, russisk selvforståelse, Ungarns og Polens undergravning af Europarådet og EU, regerings- og udvalgte politikeres retorik vedrørende retsstat og menneskerettigheder, udenrigspolitiske vilkår for Danmark samt nationalisme.
talia. Italienske historier, kulturer og identiteter fra år 1000 til i dag er en indføring i Italiens kulturhistorie.I Danmark er der en stor interesse for Italien. Mange har rejst i Italien og har allerede et kendskab til landets store kulturarv. Det er dog ikke altid lige let at forstå Italiens lange og meget sammensatte historie. Det vil forfatteren gerne rette op på ved at give sit bud og invitere læseren ind i et stort materiale, der er samlet op og analy seret gennem mange år som underviser og forsker i Italiens kultur, historie og samfundsforhold.Bogen er delt op i tre makroperioder: 1. De mange Italia’er, 2. Nationalstaten Italien, 3. Italien som et land i Vesten og i EU. Faserne ligger ikke bare i forlængelse af hinanden, men de griber også over lappende ind over hinanden. Bogen kan læses som en sammenhæn gende tekst, eller læseren kan vælge de afsnit, der især måtte have interesse.Bogen er drevet frem af en nysgerrighed efter at vide, hvordan mennesker i et bestemt tidsrum organiserer et bestemt territorium og omdanner det naturgivne til kultur og samfund. Den undersøger også de tanker og motiver, der har ligget bag de skiftende måder at indrette sig på. Blikket er dansk. Det giver bogen et træk af dialog hen over Europas grænser.Forfatteren er Gert Sørensen (1948), dr.phil., der i dag er senior forsker på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet, og som igennem årtier har skrevet bøger og artikler om Italien og kommenteret aktuel italiensk politik i danske medier.
Gennem 14 år har Anita Furu skrevet taler for fire forskellige statsministre, og i denne bog samler hun sine erfaringer. Furu reflekterer over, hvordan man skriver med en andens stemme, dykker ned i taleskrivningens historie og kommer desuden med praktiske råd til, hvordan man skriver en god tale. "Flygtige ord" giver et unikt indblik i hverdagen som taleskriver i Statsministeriet – men også i de store begivenheder som statsministerens nytårstale og et helt særligt pressemøde om corona i foråret 2020, hvor hele landet pludselig lyttede med. Om forfatteren:Anita Furu (f. 1962) arbejdede som taleskriver i Statsministeriet i 14 år. Hun debuterede i 2017 med romanen "Mit halve liv", som modtog Bogforums Debutantpris. I 2019 udkom den selvstændige opfølger" Jeg er en, der kan sige sådan!".
Kunstig intelligens, også kaldet AI, vil fuldkommen revolutionere verden, som vi kender den. Med AI’s indtog er der ét område, der er vigtigere end noget andet at vende sig imod, hvis vi for alvor vil forstå hvilke konsekvenser, faldgruber og potentialer, som den kunstige intelligens rummer: Kunsten og kulturen. Det er den, der rummer den reneste udgave af den menneskelige skaberkraft – og dermed vores unikke evne til at frembringe kreative løsninger, tanker og værker.Lige siden mennesket begyndte at lave hulemalerier for titusinder af år siden har kunsten og kulturen udgjort en aktiv, eksplicit og kollektiv form for refleksion over livet og dets grundlæggende vilkår, dilemmaer og formål. Den kunstneriske og kreative praksis har gennem disse titusinder af år været entydigt menneskelig. Ingen andre levende væsner har menneskets kreative skaberkraft eller evnen til at frembringe kunst.Men med AI forholder det sig ikke længere sådan. Det kan lyde ganske dystert, men helt sikkert er det, at AI vil trumfe igennem og transformere kunsten og kulturen. Så hvordan skal vi forstå de udfordringer, som AI repræsenterer? Og hvordan kan vi omdanne dem til muligheder, der kan styrke de menneskelige kvaliteter ved kunsten og kulturen? Det er præcis dét, som Christian Have med denne bog ønsker at give de bedst mulige svar på. En bog, der i øvrigt er blevet til i samarbejde med AI.Om forfatterChristian Have er forfatter, debattør, foredragsholder og indehaver af HAVE A/S, som er Skandinaviens største kommunikationsbureau på kulturområdet. Han har udgivet 10 bøger om kultur, kommunikation og nye, kreative partnerskaber på tværs af kultur- og erhvervslivet.E-bogen er lavet i fixed format
Embark on a colourful journey to Greenland as award-winning photographer and researcher, Carsten Egevang, presents the country's natural and cultural treasures in stunning photos and informative text. The book is a declaration of love and a visual tribute to a Greenland that few people have the privilege of experiencing. The book is divided thematically into four main chapters: In the chapter LANDSCAPE, Greenland's spectacular scenery is presented, where ice in every imaginable form mould and creates a natural beauty unparalleled in the world. Take a tour of Greenland's TOWNS & SETTLEMENTS, starting in East Greenland, rounding the country's southernmost point, then heading north along the coast of West Greenland to end up in the world's northernmost settlement in the Thule area. Carsten Egevang's background as a biologist is evident in the chapter on WILDLIFE, where Greenland's animal species are described, with a special focus on their adaptations to the Arctic climate. In the CULTURE chapter, the reader gets an insight into Greenland's unique culture, where dog sledding and kayaking are still important elements of a living cultural heritage.
Tag med på en rejse til Grønland, når prisvindende fotograf og forsker, Carsten Egevang, i enestående fotos og informativ tekst, formidler landets natur- og kulturværdier. Bogen er en kærlighedserklæring og en visuel hyldest til et Grønland, som kun få mennesker er forundt at opleve. Bogen er tematisk opbygget med fire hovedkapitler: I kapitlet LANDSKAB, præsenteres Grønlands spektakulære landskabelige værdier, hvor is i alle tænkelige former, præger og skaber en naturlig skønhed uden sidestykke i verden. Hop på en rundtur til Grønlands BYER & BYGDER, som starter i Østgrønland, runder landets sydligste punkt, for så at bevæge sig nordpå langs Vestgrønlands kyst for at ende i verdens nordligste bygd i Thule-området. Carsten Egevangs baggrund som biolog skinner tydeligt igennem i kapitlet DYRELIV, hvor Grønlands dyrearter gennemgås, med særlig fokus på deres tilpasninger til det arktiske klima. I kapitlet KULTUR, får læseren et indblik i Grønlands unikke kultur, hvor blandt andet hundeslæde og kajak fortsat er vigtige elementer i en levende kulturarv.
En fortælling om en ung pige med iranske rødder, som vokser op i Danmark. I løbet af sin tidlige ungdom rejser hun flere gange til Iran, og her oplever hun, hvad tørklædet gør ved hendes selvforståelse, hendes frihedsfølelse og hendes oprørstrang.’’Første gang jeg tager tørklædet på’’ er en autofiktivt inspireret fortælling om at tage tørklædet på, både ufrivilligt og frivilligt, og opleve modstand mod begge handlinger.”Første gang” er en serie af korte tekster, hvor tidens stemmer fortæller om en første gang, der forandrer alt for altid.Om forfatteren:Shëkufe Tadayoni Heiberg, (f. 1987), forfatter, cand. mag, forlægger og skønlitterær oversætter fra persisk. Forfatter til ’’Frugt & grønne sager’’, ’’Æg og Muld & liv’’, samt prosaværket ’’Plantae sapien’’ (2021). I 2022 aktuel med digtoversættelsen ’’Hafez - fra vinhus til paradis’’, samt romandebuten ’’Nødder’’.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.