Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Hudibras fylder 75 år her i 2020. Ekstra festligt nummer på 100 sider. Masser af 4- farvede sider. Historien om bladets opstart og forklaringen på de "snavsede, ægte postkort fra Paris......og wow, der også internationalt rangerede højt som tegner.Qvist, Lars Jacobsen, Rene Bindslev, Mars, Gettermann, Iber, Aabech, wow, bobGrin til hele året. Erkender 80 % sælges i julemåneden....man man griner da også i årets andre måneder?
Alle der passer på vores fredede bygninger – og dem er der omkring 9.000 af i Danmark – fortjener i virkeligheden at blive fejret og bygningerne vist frem,så alle kan fornemme, at det at forstå vores umistelige bygningsværdier går på tværs af historien, selvom skønheden skifter udtryk gennem tiderne.Med Elskede huse viser fotograf Susten Bonnén og forfatter Louise Svanholm 53 ’nye’ gamle bygninger. Hovedmotivet er det særlige samspil, der er mellem de historiske bygninger og æstetikken som en sanseligerfaring, der styrker vores fornemmelse af, hvem vi er, og hvor vi kommer fra.Elskede huse er bind 2 om den danske kulturarv set gennem vores fredede bygninger. Bogen hylder de mennesker, der bruger deres liv på at vedligeholde og bevare vores bygningskultur på en sådan måde, at husene får nye funktioner og muligheder, der passer til nutiden og det omgivende samfund.Bind 1: De bevarer Danmark – kærlighed til fredede huse udkom i 2014.
Den græske videnskabsmand Archimedes (287-212 f.Kr.) er en sværvægter i antik naturvidenskab og har sat sig varige spor i matematik og fysik overalt i verden. Alle har i fysiktimerne hørt om hans vægtstangsregel og om ’vægtfylden af legemer der nedsænkes i væske’. Det er også almindelig kendt, at han var en fabelagtig ingeniør med mange opfindelser – og at han blev dræbt af en romersk soldat under forsvaret af sin fødeby Syrakus på Sicilien.Men Archimedes er meget mere end gode anekdoter. Han spillede en vigtig rolle i historien og har tilmed efterladt sig mange værker med forbløffende og vidtrækkende forskningsresultater inden for matematik og eksperimentel fysik. Denne bog introducerer for første gang på dansk Archimedes både som historisk person og som banebrydende videnskabsmand og ingeniør og giver mange nyoversatte prøver fra hans værker. Bogen bringer desuden en oversættelse af dele af Archimedes’ epokegørende bog Om metoden.Det eneste kendte håndskrift af bogen dukkede op for 140 år siden skjult under en middelalderlig tekst, og først med den nyeste laserteknik kan det atter læses i sin helhed.
Der er aktuelt et exceptionelt momentum for at indfri det kreative Danmarks potentiale. Et potentiale, som kommer til udtryk i vores særlige danske DNA og det menneskesyn, de værdier og den kulturarv, som dette DNA indeholder. Det kommer til udtryk i vores uddannelsessystem, vores blik for talentudvikling og evnen til at imødekomme digitaliseringen på en innovativ måde – såvel som i den imponerende position, som den kreative sektor allerede har opnået i det danske erhvervsliv. Denne bog har til formål at inspirere alle relevante aktører, der har lyst til og mod på at bidrage til denne spændende og banebrydende proces. En vigtig mission med bogen er at få det brede spektrum af aktører til at forlade deres komfortzone. Til at tænke nye tanker og generere nye ideer. Til at indse potentialet i at samarbejde med aktører og institutioner, man hidtil har været skeptisk overfor. Det er netop i krydsbefrugtningen af det kreative og kommercielle, at potentialet er allerstørst. Naturligvis for de involverede parter, men så sandelig også for samfundet som helhed. Flere end 25 topfolk fra kulturlivet, erhvervslivet, turismesektoren og fondsverdenen kommer til orde i denne bog. Christian Have indtager rollen som ordstyrer og samtalepartner, ligesom han indrammer hele bogen med sine egne observationer, konklusioner og konkrete anbefalinger. Bogens medvirkende: • Lars Aaen Thøgersen, Peter Larsen Kaffe • Kenneth Agerholm, Artbizz • Mette Bock, kirke- og kulturminister • Stine Bosse, erhvervskvinde • Stephen Bruyant-Langer, The Personal Business Plan • Ulrik Bülow, erhvervsmand • Signe Christiani, Mercedes-Benz Danmark • Ane Cortzen, arkitekt og bl.a. tidl. kulturchef for Kähler • Uffe Elbæk, MF (Å) • Mikael Fock, Kulturværftet og Toldkammeret • Morten Friis-Olsen, Audi Danmark • Bertel Haarder, MF (V) og bl.a. tidl. kirke- og kulturminister • Gerda Hempel, Artbizz • Tom Hermansen, Ny Carlsbergfondet • Jacob Holm, Fritz Hansen • Marianne Jelved, MF (B) og bl.a. tidl. kulturminister • Lennart Lajboschitz, erhvervsmand • Brian Mikkelsen, Dansk Erhverv og bl.a. tidl. kulturminister • Søren Møller, Fredericia Teater • Karim Nielsen, Brøchner Hotels • Poul Johannes Pedersen, Thise Mejeri • Anna Porse Nielsen, Seismonaut • Lars Ramme Nielsen, Dansk Erhverv • Caroline Søeborg Ahlefeldt, Heartland Festival • Claus Strue Frederiksen, filosof • Rasmus Tscherning, Creative Business Cup • Emil Wilk, Prxjects by Mercedes-Benz • Mads Øvlisen, erhvervsmand
I 1620 etableredes den første danske bosættelse på den indiske halvø, i den lille fiskerlandsby Trankebar, der vender ud mod Det indiske Ocean ved Coromandelkysten i det sydlige Indien. I løbet af de næste 225 år fungerede Trankebar som kolonial handelsstation under dansk flag, indtil det blev solgt til briterne i 1845. Fra 1784 boede de udstationerede danske guvernører af Trankebar i et smukt og prangende hus, bygget i en unik, hybrid kolonialarkitektur.Denne bog bruger det hus som en prisme, hvorigennem forfatterne præsenterer og analyserer en række emne, heriblandt selve bygningens arkitektur og indretning; guvernørerne og deres familiers følelser af på én gang at være både hjemme og langt hjemmefra; de kulturmøder og -udvekslinger, der fandt sted mellem husets beboere og deres indiske stab samt det bredere indiske miljø af handlende, tempelpræster, royale udsendinge osv.; de komplicerede politiske landskaber, hvori alle guvernørerne måtte manøvrere og balancere pres fra andre magter i området, indiske såvel som europæiske; samt Trankebars status som en repræsentant for Danmark placeret i en indisk ramme, der var præget af kaster baseret på komplekse økonomiske udvekslinger samt rang- og identitetsritualer.Med sine historier fra det danske Trankebar, en af de mindre spillere på det indiske kontinent, afdækker bogen nye analytiske perspektiver af international politik og alliancer i det koloniale Indien og kan dermed nuancere studiet af kulturmøder med Europa – et fagområde, der i høj grad er blevet determineret af den altoverskyggende britiske tilstedeværelse.Bogen hægter sig op på den stadig voksende interesse for steder med rige koloniale og postkoloniale historier, ikke kun i Indien, men over hele verden.Esther Fihl, dr.phil., er antropolog og professor emerita fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, hvor hun også har været leder for Centre for Comparative Cultural Studies. Hun er specialiseret i Trankebars for- og nutid og har skrevet talrige værker om den danske tilstedeværelse og kulturmøder i Indien og Centralasien. Fra 2004 til 2016 var hun forskningsleder for Nationalmuseets Tranquebar Initiativ, et af museets store, internationale forskningsinitiativer der samlede mere end tyve forskningsprojekter under sig.
Fortiden er populær i disse år. Museer bliver indlagt i nedlagte fabriksbygninger, havne omdannet til boligområder og hele byområder branded med udgangspunkt i historien. I stedet for at være modsatrettede størrelser danner forankring og forandring i dag nærmest et dynamisk potentiale. Bogen viser Christiania og de seneste års debat om områdets bevaring som et laboratorium for en fornyelse af bevaringens praksis. Hvordan mødes fortidsfortolkninger, nutidsforståelser og fremtidsforventninger på Christiania? Og ikke mindst hvordan aktiveres de lige netop her. Bogen skaber et kalejdoskopisk billede af Christiania, der peger på mangfoldige udviklingsmuligheder og også peger ud over Christiania, med det mål at bidrage til en engageret debat om fortidens potentiale i byomdannelse
Bogen ”At samle på duge” fortæller om de seneste 100 års samlinger af duge. I bogen beskrives 10 forskellige duge. Der er beskrivelser af forskellige duge, trends og tidens tendenser i det årti hvorpå dugen blev fremstillet eller anskaffet. Bogen har fokus på hverdagens dugesamlinger, og indeholder duge, som du helt sikkert kan genkende.Duge er noget vi alle sammen bruger hver dag. Det er noget vi kan associere os med, og derfor er bogen et vigtigt supplement i vores kultur- og designhistorie.
Kulturarv er alt, fortidens mennesker har efterladt os: Ideer og for tællinger, musik og tekster - og den materielle kulturarv: Bygninger, brugsgenstande og det, der bliver tilbage af menneskene selv. Bogen handler om, hvordan naturvidenskaben kan skaffe os indsigt i den materielle kulturarv – og hvordan kemiske analyser af ting eller mennesker fra fortiden kan åbne døre til de liv og verdener, der fandtes engang. Forskningen i arkæometri har en indbygget faglig brobygning i sig, fordi dens resultater går ind i flere humanistiske fagområder, fx arkæologi, historie, filologi, kirkehistorie, religionshistorie og kunsthistorie, sammen med retsmedicin og antropologi. De naturvidenskabelige resultater udfordrer og beriger den eksisterende viden om konkrete historier for de konkrete genstande. Bogens hovedforfatter er professor Kaare Lund Rasmussen, der i 30 år har bidraget til forskning i arkæometri, først på Kulstof-14 Laboratoriet på Nationalmuseet og sidenhen i sin egen forskningsgruppe CHART (Cultural Heritage and Archaeometric Research Team) på Syddansk Universitet i Odense. Bogen er opbygget over 12 cases i tilsvarende antal kapitler, der bevæger sig kronologisk op i historien og følges af et vigtigt afsluttende kapitel om de etiske konsekvenser af de naturvidenskabelig metoders resultater: En genstand kan eksempelvis dateres flere hundrede år senere end den umiddelbare historiske opfattelse, og dermed sætte spørgsmål ved proveniens og oprindelse og få konsekvenser for vurdering af genstandens betydning. Prøverne i denne bog er relateret til så forskellige steder som et palads fra det gamle Ægypten, to gravhøje ved Troja, Dødehavsrullerne, en helgenbe- gravelse i Napoli, en dronning fra Odense og en dansk ”kriminalhistorie”.
Hvad er der med kulturarven, som er så afgørende? Og hvem er det der bestemmer, hvad der er vigtigt at bevare for eftertiden? Magasinet Konflikt & Kultur rejser disse spørgsmål, som en forskergruppe fra Italien, Rumænien, Polen og Danmark har formuleret i et forsøg på at forstå, hvorfor kulturarv trues, og for at finde mulige tiltag, som kan minimere trusselsbilledet. Den er tænkt til refleksion over kulturarvens vigtighed og over, hvordan vi sammen passer på den.
Kære dagbog! “Det er juleaften…Vi har sunget nogle salmer oghar fået vores pakker, og jeg tror, jeg vil skrive op,hvad vi fik hver især. Du vil nok synes, det er lidtmærkeligt, men det kunne være meget sjovt om20 år at se, hvad vi fik i julegave”.Sådan skrev Anita i sin dagbog tilbage i 1959,og hun fik ret. Det er sjovt her, ikke 20, men hele57 år senere at læse, at julegaverne til den 14-årigepige bl.a. talte en marcipangris, 10 kroner ogseks lommetørklæder.I efteråret 2015 deltog Stadsbiblioteket i Lyngby iden tilbagevendende københavnske kulturfestivalGolden Days. Årets tema var kulturarv. Biblioteketville gerne være med til at skabe lokal kulturarv tilfremtidige generationer og opfordrede derfor borgernetil at indsende deres dagbøger.Anitas dagbog er en af de udvalgte dagbogsbeskrivelser,der er samlet her.Nogle af dagbøgerne går tilbage i tiden, mens andrebeskriver nutidige begivenheder. De rummersorg og glæde og begivenheder som en storm,en barnedåb, en fredagsbar og en fødsel. Fællesfor dem alle er, at begivenhederne foregår i ellerhar relation til Lyngby.Bogen, og dermed de 15 dagbøger, vil blive opbevaretpå Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv. Tankener, at bogen i fremtiden vil blive et stykke lokalkulturarv med personlige beretninger om livet iLyngby-Taarbæk Kommune gennem tiden.
Tiden og stedet er i fokus, når en række førende forskere undersøger kulturelle processer i EU i et fagkritisk perspektiv. Bogens artikler giver et samlet billede af nye strømninger inden for den etnologiske og folkloristiske forskning, og forskerne stiller det spørgsmål, om man i højere grad end tidligere kan tale om et transregionalt Europa. Emnerne spænder vidt: Fra betydningen af EU's kulturpolitik til analyser af vore dages oplevelsesøkonomi over for datidens fortællinger om et nøjsomt liv på bare fødder, fra poesibøgernes vers til digitale hoax på internettet. Forskerne undersøger koblingen mellem hverdagsliv og internet, hvor man måske kan tale om et egentligt netværkssamfund. Også steder i deres betydning af mentalt atlas udforskes. Her udgør mindesmærker et vigtigt samlingspunkt med rødder til fortiden og danner udgangspunkt for nye oplevelser; ligesom en artikel viser, hvordan skiltning er mere end konkrete vejvisere, idet de udtrykker sprog og mentalitet i forandring.
Poetisk Parloir – Årbog 2013I et afsæt af vor danske kulturarv – dens æstetik og etik – tag perspektiv på nutidens debat og problematik.Om året der gik, husker du ...Da Bubber gik hånd i hånd med homo? - og blev truet.Da "abortturisme" sendrægtigt trak ud.Da jødiske forældre blev advaret om at sende deres børn i skole på Nørrebro.Da kulturministeren dødede seks kirker.Da statsmagten greb ind i lærerkonflikten (og gjorde undervisning til kødkonserves og læreren til slagteriarbejder).Men skal undervisning og dannelse i Danmark ske på akkord? Er det ordets oplivende og frie vej?"Nej," siger jeg, "bevar friheden i det danske samfund!"Gymnasieskolen fik også sine drag: med ét hug indførtes tidsregistrering af lektor og adjunkt, der nu skal stemple ind og ud som et drog, hvem man nærede mistillid til."Tak uskæbne," siger jeg, "bevar tilliden i det danske samfund!"Men går vi på akkord og fabrikerer børn og unge som IKEA-moduler – nok billige og gangbare varer, så dog sjældent erhvervet med henblik på et helt liv – da risikerer vi at miste det særegne danske: evnen til frit at tænke selv, at tænke ud af boxen."Tingsliggørelse, aldrig," siger jeg, "bevar åndsfriheden i det danske samfund!"Men dirigentstokken af i dag er en totakter, en mekanik-motor der roterer to mislyde: kontrol og tidstyranni. - Dens snæversyn er økonomi. Men pukker og stikker stokken sin dødetakt og monotoni for længe - svunget af en ubegavet modulsjæl - og blind følger blind ud af samlebåndets mani, da vågne Holger og dansken til kamp og dåd mod den indre fjende - registrerings og kontrolmennesket.Alt for længe og uantastet er dette umenneske og dets uvæsen diffunderet ud i folk, land og fæ ... i år direkte ind i kernen af Danmark, vor uddannelse og dannelse.Denne samfundsderoute tilskynder mig til at re-artikulere en stor ener i dansk maleri, Jens Søndergaard (1895-1957). Se således hundred år tilbage i tid, æstetik og etik i perspektiv af nutiden.I 1916 gik Søndergaard på Kunstakademiet i København og sad pænt i rækken af fremtidige modul-kunstnere, men den frie ildsjæl gjorde oprør, og efter blot tre måneder forlod han skolen og helligede sig det ubundne, umiddelbare kunstneriske udtryk. - Slå op i årbogen og besku dansk ekspressionisme, det er en eksplosiv farvepragt, der sprænger rammer. Le Berthélaine
Stammen Nælden er midt i en brydningstid: høvdingen er død og skal stedes til hvile i en gravhøj. Samtidig er et sendebud på vej med en af bronzealderens mest revolutionerende opfindelser: det nye kørehjul. Sådan begynder Bertil Christensens fortælling om Høvdingen. Fra Nældens hverdag og gudeverden trækker han tråde til Egypten, der med sin fremragende kulturarv giver os et billede af, hvordan bronzealderens mennesker levede, men nok så spændende: hvad de troede og tænkte på. Handlingen i bogen tager sit udspring i et arkæologisk fund af en bronzealdergravhøj på Nakkehoved, der ligger ved Gilleleje i Nordsjælland.
Her snart 100 efter at den unge PH profilerede sig som kulturkritiker, gøres der for første gang et forsøg på at give en mere udførlig behandling af den indledende fase i PH's forfatterskab fra Klingen (1917-1920) til Kritisk Revy (1926-1928). Carl Erik Bay drøfter PH's position i den danske kulturdebat efter 1. Verdenskrig ud fra de teoretiske og filosofiske aspekter, som materialet selv lægger op til - og konturerne af et nyt syn på PH som filosofisk orienteret kunst- og arkitekturteoretiker tegner sig. Bogens kapitler udspringer af Carl Erik Bays bidrag til forskningsprojektet "Poul Henningsen og den danske kulturarv", som er gennemført på Syddansk Universitet.Bogen er dansksproget.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.