Bøger om Kulturforskelle

- Der er et dyr i Tibet, som jeg har forfulgt i seks år, sagde Munier. Det lever på højsletterne. Man må gå langt for at se det. Jeg skal tilbage dertil til vinter, tag med mig. - Hvad er det for et dyr?- En sneleopard, sagde han.- Jeg troede, den var forsvundet, sagde jeg. Det er det, den vil have os til at tro.Sylvain Tesson er en berejst fransk forfatter. Uddannet geograf. I 1991 begiver han sig ud på sin første ekspedition i Island, efterfulgt af en jordomrejse på cykel med Alexandre Poussin i 1993.Det er her hans liv som eventyrer begynder. Han rider på hest tværs over de centralasiatiske stepper med udforskeren Priscilla Telmon - en rejse på mere end 3000 km, der strækker sig fra Kasakhstan til Usbekistan.Fra 2003 til 2004, følger han Gulagflygtningenes rute, som den bliver beskrevet i bogen “The Long Walk” (1955) af Slavomir Rawicz. Denne rejse tager ham hele vejen fra Siberien til Indien til fods.I 2010 beslutter han sig for at leve som eneboer i seks måneder i en hytte i Siberien lige ud til Bajkalsøen.Med en passion for bjergbestigning forsøger Tesson i august 2014 at kravle op ad facaden på et hus i Chamonix og falder ved et uheld ned, hvorefter han bliver lagt i kunstig koma. Han kom sig efter ulykken.Tesson fik i 2019 den prestigiøse Prix Renaudot for “Sneleoparden".

Rebecka er ny i jobbet på et asylcenter for uledsagede flygtningebørn. Hun ved ingenting om integration, men det gør ikke noget. Det eneste, som jobbet kræver, er, at man er god til at følge reglerne i proceduremappen. Rebecka får ansvaret for tre unge afghanske drenge. Ahmed danser med hofterne, Hamid har brevet fra udlændingestyrelsen liggende på sengebordet, og Zaher trasker stille rundt i gangene i sine glitrende plastiksandaler. Rebecka forsøger at bevare distancen, men det er svært, når der er ægte liv, skæbner og følelser på spil.Gennem små, korte kapitler, fortalt i et præcist sprog, skildrer Elin Persson hverdagen på et asylcenter for uledsagede flygtningebørn set fra den ansattes perspektiv. Vi hører om drømmene, kriserne, sammenholdet, skænderierne og den lange ventetid på svar.Om forfatteren:Elin Persson (f. 1992) er uddannet socialantropolog og har gået på skrivelinjen på Jakobsbergs Folkhögskola. Når hun ikke skriver, arbejder hun med socialt arbejde. "De afghanske sønner" er hendes debutroman og er i Sverige nomineret til flere priser.

Alle ved noget om humor. Alle har oplevelser med og holdninger til humor. Især til andres. Det skorter heller ikke på forklaringer, modeller og teorier hos humorforskere før og nu. Denne bog lægger et klart snit ved at præsentere og underbygge en hypotese om at vores danske og andre folks nationale humor er formet gennem en given humorsocialisering, i et samspil mellem det sprog, vi taler, og det samfund, vi vokser op i. Det er derfor vi selv synes, vi er sjove, og at andre ikke nødvendigvis mener det samme. Læseren bliver ført ved hånden gennem en række humor-, sprog- og samfundsteorier. Hele tiden med kursen fast rettet mod denne humorsocialisering, der også indebærer, at man kan socialiseres til andre folks humor. Man kan aflære dele af sin egen humoradfærd og tilnærme sig andres. Bogen handler således også om, hvordan man på tværs af sprog og kulturer kan lære at undgå humorens faldgruber og i stedet udnytte den positivt i professionelle sammenhænge. Lita Lundquist, professor emerita ved CBS, har forsket og undervist i næsten alle sprogvidenskabens discipliner og publiceret artikler og bøger indenfor bl.a. tekstlingvistik, pragmatik, erhvervssprog, fremmedsprogsdidaktik og oversættelsesteori og -praksis.

Med en passion for bjergbestigning forsøger Sylvain Tesson i august 2014 at kravle op ad facaden på et hus i Chamonix og falder ved et uheld ned, hvorefter han bliver lagt i kunstig koma. Han kommer sig efter ulykken, men lægerne fraråder ham al fremtidig klatring og vandring. I 2016 trodser han deres råd og begiver sig ud på en 3 måneders vandretur gennem det Frankrig hans mange rejser jorden rundt aldrig har givet ham tid til at besøge. Ad ukendte stier fortæller han fra de gemte og glemte dele af landet."Globetrotterforfatteren Sylvain Tesson har trawlet kloden tynd, men aldrig rigtig oplevet Frankrig. Det råder han bod på med en overdådigt velskrevet fortælling om sin vandring gennem fædrelandet.En forrygende og fortættede rejseberetning, der hurtigt transformeres til et vanvittigt velskrevet og nostalgisk portræt af et Frankrig, som er blevet knust af den kværnende blanding af globalisering og den evindelige galliske hang til administrativ orden og ensretning."Aske Munck, Weekendavisen"Sylvain Tesson iscenesætter sin egen bedagede rejsemaskulinitet med en naturlighed, der er både uironisk, på lange stræk latterlig, og dog samtidig mærkeligt læseværdig."Matthias Dressler-Bredsdorff, Information"Douchebag på afveje. Hvem har ikke – og måske især ved juletid – drømt om som rejsebogsforfatteren Tesson at skride fra det hele: arbejdet, telefonen, de sociale bånd og forpligtelser og forsvinde ud i verden?"Julie Gufler, FrihedsbrevetTesson fik i 2019 den prestigiøse Prix Renaudot for “Sneleoparden", der udkom på dansk i 2020.

Doing business in Denmark is fun and profitable for many Americans, but they don't always understand the cultural differences between Denmark and the US. The high-energy, high confidence American way of selling can be a bit much for the Danes, who are by nature on a somewhat lower volume setting.Danish business culture also prioritizes effectiveness over long hours, so Americans doing business with Danes will need to accept that their Danish colleagues often leave the office at 3:30 or 4 in the afternoon, and take every day of their legally-required five weeks of annual paid vacation. "Working with Danes: Tips for Americans" offers insights on many aspects of doing business in Denmark for Americans.It includes many do's and don'ts of Danish business etiquette, like making sure to introduce yourself every member of the team instead of just focusing your attention on the top managers.And it talks about the lighter aspects of Danish workplace culture, such as the importance of bringing a cake to celebrate success - and no, you don't have to bake the cake. In fact, it's better if you don't. Written by a dual citizen of US and Denmark who has worked at both large and small firms in both countries, "Working with Danes: Tips for Americans" goes beyond simple business etiquette in Denmark to look at the deeper aspects of the two countries' approach to work and to creating value.It is the companion volume to her previous book, "Working with Americans: Tips for Danes", the basis of several seminars focusing on co-operation between the US and Denmark."Working with Danes: Tips for Americans" explains the Danish passion for trustworthiness and transparency, as well as the modesty inherent in "Jante Law" that can keep Danes from talking up themselves or their products. A light, informative read, the book will give you a good sense of the differences between American business culture and Danish business culture.

15 interview med etniske minoriteter fra alle dele af samfundet giver et godt indblik i den udvikling, som mange med etnisk minoritetsbaggrund gennemlever i dagens Danmark.Pressen skrev:Lad det være sagt med det samme. Bogen er ikke blot lærerig og interessant. Det er flere steder direkte gribende at erfare de problemer, de usikkerheder og de umulige valg, mange af disse mennesker står over for, uanset køn, alder, farve og religion. ...Denne bog viser mange steder at vi, som er født i Danmark, har meget at lære. Ikke kun om indvandrere, lige så meget om os selv. De enkelte interviews burde anvendes i de højere klasser i folkeskolen og i gymnasiet.- Kristeligt DagbladDet er skræmmende læsning om et folk, der skiller indvandrere efter oprindelse, farve og religion...Som Bashy Qurasjy skriver, kommer svarene fra disse brunøjede mennsker "direkte fra hjertet" midt i en skinger tid. De er i bedste forstand en læsning og en tanke værd...Hans bidrag er til en fire-fem alpehuer med det hele.- Politiken

NB! Grønlandsk udgave af Livets strøm.Ida Nuup ilinniarnertuunngorniarfiani naammasinikuuvoq atuanngiffeqarnerminilu sulivoq kammalaatiginerpaasanilu Rie fiisteqatigiuaannarlugu. Siunissamini sorusunnerluni eqqarsaatigisarpaa. Angutit sammisat nalunartut erloqinartullu,ajornartorsiullu puigorniagaagaluaq eqqarsaatersornermut iluaqutaanngillat.Ida København Universitetimut iserpoq, aallartikkamilu piumasat qaffasissut, isummallu pigiliutiinnakkat misigivai – angullu assut nuannersoq naapillugu.Kinaanerluni sorusunnerlunilu kigaatsumik paasiartulerpai.Debora H. Kleist 1989-imi Qaqortumiinunngorpoq ujarassiuutullu ilinniagaqarluni.Allattuaannarnikuuvoq2015-imilu Allatta! unammisitsinermi 2040-mi ajugaasut ilaanniippoq.

Ida er færdig med gymnasiet i Nuuk og arbejder og fester igennem med hjerteveninden Rie, mens hun tænker over sin fremtid. Indviklede kærlighedsrelationer og en uforløst konflikt gør ikke spekulationerne nemmere. Ida bliver optaget på Københavns Universitet, og her møder hun både høje krav, fordomme … og en temmelig dejlig fyr. Hun bliver langsomt mere sikker på, hvem hun er, og hvad hun vil. Grønlandsk ungdomsroman. Forfatteren, Debora H. Kleist, er født i 1989 i Qaqortoq i Sydgrønland og er uddannet geolog.

”De er så fine derovre i busken! Tænk, de står op og sover for ikke at krølle deres røde pandefjer!” ”De spiser kun blomsterstøv og morgendug. Og deres prutter er så fornemme, at de lugter af klokkeblomster!” Snespurvene og buskspurvene bor lige ved siden af hinanden. De ser forskellige ud og pipper på hver deres måde, og derfor pipper de aldrig med hinanden. De synes hver især, at de andre er nogle mærkelige nogen. Pipa er en lille buskspurveunge, og Suluk er en snespurveunge. En dag bliver de begge jaget af en stor ravn og bliver ufrivillig spærret inde sammen i en klippespalte. Med sin nye billedbog tager Naja Rosing-Asvid emner op i børnehøjde som fordomme og ’dem-og-os tankegang’ og venskab på tværs af sprogbarrierer.

NB! Grønlandsk udgave af Pipa og Suluk går over stregen.”Orpimmiuttammiuku tassa pingaakujuttut! Perruungaaramimmi allaat qeqqillutik sinittarput, niaqqumik qaani meqqutik aappaluttut tukatsikkusunngiinnarlugit.” ”Naasut kusanartut, isserissut kisiisa nerisarpaat. Pinningaaramillu tikiusaarsunnialaamik nilertarlutik! Qupaloraarsuit orpimmiuttallu eqqaamioriipput. Isikkui qarlortaasiilu assigiinngillat, taamaammallu qarloqatigiinneq ajorput. Imminnut eqqumiigisaqaat.” Pipa orpimmiutaavoq piaraq, Sulullu qupaloraarsuuvoq piaraq. Tulugarsuup ullut ilaanni marluutillugit malersorpai piumassuserinngisaminnillu innap quppaanut mattussaapput. Naja Rosing-Asvidip atuakkiamigut titartagartalersukkamigut oqaluuserissallugit meeqqanut ajornakusoorsinnaasut, soorlu isummanik pigiliutiinnakkanik aamma ”uku-aamma-uagumik isumaliortaatsit” aamma oqaaseqatigiinnginneq pillugu paatsooqatigiissinnaaneq aporfiginagu kammagiissinnaaneq sammivai. Sammisat Nunatsinni ullumikkut eqqartussallugit pingaaruteqarput, tassami kikkut tamarmik atorfissaqartinneqarlutillu inissaqartinneqartariaqarput.

Den unge svenske kvinde Stina Brenner møder under et ophold på Nääs Slot og Seminarium en ung egyptisk skolelærer, Saïd ben Ali, der er sendt til Europa for at tilegne sig europæisk tankegang og skik, som han skal bringe til Egypten. Øjeblikkeligt opstår en særlig forbindelse mellem de to. Men Stina Brenner må helt til Cairo for at finde ud af, om relationen hører til i drømmenes Østerland eller i virkeligheden.Drømmen om Østerland er en betagende roman om kulturmøder, fordomme og drømme om reformer og frigørelse. Egyptens frigørelse og kvindens.Sophie Elkan (f. Solomon, 1853-1921) var svensk oversætter og forfatter. I nyere tid har hun stået i skyggen af sin veninde og rejsefælle Selma Lagerlöf, skønt Elkan omkring år 1900 var en skattet og succesfuld forfatter. Elkan og Lagerlöf rejste i 1899-1900 sammen til bl.a. Egypten og Palæstina, hvorefter Drømmen om Østerland udkom i 1901.Sophie Elkan var niece til ejeren af ejendommen Nääs, hvor første del af romanen udspiller sig, og tilbragte der sammen med Lagerlöf 22 somre (Nääs beskrives tillige indgående i Nils Holgerssons forunderlige rejse gennem Sverige, kap. 52).

Sara er skuffet over at måtte blive hjemme i sommerferien, da hendes tur til Göteborg bliver aflyst. Da der flytter en ny pige ind i nabovillaen, tyder det til gengæld på at blive en spændende sommer alligevel. Den unge pige kommer fra Iran, hvor hun med nød og næppe har overlevet et jordskælv. Hun har glemt sit navn og sin familie, og derfor er hun blevet sat i pleje hos en svensk familie. Under et voldsomt tordenvejr begynder pigen at huske sine oplevelser og sit gamle liv, og hun fortæller Sara om det lidt for lidt.Gunnel Beckman (1910-2003) var en svensk børne- og ungdomsbogsforfatter. Hun var primært aktiv som forfatter i 1960'erne og 1970'erne. I hendes ungdomsromaner taklede hun tabu emner fra samtiden såsom abort, død og seksualitet. Hun vandt i 1975 Nils Holgersson-plaketten, en børne- og ungdomslitteraturpris, som ellers er vundet af bl.a. Astrid Lindgren. Hendes bøger er oversat til flere forskellige sprog inklusiv dansk, norsk, tysk, fransk og engelsk.

-

Karikaturtegningerne af Muhammed krænkede mange muslimers følelser. Og de islamistiske fanatikeres mordtrusler og ambassadeafbrændinger krænkede demokratiet. I bogen argumenteres for at de voldsomme reaktioner i den islamiske verden ikke er udtryk for et sammenstød mellem civilisationer, men et sammenstød mellem religiøs fundamentalisme på den ene side og demokratisk humanisme på den anden side. Mens profeten er omdrejningspunktet for islam, er ytringsfriheden altafgørende for demokratiet. Vi har en ubetvivlelig ret til at sige, hvad vi mener. Men vi behøver ikke gøre det. At tænke sig om fordi man ikke vil krænke andre, er ikke det samme som uacceptabel selvcensur. Tværtimod er respekt og forståelse en altafgørende kvalitet i en demokratisk kultur. I sagen om Muhammed-karikaturerne er ønsket om tolerance og kravet om ytringsfrihed tørnet sammen. Selvom islamistiske fundamentalister ude i verden og den nationalistiske højrefløj i Danmark ønsker mere provokation, mere kulturkonflikt og mere hårdt mod hårdt, er der intet alternativ til dialog.