Bøger om Kulturhistorie

Den fortælling, vi nu skal i gang med, handler om tiden fra 1915 til 1960. Det vil sige, fra kvinder fik stemmeret til opfindelsen af p-pillen. Vi kommer til at se tiden gennem øjnene på tolv forfattere fra Norden, der alle var kvinder, der fik nok. De insisterede på retten til at elske dem, de ville, rejse, hvorhen de ville, se ud, som de ville, og på at være meget mere og meget andet end hustru og mor. Selvom vi i løbet af fortællingen bevæger os femogfyrre år frem i tiden, og selvom vi bevæger os på tværs af de nordiske grænser, var de tolv forfattere optaget af de samme spørgsmål, de sloges med de samme begrænsninger i deres liv, og de forsøgte alle at finde fodfæste i en tid, hvor de traditionelle værdier blomstrede. Dermed åbner fortællingen om kvindernes liv og værker for et stykke af vores fælles historie. Vi kommer til at møde kvinder, der er en del af vores kanoniserede historie, og kvinder, der ikke længere nævnes med et ord. Ingen af dem ville lade sig nøje, ingen af dem havde tænkt sig at leve med “plejer”, og de nægtede at sidde fast i roller, som andre havde defineret. De havde fået nok.

"En stridsmand", der blev udgivet i 1896, er Johan Skjoldborgs gennembrud som romanforfatter. Hovedpersonen er Søren Brander, en ung husmand, fattig men arbejdsom indtil det maniske. Han har store drømme og planer med den dårlige klat jord, som han nu engang fik mulighed for at erhverve sig. Men når det hele går bedst, så ender det som regel med et dunk i hovedet. Det kan være en vanskelig fødsel, som truer familiens eksistensgrundlag, og det kan være mindre initiativrige naboers modstand mod de nye tider. Men hvad gør en stridsmand? Og hvad ender han med at få ud af det? Det er en roman, men det er også historieskrivning fra den bedste skuffe.

Vinder af Bokbloggerprisen 2017 - Norges demokratiske og uafhængige litteraturpris Solgt i over 33.000 eksemplarer i Norge Ruslands grænse er verdens længste. Erika Fatland tager os med på en rejse til Ruslands fjorten nabolande, fra Nordkorea til Nordnorge og gennem Nordøstpassagen. Rejsen går gennem storslåede landskaber og højst forskellige samfund, der har den ene ting til fælles: De er alle Ruslands naboer. GRÆNSEN er også en rejse gennem nabolandenes dramatiske historier. På hver sin måde har de været præget af nærheden til det mægtige imperium. Vi møder erobringslystne tsarer og tapre eventyrere, modige enkeltmennesker og kyniske diktatorer. Erika Fatland besøger desuden konfliktområder som Ukraine, hvor grænserne til Rusland igen er begyndt at røre på sig. Igen viser Fatland sin særlige evne til at komme tæt på de mennesker, hun møder på sin vej. Og hun lader dem fortælle deres lille del af den store historie om at bo ved grænsen. ANMELDELSER ”En storslået fortælling.” ♥♥♥♥♥ – Politiken "Erika Fatland har skrevet en grænseoverskridende og magisk bog." ★★★★★ – Jyllands-Posten "Resultatet er imponerende" ★★★★★ – Kristeligt Dagblad ”Fantastisk bog … En fænomenal blanding af rejseberetning, historiebog og socialantropologisk feltstudie.” ★★★★★★ – Nordjyske Medier "Fremragende rejseskildring… En nysgerrig opdagelseseksplosion og et imponerende bidrag til den norske, eller skandinaviske, faglitteratur – alt efter, hvor man sætter grænsen.” – Weekendavisen ”Grænsen er et imponerende ambitiøst og overvældende detaljeret storværk.” – Information OM FORFATTEREN Erika Fatland blev i 2016 udnævnt af Literary Europe Live til at være en af de ti mest interessante unge litterære stemmer i Europa. Hun har en kandidatgrad i socialantropologi fra Universitetet i Oslo og Københavns Universitet. Hun taler otte sprog, inklusive russisk. Hun har skrevet Englebyen (2011) om terrorangrebet i Beslan i 2004 og Året uden sommer (2012) om Anders Behring Breiviks terrorangreb på Utøya i 2011. Hendes bog Sovjetistan (2014), der er en medrivende beskrivelse af hendes rejser gennem de fem tidligere sovjetrepublikker i Centralasien, er oversat til tolv sprog.

Sovjetistan er en anderledes rejseskildring fra Asiens ukendte hjerte om uforglemmelige menneskelige skæbner, storslåede landskaber og ikke mindst dramatisk verdenshistorie. De fem tidligere sovjetrepublikker Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan blev alle selvstændige, da Sovjetunionen gik i opløsning i 1991. Disse historiske lande, der engang lå langs Silkevejen, blev i det 20. århundrede omdannet efter kommunistiske idealer. I 2016 har landene været selvstændige i 25 år, men hvordan har de udviklet sig siden da? Og hvor tungt vejer arven fra Sovjet? Det er Erika Fatland rejst ud for at udforske. Med stor viden og fortælleglæde giver hun indsigt i de forskellige landes historie, samfund og mangfoldige kultur. Her i Centralasien eksisterer nomadeliv og gamle traditioner som bruderov og ørnejagt stadig side om side med hypermoderne byer, lukrative olie- og gasindustrier og ekstravagant nyrigdom. Nogle steder hersker demokrati og andre steder diktatur med farverige og storhedsvanvittige tyranner i spidsen. I SOVJETISTAN tager Erika Fatland læseren med på en rejse ind i en verden, der er ukendt for selv de mest garvede globetrotter. De fem tidligere sovjetrepublikker Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan blev alle selvstændige, da Sovjetunionen faldt fra hinanden i 1991. I 2016 har de været selvstændige i 25 år. Hvordan har disse lande udviklet sig siden da? Det har Erika Fatland sat sig for at udforske. Med empati og stor fortællerglæde giver hun indsigt i landenes historie, kultur og samfund. En gang lå disse lande langs Silkevejen. I det 20. århundrede blev de omdannet efter kommunistiske idealer. Her i Asiens hjerte lever gamle traditioner som bruderov og ørnejagt stadig. På ruiner af det sovjetiske samfund er i dag fremvokset hypermoderne byer og olie- og gasindustri, sine steder hersker demokrati og andre steder diktatur med storhedsvanvittige tyranner i spidsen. I SOVJETISTAN møder læseren uforglemmelige menneskelige skæbner, storslåede landskaber, dramatisk verdenshistorie, fortvivlelse og håb.

En gentleman har været et ideal for mænd i Europa gennem tusind år. Ordet anvendes stadigvæk positivt som en norm både inden for herremoden og sporten, og når det kommer til børneopdragelse og kønnenes omgang. I 1800-tallet fik den engelske gentleman en form, som blev styrende for mænd i hele Europa, således også i Danmark. Fra midten af århundredet til det store sammenbrud for den gamle verden i Første Verdenskrig, var den velklædte, høflige, dannede, selvbevidste, uafhængige mand af eliten et efterstræbt højdepunkt for en mand.Den perfekte gentleman tager læseren med på rejse i denne maskuline verden. Bogen handler om, hvordan danske mænd, der efterstræbte gentlemanidealet, så sig selv, hvordan de levede deres liv i byer og på herregårde og, ikke mindst, hvordan de klædte sig. Offentlig fremtræden og indre kvaliteter hang nemlig nøje sammen, påklædningen og de gode manerer blev set som et spejl af ens moralske standard, ofte styret af solide konservative værdier. Det var en tid, hvor forandring var en tilstand. Også manden blev en bevidst forbruger i de nyopståede stormagasiner og skrædderforretninger, og de gamle idealer skulle nu forbindes med nye fænomener som sport og ferieliv, kontorarbejde og kvindefrigørelse, industrialisering og modernisering, politisk røre og udfordrende kunstretninger.Den perfekte gentleman er en rigt illustreret pragtudgivelse, som giver et kulturhistorisk billede af en tid, hvor mænd skulle finde deres ben i en foranderlig verden, ikke ulig manges oplevelse i dag.

‘Togtet – På rejse i vikingernes verden’ indeholder 16 fascinerende fortællinger om vikingernes bedrifter i begyndelsen af vikingetiden. Der er beretninger om høvding Regnars store togt til Paris, om Bjørn Jernsides ekspedition til Middelhavet og om Den store Hedenske Hær, der hærgede i England. Desuden fortælles om bygningen af vikingeskibe og fremstilling af sejl, anlæggelse af vikingernes tilflugtsborge, folkevandringer, og hvordan tilbedelsen af de hedenske guder blandedes med den kristne tro. Naturvidenskabelige DNA-analyser og forskning i skriftsprogets udvikling bringer os helt tæt på vikingernes liv og færden i en verden med handel og kongemagt, våben og slavehandel, sølvmønter og guldskatte.Bogen er skrevet af nogle af de fremmeste videnskabsfolk, som indvier læseren i den nyeste forskning i vikingetiden. Den er redigeret af museumsinspektør og forfatter Jeanette Varberg og museumsinspektør og forfatter, fil.dr. Peter Pentz, og forordet er skrevet af museumsdirektør Rane Willerslev.‘Togtet – På rejse i vikingernes verden’ udkommer i forbindelse med Nationalmuseets udstilling ‘Togtet’.

I ‘Fremad‘ udfolder Bastian Emil Goldschmidt cykelløbets idealer gennem sportens fortællinger. Fortællinger, hvor styrke og styrt, storhed og sorg lever side om side med cykelrytternes pedaltråd på landeveje og velodromer verden over.“Da jeg som dreng så mit første Tour de France, stod det klart for mig, at jeg her blev præsenteret for alt det, som jeg kun troede stod skrevet i bøger: Helten, der kæmper og overvinder udfordringer, i en fortælling der både er grusom, farlig og smuk. Jeg vil gå så langt som til at sige, at når jeg savner styrke og mod på livet, finder jeg det i cykelsporten.“Sådan fortæller Bastian Emil Goldschmidt, der i ‘Fremad’ tager os med ind i cykelsportens inderste væsen. Fra dengang Tour de France skulle være så hårdt, at kun én rytter skulle være i stand til at gennemføre løbet, forbi den støvede og stridsomme pionértid på Europas krigshærgede veje, over cykelsportens moderne syndefald i slutningen af 1990’erne og frem til nutidens højteknologiske væddeløb, hvor danske Mads Pedersen i 2019 blev verdensmester på Yorkshires regnvåde asfalt. Med den italienske cykelhelt Gino Bartalis ord: Historierne er sande, frygteligt sande.Bastian Emil Goldschmidt (f. 1992) har som forfatter, og gennem sit arbejde som cykelekspert hos Eurosport, skribent, oplægsholder og oversættelsen af Curzio Malapartes ‘Coppi og Bartali‘ (2017) vakt begejstring landet over. Bastian Emil er desuden musiker og har turneret i Europa, USA og Rusland som forsanger med bandet Grand Prix.

Danmarks ældste kogebog foreligger her for første gang i en nutidig og læsevenlig udgave med spændende forklaringer på de enkelte opskrifter og råvarer, illustreret med samtidige malerier. Bogen rummer 100 afsnit med enkeltopskrifter og praktiske vejledninger om bagning, brygning, brændevin, eddike og køkkenhygiejne. Et lille mysterium om bogens oprindelse har givet forfatteren søvnløse nætter. I 1600-tallet var det danske køkken ikke noget man kunne prale af i det store udland. Finere madlavning var tysk, italiensk eller fransk, og opskrifterne i denne første dansksprogede kogebog viser sig da også at være 2lånt" fra en endnu ældre tysk middelelalder-kogebog. Nogle af opskrifterne er velkendte, f.eks. de syltede rødbeder, og æbleskiver. Andre er overraskende: eksotisk krydrede sovser, hvid gløgg m.m. Danmarks ældste kogebog kan læses for sjov eller danne baggrund for en tema-aften med 1600-tals menuer. Afsnit om tidens borddækning, køkkenindretning, råvarer, madlavning, mode, musik, blomsterdekorationer og valg af porcelæn gør tiden mere levende. Gunvor Maria Juul (f. 1966), cand. scient i matematik, har læst videnskabshistorie og botanik på Århus Universitet, arbejdet på Videnskabshistorisk Museum, Medicinhistorisk Museum og Steno Museet, bl.a. med anlægning af Steno Museets have og medvirket til udstillingen ”Mad til mennesker”. Er foredragsholder og kursusholder. Er medskribent på Lene Tvedegaards bøger ”Krydderurter - bogen for urteelskere”, ”Smagen af chili”, ”Den nye røde om tomater” samt “Smagen af tomat”. Stort format (21x 26 cm). Mange samtidige malerier i firfarve.

Boligens tekstiler - sengetøj, gardiner, gulvtæpper, polstermøbler, dækketøj, puder og pyntetekstiler - bærer på en lang og perspektivrig historie om tidligere tiders levemåde, stil, mode og traditioner. Tekstilerne tjener både praktiske funktioner og kommunikerer status, smag og værdinormer. Bogen trækker de lange udviklingslinjer. Det er en bred bolig- og kulturhistorisk skildring med over 300 illustrationer.

Robert Macfarlane tager læserne med på en natur- og kulturhistorisk rejse ned gennem jordlag, hvor rødder fra træer og planter er forankret, og videre ned gennem grundfjeldet, ned i de grønlandske gletsjere, parisiske katakomber, underjordiske gravkamre og ind i huler og sprækker under havet og på landjorden, hvor fortidsfolk skabte deres kunst for tusinder af år siden.UNDERLAND er en storslået udforskning af underverdenen i litteraturen, myterne, vores bevidsthed og i naturen. Den rækker tilbage til jordens begyndelse, ud i universet og er på samme tid forhistorisk og nødvendig nu og her – det er en bog, der forandrer den måde, vi ser verden på.“Undergrunden har tre gode og nyttige funktioner på tværs af kulturer: Den giver os værdifulde ting, vi skal bruge, vi kan skaffe ting af vejen i den, for eksempel atomaffald, og den giver os beskyttelse.” Robert MacfarlaneRobert Macfarlane, født 1976, har modtaget et hav af priser for sine bøger og regnes som en af sin generations allerstørste forfattere inden for naturhistorie, rejsebeskrivelser og bøger om landskaber og de mennesker der befolker dem. Flere af Macfarlanes bøger danner grundlag for serier på BBC. Han er tilknyttet Emmanuel College på University of Cambridge.

Fra udstillinger af ”levende Japanere” til introduktionen af plastic– Magasin har i sine 150 år inspireret og introduceret danskerne for nye måder at forstå verden gennem ting, vi ikke altid vidste, vi havde brug for.Danmarkshistorien bliver mest fortalt gennem politik, gennem krige og gennem de kulturpersonligheder, der har beskrevet os på en måde, vi gerne vil stå ved. Men danmarkshistorien er også de ting, den mode, og de måder vi har forbrugt dem på, og ikke mindst: de mænd og kvinder, der har introduceret os for disse ting. Set gennem Magasins vinduer får vi indblik i en danmarkshistorie som overrasker og fascinerer; fra dengang et job i Magasin var et af de få mulige for kvinder, til dengang den første ferieuge blev introduceret. Fra krinoliner til skulderpuder; fra haute couture så fin, at selveste Christian Dior var nødt til at kigge forbi Magasin, til nutidens stangtøj. Fra sagnomspunden æggesalat til TV-dinner. Damen i midten handler også om de to mænd, der flankerer hende. To mænd, der rejser gennem samfundet til dets top. Nemlig Wessel & Vett, der begynder med at arbejde for andre, og slutter med at have bygget indkøbspaladset midt på Kongens Nytorv uden at det ser ud til, at de nogensinde har glemt det småborgerskab, de selv kom fra.Damen i midten, af forfatter og etnolog Julia Lahme, er en historie om Danmark, om danskerne, om kvinder, identitet og klæder, og om hvad det betyder at være et lille land i en stor verden, fuld af silke, drømme og eventyr fra 1868 til 2018.

Den moderne kulturs historie fra 1700-tallet og frem til i dag opdelt i temaer. Hvert tema belyses gennem en række uddrag af centrale tekster fra hele den omhandlende periode. Blandt forfatterne er Durkheim, Loos, Corbusier, Benjamin, Adorno,Habermas, Woolf, Sontag og Hitler

Arkitektur- og idehistorikeren Carsten Thau efterlod sig ved sin tidlige død i 2021 et work-in-progress-essay med titlen ”Om transparens”. Det udgives i denne bog sammen med et par håndfulde andre essays, der giver et stærkt billede af hvordan Thau krydser arkitektur med idehistorie, bysociologi med æstetik, personalia med kulturhistorie. En enestående og inspirerende indsats, der kaster lys i mange retninger. Carsten Thau (1947-2021). Studier i Aarhus, Frankfurt og Cambridge. Cand. phil. i idéhistorie 1973; lektor ved Arkitektskolen i Aarhus 1976-94; fra 1994 professor i arkitekturens teori og historie ved Kunstakademiets Arkitektskole i København; medlem af Akademirådet; tildelt Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse.

I denne bog præsenteres de første kristnes billedverden, hvor dekorationer på hverdagsting og grave udgør et overset billedmaterialefra kristendommens afgørende, formative periode. Frem af Mid- delhavskulturernes antikke arv i det multikulturelle Romerrige ud- sprang et rigt billedsprog, som bo- gen henter frem fra det vidtstrakte geograske område, der rækker fraEufratoden i øst til det romerske Britannien i vest, men med fokus på Italien i 200–400-tallet. Bogen er den første samlede fremstilling af emnet på dansk, hvor billedstoffet sammenstilles kalejdoskopisk med et mangfoldigt tekstunivers, der inddrager samtidens kirkefædre, teologer og apokryfe traditioner ud over de bibelske tekster i en dialog, der gør bogen til et nybrud.Den kan læses som en guide tilde ældste kristne seværdigheder, såsom gravpladser og kirker i Rom. Eller som øjenåbner for den, der vilnde oprindelsen til århundreders kirkekunst.

Hver by og hver egn har sine mindesmærker og sin erindringskultur - nogle monumenter står mejslet i den fælles erindring, mens andre for længst er gået i glemmebogen og knap ænses af forbipasserende. Inge Adriansen har været rundt både i Danmarks købstæder og afkroge og undersøgt mere end 300 monumenter, mindesmærker og mødesteder, som hun beskriver med humor, sans for detaljen og den gode historie. Monumenterne, deres historie, udformning, materiale og brug gennemgås, analyseres og placeres i deres samfundsmæssige sammenhæng. Bogen spænder fra 1600-tallet til i dag og rummer over 250 billeder af mindesmærker, dels fotografier af Per Bak Jensen, dels illustrationer fra arkiver og museer. Den indeholder desuden 16 kort over monumenter for de begivenheder, der har produceret flest mindesmærker, bl.a. genforeningen i 1920, landboreformerne og befrielsen i 1945. En landsdækkende registrering af mindesmærker udført i 2001-06 i samarbejde mellem Kulturarvsstyrelsen og Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot ligger til grund for værket. Inge Adriansen, ph.d., er kulturhistoriker, museumsinspektør ved Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot og adjungeret professor ved Syddansk Universitet. Hun har i 2003 udgivet Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000 på Museum Tusculanums Forlag.

Irma har sat sit præg på dagligvarehandlen siden 1886. Snart er historien, som vi kender den, slut. Her er bogen, der gennem udvalgte ikoniske genstande fortæller Irmas historie: Irma-kaffen, rødvinen, Maries medister, Irma-dukker, engangstrusser, kunstdåser, Kina-sko og meget mere.Få den nostalgiske historie om dengang Irma åbnede sin første selvbetjeningsbutik efter amerikansk forbillede. Læs om tiden, hvor Irma også var et rejsebureau, der fragtede eventyrlystne danskere til eksotiske egne. Om hvordan kunderne kunne ringe og bestille frisklavet kolbekaffe på Irma-fonen og om kaffe-sporvognene, der kørte rundt i de københavnske gader. Det er en fortælling om kampen for fødevarernes kvalitet, økologi, godt købmandskab og små producenter. Ikke mindst er det Irma-historie flettet sammen med danmarkshistorie.Dorthe Chakravarty er historiker, forfatter og forhenværende radiovært på DR P1. Hun har skrevet flere kulturhistoriske bøger.

I cykelsportens begyndelse, endnu før tv og radio transmitterede direkte fra helikoptere og motorcykler, blev de store løb præsenteret gennem litterære reportager i de europæiske dagblade. Denne tradition, som har formet cykelsportens mytiske univers, vækker Bastian Emil Goldschmidt til live i 32 reportager fra et mindeværdigt år på landevejene.Reportagerne er skrevet, mens dramaet udspiller sig omkring ham. Fra velodromen i Roubaix, på Flanderns brosten, mellem Lombardiets faldne blade, over San Sebastiáns mørkegrønne bjerge, forbi Den Lille Havfrue i kampen om den gule trøje og til verdensmesterskaberne i Australien.Tidens største stjerner – med van Aert, Vingegaard, Pogačar, Asgreen og Evenepoel forrest – indtager hovedrollerne, når Bastian Emil Goldschmidt med historisk overblik, poetisk nerve og nære relationer til cykelsportens aktører udfolder en verden af vilje i et moderne heltekvad.‘Verden af vilje’ er rigt illustreret med håndtegnede kort og ruteprofiler af illustrator Sine Jensen og med fotografier af Lasse Dearman og Betty Krag, der har været til stede i vejkanten før, under og efter løbene sammen med forfatteren.Bastian Emil Goldschmidt (f. 1992) er ekspert på Eurosport og skriver løbsreportager for Frihedsbrevet, som ‘Verden af vilje‘ bygger på. Han debuterede i 2021 med ‘Fremad’.

I denne bog tager multikunstneren Leif Sylvester på en stemningsrejse rundt i Danmark og hylder det danske landskab. 44 stemningsbilleder pryder bogen, og både årstider, søer, køer, gravhøje, håndværk, lader, vilde blomster og gamle træer er med i Leif Sylvesters Danmarkskrønike. Hvert stemningsbillede er ledsaget af et maleri eller et smukt, autentisk foto taget af Leif Sylvester samt et digt, der beskriver de følelser, som han overvældes af i stemningsøjeblikket. I denne bog kommer Leif Sylvester bag om og tæt på naturen. Han mærker den nypløjede jord, dufter til landet, betræder grøfter og spejler sig i skovsøens blanke vand. Bogen er et unikt indblik i malerens og digterens smukke og allermest personlige danmarksbilleder.Leif Sylvester Petersen (1940-) er både skuespiller, sanger, musiker, billedkunstner, komponist og forfatter. Han har medvirket i over 20 film, komponeret musik til film og cirkus, været forsanger i eget band og ikke mindst kreeret kunst i keramik og på lærredet. I 1988 fik han gennembrud som kunstmaler og åbnede i 1996 sit eget galleri Python i København. Siden da har han arbejdet med at forene malerier og digte, og det er denne bog et smukt resultat af.

Denne bog handler om bilens kulturhistorie i Danmark fra de første dristige køreture over bilens rullende sejrsgang i det 20. århundrede og videre til nutidens diskussioner om grønne og førerløse biler.De første biler var legetøj for grever og grosserere. Så skabte Ford en bil, hvor masserne kunne lege med, og i 1920’erne åbnede Ford og General Motors samlefabrikker i Københavns Sydhavn. Under besættelsen blev bilerne klodset op, men fra 1950’erne blev Danmark omdannet i bilens billede med motorveje, rastepladser, tankstationer, forstæder, moteller, garager, carporte, campingferier og, ifølge Lise Nørgaard, mødre bag rattet. ”Vroum, Vroum”, skrev Anders Bodelsen. ”En raket på fire hjul”, skrev Klaus Rifbjerg. Bilen var nu symbolet på, hvad det var muligt at opnå. Med oliekrisen og de bilfrie søndage i 1970’erne skærpedes modsætningen mellem bilelskere og bilhadere. Er bilen friheden på fire hjul, eller er bilen ensbetydende med ”automobilfascisme”? Mens diskussionen kører, er bilparken kun blevet større, og stadig flere lader sig definere ved deres auto-cv: Er du en Fiat eller en Ferrari – eller en Tesla?Gennem en lang række kulturhistoriske nedslag undersøger bogen, hvordan bilen har skrevet sig ind i samfundet, i landskabet, i bylivet, i familierne, i forholdet mellem kønnene og generationerne, i arkitekturen, kunsten, litteraturen, popmusikken og filmen.

At læse kunst med Søren KierkegaardTeologen Lisbeth Smedegaard Andersen gjorde som kunsthistoriestuderende i 1980’erne en opdagelse. På Aarhus Kunstmuseum fangede et maleri af den da lidt glemte Vilhelm Hammershøi (1864-1916) hendes opmærksomhed. “Dobbeltportræt af kunstneren og hans hustru” mindede hende om noget. Måske var det det gådefulde.Om Hammershøi selv ved vi ikke så meget. I sin egen tid var han lidt af en ener – mest inspireret af udenlandske kunstnere om end højt respekteret for sit formidable talent. Myten om den ensomme og melankolske kunstner har – helt op i vor egen tid – indflydelse på forståelsen af hans værk. Hans muse og model, hustruen Ida, optræder på billederne ofte bortvendt fra beskueren og optaget af stilfærdige sysler.Hammershøi er for længst blevet genopdaget og betragtes som en kunstner af fineste kaliber også internationalt set. Men der er en tendens til at forstå ham som en formens mester med fokus på rum, arkitektoniske detaljer, lys og toner.Hvad Lisbeth Smedegaard Andersen derimod har stærkt på fornemmelsen, er, atHammershøi må have ikke bare læst Kierkegaard, men også brugt digterfilosoffensom en tematisk inspiration – i hvert fald i sine portrætter. Ida er andet og mere endblot et motiv – hun indtager og bebor de nøgne rum. Med hende kan man sige, at Hammershøi betoner en etisk og ikke blot æstetisk tilværelsesforståelse. Kierkegaard kan pludselig lukke Hammershøi op modsamtidige debatter, man ellers ikke har associeret kunstneren med, fx spørgsmålet om ægteskab, som af Georg Brandes og andre kulturradikale blev afskrevet som ramme om egentlig kærlighed. Noget kan tyde på, at Hammershøis stilfærdige replik til dette synspunkt havde kierkegaardsk tyngde.GÅDEFULD BØR MAN VÆRE præsenterer originale billedlæsninger i krydsfeltet mellem kunsthistorie og filosofi. For den uindviede læser er bogen en tilgængelig og levende biografi med nedslag i kunstnerens liv og værk.Om forfatterenLisbeth Smedegaard Andersen, født 1934, er teolog og kunsthistoriker, salmedigter og forfatter af bl.a. SKRÆDDEREN og DET BEGYNDTE MED JOMFRU SØRENSEN.

Der er sket meget på Færøerne, siden Ingrid Falktoft Andersens bog første gang udkom i 2012. Færøerne er stadig kontrasternes land. Øerne er både barske og romantiske. Er det blæsende og overskyet, bryder solen alligevel ofte flere gange dagligt igennem skyerne. Kald det ustadighed eller et varieret klima. Lige meget hvad vi kalder det, er det med til at gøre øerne evigt levende og charmerende. Færøernes historie er de sidste 800 år knyttet til Danmarks, men det er ikke et uproblematisk samliv. Færøerne er ikke medlem af EU, og det har haft stor betydning, bl.a. blev det russiske marked et meget vigtigt eksportmarked. Således har Færøerne smidigt forstået at manøvrere i en ny verdensorden.Fremgangen synes at fortsætte og sætter gang i spekulationerne, om det i virkeligheden er Danmark og EU, der befinder sig i periferien.Ingrid Falktoft Andersens bog om Færøerne er en kulturhistorisk guide, hvor hun skildrer udviklingen inden for alle områder, og hvor der er stor fokus på kunst og kultur og på, hvordan de politiske forhold skifter, helt uforudsigeligt, lidt som vejret. bogen er overdådigt illustreret.

En letlæst og underholdende gennemgang af alt det, vi ofte tager for givet – men som er sjove at dvæle ved og undre sig over. Hverdagen er fyldt med udtryk, begivenheder samt ting og sager, som vi plejer at gøre, afholde og sige. Men af og til glemmer vi at reflektere over, hvor det stammer fra. Hvorfor det? fortæller om oprindelsen af en lang række af vores faste udtryk, traditioner, talemåder, overtro og symboler. Hvorfor holder vi f.eks. fri St. Bededag? Hvorfor siger vi pis og papir? Hvad mener vi, når vi beder andre om at gå ad hekkenfeldt til? Hvad vil det sige, at noget er pæredansk? Og hvornår var egentlig de gode gamle dage? Bogen er en appetitvækker til vores kulturhistoriske skat, opbygget alfabetisk, så den er nem at slå op i, og fyldt med farverige illustrationer. Mogens Eilertsen er pensioneret lærer og skoleinspektør. Mette Eilertsen er lærer og Mogens' datter.

Det gamle bad og havet - historier fra Charlottenlund Søbad giver et sjældent indblik i badelivet på en af Øresunds smukkeste og ældste badeanstalter, Charlottenlund Søbad. Med sine 30.000 årlige besøgende er søbadet blevet en institution i reservatet nord for København - hvor ikke mindst den stigende interesse for vinterbadning er med til at øge stedets popularitet. Det lokalhistoriske perspektiv bliver af bestsellerforfatter Pernille Stensgaard sat ind i en større kulturhistorisk sammenhæng, når hun går bagom søbadet og ikke mindst danskernes bade- og svømmevaner. Et koldt gys! Bogen indeholder 6 veloplagte kapitler, hvor journalist Pernille Stensgaard med en præcis og skarp kant tager læserne med på en kulturhistorisk rejse fra Charlottenlund Søbads grundlæggelse i 1890’erne over lukningen i 1982 og til søbadets genopbygning i 1985. Pernille Stensgaard portrætterer særligt den nye badeanstalts udvikling, der i mange år har været præget af kult, kø, optur og ventelister. Historien om badelivet folder sig ud omkring alle årstider, men særlig fokus har vinterbadningen, der har opnået stor popularitet. Det gamle bad og havet er også skrevet med et bredt kulturhistorisk penselstrøg. Badeanstalter langs kystbyerne var i starten et rystende moderne påfund, der blev bygget for at holde kvinder og mænd på afstand af hinanden, og det nye badeliv førte blandt andet spørgsmål om nøgenhed med sig. Først badede vi, senere begyndte vi også at svømme. Her fører den bredere kulturhistorie igen til Charlottenlund Søbad, hvor svømningens og livredningens historie i Danmark udfolder sig omkring idrætspioneren Holger Nielsen, der netop slog sine folder på Charlottenlund Søbad.

I 14 kapitler formidler middelaldereksperter den nyeste forskning indenfor fx samfundsforhold, boligforhold, dragter, husdyr og mad, handel og penge, nordboliv på Grønland m.m.

EGO er en hvirvlende verdensrejse fra istidens grotter til nutidens tankeslotte. EGO handler om, hvorfor vi er, som vi er. Om menneskets udvikling fra nomade til reflekterende jeg og videre til selvdestruktivt individ med iphone og intense følelser for livet på den stadig varmere jord. Søren Schauser guider os virtuost på en tur, der tager sin begyndelse i en hule, hvor en abe for to millioner år siden gemte en sten, der lignede et dukkehoved.

Snit - Industrialismens tøj i Danmark belyser, hvilken rolle tøj spiller i forhold til vor kulturelle arv og selvforståelse. Antologien stiller skarpt på det 20. århundredes tøjproduktion og forbrug i Danmark. Særlig tiden efter 2. Verdenskrig og frem til i dag er i fokus. I denne periode vokser den nationale beklædnings- og modeindustri frem og viser sig at være afgørende for ikke alene velstandsudvikling og fremkomsten af eksportindustri, men også for, at nye forbrugsmønstre og beklædningskulturer opstår. De enkelte artikler beskriver alt fra trendforecasting-fænomenets fremkomst over JBS’ og Salomon Davidsens respektive virksomhedshistorie til ungdomsmodens opståen, pelsindustriens udvikling og kunsthåndværkertøjets frembrud i opposition til det voksende marked for massefremstillet tøj.

Landets vandtårne er, med deres himmelstræbende arkitektur, en vigtig del af den danske kulturhistorie.De fornemme bygninger er et monument over de almene forbedringer af levevilkårene i by og på land.Vandtårnene tegner desuden et fint billede af den arkitektoniske udvikling over de sidste 150 år.I bogen er der billeder og beskrivelser af langt hovedparten af de bevarede danske vandtårne, ligesom vandtårnenes overordnede historie bliver fortalt.

Hvordan hænger uligheden mellem mænd og kvinder sammen med kapitalismen? Caliban & heksen er en historisk analyse af kapitalismens opkomst fra et feministisk perspektiv. Silvia Federicis kultklassiker bevæger sig fra middelalderens bondeoprør over heksejagterne til begyndelsen på den moderne filosofi og undersøger kapitalismens undertvingelse af kroppen. Silvia Federici (f. 1942) er italiensk-amerikansk feministisk aktivist, politisk teoretiker og professor emerita fra Hofstra University. I 1972 var hun med til at grundlægge det internationale feministiske kollektiv Wages for Housework. Caliban & heksen er hendes hovedværk, oversat til 19 sprog. Bogen er en del af serien Feministisk bibliotek, der samler fire af de mest markante feministiske stemmer fra de sidste 100 år, og introducerer de vigtigste diskussioner om forholdet mellem køn, magt og historie.

Denne bog skildrer togets og jernbanens kulturhistorie og beretter om, hvordan en af det 19. århundredes største opfindelser har sat sit præg på hverdagen og kulturen i det moderne Danmark. Toget og jernbanerne har omskabt landskabet og byerne, ja skabt byer, hundredvis af stationsbyer, ligesom jernbanerne har omskabt tiden, så alle steder har stillet på urene og indrettet sig efter den samme tid. Selv menneskene omskabes af jernbanerne. Politik, økonomi, kunst, litteratur, musik, mentalitet, alt har taget form og farve efter jernbanedriften. Når tingene er ”på skinner”, når der er ”fuld damp på”, når alt bare ”kører”, så er alt også i orden. Køreplanen er model for alle andre planer. Modeltog er ikke bare miniaturemodeller af rigtige tog, men modeller for det gode samfund, hvor alt kører som det skal. Dvs. ”til tiden”. Jernbanens og bogens første strækning er pionertiden ca. 1840-1870, som starter da lokomotivet Odin i 1847 ruller ud på sin jomfrutur fra København til Roskilde. Den anden strækning er gennembrudstiden 1870-1900. Den tredje strækning er storhedstiden 1900-1920, hvor byporte erstattes af banegårde, og hvor det hele kulminerer med bygningen af Københavns Hovedbanegård. Konsolideringstiden strækker sig fra 1920-1950, mens tiårene efter krigen, 1950-1970, er de store planers tid, ikke mindst Fingerplanen, hvor S-togslinjerne danner de fem fingre for forstadsudviklingen i København. Men det er også den tid, hvor motorvejene begynder at spænde deres asfaltnet ud over landet. I perioden 1970-2000 mister togdriften terræn til bil- og flytrafik, men med det nye årtusind er der åbnet for en renæssance for tog med broer, tunneller, letbane og metro – og med et stigende fokus på kollektiv transport og en grøn udvikling. Martin Zerlang, født 1952, er professor i litteraturvidenskab og moderne kultur på Københavns Universitet. Han har publiceret en række bøger om transport- og kulturhistorie, bl.a. de anmelderroste værker Danmark set gennem et cykelhjul (2018) og Danmark set gennem en bilrude (2021), der havde henholdsvis cyklens og bilens kulturhistorie i Danmark som omdrejningspunkt.

Siden den første danske pølsevogn åbnede i 1921, har de små vogne stillet den lille sult hos danskere landet over. Selvom pølsevognen bogstavelig talt kan køres bort, er den stadig en fast del af bybilledet til glæde for de mange lokale og til stor morskab for flere turister, der trækker på smilebåndet over, at danskerne har bygget en vogn rundt om pølsemanden.Allan Mylius Thomsen fortæller historien om pølsevognen og dens plads i danskernes hjerter. Bogen er spækket med anekdoter og beskrivelser af pølsevognens udvikling gennem det tyvende århundrede. Samtidig spørger forfatteren, om pølsevognen er under pres fra de nye udenlandske fastfoodrestauranter, og om den stadig vil være en del af gadebilledet i fremtiden.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.