Bøger om Kulturhistorie

Søren Kierkegaards bror vendte ryggen til det snæversynede København og til sin fars tungsindige kristendom. I 1832 flygtede han til Amerika, hvor en gal præst blev hans ulykke.Året efter endte Niels Kierkegaards liv på et hotelværelse i New Jersey, men det kaos, der opstod i Kierkegaard-familien, havde dybereliggende årsager end hans død.Med den 20-årige Søren som familiedramaets umodne iagttager ankom pludselig en række dramatiske breve fra Amerika.Dokumenteret af hidtil upåagtede amerikanske og danske kilder fortælles her den forbløffende historie om Søren Kierkegaards bror, der ville måle sig med Søren, men døde som arbejdsløs emigrant.

Skrik - historien om et bilde fortæller for første gang den samlede historie om Edvard Munchs verdensberømte maleri SKRIGET. Bogen udkommer i anledning af 150-året for Munchs fødsel.Kun få kunstværker i verden har en så opsigtsvækkende historie som Edvard Munchs SKRIGET præget af skandaler, spektakulære salg og sofistikerede tyverier. I bogen Skrik, fortælles for første gang den samlede historie om det ikoniske maleri.Bogens forfattere, museumsdirektør ved Louisiana Poul Erik Tøjer og den norske journalist og idehistoriker Bjarne Riiser Gundersen, tager i bogen fat i alle aspekter af værket. Fra dets tilblivelseshistorie i 1890’erne til værkets globale kendisstatus i dag.Bogen er på norsk og rigt illustreret med blandt andet de fem forskellige versioner, Munch lavede af SKRIGET.

Hunden i historien er ikke nogen almindelig hundebog. Den begynder i hundetidernes morgen og ender i går, og den handler både om hunden og dens mennesker. Det er en måde at forstå samfundet gennem historien. Dette er en ny udgave af den oprindelige fra 1996, som alt for hurtigt blev udsolgt!

Antologi om byer og bydannelse i Middelhavsområdet fra de tidligste bydannelser ca. 6000 f.kr. til 1700-tallet e.Kr. I alt 14 artikler hvor forfatterne tager udgangspunkt i arkæologiske, litterære, propagandistiske, kunsthistoriske, teologiske og samfundsmæssige forhold.

Nogle danske politikere kræver, at muslimer skal føle danskhed - sådan set nærmest være kristne. Men dette krav findes ikke i Grundloven - og er ikke i overensstemmelse med dansk tradition i øvrigt. Omvendt er der imamer, som mener, at ikke-muslimske i det vantro Vesten bør overholde islamiske retsregler angående profeten Muhammed. Et sådan krav findes hverken i Koranen eller islamisk tradition.Hvad der savnes er gensidig tålsomhed. Hver part må tåle den andens "anderledeshed". Det opnår man måske, når man undersøger ligheder og forskelle mellem islam og Vesten.Helmuth Schledermann foretager i bogen en kritisk analyse af de to kulturers retshistorie og samfundsfilosofi siden islams grundlæggelse for snart 1400 år siden. Der behandles emner som islam og demokrati, islamisk ret og vestlige menneskerettigheder, kvinders retsstilling, blodpenge, moskébyggeri, skoler med tosprogede, Muhammedtegninger m.m.Forfatteren viser, at sharia ikke blot må opfattes som en retspraksis, der lader sig adskille fra Islam, men tværtimod er selve kernen i islam.

En af de vigtigste kulturstrømninger i verden sidst i det 19. århundrede og først i det 20. århundrede var afholdsbevægelsen. Den er måske den vigtigste baggrund for, at det i Norden lykkedes at skabe moderne velfærdssamfund med en oplyst bondestand og arbejderklasse. Afholdsbevægelsen blev alle dage modarbejdet af overklassen, i Danmark af borgerskabet og adelen. Henning Sørensen har for ti år siden udgivet biografien Ned med den fordømte snaps om Larsen Ledet, dansk afholdsbevægelses store mand. Modstand mod alkohol, drikkekulturen og drikkekulturens skadevirkninger har præget slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Det er således Larsen Ledet, der fortæller at afholdsbevægelsen i Nordslesvig, der var besat i perioden 1864-1920 kom til at spille en afgørende rolle for dansk kultur. Tyskerne forbød dengang politiske forsamlinger, derfor meldte mange mennesker sig ind i de lokale afholdsforeninger. Der måtte man tale dansk. Omvendt blev pilsnerkulturen identificeret med det tyske. Afholdsbevægelsen består af foreninger, hvor medlemmerne personligt forpligter sig til ikke at drikke øl, vin eller spiritus. Den rummer både folk, der aldrig har haft et alkoholproblem og tidligere alkoholikere. I Skjern kunne man ikke få øl og spiritus, kun på jernbanen, og kun hvis man havde gyldig rejsehjemmel. De gode borgere i byen købte derfor en returbillet til Tarm (5 km) og en øl. Det forlyder ikke hvor mange billetter man købte om dagen. Bogen samler indtryk og de vigtigste kapitler om dansk afholdsbæveægelses historie. Tillige rummer bogen kapitler om udviklingen i Norge, Sverige, Finland og Færøerne. Til gengæld måtte planen om et kapitel om bevægelsens udvikling i Grønland skrinlægges. Medlemmerne deroppe synes at være faldet fra eller at være faldet tilbage. I Afholds- og Højskolehotellet i København Aps, der er et over 100 år gammelt selskab, har ledelsen besluttet at sikre at sikre bevægelsens eftermæle med udgivelsen, mens den endnu er aktiv i Danmark. Det er baggrunden for bogen, der udkommer på Danmarks Afholdsbevægelses formand Henning Sørensens 80 års dag i april.