Bøger om Kulturmøder

Viden om kulturmøder bruges i stadig flere dele af det danske samfund. Feltet interkulturel pædagogik spiller en stigende rolle i uddannelsesudveksling, sprogindsatser, udviklingsbistand, internationale organisationer og flygtninge og indvandreres integration.I en globaliseret verden opstår vanskelige spørgsmål, som her behandles i teori og praksis: Hvad ved vi om kommunikation og gensidig forståelse i mellemkulturelle sammenhænge? Hvad sker der, når minoritetsgrupper udsættes for kritik ikke bare fra majoriteten, men også fra egne rækker? Hvilken rolle spiller sprog for tosprogede børn og deres livsvilkår? Hvad sker der, når skoler udbreder bestemte værdier og kulturer? Hvordan kan casearbejde forberede mennesker til virkelighedens mangfoldighed, og hvordan kan vi lære, opdrage, undervise og uddanne dem?Bogen henvender sig til studerende på pædagogiske universitets- og professionsuddannelser i Danmark. Fremtidens interkulturelle pædagogik er tværfaglig, og emnet fordeler sig på tre temaområder: pædagogisk indsats og kulturmøde; etnisk og social differentiering; sprog, kultur og kognition.

Guld, glitter, arabiske nætter og Aladdin er noget af det, mange vil associere med Mellemøsten – en fantasiverden af drømme og magi. Andre gange består billedet af krig og ødelæggelse, politisk diktatur og undertrykkelse.Mellemøsten har historisk været præget af en stor diversitet i geografi, befolkning, sprog, religion og kultur. Det gør sig også gældende i dag, selvom de arabiske og muslimske kulturer er de mest udbredte. Så hvad er Mellemøsten egentlig?Med fokus på kulturbegrebet og sat ind i en postkolonial ramme beskæftiger Danmarks kulturmøder med Mellemøsten sig med Danmarks relation til Mellemøsten gennem 1000 år – fra vikingetiden til krigen mod terror – og med forståelse af de forskellige kulturmøder ud fra de perioder, de er foregået i.Desuden forsøger bogen at have et nuanceret og kritisk blik på de til tider statiske fremstillinger af Mellemøsten og dens folkeslag og giver nogle bud på, hvorfor det har været sådan.Bogen er skrevet til historiefaget på ungdomsuddannelserne og kan indgå i tværfagligt samarbejde med dansk, samfundsfag, religion og billedkunst.Iman Hassani er lektor ved Falkonergården Gymnasium & HF-Kursus, hvor hun underviser i historie og engelsk. Derudover er hun beskikket censor for historie ved de danske universiteter.

I 1620 etableredes den første danske bosættelse på den indiske halvø, i den lille fiskerlandsby Trankebar, der vender ud mod Det indiske Ocean ved Coromandelkysten i det sydlige Indien. I løbet af de næste 225 år fungerede Trankebar som kolonial handelsstation under dansk flag, indtil det blev solgt til briterne i 1845. Fra 1784 boede de udstationerede danske guvernører af Trankebar i et smukt og prangende hus, bygget i en unik, hybrid kolonialarkitektur.Denne bog bruger det hus som en prisme, hvorigennem forfatterne præsenterer og analyserer en række emne, heriblandt selve bygningens arkitektur og indretning; guvernørerne og deres familiers følelser af på én gang at være både hjemme og langt hjemmefra; de kulturmøder og -udvekslinger, der fandt sted mellem husets beboere og deres indiske stab samt det bredere indiske miljø af handlende, tempelpræster, royale udsendinge osv.; de komplicerede politiske landskaber, hvori alle guvernørerne måtte manøvrere og balancere pres fra andre magter i området, indiske såvel som europæiske; samt Trankebars status som en repræsentant for Danmark placeret i en indisk ramme, der var præget af kaster baseret på komplekse økonomiske udvekslinger samt rang- og identitetsritualer.Med sine historier fra det danske Trankebar, en af de mindre spillere på det indiske kontinent, afdækker bogen nye analytiske perspektiver af international politik og alliancer i det koloniale Indien og kan dermed nuancere studiet af kulturmøder med Europa – et fagområde, der i høj grad er blevet determineret af den altoverskyggende britiske tilstedeværelse.Bogen hægter sig op på den stadig voksende interesse for steder med rige koloniale og postkoloniale historier, ikke kun i Indien, men over hele verden.Esther Fihl, dr.phil., er antropolog og professor emerita fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, hvor hun også har været leder for Centre for Comparative Cultural Studies. Hun er specialiseret i Trankebars for- og nutid og har skrevet talrige værker om den danske tilstedeværelse og kulturmøder i Indien og Centralasien. Fra 2004 til 2016 var hun forskningsleder for Nationalmuseets Tranquebar Initiativ, et af museets store, internationale forskningsinitiativer der samlede mere end tyve forskningsprojekter under sig.

Danske Daniel flytter i 1985 med sin lille familie til Kenya, hvor han er vokset op, men alt tager en uventet drejning, da kæresten går fra ham. Daniel er nu alene i Nairobi uden penge til en flybillet og uden udsigt til at se sin datter igen. I et desperat forsøg på at skaffe penge begiver han sig ud på en nært fatal safari og et mislykket smuglerjob. Som konsekvens havner han på en kenyansk mafiaboss' sorte liste og flygter til Goa. men fortidens spøgelser dukker op igen, og Daniel må til sidst træffe et hårdt valg for at forsvare det hjem, han endelig har fundet.Tigerens år er en skæbnefortælling spredt ud over verden hen over en periode på 20 år. Vi kommer med Daniel til Nairobi, Mumbai, Goa, London og Grækenland i denne historie om mørke og kærlighed, om dybt venskab, udholdenhed, uheld og held og om i sidste ende at tage skæbnen i egne hænder.Stephan Grabowski er dansk musiker og forfatter, oprindeligt trommeslager for Lars H.U.G. og Love Shop. Han har selv boet i Kenya og har gennem de seneste to årtier turneret intensivt i bl.a. Indien, Pakistan og Etiopien. Grabowski har tidligere udgivet en anmelderrost bog om sine musikalske rejser. Tigerens år er hans debut som romanforfatter.

"Singaporenoveller" er en novellesamling, der kredser om livet i Asien og europæernes møde med asiatisk kultur omkring slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Bogen er første del af serien "Eksotiske noveller" som Johannes V. Jensen udgav i perioden 1907 - 1915.Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.

”Paris er lige så stor som Ispahan. Husene er så høje, at man skulle tro de udelukkende var beboet af astrologer. Du kan sikkert forestille dig, at en by der er bygget op i luften med seks eller syv huse oven på hinanden, er utrolig tæt befolket og at der er en pæn trængsel, når alle er kommet ned på gaden.” ” Kongen er for øvrigt en stor troldmand. Han udøver sit herredømme selv over sine undersåtters tanker, han får dem til at tænke, som han vil. Hvis han kun har én million i sit skatkammer og han har brug for to, behøver han blot at overbevise dem om at én mønt er ligeså så meget værd som to og de tror ham.” Vi oplever Paris og franskmændene set med to perseres øjne, Usbek og Rica, under deres ophold i byen 1712-1720. Montesquieu hævder selv, at hans rolle udelukkende har været at oversætte de to perseres breve, men det kunne jo også være en behændig måde at kritisere sin samtid på.

Bogen omhandler slaveri i antikken, den transatlantiske slavehandel og slaveriet i Den Nye Verden samt slaveri i nutiden. Fremstillingsstof og kildemateriale

-