Bøger om Kulturpolitik

Idrætten er i næsten alle henseender den mest omfangsrige del af dansk kulturliv. Den er langt den største modtager af offentlige midler. Den aktiverer en større del af befolkningen end nogen anden kulturel aktivitet. Den tilskrives uvurderlige kvaliteter for befolkningens identitetsfornemmelse og sammenhold. Den præger sprog og opdragelse og tilbyder legende udfoldelse, målrettet præstation, jagten på sundhed og fascinerende medieoplevelser. Alligevel bliver kulturpolitikkens mål og principper alt for ofte tilsidesat, når idrætten gøres til genstand for politiske overvejelser og beslutninger. Dansk idrætspolitik fortæller idrætspolitikkens historie, siden Kulturministeriet begyndte at forholde sig til idrætten i starten af 1970’erne. Perioden har været fuld af spændinger mellem den politiske respekt for idrætsorganisationernes selvstændige forvaltning af de statslige tilskud og skiftende kulturministres forsøg på at få direkte indflydelse på midlernes anvendelse. Forfatterne har været aktive medspillere i udviklingen. De går bag kulisserne og beskriver konflikter og magtkampe, når staten har blandet sig i for eksempel den frivillige sektor, eliteidrættens vilkår, breddeidrættens udviklingsmuligheder, anvendelsen af de statslige tilskud samt bekæmpelsen af doping.

Peter Rindal var en fredsommelig og jævn hr. hvem som helst. Han var indehaver af Danmarks ældste amagerhylde og havde porcelænsjuleplatter fra Bing & Grøndahl på den afsyrede egetræsreol. Men i 1965 trådte han ud af anonymiteten og ind i debatten om velfærdsstaten og dens fremtid, da han stillede nogle få, kætterske spørgsmål: Hvad var meningen med moderne kunst? Hvorfor skulle dens udøvere leve på statens regning? Og skulle han betale over skattebilletten, når han personligt betragtede Tuborgmanden som det absolutte højdepunkt i dansk malerkunst?Gennem mere end et halvt århundrede har Peter Rindal lagt navn til en af efterkrigstidens mest forkætrede ”ismer”, den såkaldte rindalisme. Men hvem var manden bag ismen? Hvordan kunne en lagerforvalter fra Kolding forårsage en blæst, som varer ved et halvt århundrede senere? Hvad var det i hans liv, der kastede ham ind i kampen mod kultureliten og velfærdsstaten? Var han en kunsthadende samfundsomstyrter? Eller var han symbol på noget langt vigtigere, som vi først kan forstå i dag, nu hvor velfærdsstaten er blevet så altomsluttende, at kun de værste profetier fra 1965 slår til?Med adgang til unikke arkivalier har forfatter og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Alex Ahrendtsen sat sig for at besvare mysteriet om Peter Rindal. Resultatet er en mangefacetteret og overraskende biografi om et komplekst menneske, der var rundet af en uddøende dansk almuekultur, og som med lige dele stridslyst og nysgerrighed gik op imod tidsånden.

Forfatteren kalder til kamp om idrættens kulturpolitik. Han efterlyser viljen til at formulere kulturpolitiske krav til idrættens udvikling. Men der er ikke kun tale om en efterlysning. Teksterne belyser fra næsten enhver tænkelig vinkel, hvilke krav der bør stilles. De foreslår nye modeller for idrættens praksis. De beskriver glæden ved at dyrke idræt. De angiver veje til at efterkomme børns behov for kropslig udfoldelse. De stiller nye krav til idrættens arkitektur. De argumenterer for idrættens betydning i et udviklingspsykologisk perspektiv. De efterlyser en kropslig skala i byplanlægningen. De vurderer idrætten i forhold til kunsten. De kritiserer mediernes infantilisering af sportsformidlingen. De tager et opgør med forestillingen om, at idrætten udgør en enhedskultur. De harcelerer over indsnævringen af idrættens funktion som primær tilskuerunderholdning og kredsløbstræning. De begræder det generelle fravær af en forståelse af sammenhængen mellem krop og erkendelse. Fremfor alt er teksterne et opgør med manglen på samtale om idrættens mange kvaliteter.

Tiden og stedet er i fokus, når en række førende forskere undersøger kulturelle processer i EU i et fagkritisk perspektiv. Bogens artikler giver et samlet billede af nye strømninger inden for den etnologiske og folkloristiske forskning, og forskerne stiller det spørgsmål, om man i højere grad end tidligere kan tale om et transregionalt Europa. Emnerne spænder vidt: Fra betydningen af EU's kulturpolitik til analyser af vore dages oplevelsesøkonomi over for datidens fortællinger om et nøjsomt liv på bare fødder, fra poesibøgernes vers til digitale hoax på internettet. Forskerne undersøger koblingen mellem hverdagsliv og internet, hvor man måske kan tale om et egentligt netværkssamfund. Også steder i deres betydning af mentalt atlas udforskes. Her udgør mindesmærker et vigtigt samlingspunkt med rødder til fortiden og danner udgangspunkt for nye oplevelser; ligesom en artikel viser, hvordan skiltning er mere end konkrete vejvisere, idet de udtrykker sprog og mentalitet i forandring.

Fra indledningen: "Egentlig havde jeg bare tænkt mig at nedskrive erindringen om min barndom i landsbyen Keldby på Møn. Men jeg opdagede, hvor dårligt den erindring passede ind i de politisk kor-rekte forestillinger, jeg havde mødt i løbet af mit arbejdsliv. Og at noget lignende gjaldt min erindring om den type landsbymiljø, jeg voksede op i. Desuden har jeg været ude for, at folk med rod i bysamfundet mener, at de ved meget bedre besked med livet på landet i gamle dage end jeg selv. Det gav mig en fornemmelse af, at hvis jeg ønskede den historiske ramme, min barndom og opvækst skal ses i, fortalt, så jeg kunne genkende mig selv i den og fortalt med loyalitet overfor de værdibegreber, i småt og i stort, som jeg blev opdraget til, så var det bedst at gøre det selv. Hver gang, jeg tog fat på en erindring, endte jeg et helt andet sted ved tanken på kontrasten med nutidige begreber. Jeg fik specielt behov for at give en anden vinkel på landbosamfundets historie end den etablerede. Og det hele førte til en række betragtninger om samfundsudviklingen op til vore dage, derunder den udvikling indenfor kulturpolitik og uddannelse, der kan føres tilbage til 1960'erne. Derfor blev bogen en ... blanding af forsøg på erindring og samtidshistorie, hvor det sidste ... tog overhånd. Således kan bogen måske ... give idéer til at imødegå de politisk korrekte attituder, vi af og til møder. Bogen er henvendt til dem, der har vanskeligt ved at genkende sig selv i den etablerede historieopfattelse. De bør også skrive historien selv." En pensioneret landmand i Østjylland skrev om første udgaven: "Det er fantastisk som du kommer omkring en masse emner, og lige akkurat kommer med de tanker og meninger, som jeg, og jeg ved mange andre, har gået med i mange år, uden at have haft evnen til at udtrykke dem."