Bøger om Kunst

Den tidslige åndenød er disse års obskure onde. … Ethvert øjeblik er blevet ubeboeligt.— Donatella Di Cesare: Suveræn virus? Den kapitalistiske åndenød

Gennem 2022 besøgte jeg Jessie Kleemann i hendes lejlighed på Amager og lavede i alt fire lange interviews. Denne bog bygger på disse interviews og er et forsøg på at fange Jessie Kleemanns egne ord og tanker om sin praksis, som baserer sig på maleri, grafik, performance og litteratur. Bogen forsøger også at fange en stem­me fra det grønlandske kulturliv i perioden fra Hjemme­styrets indførsel i 1979 op til selvstændig­heds­debatten i dag. Det er ikke en detaljeret historisk redegørelse eller kronologisk fortælling, men forskellige indblik i perioden italesat af og igennem Jessie Kleemanns praksis.

What is artistic freedom? Something you take for granted in the Nordic countries? Yes, most people would probably say. But perhaps this is not the case at all? After all, does freedom really feel completely free when you as an artist need to please large foundations or well-established museums? How do you express yourself artistically in hyper-sensitive times? And in which direction is art moving towards in a digital age?This anthology explores artistic freedom through a wide variety of texts. All contributors are concerned with the topic – each in their own way – ranging from the legal and practical aspects to the personal and experiential. Like a kaleidoscope, the anthology illuminates different ways of looking at the subject.The anthology is published by a/nordi/c – a think tank that from 2021-2023 worked to bring the practice of the art world and the political reality closer together.The following people have written contributions in the book:CARSTEN STAURANNI SYRJÄLÄINENSARA WHYATTFREDERIK TYGSTRUPADELHEID ESHITOK SEYFARTH GULBRANDSENKHALED BARAKEHJENNI LAITISANDRA WEILOLE REITOVHEIKI RIIPINENANNA JUULCHRISTIAN VILLUMKRISTOFFER ØRUMSTINA GUSTAFSSONELINE SIGFUSSONSIGNE WULFF

For det meste lever Tim op til forventningerne – både sine forældres og sine egne. Han går på college, får gode karakterer og har sex på kollegiet med en pige, der både er smuk og kvik. Men han er ved at indse, at det ikke længere er nok. Han kan ikke fortsætte med at sætte alting, inklusive sin fars ambitioner, over det, der betyder allermest for ham: sin kunst.

At begrebet ”værdikriger” ikke er et postmoderne fænomen, står klart for én, når man stifter bekendtskab med Johannes Jørgensens litteratur- og kunstanmeldelser. Til gengæld har nutidens kulturelle værdikrigere svært ved at hamle op med Jørgensens enorme viden og belæsthed, endsige hans elegante og kirurgisk præcise pen. Johannes Jørgensens europæiske udsyn, kombineret med hans forankring i det danske, gør denne samling anmeldelser til en tour de force i europæisk og dansk kulturhistorie fra 1890’erne og frem til tiden efter anden verdenskrig. Når man læser Johannes Jørgensens anmeldelser, forstår man, hvorfor han – efter H.C. Andersen – er den mest oversatte danske forfatter. Uddrag af bogen Thi for Symbolismen er det Subjektive væsentligt og Virkelighedsgengivelsen uden Værd. For Symbolismen er Virkeligheden kun udtryk for Stemningen, og den symbolistiske Maler omdanner derfor paa sine Billeder Naturens Former og Farver efter sin Stemnings Behov. Det indses heraf, hvor urimeligt man handler i at forarge sig over et symbolistisk Billedes usandsynlige Farver eller urimelige Konturer. Meningen med et saadant Maleri er jo ikke at efterligne Naturen, at afbilde et Stykke Virkelighed – men i Beskuerens Sjæl at fremkalde en Stemning svarende til den, hvoraf Kunstneren i Frembringelsens Øjeblik har været opfyldt. Da Vincent van Gogh vilde fremstille Kristi Passionshistorie gjorde han det i en Række Landskaber, gennem hvis Melankoli og Majestæt han søgte at udtrykke Guddommens Lidelser. Om forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) var som lyriker, prosaist, journalist og tidsskriftsudgiver en central skikkelse i firsernes og halvfemsernes danske litteratur. Efter sin konvertering til katolicismen i 1896 skrev han fortrinsvis helgenbiografier, men fra denne periode stammer også selvbiografien Mit Livs Legende (1916-28). Han boede med kortere afbrydelser i Assisi i Italien fra 1915 til 1953 og blev et stort navn i den katolske verden. Martin Bergsøe er mag.art. i nordisk litteratur med en bachelor i filosofi og en master i teologi. Er bosiddende på Falster. Han har tidligere udgivet En røst i ørkenen: Ånd og liv i Johannes Jørgensens forfatterskab (2019) samt bidraget til antologien Fagerø om Johannes Jørgensen og hans forfatterskab.

uDkAnt #23Først og fremmest tak til alle de, der er med til at gøre uDkAnt et fantastiks tidsskrift for litteratur. Det er en stor glæde at være med til at udgive forfattere og gøre dansk litteratur mere levende end det er i forvejen.uDkAnt er for dig, der elsker at læse god gedigen litteratur og gerne vil vide, hvilke bevægelser der rører sig i dansk litteratur lige nu.I dette nummer præsenterer vi kunstner Kristine Falk, der har lavet illustrationen til forsiden. Kira Messel sætter i gang med en herlig novelle, russiskfødte Nina Gade har en opbyggelig allegorisk tekst med om Rusland/Ukraine set gennem to barndomsveninder. Og af debutanter har vi Lea Frigioni, Silas Blume Smidt, Albert Gjerris, Sahar Zarei, Lone Marie Christiansen, Johannes Nørlov og Kasper-Emil Tornfeldt.Og der er selvfølgelig mange flere forfattere med.

In 1890, the artist Joakim Skovgaard was asked to take on the colossal task of decorating the walls and ceilings of Viborg Cathedral. Twenty-six years later, the final result was ready: more than 2,500 square metres covered in frescoes and paintings in a style that merges history with modernity.Today, the scenes are as fresh and radiant as ever after a thorough restoration of the paintings undertaken by the National Museum of Denmark and the Viborg Diocese. To mark the occasion, the authors of this volume, in collaboration with the Skovgaard Museum, explored the many different facets of the frescoes and their creation, from their artistic and theological significance to their technical execution. Every single work of art in the cathedral is reproduced in this book, which offers new perspectives and paves the way for a renewed appreciation of this milestone feat in Danish art history.

For several years, Nicolas Cosedis has photographed North Zealand from a small Cessna 172. With an open window and camera in hand, and from altitudes ranging from 500 to 10,000 feet, he captures not only the obvious highlights but also the beauty of often un­ noticed aspects.In this book, he shows us the many faces of North Zealand, from Hellerup to Helsingør, and Hundested. Here, you’ll find beautiful villas along Strandvejen, the North Zealand of kings with its forests, lakes and summerhouses, Hillerød with Frederiksborg Slot, and the old industrial town of Frederiksværk. Landscapes shaped by the Ice Age, and coastlines stretching as far as the eye can see. It’s nature and culture, all seen from above, so we see what we know in an entirely new way. The photographs are accompanied by texts written by Holger Dahl, author and arts and architecture editor at the newspaper Berlingske.Nicolas Cosedis has previously published ‘Copenhagen from my Plane’, ‘Copenhagen from the Sky‘, and ‘Denmark from the Sky‘.

For more than a decade, Cisternerne has received great recognition in Denmark and abroad for its series of ambitious exhibitions by major international contemporary artists such as Chiharu Shiota, Kimsooja, Tomás Saraceno, SUPERFLEX and Hiroshi Sambuichi.This book tells the story of a completely unique space and the possibilities it creates for art. Since the conversion of the former water reservoir in Søndermarken on Frederiksberg into an under ground art gallery, a different artist has been invited every year to create a site-specific art project based on Cisternerne’s underground architecture, climate and history. What emerges is a very special, all- embracing and sensual world that simply cannot be experienced anywhere else.With contributions by Maria Gadegaard, director of The Frederiksberg Museums; Astrid la Cour, former director of The Frederiksberg Museums and now director of SMK - National Gallery of Denmark; Carsten Thau, emeritus professor and historian of architecture and ideas; and Minik Rosing, professor of geology.

I 1890 blev kunstneren Joakim Skovgaard spurgt, om han ville påtage sig den kolossale opgave at udsmykke mere end 2.500 kvadratmeter vægge og lofter i Viborg Domkirke. Det tog 26 år, før resultatet stod færdigt som en slags folkelig billedbibel i Grundtvigs ånd.I dag står motiverne friske og strålende, efter at Nationalmuseet og Viborg Stift har gennemrestaureret malerierne. I den anledning har bogens forfattere i samarbejde med Skovgaard Museet fordybet sig i forskellige facetter af værket og dets tilblivelse: Fra udsmykningens kunstneriske udsagn og teologiske indhold til dens tekniske udførelse. Hvert eneste motiv i kirken er gengivet, og bogen åbner for nye perspektiver og en afgørende ny forståelse af et hovedværk i dansk kunsthistorie.

En skralde er et instrument, der med sin larmende, knækkende lyd minder os om klimakrisens alvor. Her hober ægte skrald og affald sig op som de samfundsmæssige processers spildprodukter. De rige lande kan måske eksportere skrald og affald, men det fortrængte materiale vender snart tilbage, også som kulturelle tegn. Affald bliver til skrald, der larmer.Skrald. Klimakrisens modbilleder udforsker affaldets historier. I litteratur, kunst og medier dannes modbilleder, der skubber til vores virkelighedsforståelse. Kunst og æstetisk tænkning kan nære både civilisationskritik og håb om forandring. Denne kompleksitet folder sig ud, når bogens forfattere analyserer film, videoer og romaner. Med ét giver en skræmmende losseplads i Afrika, plastikaffald i havene, skralder-figuren i fransk kunst og postkoloniale fortællinger grundlag for at se affaldsproblemer som kulturens fortrængte rester.

Derudover glædede jeg mig over i menneskemyldret at få øjenkontakt med en hund. Med en anerkendende gestus bekræftede vi hinanden i, at den anden så altså også befandt sig dér, midt i alt dette, inden den igen modvilligt blev trukket af sted. Ejeren indførte en rytme, som han pålagde sin hund, når han trak af sted med den. Det er det første, magten pålægger: en rytme. En livsrytme, en rytme for tiden, en rytme for måltider, en rytme for tanken, en rytme for talen, en rytme for alt. Hunden kunne ikke få lov at gå i sit eget tempo, den blev trukket af sted i en påtvungen hastighed og rytme. Nu går vi, her stopper vi og så videre. Et krav om egen rytme er altid i opposition til magten.

Knust over sin mors død længes Sophie efter at komme væk fra et rungende tomt hus fyldt med minder om en lykkelig barndom og et liv, der ikke helt er blevet, som hun havde forestillet sig.Så da en tilfældig opdagelse afslører noget om hendes mors fortid, som Sophie ikke kender til, er hun mere end klar til at hoppe ombord på et fly og flygte til den lille idylliske by Methoni for at finde ud af mere.Blandt de hyggelige tavernaer ved den stille bugt er Sophie fast besluttet på at afdække sin mors hemmelighed, men der dukker mere op, end hun nogensinde kunne have forudset. Hun får ikke blot svar på sine spørgsmål, hun får også en uventet mulighed for romantik og måske i sidste ende en chance for selv at finde lykken ...

Things Change Anyway er en kunstnerbog skabt i et samarbejde mellem den nonbinære, trans* billedkunstner MC Coble og kunst-og fotohistorikeren Louise Wolthers om forskellige former for metamorfoser i livet, kroppen, relationer og naturen. Bogens grundstamme er fotografier fra parrets personlige billedarkiv, som suppleres af fem essays af Wolthers og tolv collagetegninger af Coble.Things Change Anyway manifesterer frem for alt, hvordan fotografering, udveksling af blikke og at se på billeder er konstanter såvel i parrets professionelle som i deres private liv og relationer. De udvalgte men ucensurerede fotografier, som strækker sig over et årti, præsenteres i en legende, ikke-kronologisk og ikke-lineær redigering og udnytter til fulde snapshottets rå autenticitet.

Det politiske er et af samtidskunstens privilegerede “materialer”. Kunstnere producerer ikke blot repræsentationer af politiske konflikter, de bruger kunstrummets relative autonomi til at facilitere diskussioner, der ofte ikke finder sted i en bredere offentlighed. Det er historien om samtidskunstens funktion som en art substitutoffentlighed i fraværet af en kritisk, international modoffentlighed. Denne funktion fungerer imidlertid også som legitimation for institutionen, der bryster sig af og forstår sig som systemkritisk: Kritik er i dag på den måde sine qua non for samtidskunstinstitutionen. Men, må vi tilføje, kritik i en nedskaleret forstand, som institutionelle reformer og reformistiske interventioner. Det er institutionskritikkens hegemoni.Det kan synes ulogisk at bruge tid på kunst­ner­iske udsagn i en situation, hvor kapitalens vold tager til, flere og flere går på gaden, og hvor den mest sofistikerede politiske samtidskunst har travlt med at organisere modeshows for Dior. Men den moderne kunst har fra starten været et af de steder, hvor det har været muligt – ikke at det var nemt eller ligetil – at artikulere en kritik af den kapitalistiske modernitet og forestille sig verden på en anden måde.Dialog med de døde skitserer et historisk forløb, hvor kunsten har fungeret systemkritisk, fra mellemkrigstidens surrealisme over situationisterne, Black Mask, Art Workers’ Coalition og Artist Placement Group i 1960’erne til den politiserede samtidskunst og aktivistiske statuevæltninger.

Vi hopper på åkander er Nynne Roberta Pedersen Pedersens debutdigtsamling. Bogen kan også læses og anvendes som sangbog. Digtene, der genremæssigt har karakter af sang, protest, klage, er i første omgang skrevet i forbindelse med aktivistiske projekter, og til brug for kollektiverne gp&pls, aktivistkoret og bananskolen. Kollektiver der, som teksterne i bogen, arbejder både aggressivt og omsorgsfuldt med at vække de sovende, omfordele, og at støtte de isolerede og udstødte. I Vi hopper på åkander er energien den samme, men jeget mindre sikkert. Det reflekterer både tynget og skeptisk over sin egen formåen, og over hvad man stiller op overfor grænsevagter, pigtråd, politi og politik.

KUNST DER IKKE BESKÆFTIGER SIG MED KLIMAKRISEN ER IKKE VÆRD AT BESKÆFTIGE SIG MEDDette er bogen, som udløste det skred i den offentlige samtale, derførte til, at Danmark i 2011 fik et nyt regeringsgrundlag, og sommassemedierne har givet betegnelsen ”Skinnebach-effekten” (en betegnelse for det forhold, at man gennem de mindste, virkningsorienteredehandlinger, ændrer på eller løser de størst tænkelige problematikker).Bogen er en vækstkritik og et naturreligiøst dokument, et drab påfiktionen, og fortællingen om en drengs initiering til tegnenesunderverden. Bogen er en strukturel vej til indsigt og et opgør med 200års autonomi-ideale i den vestlige kunstforståelse. Et ikke-sted i enførkatastrofal tidsalder.

Madsen tænker tilbage på den sag, der havde udspillet sig for nylig. Hvordan var det nu lige, tingene hang sammen? Det var altid lidt af en kunst at få enderne til at nå hinanden i sådant et helt almindeligt menneskeliv... og i den by, hvor Madsen boede, var fuld af helt almindelige mennesker med lidt mere end helt almindelige problemer.”Det er en bog, som vil være god for folk, som virkelig elsker at lade tankerne vandre.”Christina Røn (dinboganmelder.dk)”Romanens styrke: de mange betragtninger, de eksistentielle overvejelser og en betydelig og sommetider ret overraskende humor, når det eksistentielle kobles til det prosaisk nærværende. I et enkelt afsnit lykkes det vores hovedperson via Odysseus og Dante at nå fra hold i nakken til forkastelse af al filosofi. Det er raffineret gjort, og der er flere af den slags små overflødighedshorn undervejs. Der er man godt underholdt. Det er ren Ulysses, men med flere punktummer.” Birte Gam Jensen (Bogvægten.dk)Uddrag af bogenVed 12-tiden begyndte Madsen at se på uret. Han skrev lidt på sin notesblok, snurrede rundt på sin kontorstol og gned sine trætte øjne. Han så lidt ned over det, han havde skrevet. Tilfreds med den slags noter blev man vist aldrig. Han overvejede, hvad han skulle stille op med verden nu. Han tændte og slukkede for sin lighter. Det var den slags lyd, der gav hele familien stress. Han gned igen de trætte øjne, da det bankede på døren. ”Ja”, råbte Madsen hen mod døren. Den dynamiske duo, Sand og Kaspersen, trådte ind og lignede en moderne udgave af Gøg & Gokke. Madsen smilede. Sand og Kaspersen var iført shorts og lignede ufrivilligt et par spejderdrenge. ”Gider I læse disse noter igennem og se, om de giver mening for jer?” spurgte Madsen.Om forfatteren Michael Pedersen (f. 1974) er gymnasielærer og har tidligere udgivet Den afmægtige Adam, 2007, Evighedsstudenter, 2008 og Kierkegaards kabale, 2013, Potemkins paraply, 2021, En stor misforståelse, 2022, På egen regning, 2022, og Tørke, 2023.

Den danske guldalder er et omstridt begreb i litteratur - og kunsthistorien, og professor Johnny Kondrup indleder sin bog med at nævne to synspunkter, han ofte er stødt på: For nogle betegner guldalderen et sublimt æstetisk og filosofisk højdepunkt, for andre indbegrebet af snæversynet reaktion, et stykke verdensfjern nostalgi. "For mit eget vedkommende har guldalderen været en kilde til interesse og fascination lige siden studietiden i 1970’erne, hvor det stort set fordelte sig sådan, at mine ’sorte’ lærere nærede det første synspunkt og de ’røde’ det andet. Men de interesserede sig alle sammen for perioden!"Om forfatterenJohnny Kondrup (f. 1955) er professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet. Han er medudgiver af Søren Kierkegaards forfatterskab og af N.F.S. Grundtvigs forfatterskab og ekspert i bl.a. dansk guldalder. Formand for Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs bestyrelse.

Som fotograf har Peter Hovmand altid været optaget af modsætningen mellem land og by, landskabernes kamp med stadigt større veje og betonbyggerier. Naturens linjer og farver kan danne hypnotiske strukturer. Men det samme kan gøre sig gældende i bybilledet, bevidst eller ej. Ofte er det faktisk en kombination af flere elementer der mere eller mindre tilfældigt mødes: Asfaltens gamle lag flyder sammen med de nye lag og rammer kantstenen på en ny måde, mens fortovet får en behagelig hældning ...Peter Hovmand (f. 1974) er forfatter og fotograf, uddannet fra Københavns Universitet og IT-Universitetet. Han har skrevet både skønlitteratur og faglitteratur, inklusive en rejsebog om Vestjylland. Hans første fotoessay ‘Storbyeremit’ udkom i foråret 2022. Dette andet fotoessay bygger på talrige researchrejser i verdens storbyer og lange vandreture i Alperne og Pyrenæerne.

Beskrivelse af to ældre menneskers oplevelser på en rejse til El Hierro.

uDkAnt #21 på gadenVi er svært tilfredse med med dette års sidste nummer af uDkAnt. Vi lægger ud med Bue P. Peitersen, der debuterede i 2011 og efterhånden er en af Danmarks ganske særlige digtere. Omslaget er lavet af Hans Otto Jørgensen, der jo sådan set springer ud som billedkunstner. Illustrationer i bladet er af Heidi Sivholm Lægteskov Leonhard. Der er hele otte debuterende forfattere med, og her er der to, som især springer i øjnene, Astrid Alsbjerg med sine eminente rimede digte og Øyvind Møhl Rasmussen, der debuterede med en vaskeægte sonet-krans soma-sonet. Derudover er der masser af andre rigtig gode ting i uDkAnt #21, blandt andet Mahasti Masrouri Yazdi, der udkommer med en digtsamling lille juleaften, Vend lysten til. Glæd dig, glæd dig over litteraturen lever, og vi takker kunststyrelsen for endnu et bidrag til uDkAnt, så vi er sikret endnu et år med al den gode litteratur du kan tænke dig. Rigtig god læselyst fra redaktionen. Det siger andre om uDkAnt: Damn og wauw – det er da det mest coole og smukkeste tidskrift til dato! Kæft det er smukt – hele vejen igennem! Jeg er dybt imponeret.Flemming Lund

Forestillingerom en udstilling med Sonja Ferlov Mancoba er en guidet tur gennem en spekulativudstilling med den dansk-franske billedkunstner Sonja Ferlov Mancoba(1911-1984). Den forestillede udstilling finder sted på et mellemstort, dansk, kunstmuseumspecialiseret i kunst fra det 20. og 21. århundrede.Udgivelsentager Sonja Ferlov Mancobas udtryk ”ingen skaber alene” bogstavelig og går idybden med udvalgte emner i hendes kunstnerskab. Det er derfor på ingen mådertale om en typisk monografisk fremskrevet udstilling, men derimod en udstillingsom med Sonja Ferlov Mancoba i centrum inddrager aspekter, der breder sig udtil sociale, politiske, religiøse, antropologiske og psykologiske forhold ipræsentationen. Udstillingen ønsker at gøre op med ideen om, at et kunstnerskabkan eller skal skilles skarpt fra kunstnerens liv og dennes samtid. Samtidenstænkning spiller ind, når man i dag på historisk afstand prøver at forstå etkunstnerskabs tilblivelse. Et afgørende aspekt for denne udstilling har væretat inddrage de mange forskellige informationskilder Ferlov Mancoba lader sigpåvirke af. Her er relationen mellem Ferlov Mancoba og hendes livslange partnerErnest Mancoba (1904-2002) betydningsfuld for at forstå hendes praksis.Udstillingen ser derudover hendes kunst i et lys af globalt udsyn ogtransnational udveksling over tid. Her er der fokus på de afkolonialespørgsmål, som Ferlov Mancoba blev stillet overfor og som vi i dag forsøger atbearbejde. Teksten behandler hvordan de kan inddrages på udstillingen oghvordan det er nødvendigt at arbejde med dem i dag.Tekstener skrevet i en essayistisk form og handler om kuratering og hvad detindbefatter af research, rammesætning af kunst og de diskussioner (med én selvog andre), spørgsmål og udfordringer som dukker op i arbejdet medkunstudstillinger. Udgivelsen er et nyt bidrag til hvad kuratering er og kansom fagligdisciplin. Essayet indgik som en del af kurator Johanne Løgstrupspraksis-baseret ph.d.-afhandling på Institut for Æstetik og Kultur på AarhusUniversitet som blev antaget efter forsvar i marts 2021.@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

How does the performativity of algorithms relate to that of bodies? And how may performative artistic practices contribute to a rethinking of the interrelations between bodies and the discourses, histories, technologies, practices, and networks they are actualized within and entangled with?1 Through the notion of “algorithm,” which titles this publication, we wish to explore further the complex interconnections of algorithmic information processing, technical infrastructures, the performativity of bodies and bacteria as well as cultural scripts, or codes. At the center of the book are the contributions by artists Lauren Lee McCarthy, Jenna Sutela, Anna Lundh, Tabita Rezaire, and Linda Hilfling Ritasdatter exploring performativity and algorithmic culture from different perspectives. Via the artists’ works we move in and out of these different perspectives in five chapters, from smart

Det selvmodsigende eller paradoksale er at virkelige ting i endokumentar har en tendens til at miste deres virkelighed ved at blivefilmet og præsenteret på den “dokumentariske” måde, og det er der ikkenoget poetisk i. I poesi sker der noget andet. Det er svært at sigepræcist hvad det er. Lad os kalde det nærvær, sjæl eller ånd, en empatifor det der dvæles ved, at føle med det – til det punkt hvor manidentificerer sig med det.

Hvad skal man bruge sin formue og sit privilegium på? Johannes Hage (1842-1923) var en socialt engageret filantrop, der i en menneskealder var med til at forme Nordsjælland med velgørenhed. Som barn af en af Københavns mest prominente familier havde Johannes Hage rigeligt af både formue og privilegier. Familien Hage var ikke bare stenrig og politisk engageret, men også dybt involveret i samtidskunsten i midten af 1800-tallet, og hele kultureliten kom i deres hjem. Johannes Hage blev formet af sin families dannelsesidealer og den fælles tro på, at verden kan forandres, i et miljø som meget direkte stod bag Grundloven og enden på enevælden. Men modsatforældrene holdt han sig ude af det pulserende liv i eliten og trak sig tilbage til Nivaagaard og et liv med landbrug og lokal filantropi. Og med tiden: en udsøgt malerisamling. Ud fra private breve, erindringer og rejsedagbøger tegner bogen et billede af en enigmatisk mand, som formede en hel lille verden i Nivå og donerede sin kunstsamling til offentligheden.

Samling er en digtsamling om kunst. Om at være kunstner. Om ufaglærte jobs. Om fejl i lønsystemer hos Frederiksberg Kommune. Om at stole på sit omkvæd. Om at fravælge uddannelse. Om at blive udstødt af TV-Avisen. Om at være fuld og om at få tvillinger.

Copenhagen from my plane – area by area captures the essence of the city through breathtaking areal photography. Nicolas Cosedis presents the finest selection of his work in this book. From the vantage point of a Cessna 172, he unveils a unique perspective revealing hidden patterns and connections.The photographs are categorized by Copenhagen neighborhoods and outskirts, serving as a helpful guide for exploring the city. Cosedis, acclaimed for his previous bestsellers Copenhagen from the sky and Denmark from the sky, continues to showcase his love for the Danish capital.

Denne bog er dedikeret til de ældgamle guder, til afskyelighedernes herre, Humwawa, hvis ansigt er en klump indvolde, hvis ånde er stanken af lort og dødens parfume, forrådnelsens herre, den mørke engel over alt, der udskides og forsures, fremtidens herre som rider på en hviskende søndenvind, til Pazuzu, pestens og feberens herre, de fire vindes mørke engel med rådnende genitalier, fra hvilke han hyler gennem skarpslebne tænder over smittede byer, til Kutulu, den sovende slange som ikke kan påkaldes, til Akhkharuerne som suger menneskets blod i ønsket om at blive mennesker, til Lalussu som hjemsøger menneskets steder, til Gelal og Lilit som invaderer menneskets senge, og hvis børn fødes på hemmelige steder, til Addu, stormbringeren som kan oplyse nattehimlen, til Malah, herre over mod og tapperhed, til Zahgurim, hvis tal er 23 og som dræber på en unaturlig måde, til Zahrim, en kriger blandt krigere, til Itzamna, morgendisen og regnskyllenes ånd, til Ix Chel, spindelvævet-der-fanger-morgenduggen, til jomfruilden Zuhuy Kak, til Ah Dziz, kuldens mester, til Kak U Pacat, som arbejder i ild, til Ix Tab, gudinden af reb og snarer, beskytter af de som hænger sig selv, til Schmuun, den stille, tvillingebror til Ix Tab, til Xolotl, den uformede, genfødslens herre, til Aguchi, ejakulationernes mester, til Osiris og Amen i fallisk form, til Hex Chun Chan, den farlige, til Apook, ødelæggeren, til Den Store Gamle og Stjernebæstet, til Pan, panikkens gud, til opløsningens og tomhedens navnløse guder, til Hassan I Sabbah, snigmordernes mester.Til alle de forfattere og kunstnere og udøvere af magi gennem hvilke disse ånder har manifesteret sig…INTET ER SANDT. ALT ER TILLADT.

"Forestil dig et bjerg. Hvis min fortælling var et stort maleri ville jeg starte med at lægge bjergets konturer som et grundrids i brede blå strøg. Jeg ville lægge erindringer som gennemsigtige kulørte kvadrater hen over hinanden, så bjerget var tydeligt men dunkelt. Stemninger og skikkelser ville jeg stikke ind med legende penselstrøg i stærke farver."Cora Berg er en ung norsk kunstner, der flytter til Århus for at slå igennem på den danske kunstscene. Rundt omkring på cafeerne og i kunstnerkredsene oplever hun meget mere end hvad der kan males på et lærred. Med et satirisk glimt i øjet føres vi med gennem hendes seksuelle oplevelser og rundt i det samfund, hun bliver en del af. "Englemageren" tegner et humoristisk, farverigt og kritisk billede af kunstnermiljøet i Århus i 1990’erne.Bogen udkom første gang i 1993.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlErik Kjær Larsen (1960-2014) var en dansk journalist og forfatter, der både skrev noveller og romaner. Han var uddannet på Danmarks Journalisthøjskole og arbejdede i en årrække som rejsereporter på Jyllands-Posten og senere som kultur- og it-reporter for Dagbladet Information.