Bøger om Kunst

Denne mindre manual handler om at føre dig hen til at begynde din meningsfulde rejse. Den handler om at hjælpe dig til at passe godt på dit liv, og fortæller dig, hvordan du bedst muligt kan hjælpe dig selv til at finde ud af dig selv hele livet igennem.

Overalt skal jeg være i centrum er en digtsamling, en telefontjen-este og en udgivelse af fire plakater som handler om hvordan det skal gå i fremtiden med fattigdommen, arbejdspladserne, dyrene, velfærden og rummet.Jonas Gren (f. 1981) er en svensk forfatter og journalist. Han har ud over Overalt skal jeg være i centrum (2015) også udgivet digtsamlingerne Lantmäteriet (2014), Antropocen (2016) og Dälden, där de blommar (2018). Centralt for hans praksis er miljø- og klimaspørgsmål. Han er en del af kunstgruppen The non existent Center, der holder til i Ställbergs Gruva, et område som tidligere har været domineret af tung industri, og hvor gruppen nu driver et langsigtet kunstnerisk arbejde. Se mere på www.stallbergsgruva.se.

Axel Salto anerkendes i dag som en af de vigtigste stentøjskunstnere, vi har haft i Danmark. Men inden han blev keramiker, var han maler og grafiker – og med til at stifte et af dansk kunsthistories vigtigste tidsskrifter, nemlig Klingen (1917-1920).Kunsttidsskriftet Klingen blev modernisternes og avantgardens talerør og eksperimentarium. Det indeholdt artikler og debatindlæg – samt original poesi og nye grafiske værker produceret specielt til bladet og klæbet ind på siderne. Bidragyderne er nogle af Danmarks fremmeste modernister, såsom forfatterne Otto Gelsted og Emil Bønnelycke og billedkunstnerne Salto, Harald Giersing, Vilhelm Lundstrøm, Olaf Rude, Poul Henningsen og William Scharff.Riddere i skønhedens rige – Kunsttidsskriftet Klingen 1917-1920 samler for første gang nogensinde de omfattende brevkorrespondancer mellem medlemmerne af Klingens redaktionsgruppe, som både var kolleger, nære venner og hinandens professionelle kritikere. Den er også rigt illustreret med gengivelser af Klingens forsider og originale litografier.Riddere i skønhedens rige – Kunsttidsskriftet Klingen 1917-1920 er fjerde bind i Ny Carlsbergfondets skriftserie Kilder til Dansk Kunsthistorie, der udspringer af digitaliserings-projektet af samme navn, som fondet igangsatte i 2015.Titler, der relaterer sig til Riddere i skønhedens rige – Kunsttidsskriftet Klingen 1917-1920: Breve fra London, Seks år af et liv og Klar blaa luft, let bris fra N.

"Jeg sidder der, læner mig ind over mine tomatplanter, og beskærer de nederste blade, sådan at kun toppene bevares, og mens jeg varsomt luger ukrudtet rundt om dem, ser jeg for mig, hvordan jeg arbejder på dennemåde i Tarnac, og at tomaterne, som jeg dyrker i en meget begrænset delaf min have, bliver et symbol, en slags essens eller reference. Jeg vedaf erfaring, at jeg fungerer ganske godt som forsøgsdyr, og reagereromtrent som alle andre i det, numerisk beskedne miljø, jeg tilhører."Tomater er et essay af den franske digter Nathalie Quintane (f.1964), om dyrkning af tomater, om brændenældegødning, om Tarnac-sagen,om poesifestivaler, om fascisme, om antiterrorlove, om fængslinger, omfolket, om Blanqui-brødrene, om optøjer, om muligheden for opstand, ogom at være i mindretal, om solidaritet, om bøger og poesi som modstand.

Paradisets haver oppefra er udgivet som kunstbog i forbindelse med udstillingen af samme navn, i Næstved Kunstforening i foråret 2019. Bogen indeholder samtlige 32 malerier der var med på udstillingen, samt introduktion af kunstneren Simon Bang, der i 32 kapitler beskriver tilblivelsen af malerierne og ikke mindst barndomserindringer og kunstslægten Bang, som slog sig ned i Fensmark ved Holmegaard Glasværk i slutningen af 1920erne. Simon Bang beskriver ikke alene sin egen tid, men også generelle og universelle temaer, som han kommer på sporet af, da han dykker ned i sin barndom, der beskrives som et paradis. Teksterne har litterære og teknisk kvaliteter. Malerierne er fra Fensmark by og oplandet som kunstneren som barn også tegnede og malede. Bogens malerier er inspireret af luftfotografier, som i det i kunstnerens barndom var på mode, at få taget af sit hus, ejendom eller gård. Flot udstyret bog i stort format med helsides farvegengivelser.

"Den Gyldne By" er malerier og tekster af kunstneren Simon Bang. Bogen blev udgivet i forbindelse med soloudstillingen "Den Gyldne By" af Simon Bang på galleri Kunstmix, i Odensegade på Østerbro i København. Torben Sangild har interviewet kunstneren Simon Bang om arbejdsproces og specifikt angående malerierne til denne udstilling. Der er gengivet 30 malerier, udført til udstillingen og til hvert maleri har Simon Bang skrevet en tekst som skiftevis dokumenterer enten proces, motiv, maleri eller associerende tanker vedr. hvert maleri.

"en n unik og afgørende figur i 1950’ernes og 1960’ernes litterære miljø.”– William S. Burroughs “[...] Ingen begyndelse, ingen midte, ingen slutning. Det er dette dødvande, et tæn- kende menneske er nødt til at begive sig ud i, og fra hvilket kun den enfoldige kan trække sig tilbage. Måske gør det ingen skade at fortælle nogle få historier, droppe et par efterladenskaber langs vejen, men det kan kun være småbidder til at gøre de intetanende interesseret, mens jeg lokker dem ud på den endeløse tundra, som er alt, der er at udforske. Gud ved, at det er et stort nok tillidstrick at få folk til at lytte til dig, mens du knevrer løs uden også at skulle forsøge at forklare, hvordan Bella fik brændt sin bagdel. Jeg sagde til mig selv: “Nå, men her er der et fint, ufrugtbart vildnis, som du kan have det sjovt med at tumle rundt i, hvor der ikke er nogen vej ind og ingen vej ud og nærmest ikke en sti, øjet kan følge. Hvad mere kan et men- neske ønske sig til at udfylde sine obskøne horisonter?” Problemer med afløbet der- hjemme? Afløbsproblemer? Måske er det en stoppet kloaks skyld. Jeg drak en fla- ske hostesaft (0,1 l. væske, morfinindhold 0,01 gram pr. 30 ml.) og tog lidt speed og følte mig bedre tilpas. [...]”

Umiddelbart er det ligetil. ZUSA skærer sit eget navn i bogstaver og sætter dem op, hvor vi andre ser det. Det er enkelt, det er genkendeligt, og det er let at forstå. Og hvad så?Det er meget mere end det. Intet er tilfældigt. Det handler om kontekst – og om fællesskab. Da gadekunsten bølgede frem i Danmark i midten af 00’erne, var præmissen, at kunstneren selv valgte udtryk, materialer og ikke mindst placering i det offentlige rum.Et hav af forskellige værker, metoder, teknikker og temaer vrimlede frem. Midt i dette virvar af gadekunstens overflødighedshorn dukkede ZUSAs navneskilte op på vægge, elkasser og bænke. I begyndelsen forekom det en smule naivt, men med tiden og med gentagelsen har ZUSAs værker udviklet sig til et væsentligt statement i det offentlige rum.Konsekvensen er klar. Motivet er hver gang de fire bogstaver i ZUSA, mens valget af typografi og farver varierer fra gang til gang. ZUSAs værker er – ligesom gadekunsten – afhængig af konteksten. Værkerne folder sig for alvor ud, når konteksten er i orden.De karakteristiske navneskilte er med årene blevet nogle af de gode venner, man hilser på, hver gang man cykler forbi. Kører i bus. Går tur. Eller bare er rundt i byen. Og man glæder sig over placeringen, udformningen, konteksten... ZUSA? Hvor stammer navnet fra? Det er en forkortelse af det tyske ord zusammen, der betyder at være fælles, at være sammen. Det er det, Zusa ønsker med sine navneskilte. At skabe et fællesskab i det offentlige rum.- Katrine Ring, Forfatter og Dokumentarist

Behind rolling hills, overlooking the fjord and the islands of Southern Funen, you will find Faaborg Museum. With its boldly coloured walls and decorative tile floors made from local clay, the building has quite literally sprung from Funen soil in a symbiosis of local nature and culture. Inside, visitors will find art by the ‘Funen Painters’, created during the period 1880 to 1928 when Faaborg was home to one of Denmark’s pre-eminent artists’ colonies. With their paintings of rural Funen, farmworkers and domestic scenes, the artists Peter Hansen, Fritz and Anna Syberg, Jens Birkholm and Johannes Larsen introduced new subject matter and new methods of painting in Danish art.Faaborg Museum was founded in 1910 by Mads Rasmussen, art patron and manufacturer of tinned goods and preserves. The museum was intended as a celebration of the art created in and around Faaborg. Together with the artists, he commissioned the architect Carl Petersen to create a building to house the museum’s collection – a building that is now acclaimed as a masterpiece of neoclassical architecture and embodies a rare union of art, architecture and design.Faaborg Museum and the Artists’ Colony presents the history of Faaborg Museum, its architecture, collection and artists to international audiences for the first time. Lavishly illustrated, the book features architectural photographs and plans as well as dozens of reproductions of the museum’s art.

Alexander-trilogien er en performanceroman i tre dele. Det handler om forelskelse. Det handler om magt. Og det er en autofiktion der blæses op i stor format. Taget til sin yderste konsekvens. Eller måske snarere en metafiktion der beskriver et nu i tilblivelse. Selvfølgelig foregriber eksistensen af et manuskript begivenhederne, men det faktum at subjektet for forfatterens forelskelse (Alexander) præsenteres for, og performer, et manuskript han ikke i forvejen har kendskab til, skaber en spænding og en fornemmelse af potentiel uforudsigelighed. Monia Sander leger med forfatterens magt ved at skrive sin forelskelses-fantasi om Alexander ud, gøre den konkret og lægge ham den i munden i form af replikker og regibemærkninger, og som læser er man konstant i vildrede omkring hvad der er op og ned. Men undervejs i læsningen sker der et skift. I takt med at værkets præmis internaliseres sker der en bevægelse fra ”performancelæsning” til ”romanlæsning”, hvilket er absolut fascinerende. Det er simpelthen fremragende litteratur!

This essay proposes a new frame for understanding contemporary art and its curatorial birth through a special fixation on the present carried out in new ways of exhibiting, thinking and experiencing art. Coining the term Gegenwartsbewältigung for the conquering of and coming to terms with the present, it unfolds a reading of experimental curatorial visions and artworks from the postwar years to after 1968

Med den australske kunstner Patricia Piccinini (f. 1965) går vi på opdagelse i fremtiden. Kunstnerens på en gang eventyrlige og foruroligende univers myldrer med hybride skabninger, der har fået liv gennem de nyeste digitale og bioteknologiske muligheder og eksperimenter.Her møder vi virkelighedstro fabeldyr, levendegjorte maskiner og muterede menneskevæsener i genkendelige og nærværende scenarier, der forstyrrer vores virkelighedsfornemmelse og inviterer os til at forestille os verden på ny.Denne bog stiller skarpt på, hvordan Patricia Piccinini gennem sine spektakulære, sanselige installationer undersøger aktuelle eksistentielle og etiske spørgsmål om, hvordan vi lever og skaber relationer i en højteknologisk tid, hvor det menneskelige, naturlige og kunstige muterer og forbindes på nye måder.

Deltagelse er et nøgleord i samtidens kunst- og kulturliv. Både kunstnere og kulturinstitutioner eksperimenterer med at udvikle kommunikationsformer, der inddrager publikum på nye måder. Museer, teatre og biblioteker arbejder med at lade borgerne komme til orde og styrke deres medbestemmelse og medskabelse. Bag initiativerne ligger ofte et ønske om et mere åbent og tilgængeligt kulturliv og et mere lige og demokratisk samfund. En vigtig konsekvensens er, at institutionerne selv forandres.Kunst, kultur og deltagelse præsenterer en række aktuelle eksperimenter med deltagelse i kunst- og kulturlivet. Bogens forfattere stiller skarpt på de teoretiske og metodiske udfordringer, der ligger i at udvikle, designe, facilitere og evaluere deltagelsesprojekter. Eksemplerne spænder fra Aarhus 2017 og Kbh Læser til et biblioteksprojekt i Østjylland og et byudviklingsprojekt i Greve, fra europæiske kulturhuse til store kulturinstitutioner som ARoS, Trapholt, Det Kgl. Teater og Statens Museum for Kunst.

Også i denne digtsamling får forfatteren digtene til at gå helt på tværs af traditioner og kategorier for lyrik i Skandinavien. Her er ikke digte i tidens trends, her viser Stig Colbjørn Nielsen sig for alvor som en af vore helt store og bredt favnende lyrikere. I sit digt "Terminologi" fra 1960 skrev Klaus Rifbjerg: "Nedtællingen viser, at lyrikkens stof er viden om katastrofen, der nærmer sig". Det prædikat kan fint anvendes på Stig Colbjørn Nielsens "Kermesbær," som i øvrigt selv ved en performance i Norge gjorde det helt klart, at lyrik er den mest koncentrerede af alle litteraturens kunstformer. Et enkelt digt på en side eller to kan rumme ligeså meget til læseren som en hel roman. Digtsamlingen er illustreret med udvalgte og meget stemningsfulde sort/hvide fotos. Forfatterens primære inspiration til denne digtsamling er svenske Edith Södergran, som æres med et af hendes bedste digte bragt til sidst i bogen.

Har du tænkt over, at byen er fuld af mennesker i arbejde?En vejarbejder har lavet den vej, du går på. Et postbud er kommet med brevet til din postkasse. En skraldemand sørger for at fjerne dit skrald. Meget arbejde er skjult for dig. Måske er der arbejde du ikke ved findes. Prøv at kigge på billederne i bogen af det forskellige arbejde. Måske du selv kan få en idé til, hvad du selv vil arbejde med, når du bliver stor. Flot billedbog for børn 3-6 år, af kunstner Mikkeline W. Gudmand-Høyer. Forord om arbejde af Holger K. Nielsen. God som pege-samtalebog om emnet."Stor smuk billedbog" - 5 hjerter fra Politikens anmelder.

Nyt drama fra romancedronningen Danielle Steel. Natasha Leonovas skønhed reddede hendes liv. Den russiske milliardær Vladimir Stanislav finder hende på Moskvas iskolde gader, og syv år senere lever hun i vild luksus under hans beskyttelse. Natashas eneste job er at sørge for, at Vladimir er glad og aldrig stille spørgsmål til hans lyssky forretningsmetoder. Men alt ændres, da Natasha og Vladimir møder den dygtige kunster Theo Luca. Theo tryllebindes af den smukke Natasha, og da han begynder at male hende, besættes Vladimir af tanken om at eje et af disse malerier, koste hvad det vil. Men Theos kunst er ikke til salg. Og selvom Natasja ved hun ikke har råd til at lave fejl, begynder hun for første gang at tænke på den frihed, hun aldrig kan have som Vladimirs elskerinde ?

Danny Heinricht er maler. Hans glasklare motiver hviler gerne i et gyldent skær af ro, af afklaret forventning, men rummer også overraskelsen: Et umuligt element, der trodser fornuft og viden. Som digter skaber han også store, perspektivdybe billeder i ganske få ord. "Himmelfjord". Også her lægger han en ekstra dimension ind i de tilsyneladende enkle værker. Et paradoks, en umulig modsætning. Som i titlen: "Lyde høres bedst i stilhed". Ja, selvfølgelig ... eller hov: Stilhed forudsætter jo, at der ingen lyde er.

Hvor finder man en litteratur, der tør mene noget, hvor andre tier? En litteratur, der terroriserer? Har den ikke hele tiden været dér? Antipyrine genudgiver nu Mikkel Thykiers tre daglig tale-bøger fra 2002, 2009 og 2010 samlet i ét bind. I maniske monologer og dybfrosne dialoger, rablende enetale og omsiggribende tavshed bevæger de sig ad snoede stier, trange gyder og hemmelige bagveje ind i unge, kaotiske liv, hvor intet hverken menneskeligt eller umenneskeligt er fremmed: pædofili, forarmet journalistik, revolutionær politik, væbnet kamp nationalt og internationalt, demonstrationer og opløb med forfatteren plantet midt i begivenhederne, asyludvisninger, Ungdomshuset, maskeringsforbud, tørklæder, psykisk sygdom, uventet død, partnervold, perifer eksistens, seksuel udsathed, ensomhed, længsel efter fællesskab, hudløshed, himmelstræbende poesi, musik, kunst, coke og cigaretter, cigaretter, cigaretter, cigaretter samt skrøbelige drømme om et alternativ til alt dette er kogt ind til en mørkt glødende mikstur, der brænder på tungen. Ved udgivelsen blev første bind favorabelt sammenlignet med bl.a. Thukydid, Louis-Ferdinand Céline, Maurice Blanchot og Hitler i Politiken og udnævnt til månedens bog i Weekendavisen. Tredje bind blev præmieret af Statens Kunstfond.

Narcis, en slægt med halvtreds arter, udbredt i Nordafrika, Mellemøsten og Sydeuropa, er flerårige vækster og tekster, der spirer fra en ægformet knold. De tykke, linje- eller tungeformede ark sidder enkeltvis eller er arrangeret i grundstillede rosetter. De seks tekster, som udgør bogens farvede bægerblade, danner et rør, som udmunder i en flosset krave. Under den findes frugterne: frøfyldte kapsler, hvorfra der drysser spørgsmål udover litteraturkritikkens golde landskab. Hele bogen er stærkt giftig, og saften er hudirriterende. Den er delt i to. Første del består af radiodramatik og essays om Marcus Aurelius og Louis-Ferdinand Céline. Det overordnede tema er Europas tilstand i fortiden, i dag og i fremtiden. Anden del er et hidsigt angreb på en litteraturkritik, der har opgivet at formulere sit eget forhold og sine egne spørgsmål til en verden, hvis niveauer af usikkerhed konstant øges. Modspillet til en kritik og kulturjournalistik, der stædigt insisterer på at underminere sig selv ved at dække sig bag sine traditioner og historiske rolle, kommer fra det 21. århundredes spirende hybridlitteratur, der på egen hånd griber ud i verden og udvikler nye alliancer med en underskov af kunstarter og institutioner for kritisk, aggressivt, undersøgende og undrende at adressere de nye niveauer af usikkerhed i kunsten, litteraturen og samfundet og for på ny at spørge til betingelserne for politikkens fællesskaber, samlingen om at tale til og for andre, ikke ved at samle folk, men ved at skabe usikkerhed omkring, hvorvidt det overhovedet kan lade sig gøre længere. Bogens kortlægning af en impotent kritik og et landskab af politiske, litterære, kunstneriske og kritiske forkastelser munder ud i hundrede spørgsmål til en litteraturkritik for det 21. århundrede.Om tidligere bind i Thykiers essayserie skrev pressen – dengang der var en presse, der skrev om den slags – at serien placerer Thykier “på en platform helt for sig selv, i en essayform skabt af ham selv, som (…) uvægerlig må aftvinge respekt” (Erik Skyum-Nielsen), og at det er nærmest groft uetiske tekster “hinsides enhver forestilling om, hvordan kritik kan se ud, (…) jeg tror aldrig, jeg har læst noget lignende” (Tue Andersen Nexø). Serien blev indledt med Entré (2009), som består af tre forord til eller grundrids af serien, og fortsatte med Sub rosa (2013), om skriftlige og intime fællesskaber uden for litteraturens reservat, Fanculo crepa (2015), om behovet for et akategorisk forhold til seksualitet og sensibilitet i liv, litteratur, kunst og filosofi, og senest Dias (2016), om litteratur og kunst, der udøver slitage på litteraturens og kunstens institutioner.

Coda er det afsluttende bind i Thykiers essayserie. Et nyt liv kan begynde. Coda viser, at seriens slutstation hverken er det intense liv, det poetiske liv, det filosofiske liv, det religiøse liv, det politiske liv eller det moralske liv, men et liv der med alle dets vildveje og blindgyder leves lige så naturligt og selvfølgeligt som en drøm for i denne amorfe tilstand at finde en intimitet, der hverken er udtryk for inderligt at blive berørt af guds ånd, af poesiens, filosofiens eller politikkens ånd eller den moralske sjæls væsen eller andre eksempler på dybe indsigter og lidenskabelige overbevisninger, men tværtimod er en vedvarende udsættelse og undvigelse af disse vrængbilleder, kræfter og institutioner og deres kuende former og dominerende indgreb i livet. Bogen består af længere essays, dagbogsnotater og mindre udkast og skitser, som foretager et tværsnit gennem det 20. århundredes kunst og litteratur. Udgangspunktet er en tilstand af personlig udmattelse, som sættes op mod erfaringer fra det 20. århundredes litteratur, hvor en ganske lille ændring af skriftsproget fremtvinger erfaringer, der minder om religiøse, mystiske traditioner. I et essay om maleren Francis Bacon anvendes drømmen som et eksempel på en lignende kraft, der overmander én, så drømmeren aldrig kan sige jeg tænker, kun opleve, at der tænkes eller drømmes gennem mig. I et essay om Andy Warhols tegninger og deres reduktion af menneskefiguren til en følsom streg følges en tilsvarende reduktion gennem det 20. århundredes nihilismediskussioner og minimalismen i 1950’erne og 1960’ernes amerikanske billedkunst. Dertil kommer en række mindre teksters gennemspilning af beslægtede temaer: Simone Weils selvskabende og selvskadende adfærd, T.S. Eliots feber, Iris Murdochs generthed, fotografiets og fotografens synlighed, selvbillede og selvblindhed. Samlet set står bogens tekster for en dramatisk omvending af den litterære og kunstneriske arv fra det 20. århundrede og en nyorientering mod erfaringer, der stadig venter på deres sprog. Om tidligere bind i Thykiers essayserie skrev pressen – dengang der var en presse, der skrev om den slags – at serien placerer Thykier “på en platform helt for sig selv, i en essayform skabt af ham selv, som (…) uvægerlig må aftvinge respekt” (Erik Skyum-Nielsen), og at det er nærmest groft uetiske tekster “hinsides enhver forestilling om, hvordan kritik kan se ud, (…) jeg tror aldrig, jeg har læst noget lignende” (Tue Andersen Nexø). Serien blev indledt med Entré (2009), som består af tre forord til eller grundrids af serien, og fortsatte med Sub rosa (2013), om skriftlige og intime fællesskaber uden for litteraturens reservat, Fanculo crepa (2015), om behovet for et akategorisk forhold til seksualitet og sensibilitet i liv, litteratur, kunst og filosofi, og senest Dias (2016), om litteratur og kunst, der udøver slitage på litteraturens og kunstens institutioner.

Stig Brøgger NOW HERE giver for første gang en enestående kortlægning og dokumentation af billedkunstneren Stig Brøggers (f. 1941) omfattende værk. Stig Brøgger har været en vigtig figur i dansk kunst siden 1960’erne og 1970’erne, hvor han tog aktiv del i de nye internationale strømninger, især popkunst, minimalisme, konceptkunst og land art, og bogen viser hans enorme spændvidde som kunstner fra fotograf og maler over skribent til film- og tegneseriemager.Gennem fem årtier har Stig Brøgger arbejdet multimedialt med fotografi, film, skulptur, maleri og installation i en omfattende kunstnerisk undersøgelse af den rolle, billedet og det billedlige spiller for vores erfaring af omverdenen. Billedkunstens forankring i verden har fra begyndelsen været et omdrejningspunkt i Stig Brøggers arbejde, og bogen giver et unikt indblik i hans kunstneriske univers.Stig Brøgger NOW HERE er redigeret af Birgitte Anderberg, museumsinspektør og seniorforsker ved Statens Museum for kunst, og rummer bidrag af kunsthistorikerne Mikkel Bogh, Anne Ring Petersen, Charlotte Præstegaard, Tania Ørum og den franske filosof Jean Franҫo-is Lyotard.Bogen er gennemillustreret med farvegengivelser af kunstnerens omfangsrige produktion og indeholder desuden udstillingsliste, bibliografi og biografi

Med Ordrupgaard åbnede Danmarks første moderne museum i 1918. De første hundrede år fejres med udgivelsen af en rigt illustreret bog, der tager læseren med om bag facaden på det kendte nordsjællandske museum.Det var lidt af en sensation, da etatsråd Wilhelm Hansen og hans hustru Henny den 14. september 1918 åbnede dørene til deres nyopførte herskabsbolig og park i Ordrup for et fornemt, indbudt publikum. Ud over en prominent samling af dansk kunst fra guldalderen og samtiden, gemte Ordrupgaards sale nemlig også på en nyindkøbt samling af franske mesterværker fra det 19. og 20. århundrede. Dengang – og i dag – en af de betydeligste samlinger i Danmark og Nordeuropa. Her var Hammershøi, Monet og Renoir på væggene. Ordrupgaard åbnede som Danmarks første moderne museum. Wilhelm Hansen var nemlig en af Danmarks største kunstmæcener – og en af de modigste. Han var den første herhjemme, som satsede på den nye moderne kunst, især fransk impressionisme, og præsenterede kunsten i øjenhøjde for publikum. Wilhelm Hansen døde i 1936, og efter Henny Hansens død i 1951 blev ejendom, park og kunstsamling testamenteret til staten, og Ordrupgaard åbnede som statsligt museum for offentligheden i 1953.Ordupgaard er i dag et levende, åbent museum, som eksisterer med og for sine besøgende. Med en tilbygning af stjernearkitekten Zaha Hadid i 2005, og åbningen af møbelarkitekt Finn Juhls hus i 2008, har museet fået en stærk arkitektonisk profil. Museet har ud over den faste samling skiftende særudstillinger og kunst under åben himmel i Kunstpark Ordrupgaard. I 2016 blev der tilføjet en kunst- legeplads med samtidskunst, hvor både børn og voksne kan komme i kontakt med kunstværkerne. Kunst i øjenhøjde, helt i Wilhelm Hansens ånd.Og med en ny tilbygning af den norske tegnestue Snøhetta, som åbner i 2020, sikres museets franske mesterværker for eftertiden – i en moderne, dynamisk arkitektur, der åbner sanserne. Ringen sluttes hundrede år efter, at Ordrupgaard første gang åbnede dørene.

SMÅ FAKTA er en serie til børn, der netop har lært at læse. Bøgerne er fyldt med flotte billeder og en letlæst tekst, som gør dem nemme for nye læsere. Lix: 25.9 - ML = 9.4 LO = 16.5Hvordan bliver ting fra fortiden begravet? Hvem graver dem frem? Og hvad er det, de finder? Du finder svarene på det og kan læse meget mere om begravede skatte i denne spændende bog.På vores hjemmeside kan man gratis downloade opgaver til bogen.

Kunstneren Konrad møder Mia og Suzanna, to mystiske og dragende kvinder. Han føres ind i en verden, hvor seksualitet og mørk magi forenes. Snart er han medlem af en makaber kult med en guru, som bestemmer over liv og død. Konrad bor i København og har mistet sin kæreste Rebecca. Han er dybt ulykkelig. Et tilfældigt møde på en galleriudstilling af hans seneste kunstværker får ham i kontakt med nye sider af sin kreativitet og seksualitet. Under kvindernes kyndige behandling anes snart omridset af en anden verden. Vejen ind til den verden går gennem en hemmelighedsfuld kult med en karismatisk leder. Det er en kult med Ypperstepræstinder, Magikere og Døden. Lederen er farlig, men han ved noget om Konrads særlige evner. Alt imens Rebecca kalder på Konrad fra det hinsides. Kalder hun fra Thelema? Martin Wangsgaard Jürgensen er født og opvokset i Sønderjylland. Han bor nu med sin kone og to børn i København, hvor han arbejder som redaktør og forfatter. Hans fascination for det sære og mystiske har fulgt ham fra barnsben, og THELEMA er vokset ud af dette.

“… vor tids mange bøger om mindreværd og selvhad får baghjul af en erfaren rytter på livets landevej”. ♥♥♥♥ Steffen Larsen, Politiken På Neptun regner det med diamanter er en roman, der fortæller en piges livshistorie fra barn til voksen. Historien starter i barndommen, og folder sig ud i ungdommen i København i 1980’erne med kunstnerdrømme, stoffer, sex, musik og håbløse forelskelser. Vi følger hovedpersonens søgen efter identitet, kærlighed, grænser og tilhørsforhold. Men den handler også om at have svært ved at lære af sine fejltagelser. At blive ved med at møde drenge og mænd, der ikke er gode for en. Men hvem ved hvordan det ender? I 2007 udgav Mikkeline sin første roman, Gajolmanifestet, og var i den forbindelse i TV2 Lorry morgen-tv for at fortælle om bogen, og Politiken gav den fire hjerter og skrev: ”En sjældent underholdende og tankevækkende bog", mens Jyllands-postens anmelder skrev: ”Der er rock i sproget”. Mikkeline W. Gudmand-Høyer er uddannet på Kunstakademiet i København og Academy of Art College i San Francisco. Hun har selv lavet illustrationen til omslaget på denne bog.

"Vis mig en engel, så skal jeg male den" er den italienske maler Caravaggio kendt for at have sagt. Hans realistiske stil gjorde ham en omdiskuteret skikkelse, og hans samtid anså hans liv og kunst som værende skandaløst og forbryderisk. Det er historien om denne kunstner, som er centrum for Lone Mikkelsens roman. Men det er ikke kun historien om den forhadte kunstner, hvis værker først efter hans død er blevet værdsat. Det er også historien om mennesket bag, om drengen, der opgav alt for at blive maler og om den ensomme aldrende mand, der forsøgte at vende hjem til Rom; et sted, hvor han blev nødt til at forsvare sit liv og sin kunst.Den danske forfatter Lone Mikkelsen (f. 1954) er oprindeligt uddannet i musikvidenskab og dansk ved Aarhus Universitet, men kærligheden til Italien førte efterfølgende til en halv bachelor i italiensk ved Københavns Universitet; og netop denne kærlighed er ofte centrum for hendes romaner. Lone Mikkelsen debuterede i 1998 med romanen "Solo for Cecilia", og siden da har hun blandt andet udgivet de tre historiske romaner "Vis mig en engel" (2001), "Væv" (2002) og "Bernardos skrin" (2005).

In 1918 Wilhelm and Henny Hansen opened their home, Ordrupgaard in Charlottenlund, to visitors with an interest in art. Today the museum houses one of Northern Europe’s most important collections of Danish and French art of the nineteenth and the beginning of the twentieth century.The director of the museum, Anne-Birgitte Fonsmark, brings us close to Wilhelm Hansen and the Danish artists and works he collected in the years 1892 –1916. The Danish Golden Age is richly represented by C.W. Eckersberg, Christen Købke, Johan Thomas Lundbye, Wilhelm Marstrand and P.C. Skovgaard, but there are also artists from Wilhelm Hansen’s own time, including Vilhelm Hammershøi, Theodor Philipsen, L.A. Ring and Funen Painters such as Johannes Larsen, Fri Syberg and his childhood friend Peter Hansen. The book also features contemporary private photographs from Wilhelm Hansen’s homes.

Verdensudstillingen i Paris i år 1900 var en virkelig verdensbegivenhed, som i løbet af et halvt års tid tiltrak omkring 50 millioner besøgende fra hele verden og her fik "den nye stil", l'art nouveau, sit gennembrud. Alverdens lande konkurrerede på udstillingen om at vise det nyeste inden for alle sider af samfundslivet fra industri og landbrug til kunst og kunsthåndværk, og her flokkedes repræsentanter for de unge kunstindustrimuseer, som var fulgt i kølvandet på Verdensudstillingen i London i 1851 og den efterfølgende etablering af det store modermuseum Victoria & Albert i 1852.