Bøger om Kunst

Poetisk Parloir – Årbog 2013I et afsæt af vor danske kulturarv – dens æstetik og etik – tag perspektiv på nutidens debat og problematik.Om året der gik, husker du ...Da Bubber gik hånd i hånd med homo? - og blev truet.Da "abortturisme" sendrægtigt trak ud.Da jødiske forældre blev advaret om at sende deres børn i skole på Nørrebro.Da kulturministeren dødede seks kirker.Da statsmagten greb ind i lærerkonflikten (og gjorde undervisning til kødkonserves og læreren til slagteriarbejder).Men skal undervisning og dannelse i Danmark ske på akkord? Er det ordets oplivende og frie vej?"Nej," siger jeg, "bevar friheden i det danske samfund!"Gymnasieskolen fik også sine drag: med ét hug indførtes tidsregistrering af lektor og adjunkt, der nu skal stemple ind og ud som et drog, hvem man nærede mistillid til."Tak uskæbne," siger jeg, "bevar tilliden i det danske samfund!"Men går vi på akkord og fabrikerer børn og unge som IKEA-moduler – nok billige og gangbare varer, så dog sjældent erhvervet med henblik på et helt liv – da risikerer vi at miste det særegne danske: evnen til frit at tænke selv, at tænke ud af boxen."Tingsliggørelse, aldrig," siger jeg, "bevar åndsfriheden i det danske samfund!"Men dirigentstokken af i dag er en totakter, en mekanik-motor der roterer to mislyde: kontrol og tidstyranni. - Dens snæversyn er økonomi. Men pukker og stikker stokken sin dødetakt og monotoni for længe - svunget af en ubegavet modulsjæl - og blind følger blind ud af samlebåndets mani, da vågne Holger og dansken til kamp og dåd mod den indre fjende - registrerings og kontrolmennesket.Alt for længe og uantastet er dette umenneske og dets uvæsen diffunderet ud i folk, land og fæ ... i år direkte ind i kernen af Danmark, vor uddannelse og dannelse.Denne samfundsderoute tilskynder mig til at re-artikulere en stor ener i dansk maleri, Jens Søndergaard (1895-1957). Se således hundred år tilbage i tid, æstetik og etik i perspektiv af nutiden.I 1916 gik Søndergaard på Kunstakademiet i København og sad pænt i rækken af fremtidige modul-kunstnere, men den frie ildsjæl gjorde oprør, og efter blot tre måneder forlod han skolen og helligede sig det ubundne, umiddelbare kunstneriske udtryk. - Slå op i årbogen og besku dansk ekspressionisme, det er en eksplosiv farvepragt, der sprænger rammer. Le Berthélaine

Denne lille bog er tænkt som en glæde for såvel øjet som sindet og med nogle små sætninger, der kan give stof til eftertanke.Et samarbejde mellem:Forfatter Lone Rytsel &Billedkunstner Birthe Juel Lindhardt

Forfatterens motto er "Løb hen og find ud af det", og bogen er præget af mange løb den ene og den anden vej for at finde ud af livet.Der er muntre erindringer, engagerede artikler, alvorlige fordybelser. Der er anslag til kunst og musik. Der er oplevelser i det nære miljø og inspirationer fra fjerne steder.Der er klip fra artikler, kronikker, noveller, kompositioner og små dramatiske forløb. Der er fortælling om at rejse, om at gå på opdagelse på en øde ø og om bogstavelig talt at kravle op på en prædikestol. Og fortælling om at have en stjerne, som ingen andre har.

JUP startede i de sene 1990’ere med at tage sit ønske om at arbejde med billedkunsten alvorligt, efter at han havde lagt sit tidligere liv indenfor IT og finansiering bag sig.Et ønske fra den tidlige ungdom blev nu til virkelighed, selvom der havde været et par afstikkere til kunstakademierne ind i mellem, efter han havde måttet følge tidens krav og få sig en borgerlig uddannelse. Alt er muligt hvis man vil.Stilhed, ro, renhed er om noget mottoet i hans billedverden. I en årrække har JUP nu ernæret sig som billedkunstner.

Bogen fortæller om dengang, Herning blev en kunsthistorisk pionerby i Danmark. Det var dengang i 1960erne, da fabrikanten Aage Damgaard inviterede kunstnere til den midtjyske prærieby for at arbejde på sine fabrikker - som kunstnere. Pionergerningen betød, at Herning i dag er en af landets mest vitale kunstbyer med store private samlinger og et kunstmuseum (HEART), der også indirekte skylder Aage Damgaard sin tilblivelse. Bogens centrale person er Bitten Damgaard, enke efter Aage Damgaard. Hun har gennem mere end et halvt århundrede fulgt begivenhederne i Herning fra første række. Hun fortæller om, hvordan det gik for sig, da kunstnerne kom til Herning, og hun giver varme erindringsglimt om så betydelige danske billedkunstnere som Svend Wiig Hansen, Paul Gadegaard og Carl-Henning Pedersen – samt den italienske konceptkunstner Piero Manzoni, der også fandt vej til Herning og satte byen – og verden – på den anden ende. Bogen har forord af Ingvar Cronhammar og er udgivet af Aage Damgaard ApS, som driver A Hereford Beefstouw restauranterne som Aage og Bitten Damgaard lagde grunden til. Bogen er fyldt med fotos fra pionertiden og de værker, som de mange tilknyttede kunstnere lavede som ansatte på skjortefabrikken Angli.

Roman om to danske arkitekter, der satte afgørende præg på den europæiske arkitekturarena i 1800-tallet: Brødrene Christian og Theofilus Hansen. Christian, der skulle bygge den nye hovedstad Athen, og som efter et dramatisk liv endte som professor på Kunstakademiet i København, og Theo, der skulle blive kejsertidens foretrukne arkitekt i Wien med bygninger især i Ringstrasse som Musikverein og parlamentet. Bogen er faktion, baseret virkelige hændelser, og titlen hentyder til brødrenes dramatiske år i Athen omkring den græske nations fødsel og de stormagtsintriger, der førte til statskuppet i 1843. Theo’s 200 års jubilæum blev fejret i 2013.

Victor B. Andersen´s maskinfabrik er først og fremmest et legendarisk tidsskrift, en særpræget læse- og billedbog, som er udkommet 34 gange siden 1975 - med Kenn André Stilling som hovedredaktør og ankermand.Men maskinfabrikken er meget mere end et tidsskrift. Gennem årene har maskinfabrikken drevet bogforlag, foredragsvirksomhed og startet cafékulturen i Danmark - med søsætningen af bl.a. Café Victor og Café Sommersko i København. "Skulpturer med personale på", som Kenn André Stilling har tænkt caféerne. Maskinfabrikken har tiltrukket det bedste fra en eksperimenterende kunstscene og været bevidst om inddragelsen af erhvervslivet og det merkantile element. Således har annoncerne i tidsskriftet altid været en del af tidsskriftets billedstof på lige fod med kunstfotografier, digte og breve.Nærværende bog er et kalejdoskop af mangfoldige udtryk, indtryk, værker, historier og episoder fra Victor B. Andersen´s maskinfabrik kombineret med en række nyskrevne tekster, der beskriver og analyserer maskinfabrikkens virke og betydning gennem tiden - om tidsskrift, café og omegn, skrevet af:Helge Krarup, Peter Laugesen, Morten Søndergaard, Oliver Stilling, Martin Zerlang, Jens Juul Nielsen, Frederik Preisler, Ole Albæk, Christian Skovbjerg Jensen, Mikkel Bolt, Morten Søndergaard. Desuden udførlig navneliste over bidragydere samt kronologi over maskinfabrikkens udgivelser, initiativer, projekter og produktioner.Sperme Anonyme er den poetiske betydningstilvækst, der finder sted, uden at nogen egentlig kan sige, hvordan eller hvorfor: et mylder af idéer og aktiviteter, tekst og billede.

Monsieur Antipyrine er et tidsskrift, der allerede er ude af sync med fortid, fremtid, nutid, samtid, sommertid og vintertid og befinder sig godt dér, mellem årstiderne og Statstidende. De voldsomme følelser og de intense udsving, den store uret og den pinefulde uretfærdighed, intet er andet end en leg. Følgende har bidraget til de rørende scener: Søren Andreasen, Jørgen Michaelsen, Jacob Wamberg, Mikkel Thykier, X:YU142, Mikkel Bolt, Jan Bäcklund, Kasper Opstrup, Kristine Kemp, Rasmus Graff, Maja Lee Langvad, Claus Handberg Christensen, Claire Fontaine, Carsten Juhl, Sarah Rifky, Franco “Bifo” Berardi, Ida Börjel, Janus Kodal, Lars-Emil Woetmann. Den redaktionelle uorden varetages af: Mikkel Bolt, Claus Handberg Christensen, Mathias Kokholm, Jørgen Michaelsen og Mikkel Thykier. Alle andre er gået hjem.

Pragtværk om den danske kunstner J. F. Willumsen (1863-1958) i anledning af 150-året for hans fødsel. Bogen ledsager en ambitiøs udstilling på Willumsens Museum i Frederikssund 8.9. 2013, hvor Willumsen bringes sammen med den franske kunstner Picabia (1871-1951) og den nulevende verdenskendte amerikanske kunstner Julian Schnabel (f. 1951). Udgives både internationalt på engelsk af det tyske forlag Hatje Kantz og i dansk udgave i kommission hos Strandberg Publishing.

Bogen ROSAN BOSCH (2012) præsenterer et rigt illustreret udvalg af kunst- og indretningsprojekter fra tegnestuen Rosan Bosch Studio. Bogen fortæller samtidig en historie om, hvordan kunst, design og indretning kan ændre den virkelighed, der omgiver os.Bogen giver eksempler på skoler, der gør læring til en leg gennem design og interiør. På kreative kontorindretninger, der giver medbejdere luft under tanken og virksomheder nye ideer. På kunstnerisk bearbejdning af offentlige rum, der vender tankemønstre på hovedet og nedbryder grænser mellem mennesker.Rosan Bosch Studio drives af den hollandskfødte kunstner Rosan Bosch, der har arbejdet professionelt med kunst, design og arkitektur i mere end 20 år. Virksomheden er beliggende i København, men har udført projekter i en lang række lande. Denne bog stiller skarpt på den seneste udvikling i et kreativt projekt, der til stadighed får fantasi, kreativitet og innovation til at gå op i en højere enhed.

"Et billede uden intellektuel overbygning er intet", skrev maleren Per Kirkeby i en programartikel i tidsskriftet Hvedekorn i 1964. Derfor analyserer idéhistorikeren Lars Morell i denne bog Kirkebys billeder ved at kombinere en kunsthistorisk vinkel med en idéhistorisk. Bogen går på tværs gennem hele Kirkebys værk, fra debuten omkring 1963 til de seneste værker. Fra malerier og bronzeskulpturer over arkitektur og film til litteratur.Men den går også på tværs gennem mange fag.

"Fisken i dukkevognen" er en biografi om Astrid Andreasen, billedkunstner, designer og videnskabelig tegner. Astrids, som de sidste 20 år har arbejdet som videnskabelig tegner på Færøernes Naturhistoriske Museum, spænder vidt i kunstnerisk omfang. Hun er kendt for sine smukke og dekorative illustrationer til bl.a. færøske frimærker. Astrid har uddannet sig inden for billedkunst og vævning i Danmark (Århus Kunstakademi) og videnskabelig tegning i Sverige (Jerlesborgskolen i Tjernö Marinbiologiska Station)

Hvad skal der til for at opnå det optimale i byggeriet, når kunsten skal integreres med arkitekturen?Antologien er en mosaik af indlæg fra konferencen "Integration af kunst i byggeriet", som fandt sted i september 2000 på Arkitektskolen Aarhus. Formålet med konferencen var at sætte en dialog igang mellem byggeriets parter, kunstnerne og andre interessede i et forsøg på at besvare spørgsmålet: Hvad skal der til for at opnå det optimale i byggeriet, når kunsten skal integreres med arkitekturen?Bogen henvender sig til alle interesserede. Den primære målgruppe svarer dog til konferencens, som var arkitekter, offentlige og private bygherrer, kunstnere, ingeniører, designere, entreprenører, landskabsarkitekter, institutioner med relation til kunst arkitektur, offentlige myndigheder samt finansieringsinstitutter.

Tegneren Peter Lautrop tegnede denne føljeton i Information sidst i 1970'erne. Her kan man genopleve det fantastiske bamse-univers med Fristaden Qvistgård i Nordsjælland og aflægger i Sverige og meget mere.

Egil Dennerline er født 1974 i USA af en dansk mor og en amerikansk far. Hans mor er kendt som digter, og endnu mere kendt er hans morfar, som ville være fyldt 100 år i år, samme dag, som han selv fylder 40. Egil spiller også musik i sit band Forgetting Feet og er uddannet i filmvidenskab fra Københavns Universitet. Han har lavet en bevægende dokumentarfilm om verdens lykkeligste land: Bhutan, som blev vist i DR2. Denne bog er hans debut som digter på dansk - og engelsk, en del af digtene er på engelsk og spejler hans "udenlandske" opvækst. Bogens tegninger er af hans bror Thorsten, som lever som kunstner i USA.

-

Analyse af det modernistiske gallerirum og den måde hvorpå den moderne installationskunst forholder sig til rummet.

Engang var afstanden fra København til Vejby i Nordsjælland længere end i dag. Kilometermæssigt er der naturligvis ingen forskel, men tidsmæssigt og mentalt var afstanden en ganske anden. I slutningen af maj 1843 drog vennerne J. Th. Lundbye og P.C. Skovgaard af sted til Vejby og blev der sommeren over. Rejsen resulterede i en lang række tegninger og oliestudier, som Statens Museum for Kunst viste samlet i 1989 på udstillingen ”Sommerrejsen til Vejby 1843” i den forbindelse udgav de kataloget af samme navn. Kataloget til museumsudstillingen, ligner i udformning og opbygning til forveksling denne nye bog. Selv overskrifterne i den nye bogs tekst er med enkelte modifikationer de samme. Titlens tilbage refererer derfor både til det at vende tilbage til et sted, og til det at kigge bagud i tiden - på alle tænkelige måder.Sommerrejsen tilbage med fem kvindelige samtidskunstnere er på flere måder en gentagelse af disse fortidige hændelser - med de forskydninger og forskelle, tiden og personkredsen nu en gang fører med sig. Inspireret af udstillingskataloget fra Statens Museum for Kunst, kom Bredahl på idéen at lave en ny version. Ligesom Skovgaard var vært for sin ven Lundbye i sommeren 1843, inviterede hun derfor sine værkstedsfæller til Vejby med henblik på at skabe en bog og en udstilling senere hen. Og måske kan projektet bedst beskrives som en slags reenactment. Men det siger sig selv, at Sommerrejsen tilbage er alt andet end en nidkær genskabelse af Lundbye og Skovgaards rejse, eftersom deltagerne i den opdaterede version var fem kvindelige kunstnere. Således er projektet Sommerrejsen tilbage en slags opdateret version, der på flere måder adskiller sig fra originalen og dermed kaster lys over forskellige syn på landskab/natur, køn og begrebet rejse – fra dengang og så til nu.

I sommeren 1144 vandrede 22 mænd, 12 munke og 9 lægbrødre under ledelse af abbed Robert fra Citeaux-klostret i Bourgogne til Danmark for at grundlægge landets første cistercienserkloster i Skåne. De var alle franske og må have medbragt de nødvendige 11 håndskrevne bøger på latin, der skulle til for, at deres konvent kunne fungere. Det blev begyndelsen på en 400 år lang periode, hvor ordenen satte sit præg på klosterlivet i Danmark, hvor der blev opført 11 munkeklostre på landet og to nonneklostre i byer. Herreklos-trene på landet udviklede sig til meget store landbrug med fremsynet brug af ny teknik og dyrkningsmetoder. Munkenes viden om hydrologi satte dem i stand til at drive vandmøller, og i teglbrændingens kunst viste de stor kunstnerisk sans. Ved reformationen i 1536 oplevede de, at alt deres møjsommeligt samlede gods blev overtaget af Christian 3.Uddrag af bogen: I 1172 kunne munkene fra Vitskøl endelig afslutte deres odyssé. Stadig under abbed Briennes ledelse nåede de frem til det sted, de fandt velegnet til deres nye kloster. Det var Øm ikke mere end ca. 12 km fra Kalvø beliggende på tangen mellem den meget store Mossø mod syd og den noget mindre Gudensø mod nord. Her var afstanden mellem søerne kun ca. 1 km. Stedet har tiltalt munkene, for de gav det navnet Cara Insula, den kære ø, muligvis en latinsk oversættelse af Øm i betydningen kær, eventuelt også blid og mild. Stedet tiltalte dem, fordi det var omgivet af vand, mose og skov. Dengang var stedet ret isoleret i landskabet.Om forfatteren: Leif Aalund Jensen. Født 1938 i Kolding. Efter realeksamen og en handelsuddannelse i et engrosfirma arbejdede han godt 40 år og var bl.a. et år på udveksling i New York. De sidste 25 år var han ansat i staten, hvor han i 20 år var leder. Derefter studerede han historie ved Københavns Universitet og afsluttede som cand.mag. i 2002.

-

For ca. 50 år siden var der en håndfuld moderne kunstgallerier på Manhattan i New York. I dag er der mange tusinde. Der er kunst alle vegne, og det der karakteriserer kunsten i dag, skriver Suzi Gablik, er, at den er underlagt de samme markedsvilkår, som produktionen af cigaretter, sportsvogne eller sko.Men tjener kunsten ikke et "højere" formål? Nej, selvfølgelig ikke, lyder svaret fra enhver med forstand på kunst i dag. Den moderne kunst er kunst for kunstens egen skyld, som allerede Kandinsky udtrykte det. Men hvor den moderne kunsts pionerer var besjælet af en idealisme, og kunstneren fremstod som en præst, der kunne ane ånden eller den indre sjæl, så har den modernistiske kunst siden midtvejs i det tyvende århundrede opgivet disse bindinger til en idealistisk tænkning.Suzi Gabliks gennemgang af den sene modernisme, post- og post-postmodernisme munder ud i et spinkelt håb. Håbet finder hun i en ny begejstringsbåret integralisme - og i en genfortryllelse af kunsten som igen præges af et holistisk verdenssyn.Professor Bjørn Nørgaard har skrevet et dansk forord til bogen og har i samarbejde med forlaget valgt en række illustrationer og kunstværker for omsider at give Gabliks bog en billedside: En ny krisensbilledbog.