Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Politikens kunstredaktør Peter Michael Hornung udgiver nu en kombineret malebog og kunsthistorie. Bogen tager den populære malebogs-genre til et nyt niveau: Her bliver du klogere på kunst, mens du farvelægger. Bliv opdateret på kunstens største ismer og genrer og sæt kulør på kunsthistoriske motiver fra hulemalerierne til i dag. Peter Michael Hornung har tidligere har udgivet populære bøger som bestselleren ’Lille kunsthistorie for børn og barnlige sjæle’ (2014), som blev nomineret til Weekendavisens Litteraturpris, og han er desuden forfatter til en lang række værker om både ældre og nyere dansk kunst. Peter Michael Hornung omsætter her sin enorme viden til en humoristisk og anderledes indføring i verdenskunstens historie.
SURFACE is the fourth coffe table photography book by world renowned Danish photographer Søren Solkær.All the portraits in SURFACE are of street artists. It is a book project that was started in August 2012. The artists are photographed in cities across the world with their own art work , in a subjective and staged manner using artificial light and often props and masks. The resulting portrait aims to investigate the relation between the artist and his work and its space in the urban environment. The aim is to portray the most significant figures in public and street art both on the contemporary scene as well as the pioneering figures. The book will be followed by exhibitions across the world. In June 2015 it will be shown at Øksnehallen in Copenhagen in large formats taking up 3000 square meters of the space with an expected audience of 20.000.
"Hjem" er titlen på tredje nummer af HÅNDVÆRK bookazine. I bookazinet har Rigetta Klint fordybet sig i fænomenet hjemme, som kan have så mange betydninger og individuelle kendetegn. Det handler om at føle sig hjemme, hvad enten det drejer sig om et hjem i bogstavelig forstand eller om i overført betydning at have hjemme i et håndværk, et materiale eller et landskab. HÅNDVÆRK bookazine no. 3 byder dig velkommen hjem!
Birgit Pouplier har skrevet en episk biografi om den polskfødte billedkunstner Elisabeth Jerichau Baumann, som kom til at spille en stor rolle i Danmarks kulturhistorie. Lisinka, som hun også kaldtes, var gennem hele sit eventyrlige liv splittet mellem sine pligter som kone og mor og sin store lidenskab for at skabe kunst. Vi følger hendes rejse fra hendes fødeby, Warszawa, til Düsseldorf og Rom, hvor hun blev en del af den tyske kunstnerkoloni. Her mødte hun den geniale men depressive billedhugger Jens Adolf Jerichau, og efter de var blevet gift, flyttede hun med ham til København, hvor hun forgæves kæmpede for anerkendelse som kunstner.Bogen er ikke blot historien om en spændende og mageløs kvinde. Vi føres også ind i den danske guldalders kunstverden og bliver præsenteret for medlemmer af kongehuset såvel som sultanernes harem. Pouplier giver derved et enestående glimt ind i en af de vigtigste perioder i den danske kulturhistorie."Hvilken blændende og spændende fortælling, så flot skrevet, så vel disponeret og så smukt underbygget."-Lise Nørgaard"Birgit Pouplier tegner ypperlige billeder af forgangne tider, gribende øjebliksbilleder af kunstnere i dyb koncentration og brede billeder af ydre rammer og tidens begivenheder."-Annelise Verstergaard, Jyllandsposten"Romanen har alle de kvaliteter, en historisk roman skal have: en stærk og fascinerende hovedperson, en indlevelse ikke kun i mennesket, men i den tid, der er tale om."- Maj-Britt Hestehave, Aalborg StiftstidendeBirgit Pouplier (1925 - 2014) var en dansk forfatter og skuespiller. Hun blev uddannet skuespiller fra Det kongelige teaters elevskole og fortsatte herefter på Odense teater og Det ny teater. Hun rejste vidt omkring, bl.a. til England, Uganda og Californien. Birgit Pouplier udgav adskillige bøger både børnebøger, novellesamlinger, voksenbøger og opsamlinger af hendes mange kroniker, som hun skrev til blandt andet Berlingske.
Louisiana Museum of Modern Art i Humlebæk er berømt over hele verden for samspillet mellem kunst, arkitektur og natur.Af afgørende betydning for Louisianas arkitektur er det årtier lange samarbejde mellem grundlæggeren, Knud Jensen, og de to arkitekter, Jørgen Bo og Vilhelm Wohlert, som tegnede alle museets bygninger mellem 1956 og 1991.Inspirationen kom i høj grad fra de naturlige omgivelser, som engang blev beskrevet som ”de smukkeste Puncter paa hele Kysten.” Bygningerne, de skabte for at bevare det landskab, er et vidnesbyrd om Louisianas udvikling: fra en lille samling af dansk kunst til et museum af internationalt format. Fra forfatteren bag bestselleren Mesterværker, Michael Sheridan, kommer her en fortættet historie om museet Louisiana, der føjer væsentlige pointer til den gængse fortælling og anvender meget nyt og hidtil ukendt materiale.
En unik kro i Danmark- et billed-epos 245 farvebillederSprog: dansk, engelsk, tysk.Tekster af: Jørgen Leth, Søren Ryge Pedersen, Hans Edvard Nørregård-Nielsen, Erland Porsmose, Christel Wiinblad, Andrea Bak.- Gastronomi på højt internationalt plan- Smukke gamle bygninger, nænsomt restaureret- Moderne bygninger føjet fint ind i helheden- Eksklusiv indretning med det bedste skandinaviske og internationale design- Kunstværker af højeste karat- Enestående naturskildring
Ole Fogh Kirkeby opsøger i bogen vores vestlige kulturelle og filosofiske baggrund og henter inspiration i kunstens verden for at præsentere læseren for det, der kræves af den leder, der vil tage sin opgave alvorligt. Det handler om at finde ind til den komplicerede og krævende rolle, han skal udfylde i den moderne organisation. For at udfylde rollen - og gøre det godt - må lederen til stadighed reflektere over sin egen praksis og over sit eget liv.I Det nye lederskab viser Ole Fogh Kirkeby, at de allermest centrale problemer, der har betydning for personligt lederskab og for menneskelige relationer i organisationer, i deres væsen er filosofiske. Vores vestlige kulturelle og filosofiske bagage rummer en lang række væsentlige budskaber, som kan hjælpe lederen til at finde ind i den komplicerede og krævende rolle, han skal udfylde i en moderne organisation.For at udfylde den rolle - og gøre det godt - må lederen til stadighed reflektere over sin egen praksis og over sit eget liv. Det at være leder forudsætter, at man påtager sig opgaven fuldt og helt og lever for et ideal. Bogen er opbygget i to dele.Første del tager filosofiens udfordring op og beskriver lederskabets karakter, mens anden del handler om kreativitet. Ikke kreativitet, der har med produkter og tjenester at gøre, men med ledelsesmæssig og organisatorisk nytænkning.Som et afsæt til at udvikle nye begreber til forståelse af lederskab, trækker bogen paralleller til kunstens verden og viser, hvor de to verdener, kunsten og lederskabet, kan gavne og berige hinanden. Af den idé- og indstillingsudveksling har forfatteren udviklet ti teser om de musikalske sider af projektledelse.
Hvor begynder Tal R’s maleri?Var det, da et par kunstnere fra Køln besøgte kunstakademiet i København i 1998? Var det mødet med 1990’ernes videokunstnere, der viste en ny vej for det figurative maleri? Eller begyndte det længe før akademitiden med et maleri af lyserøde nazister?I mere end 25 år har Tal R været en uomgængelig figur på den danske kunstscene. Lige fra starten drømte han om at male og om at fortælle historier, også selvom tiden ikke var til ”den store fortælling” og da slet ikke i maleriet. Man måtte ”sidelæns ind i maleriet”, som Tal R udtrykker det. Tal R Maleri er den første samlede præsentation af hans mangefacetterede maleriske praksis. Den følger det formskiftende maleri fra 1990’erne og frem til i dag, hvor Tal R er internationalt anerkendt som en markant fornyer af det figurative maleri.Bogen er skrevet af Pernille Albrethsen, kunstkritiker på Weekendavisen og København-redaktør for det skandinaviske onlinemagasin Kunstkritikk. Hun har en cand.mag. i moderne kultur fra Københavns Universitet og New York University.
Frida Kahlo (1907-54) er en af det 20. århundredes mest markante malere. Hendes liv og skæbne og ikke mindst hendes selvportrætter har gjort Kahlo til et ikon. Selvportrætterne er karakteriseret ved skarpe farver og kraftige symboler, der bærer vidne om hendes forbindelse til hjemlandet Mexico.Kahlos liv var kort men begivenhedsrigt. Et af det afgørende vendepunkter for Kahlo, var da hun kom ud for en trafikulykke, så hun resten af livet må kæmpe med svære smerter. Paradoksalt nok er det dog ulykken, som får Kahlo til at søge i retning af billedkunsten.I 1929 gifter Kahlo sig med Diego Rivera. Rivera er på daværende tidspunkt en af Mexicos største malere – og desuden 20 år ældre end Kahlo. Deres ægteskab er stormfuldt og præget af utroskab fra begge sider. Kahlo, som er gløende kommunist, indleder en affære med Lev Trotskij. Rivera er langt fra uskylden selv, da han forfører sin hustrus yngre søster. Dette er naturligvis til stor sorg for Kahlo.Livet og kærligheden,kunsten og smerten. Dagene før sin død skriver den syge Frida Kahlo "Jeg ser frem til min afgang – og håber aldrig mere at vende tilbage".I ’Jeg maler mit liv’ behandler og fortolker Ester Bock Frida Kahlos liv i romanform. Bogen er derfor både en kunstnerisk bearbejdelse og en biografisk skildring af kvinden og kunstneren Frida Kahlo.Ester Bock (f.1936) er en dansk forfatter, der har skrevet både romaner, lyrik, tv-spil og børnebøger. Bock debuterede i 1971 med børnebogen 'Lea får en lillebror'. Sidenhen er fulgt mere end 20 udgivelser. Beck har tillige modtaget fire arbejds- og rejselegater bl.a. fra Statens Kunstfond og Litteraturrådet.
Maleren Vilhelm Hammershøi (1864-1916) tilhørte det radikale danske borgerskab omkring år 1900. Han var hele livet tæt knyttet til sin familie, og især hustruen Ida, hans søster Anna og familiens boliger var hans foretrukne motiver. Mest kendte er hans mange interiørbilleder fra Strandgade 30, holdt i en farveskala af gråt, grønt og rødbrunt. Især ’Åbne døre. Strandgade 30’ har fået ikonisk karakter. Men han malede også landskabsbilleder og skibsmotiver, og på Davids Samling nydes udsøgte eksempler på alle temaer.I bogen fortæller forfatteren Henrik Wivel, dr.phil., kritiker ved Kristeligt Dagblad og tidligere kulturredaktør ved Weekendavisen og Berlingske Tidende, indlevende om Hammershøis liv og kunst som baggrund for en fortolkning af kunstnerens værk, og de 15 malerier på Davids Samling analyseres indgående. Vi får også historien om stifteren af Davids Samling, sagfører og kunstsamler C.L. David (1878-1960), og hvordan han omskabte ejendommen i Kronprinsessegade 30 til en enestående samling af malerier og interiører.
Efter at have levet en skyggetilværelse i dansk kunsthistorie er interessen for billedkunstneren Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881) kun vokset de seneste år. Breve fra London kommer helt tæt på mønsterbryderen, outsideren og ikke mindst foregangskvinden.Da Elisabeth Jerichau Baumann savnede anerkendelse fra det danske kunstmiljø, rejste hun til London for at skabe sig en international karriere. Det lykkedes, og den historie fortælles nu for første gang. Fra midten af 1800-tallet og 20 år frem arbejdede hun ihærdigt på at skabe sig et navn i London, hvor hun udstillede og solgte sine malerier. Hun blev tilknyttet et af byens mest prominente gallerier, og flere af hendes billeder blev vist på Buckingham Palace.Elisabeth Jerichau Baumann var en uhyre flittig brevskriver. Størstedelen af hendes breve fra London har aldrig før været offentliggjort, men beretningerne hjem til ægtemanden Jens Adolf Jerichau og parrets mange børn giver et enestående indblik i mødet med den moderne, victorianske kunstverden og det imponerende netværk, hun opbyggede i storbyen.Med Breve fra London belyses et overset kapitel af Jerichau Baumanns langvarige kontakt med engelsk kunstliv, og kunsthistorikerne Sine Krogh og Birgitte Fink skaber med bogen et nuanceret portræt af en utraditionel maler, som blev en foregangskvinde i dansk kunst. Hun markerede sig på lige fod med sine mandlige kolleger, kunne promovere sig selv og forstod til fulde at kombinere sit kunstneriske talent med evnen til at skaffe nye bestillinger.Ny Carlsbergfondet igangsatte i efteråret 2015 digitaliseringsprojektet Kilder til Dansk Kunsthistorie (KTDK). Breve fra London er første bind i den skriftserie, der udspringer af projektet. Andet bind udkommer i september 2018 og vil præsentere guldaldermaleren Johan Th. Lundbyes dagbøger.
Billedkunstneren Kirsten Kjær (1893-1985) viste med sine portrætter en helt særlig evne til at se dybt i den menneskelige psyke. Hun modtog bred anerkendelse i sin levetid, og som 85-årig fik hun sit eget museum. Alligevel har hendes indsats aldrig for alvor været genstand for en kunsthistorisk behandling – indtil nu!I denne monografi tager kunsthistoriker Hanne Abildgaard udgangspunkt i værkerne og et omfangsrigt arkivmateriale og dykker ned i Kirsten Kjærs liv og virke. Kjær levede fuldkommen uden hensyn til konventioner og kastede sig ud i halsbrækkende strabadser for at opleve nye steder og mennesker, der kunne inspirere hende, lige fra Californien til det nordlige Lapland – en livsstil, der sikrede hende tilnavne som “Danmarks eneste levende vulkan”.Bogen kaster lys over Kirsten Kjær og placerer hende i den danske modernisme, så hun for fremtiden kan få den anerkendelse, hun er fortjent til.Hanne Abildgaard, mag. art. i kunsthistorie, har bl.a. været redaktør på Weilbachs Kunstnerleksikon og museumsinspektør og forsknings- og formidlingschef på Arbejdermuseet. Hun har udgivet flere bøger, heriblandt Astrid Holm & Co. (2019), Barbermaleren (2017) og Anton Hansen. Mellemkrigstidens sorte satiriker (2001).
Hvorfor kindkysser de i Frankrig? Hvad er baguettens kulturhistorie? Hvilken betydning har den klassiske franske café for åndslivet? Hvad er det ved fransk kunst, kultur og joie de vivre, der er så tiltrækkende?I sin nye bog, OH LA LA, fortæller Aske Munck, mangeårig korrespondent i det franske, med indsigt og charme, kærlighed og kritisk sans, i en række veloplagte tekster om alt det, der gør Frankrig så … fransk! Om aviskiosken og galanteri, om apéro og hygiejne, om kærlighed og utroskab, om vin, hunde, trafik, høflighed og meget mere.OH LA LA er en selvstændig og mere personlig opfølger til den anmelderroste DEN RYSTEDE REPUBLIK fra 2020.
Job på Håbets Allé er en samling af digte, der alle tager afsæt i livet på en arbejdsplads. Digtene beskriver på en kort og humoristisk måde arbejdslivets mange tabuer og de ledelsesbeslutninger, som mange medarbejdere sætter spørgsmålstegn ved.Bogen kredser om de situationer, vi som medarbejdere oplever i dagligdagen, og alle digtene har en skarphed og pointe, der kan danne grundlag for diskussioner og debat. Formålet med bogen er at få ledere og medarbejdere til at se på deres liv sammen med nye øjne og udvikle en større forståelse for hinanden.Med en unik blanding af skønlitteratur og faglitteratur henvender bogen sig til alle med et job. Livet på en arbejdsplads er aldrig rigtig beskrevet på den her måde før, og bogen er både uformel, upolitisk, uhøjtidelig og sidst, men ikke mindst, et fyrværkeri af vigtige budskaber.Om forfatterChristian Kemp har en baggrund i den danske medieverden og har mere end 30 års erfaring inden for salg, ledelse og strategi. Han har i otte år været topchef for Discovery Networks Danmark, har haft Nordisk salgsansvar og arbejdet på tværfaglige projekter verden over. Han har beskæftiget sig med ledelse og den professionelle relation til mennesker i mange år og har iagttaget og oplevet, hvor mange konflikter der aldrig rigtig bliver løst eller behandlet. I dag arbejder han som professionel mentor og hjælper virksomheder med at skabe øget fokus på vækst.E-bogen er lavet i fixed format
Fjerde nummer af HÅNDVÆRK bookazine bærer titlen ”Plantebaseret”. HÅNDVÆRK bookazine har et stærkt rodnet, og dette nummer går helt bogstaveligt tilbage til rødderne; til naturen og dens materialer, til planterne som inspirationskilde, som udgangspunkt for produktion af materialer og som kilde til liv – et liv som er afhængig af biernes overlevelse og i det hele taget af naturens kredsløb. Alt dette rummer HÅNDVÆRK bookazine no. 4 – som altid med et fokus på materialer og processer som en forudsætning for en bæredygtig praksis inden for områderne håndværk, kunsthåndværk og design.
I denne bog præsenteres de første kristnes billedverden, hvor dekorationer på hverdagsting og grave udgør et overset billedmaterialefra kristendommens afgørende, formative periode. Frem af Mid- delhavskulturernes antikke arv i det multikulturelle Romerrige ud- sprang et rigt billedsprog, som bo- gen henter frem fra det vidtstrakte geograske område, der rækker fraEufratoden i øst til det romerske Britannien i vest, men med fokus på Italien i 200–400-tallet. Bogen er den første samlede fremstilling af emnet på dansk, hvor billedstoffet sammenstilles kalejdoskopisk med et mangfoldigt tekstunivers, der inddrager samtidens kirkefædre, teologer og apokryfe traditioner ud over de bibelske tekster i en dialog, der gør bogen til et nybrud.Den kan læses som en guide tilde ældste kristne seværdigheder, såsom gravpladser og kirker i Rom. Eller som øjenåbner for den, der vilnde oprindelsen til århundreders kirkekunst.
Fra have til havekunstGennemillustreret bogværk med havekunst for havefolk og blomsterelskere. Inspireret af Karen Blixen har Sven-Ingvar Andersson fotograferet de skønneste buketter, der kan få enhver bybo til at drømme sig til egen have.Bag hækken til Marnas Have gemmer der sig den højt anerkendte og elskede landskabsarkitekt Sven-Ingvar Anderssons private legeplads og eksperimentarium. Gennem mange år fotograferede Sven-Ingvar Andersson sin have og ikke mindst sine fantastiske blomsterbuketter. Havens blomster er nu samlet i den smukkest tænkelige buket af en bog, med artikel af den lige så højt respekterede landskabsarkitekt Steen Høyer.Steen Høyers stille og fortrolige tekst er en fin indføring i havekunst, men også i Sven-Ingvar Anderssons legende og eksperimenterende univers, der kan give enhver haveejer fornyet lyst til at se på sin egen have i et nyt lys - og måske udføre nye eksperimenter. For en have er jo ikke kun et sted, der skal passes. Den er også et udtryk for de mennesker, der bor i haven.Marnas Have var et lille aftægtshus i Sydsverige med en have på 5.000 kvadratmeter. Ud af denne ikke specielt store landbohave er der kommet en lang række universer, der både forandrer sig og løfter haven til havekunst. Gennem årene fotograferede Sven-Ingvar Andersson sin have, og bogen supplerer med en plan af haven - så det er nemt at lade sig inspirere eller at kopiere ideerne.Hverdagens smukkeste buketterInspireret af nederlandske renæssancemalere samlede Sven-Ingvar Andersson gennem hele livet de smukkeste asymmetriske og løse buketter, og fotograferede dem næsten altid i den samme uformelle krukke på et bord eller bænk. Buketterne har den samme legende og eksperimenterende karakter som haven – og er alligevel små kunstværker, som man kun kan blive inspireret af. Som arkitekt var Sven-Ingvar Andersson med til at skrive den berømte bog, Karen Blixens Blomster, om Rungstedlunds park og baronessens smukke blomsteropsatser. Hans egne fotografier og uformelle og vidunderlige buketter løfter haven helt ind i hverdagen, ind i huset og ind i hjertet.Den inspirerende pædagogSven-Ingvar Andersson har især markeret sig internationalt i samarbejde med den danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsen med førstepræmien i konkurrencerne om Parc de la Villette og Menneskehedens Triumfbue i Paris.På Københavns Arkitektskole virkede Sven-Ingvar Andersson som pædagog, hvor han gennem de mange år inspirerede og påvirkede en generation af arkitekter og landskabsarkitekter med sine markante og præcise synspunkter, der var funderet i en kunstnerisk, teoretisk og funktionel praksis. Steen Høyer er professor i landskabs- og havekunst og arbejder med særligt fokus på forholdet mellem landskab og bebyggelse. I 2013 modtog Steen Høyer Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfonds hæderslegat for sit inspirerende virke med at udvikle landskabskunsten og sætte overordnede kvalitetsrammer for en bæredygtig udvikling af det åbne land.Steen Høyer formår at manifestere sig indenfor både landskabskunst, billedkunst og arkitektur, og udmærker sig særligt ved at forbinde kunstens funktionalitet med funktionalitetens kunst.
En hymne til Irland er fotografen Kirsten Kleins kærlighedserklæring til det irske folk og deres land. Fotografen bag bestselleren Limfjorden - Stemmer og Steder var første gang på den smukke ø i 1977 og har været der mange gange siden. Bogen har tidligere været udgivet på Forlaget Gyldendal og her skrev pressen bl.a. The Irish News: It is an absorbing book of photographs which has a powerful and cumulative effect on the reader with the turning of each page. Donegal Democrat, by Connie Duffy: It’s certainly a work that’s well worth investing in and a book that will provide hours of enjotment and pleasure who appreciates such excellent work. The Sunday Tribune, by Anna Carey: Her work is powerful and atmospheric, juxtaposing strong foregrounds against swirling, misty and grainy skies. Jyllandsposten, af Stig Olesen: “En hymne til Irland” er hendes uendelig smukke og stærkt personlige portræt af det irske landskab og dets mennesker, som hun har opsøgt med den tålmodighed, respekt og indlevelsesevne, der er forudsætningen for stor fotokunst.” Information, Lisbeth Bonde:”Kirsten Klein genopliver skabermiraklet i sine gråtonefotografier fra Europas Vilde Vesten: Irland. Politikken , Karsten RS Ifversen: Hold da kæft, hvor er det flot. Og det kommer man til at sige mange gange, når man bladrer i denne luksusfotobog. Weekendavisen, Mette Sandbye: Der er mange billeder i bogen, men hver eneste repræsenterer en strofe i Kleins stort orkestrerede hyldestsymfoni til Irland. Aktuelt: Blændende portræt af det gamle Irland. Berlingske Tidene, Henrik Wivel: Der er en sær forreven skønhed på færde i disse billeder fra Irland, hvor troen ligger som ruinøse blokke af sten i landskabet, og det keltiske hjerte overvintrer i pubbernes røgfyldte indre. Ekstra Bladet, af Alex Steen: Den er simpelthen en åbenbaring, som jeg MÅ vende tilbage til. Hvert eneste fotografi er som mejslet ud af den irske klippegrund, alt sammen med en sjælskraft og så stemningsbåren råstyrke, så man må længes tilbage til øen.
Bogens tre bind gennemgår omfanget af pompejansk udsmykkede interiører i private boliger og offentlige bygninger i Danmark i perioden fra 1830 til ca. 1890.De tre bind indeholder sammenlagt mere end 900 illustrationer, heraf langt de fleste i farver. Her præsenteres kunstnernes farvelagte dekorationsudkast, fremragende eksempler på periodens billedkunst, ældre fotografier af nu forsvundne ejendomme og dekorationer, samt fotografen Ole Akhøjs mange pragtfulde nyoptagelser af de bevarede udsmykninger fra perioden.Denne dekorationshistoriens storhedstid udfolder sig på baggrund af danske kunstneres og arkitekters studierejser til Italien, hvor de hentede ny inspiration ved udgravningsstederne i Napolibugtens forsvundne antikke byer og det kejserlige paladsbyggeri. Samtidigt vågnede de liberale og senere de nationalliberale frihedsbevægelser i Danmark, som afsluttede det enevældige kongedømme og skabte et konstitutionelt kongedømme, et folkeligt demokrati og en frihedsforsvarende grundlov. Disse to væsentlige hovedstrømninger i perioden – populært kaldet den danske guldalder – forenes i en kunstart, som beriger privatboligen med dekorationer og kunst, og opløfter de offentlige institutioner rundt om i landet med den "antikke" ånd. Alle tre bind introducerer hvert årti med en Danmarkshistorisk ramme, hvori også kunstnernes egen rolle beskrives, ligesom deres kamp for liberale reformer på Kunstakademiet og for oprettelsen af en skole for dekorationskunsten.Læs mere på forlagets hjemmeside www.rhodos.dk
Femte nummer af HÅNDVÆRK bookazine har titlen ”dekoration”. Det præsenterer en række håndværkere, kunsthåndværkere, designere, arkitekter og kunstnere, som beskæftiger sig med kunsten at udtrykke sig gennem at udsmykke. Dekoration er et tilstedeværende element i mange ting, lige fra kunst, keramik, lamper og møbler til tapet, mosaik, smykker og endda tatoveringer. HÅNDVÆRK bookazine no. 5 har som altid fokus på materialer og processer som en forudsætning for en bæredygtig praksis inden for områderne håndværk, kunsthåndværk og design.
Med Gennembrud – Kvinder i dansk kunst fra 1600-tallet til i dag kommer den første samlede fremstilling af kvindelige kunstnere i Danmark fra 1600-tallet til i dag.Interessen for kvinder i kunsten er de senere år intensiveret, og 2020 blev bl.a. året, hvor SMK slog dørene op til en omfattende udstilling med Anna Ancher. Vejen hertil har ikke været uden udfordringer. Siden de første generationer, som bogen belyser, er de kvindelige kunstnere blevet mødt af ringe uddannelsesmuligheder, manglende accept og tøvende, distanceret og ofte fordomsfuld modtagelse.Gennembrud byder på talrige kunstnerportrætter og belyser centrale kunstneriske motiver og temaer, kunstneriske nybrud, kunstnergrupperinger og fællesskaber gennem hele kunsthistorien. Herigennem skildrer den rigt illustrerede bog en lang række kvindelige, danske kunstnere, som ikke tidligere har været belyst i en større sammenhæng.
En fantasyserie om venskaber, magi og medmenneskelighed, med et drys af glimmer. Farverige omslag og søde illustrationer vil appellere til målgruppen. Højtlæsning fra 6 år og selvlæsning fra 8 år. Bagerst er der aktivitetssider. Rosie Banks er også forfatter til den meget populære serie DET HEMMELIGE RIGEHvad ville du ønske?Islas mor har en butik, der sælger kunstnerartikler. Men den går ikke så godt, og Isla er bekymret for, om den må lukke. Charlotte og Mia vil gerne bruge deres Hemmelige Prinsesse-magi til at hjælpe Isla, men den lede prinsesse Poison har andre planer ...Lix 27,5 - ml=8,8 lo=18,7
Jørgen Johansen inviterer læseren med på pilgrimsfærd i sporene på den berømte helgen, digter, prædikant, dyreven og miljøforkæmper Frans af Assisi (1181-1226).Rejsen begynder i Assisi, middelalderens blomstrende handelsby, hvor Frans af Assisi blev født ind i en købmandsfamilie, hvis penge og forbindelser gjorde det muligt for ham at rejse i store dele af Italien.Med Johansen som kyndigguide til epokens kultur, kunst og historie følger vi Frans’ rejser i Umbrien, men også til Venedig i nord og til Rom i syd. Områder, som Johansen beskriver så levende, at lyde, stemning og dufte kommer helt tæt på. Samtidig betyder Johansens store viden og kulturhistoriske overblik, at Frans’ egen epoke føles nærværende.PÅ FRANS AF ASSISIS VEJE fortæller den fascinerende historie om købmandsarvingen, der gav alt væk til de fattige, omgikkes spedalske, stiftede en munkeorden med fattigdom og ydmyghed som idealer og levede sit liv i pagt og harmoni med dyre- og planteverdenen. Arven efter Frans forvaltes i nutidens Assisi, som er blevet et centrum for spiritualitet og bæredygtig omgang med naturen.Bogen er rigt illustreret og gennemgår de største hovedværker i kunstnernes behandlinger af Frans af Assisi – fra middelalderen over renæssancen til moderne tid.PÅ FRANS AF ASSISIS VEJE er på én gang den ideelle ledsager til Italiensrejsen og i sig selv en Italiensrejse, som man kan nyde og varmes ved under de nordligere himmelstrøg.Om forfatterenJørgen Johansen, født 1941, er forfatter og journalist. Har siden 1964 været litteraturanmelder ved Berlingske. Var i en lang årrække chef for DR Kultur, hvor han blandt andet var vært på programmet Europaklip. Har udgivet en lang række bøger, blandt andet VEJEN TIL ROM, VEJENE TIL SANTIAGO og VEJE TIL NIDAROS.
I denne bog tager multikunstneren Leif Sylvester på en stemningsrejse rundt i Danmark og hylder det danske landskab. 44 stemningsbilleder pryder bogen, og både årstider, søer, køer, gravhøje, håndværk, lader, vilde blomster og gamle træer er med i Leif Sylvesters Danmarkskrønike. Hvert stemningsbillede er ledsaget af et maleri eller et smukt, autentisk foto taget af Leif Sylvester samt et digt, der beskriver de følelser, som han overvældes af i stemningsøjeblikket.I denne bog kommer Leif Sylvester bag om og tæt på naturen. Han mærker den nypløjede jord, dufter til landet, betræder grøfter og spejler sig i skovsøens blanke vand. Bogen er et unikt indblik i malerens og digterens smukke og allermest personlige danmarksbilleder.Leif Sylvester Petersen (1940-) er både skuespiller, sanger, musiker, billedkunstner, komponist og forfatter. Han har medvirket i over 20 film, komponeret musik til film og cirkus, været forsanger i eget band og ikke mindst kreeret kunst i keramik og på lærredet. I 1988 fik han gennembrud som kunstmaler og åbnede i 1996 sit eget galleri Python i København. Siden da har han arbejdet med at forene malerier og digte, og det er denne bog et smukt resultat af.
Hack Kampmann var 31 år, da han tegnede sit første hus, men allerede to år efter slog han sit navn fast blandt førende danske arkitekter. Det var med Provinsarkivet i Viborg (1889-1891), som gav ham det kongelige bygningsinspektorat over Nørrejylland. Han blev jydernes arkitekt med bygninger i hele det store distrikt med stribevis af hovedværker som Aarhus Toldbod, Aarhus Teater, Aalborg Posthus, Hornslet Ting- og Arresthus m.v. Ufattelige mængder af projekter, altid i høj kvalitet, udgik fra hans tegnestue. I København blev han husarkitekt for brygger Carl Jacobsen med udvidelsen af Ny Carlsberg Glyptotek som hovedværket. Kampmann var en ener. Hans enestående tegnetalent, de umådelige mængder af opmålinger og den flid, han i studieårene havde udvist betød, at han besad et formrepertoire, som uden videre kunne omsættes til konkret virkelighed. Hans sidste værk, Politigården i København, blev det mest omstridte. Kampmann døde midt i projekteringen i 1920, og en studerende, som undervejs i byggeprojektet fik sin afgang fra Kunstakademiet, Aage Rafn, stillede sig frem og tog æren af projektet. Dette forsøg på at tilrane sig en uretmæssig kunstnerisk ophavsret afvises i bogen.
I mere end hundrede år har Japansk design haft stor indflydelse på udviklingen i Danmark.Bogen tager udgangspunkt i danske samlinger af japansk kunst og analyserer den motivverden som i slutningen af det 19 århundrede førte dansk design på nye veje. Resultatet sikrede kunsthåndværk og kunst fra Danmark en markant plads på den internationale scene. I de sidste 50 år har det især været de japanske arbejdsprocesser og materialer, funderet i traditionen, der har influeret et stort antal danske formgivere. Bogen indeholder bl.a. interviews med en række kunstnere, arkitekter og designere, der gennem ophold i Japan har modtaget afgørende impulser til deres arbejder.”Influences from Japan..." giver således et nyt indblik i vor tids danske design. Samtidig rejser det spørgsmål til de nye, mere markedsorienterede tiltag inden for undervisning og fabrikation.Blandt danske kunsthåndværkere, designere og arkitekter hvis værker præsenteres kan i tilfældig rækkefølge nævnes:Thorvald Bindesbøll, Cecilie Manz, Vilhelm Bissen, Arnold Krog, P.V. Jensen-Klint, Kaare Klint, Vibeke Klint, Randi Studsgarth, Annette Juel, Kim Naver, Grethe Wittrock og Ann Schmidt-Christensen, Jette Gemzøe, Jeanne Philip, Mogens Koch, Hans Sandgren Jakobsen, Boris Berlin og Poul Christiansen, Knud Holscher, Ole Palsby, Erik Magnussen, Jørgen Bo og Vilhelm Wohlert, Gunnar Biilmann Petersen, Magnus Stephensen, Ursula Munch-Petersen, Børge Mogensen, Hans J. Wegner, Poul Kjærholm, Gertrud Vasegaard, Tora Urup, Per Suntum, Johan Rohde, J.F. Willumsen, Carl Petersen, Johannes Larsen, Jørn Utzon, Palle Suenson, Erik Chr. Sørensen, Halldor Gunnlögsson, Knud Friis, Tyge Arnfred og Viggo Møller-Jensen og mange flere.Rigt illustreret og forsynet med noteapparat, bibliografi og indeks.Bogen er også udgivet i en dansksproget udgave "Japanisme på dansk - kunst og design 1870-2010".
Byen fra skyen er en fotografisk kærlighedserklæring til København. Nicolas Cosedis har i mange år fotograferet København fra luften. Byen fra skyen indeholder de bedste af Nicolas Cosedis’ fotografier. Svævende i en flyver højt over byens tage, viser han os det København, som ellers kun fuglene ser. Hvis vi troede, at vi kendte byen bedre end vores egen bukselomme, så viser Nicolas os, at vi tog grueligt fejl.Fotografierne ledsages af ord fra arkitekturkritiker Holger Dahl, der med sin indgående viden om byen og dens arkitektur udfolder Nicolas’ fotografier. Hver bydel har sit eget kapitel, så bogen er som en rejse rundt i byen fra Østerbro, Nørrebro og Vesterbro med ture til Frederiksberg og Amager og afstikkere til de nordlige forstæder.Nicolas Cosedis er fotograf med base i København. Han er selvlært og har fotograferet byer, landskaber, mennesker og gader. I de seneste år har han udelukkende fotograferet fra luften. Nicolas driver sit eget galleri og har mere end 60.000 følgere på Instagram-profilen @copenhagenbycosedis.Holger Dahl er uddannet arkitekt og er arkitekturredaktør på Berlingske Tidende, hvor han blandt andet skriver klummen ’Københavnersnuden’.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.