Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Kunstnerkoloni

Her finder du spændende bøger om Kunstnerkoloni. Nedenfor er et flot udvalg af over 3 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - almueliv og kunstnerliv
    af Helge Qvistorff
    187,95 kr.

    Bogen handler om bakkeknuden Ørnebjerg i Rold Skov, der er nabo til Rebild Bakker. Her opstod omkring 1900 en kunstnerkoloni af kendte kunstnere, der dannede ”Aktieselskabet Ørnebjerg” og byggede en ejendom med atelier nedenfor ”bjerget” i den smukke Lindenborg Ådal. Malerne ønskede, at den skulle være en pendant til kunstnerkolonien i Skagen. I bogen fortælles der om kontrasten mellem en fattig lokalbefolkning, der levede på almuevis og de mere flamboyante kunstnere. Kunstnerkolonien gik stort set i glemmebogen, men forfatteren Helge V. Qvistorff søgte på et tidligt tidspunkt oplysninger om den, og har siden forsket i den. Derfor kender vi til de forskellige malere, der frekventerede stedet, og vi hører bl.a. om den velhavende maler Hans Nikolaj Hansen, der købte hele Ørnebjerg og opførte en stor sommervilla på toppen af ”bjerget”, da kunstnerkolonien ophørte efter kun 16½ år.Forfatter og lokalhistoriker Helge Qvistorff er bla. kendt fra tv-serien ”De Danske Skove”. Qvistorff er også kendt for sit omfattende forfatterskab med adskillige bøger om den nordjyske natur og dens mennesker, fx En buket af Nordjylland, Røverne i Rold Skov og HC Andersens eventyrlige Nordjylland.

  • af Kai Flor
    74,95 - 282,95 kr.

    Hornbæk har dannet ramme om mange store kunstneriske og litterære bedrifter, og i mange år flokkedes kunstnere og forfattere til den skønne nordsjællandske by. Kai Flor fortæller Hornbæks kulturhistorie, fra da kammerråd Ove Malling for første gang nævner den i sin bog ”Store og gode handlinger af danske, norske og holstenere” i 1777, til P.S. Krøyer erobrede byen sammen med en gruppe andre kunstnere, og Holger Drachmann drog inspiration fra den gamle stad.Bogen udkom første gang i 1940.Kai Flor (1886-1965) var dansk forfatter, oversætter og musik- og kunstkritiker. Flors forfatterskab omfatter bl.a. bøger om kunst, musik, poesi og arkitektur, men han er bedst kendt for sine håndbøger om klassisk musik. Som oversætter har han bl.a. oversat Vincent van Goghs breve, Darwins udødelige Tanker, Gullivers Rejse og Skatte-øen til dansk. Kai Flor var Ridder af Dannebrog.

  • af Monica Jonasson
    277,95 kr.

    Maleren fra Montmartre er en fortælling inspireret af maleren Charles Adolphe Bischoff, der i 1889 rejser til Montmartre i Paris for at hellige sig kunsten. Det er en fortælling om kunstens pris, ensomhed og den store kærlighed til kunsten. Malerens mæcener, der er blandt de mest toneangivende kunstnere og kunstskribenter i Paris i begyndelsen af det 20. århundrede, får en afgørende betydning for hans kunstneriske karriere. Vi er i Montmartre, hvor en kunstnerkoloni har bosat sig for at bo billigt. Charles Adolphe Bischoff maler en kort overgang på Le Bateau-Lavoir, som var et mødested for en gruppe fremragende kunstnere. Her møder han tidens kunsthandlere, teaterfolk og malere.Bogen bygger på noter, breve og anmeldelser.Uddrag af bogenHan sætter sig på sin lille malerskammel ved de snoede grusveje La Rue Norvins eller La Rue Cortot og indfanger i akvareller og oliemalerier lyset fra de faldefærdige huse, de hviskende træer og det tørre græs. Han fortsætter hen mod Saint-Vincent kurvede grusvej, hilser på de hårdtarbejdende vaskekoner, inden han igen sætter sig på sin skammel for at skrive sine tanker ned:”Jeg må nu erkende, at Montmartre er stedet for kunstnere, aristokrater og samfundets bund. Der er meget her på stedet, som ikke har ændret sig siden middelalderen, men området er fyldt af poesi. Vi kunstnere er dem, som kan skildre det usynlige i det synlige. Vi leger med melankolien, der er på stedet og blander den med skønhed. Vi afslører tristheden hos kvinderne, som er berøvet deres tilsyneladende frigørelse. Ud fra et dette temmelig vulgære miljø forædler vi ulykken til en bevægende og malerisk verden.” ”Det er kunstneren, som ser skønheden i elendigheden,” tænker han og lukker bogen i.Om forfatterenMonica Jonasson debuterer med Maleren fra Montmartre.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.