Bøger om Kunstteori

Det gakkede, det nuttede og det interessante gennemstrømmer den postmoderne kultur. Kategorierne dominerer vor tids kunst og forbrugsvarer såvel som den måde, vi taler om de ambivalente følelser, kulturen afføder.I Vores æstetiske kategorier udfolder Sianne Ngai en teori om de æstetiske kategorier, vi bruger til at bearbejde den hyperkommercialiserede, massemedierede og performancedrevne senkapitalistiske verden – og hun gør det med samme seriøsitet, som filosoffer tidligere har viet analyser af det skønne og det sublime. Sianne Ngai (f. 1971) er professor i engelsk ved University of Chicago og forfatter til adskillige bøger. Med Vores æstetiske kategorier udkommer hun for første gang på dansk.Bibliotek for ny kunstteori er en række oversættelser af international kunst- og kulturteori. Projektet er et samarbejde mellem Ny Carlsbergfondet og Informations Forlag.

Maleren og billedhuggeren Kasper Heiberg (1928-1984) udgav i 1975 bogen Den europæiske palet, som i mange år ikke har været til at opdrive. Har man læst den, forstår man efterspørgslen.Den europæiske palet er nemlig ikke nogen almindelig bog om farver eller klassisk farvelære; ikke en videnskabelig redegørelse for farvernes forskellige pigmenter og kemiske sammensætninger eller for lysets spaltning; den er heller ikke en rendyrket systematisk, psykologisk, etymologisk eller kunsthistorisk gennemgang af farvebrug gennem tiden.Den er derimod lidt af det hele – skrevet med en kærlighed til farvens sprog og verden, en fascination, som er baseret på undersøgelser af både historiske kilder og Heibergs egen samtids omgivelser.Med bogen i hånden forstår man desuden bedre, hvad Kasper Heiberg forsøgte at gøre i de omfattende udsmykningsopgaver, som han enten gav forslag til eller gennemførte i årene både før og efter bogens udgivelse.

Hvad forstås præcist med politisk kunst eller med kunstens politik? Hvor står vi med traditionen for kritisk kunst eller med ønsket om at gøre kunst til liv? Hvordan er æstetik og politik forbundne? I Den frigjorte beskuer og Det sanseliges deling undersøger Jacques Rancière, hvordan nye politiske og sociale væremåder kan opstå, og hvilke roller kunsten spiller i organiseringen af en fælles, sansemæssig virkelighed. Jacques Rancière (f. 1940) er professor emeritus ved Université de Paris VIII og forfatter til en række centrale bøger om æstetik og politik. Den frigjorte beskuer og Det sanseliges deling er to af hans vægtigste bidrag til samtidens æstetikteori. Bibliotek for ny kunstteori er en bogserie med oversættelser af international kunst- og kulturteori udgivet i samarbejde mellem Ny Carlsbergfondet og Informations Forlag. Ambitionen med serien er at skabe en større offentlig samtale om ny kunst og kunstteori gennem bøger, arrangementer og podcast. Tidligere er Toldfri kunst, Samtidskunstens teorier og Vores æstetiske kategorier udkommet.

Denne eklektiske samling af tekster, redigeret af billedkunstnerne Anne-Mette Schultz og Signe Frederiksen, kredser om kunstnerisk uddannelse og pædagogik, med en særlig interesse for vekselvirkningen mellem institutionerne og det kunstneriske arbejde.Det centrale element er interviewet Det som Laurence Rassel får os til at gøre, der portrætterer den belgiske kurator og pædagog Laurence Rassels institutionelle arbejde, blandt andet som rektor på kunstakademiet École de recherche graphique i Bruxelles.Omkring denne samtale danner fire originale bidrag af billedkunstnerne Felis Dos, Katrine Dirckinck-Holmfeld, Pia Rönicke og Stefan Pedersen en subjektiv og lokal kartografi over en form for moduddannelse, der undersøger: Hvordan kan en kunstner gøre? Hvordan kan en kunstner undervise? Hvordan kan institutionen fungere kritisk og tage konsekvensen af det arbejde som produceres inden for dens egne rammer?Bogen er et oplæg til samtale, diskussion og undervisning og er en invitation til alle, der har en interesse i at tænke kritisk over kunstens institutioner.

For at forstå, hvordan nutidens billed- og scenekunst er flettet sammen med kapitalismen, må vi forstå forholdet mellem kunst og det moderne arbejdsliv. I Kunstner i arbejde undersøger Bojana Kunst kunstproduktionen som kritisk, projektorienteret og forandringsparat – egenskaber, der står i centrum af tidens værdiskabelse og arbejdsmarked. Kunst argumenterer for, at der sker en gennemgribende udbytning af menneskets kreative kræfter i det postindustrielle arbejdsliv, og diskuterer, hvordan kunsten alligevel kan hævde sig selv og sin plads i offentligheden. Bojana Kunst er performanceteoretiker og professor ved Institut for Anvendt Teatervidenskab ved Justus-Liebig-Universität i Giessen, Tyskland. Bibliotek for ny kunstteori er en bogserie med oversættelser af international kunst- og kulturteori udgivet i samarbejde mellem Ny Carlsbergfondet og Informations Forlag. Kunstner i arbejde er den sjette titel i serien. Tidligere er bøger af Eyal Weizman, Sianne Ngai, Jacques Rancière, Juliane Rebentisch og Hito Steyerl udkommet.

Vi nærmer os afslutningen – på demokratiet, på liberalismen, på kapitalismen, på en sund planet og på civilisationen, som vi kender den. Men hvad kommer efter verdens undergangRadikale futurismer er en undersøgelse af, hvad der følger efter undergangsfortællingerne, og hvordan vi derfor bør organisere os. Med udgangspunkt i eksempler på eksperimentel visuel kultur, nye medier og sociale bevægelser fremkalder kunsthistorikeren T. J. Demos visioner for retfærdige fremtider og argumenterer for, at det er lige så vigtigt at bekæmpe nihilistisk sortsyn som kapitalismens greenwashing og algoritmiske herredømme.T. J. Demos (f. 1966) er kunsthistoriker og professor i visuel kultur ved University of California. Han har vundet flere priser for sine bøger om samtidskunst, international politik og økologi. "Radikale futurismer" er hans første bog på dansk.Bogen er del af Bibliotek for ny kunstteori. Tidligere bøger i serien: "Kunstner i arbejde" af Bojana Kunst, "Retsteknisk arkitektur" af Eyal Weizman, "Den frigjorte beskuer og Det sanseliges deling" af Jacques Rancière, "Vores æstetiske kategorier" af Sianne Ngai, "Toldfri kunst" af Hito Steyerl og "Samtidskunstens teorier" af Juliane Rebentisch.

En søndag i juni 2011 besøger den franske filosof og kunsthistoriker Georges Didi-Huberman den tidligere udryddelseslejr Auschwitz-Birkenau, hvor hans egne bedsteforældre blev dræbt. Han tager en række fotografier med et engangskamera og river tre strimler bark af birketræerne i udkanten af lejren. Hjemme i Paris sætter han sig for at meditere over birkebarken og billederne.Barker en essayistisk foto-fortælling, en række intime og originale refleksioner over Holocaust, vidnesbyrd, sorg og erindring. I 19 tekster og 19 fotografier kredser Didi-Huberman om umuligheden af at repræsentere eller forestille sig lejrenes lidelse —men også om nødvendigheden af at blive ved at betragte de materielle levn og rester, blive ved at se på det, der ikke kan ses.

Et opsigtsvækkende nyt syn på ´ophobninger´ som kunst.

Analyse af det modernistiske gallerirum og den måde hvorpå den moderne installationskunst forholder sig til rummet.

For ca. 50 år siden var der en håndfuld moderne kunstgallerier på Manhattan i New York. I dag er der mange tusinde. Der er kunst alle vegne, og det der karakteriserer kunsten i dag, skriver Suzi Gablik, er, at den er underlagt de samme markedsvilkår, som produktionen af cigaretter, sportsvogne eller sko.Men tjener kunsten ikke et "højere" formål? Nej, selvfølgelig ikke, lyder svaret fra enhver med forstand på kunst i dag. Den moderne kunst er kunst for kunstens egen skyld, som allerede Kandinsky udtrykte det. Men hvor den moderne kunsts pionerer var besjælet af en idealisme, og kunstneren fremstod som en præst, der kunne ane ånden eller den indre sjæl, så har den modernistiske kunst siden midtvejs i det tyvende århundrede opgivet disse bindinger til en idealistisk tænkning.Suzi Gabliks gennemgang af den sene modernisme, post- og post-postmodernisme munder ud i et spinkelt håb. Håbet finder hun i en ny begejstringsbåret integralisme - og i en genfortryllelse af kunsten som igen præges af et holistisk verdenssyn.Professor Bjørn Nørgaard har skrevet et dansk forord til bogen og har i samarbejde med forlaget valgt en række illustrationer og kunstværker for omsider at give Gabliks bog en billedside: En ny krisensbilledbog.