Bøger om Kvindehistorie

Damer der var for meget fortæller historien om en flok skandinaviske kvinder, der var med til at bane vejen for det samfund, vi har i dag. Vi følger dem i perioden fra 1884 til 1919, hvor de ikke bare var i opposition til samfundets gældende moral og rigide konventioner, men også til den organiserede kvindebevægelse, der i begyndelsen både var konservativ og moraliserende. Bogens kvinder var ikke organiserede, men de kendte hinanden på kryds og tværs. De var enere, der var før deres tid. De var divaer for fuld udblæsning, der inspirerede, provokerede, skændtes og støttede hinanden. Set som en samlet flok skubbede de til grænserne for, hvad man kan sige og skrive, grænserne for, hvad en kvinde kan og burde, og grænserne for, hvad der er skamfuldt og moralsk forkert. Kvinderne kendte tidens forventninger, kendte de roller og den livsbane, som familien og samfundet havde udstukket for dem, og de blæste det hele et stykke. De åd af livet i store glubske lunser, tog toget til Paris, fik børn med mænd, de ikke var gift med, forsørgede sig selv for den litteratur, de skrev, og gjorde nøjagtig, som det passede dem. Bogen udgives i samarbejde med Golden Days og er den officielle bogudgivelse i forbindelse med Golden Days-festivalen 2022, som har historiens markante kvindeskikkelser som tema.

I historien om bondelandet Danmark handler næsten alt om mænd, deres gerninger og deres rettigheder. Kvinderne møder vi kun sjældent, og pigerne stort set aldrig i beretninger om livet på landet i gamle dage. Men læser vi kilderne på den rigtige måde, er der masser at finde om dem – og i denne bog er det deres historie, det handler om. Pigerne var ikke bundet af stavnsbåndet, men til gengæld satte deres køn skrappe rammer. Bundet af kønnet fortæller om livet som pige på landet i 1700-tallets Danmark. Man kan læse om opdragelse, skolegang og tjenesteforhold, om arbejde og fritid og om klædedragt, kirkeliv og sexliv – også når det „gik galt“.I bogen kommer vi hele landet rundt, og vi møder både malkepiger, mejersker, fiskerpiger, ammer og mange flere. Bogen indgår i serien Kvinder i historien, som sætter fokus på kvinder og køn i danmarkshistorien.

I 1400- og 1500-tallet sad mange adelige kvinder som lensmænd rundtom i Danmark. Her havde de magt på lige fod med mændene. Kvinderne kom stort set alle fra de vigtigste familier i samfundet, men historikere har helt overset eller glemt dem. Den magtfulde Margrete 1. var nemlig slet ikke så enestående, som eftertiden har gjort hende til. I det hele taget spillede samtidens dronninger vigtige roller, og deres forhold til magten danner baggrund for historien om de kvindelige lensmænd. Magtens kvinder er et vigtigt bidrag til at forstå danmarkshistorien. Bogen fortæller om de mange kvinder, der på grund af deres fødsel, netværk og økonomiske ressourcer kunne udøve magt – og gjorde det. Mange fik deres len som enker, men en stor del fik len tildelt helt uafhængigt af en ægtemand. Bogen indgår i serien Kvinder i historien, som sætter fokus på kvinder og køn i danmarkshistorien.

Henny Harald Hansen (1900-1993) var kendt som etnografen, der bragte islam ind i Nationalmuseet. Og så blev hun Danmarks første kvindelige etnograf i 1951.Studiet af muslimske kvinder i irakisk Kurdistan, Bahrain, Egypten, Iran og Tyrkiet gjorde Henny Harald Hansen til pioner inden for kvindeantropologien og landskendt som foredragsholder og forfatter. Men hvem var kvinden, der først uddannede sig til maler, tilskærer og designer, og siden gjorde kulturstudier til sit hovedhverv? Og hvad fascinerede hende ved den muslimske verden?Tag med Henny Harald Hansen og veninden Birgitte Rahbek på en rejse gennem det 20. århundrede, Mellemøsten og en verden i forandring i denne erindringsbog. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlBirgitte Rahbek (f.1944) er uddannet korrespondent, ph.d. i pædagogik og kultursociolog med særlig interesse for Mellemøsten. I 23 år var hun ansat på DRs kultur- og samfundsafdeling og har siden arbejdet som formidler, konsulent og som psykoterapeut med speciale i konfliktløsning.

"Blodspor" er min første bog. Den er ikke nogen krimi, som titlen måske kunne forlede til at tro, men antyder den smerte, som kan ligge i aftrykket fra ens familiemæssige baggrund. Bogen er altså en slags erindringsbog fra min barndom og ungdom. Min specifikke historie, som jeg ser den. Født i 1942 voksede jeg op i en tid, hvor piger begyndte at få uddannelse og øjne nye horisonter. Så udover at være min personlige historie, er bogen en slags kvindehistorie og tidshistorie. Det er mit håb, at min bog vil vække genkendelse hos mine jævnaldrende, og at yngre læsere vil få et indblik i en brydningstid, spejlet i et enkelt individ. Else Pedersen

I anledning af 100-året for kvinders stemmeret udgiver vi historien om Marie Christensen og de københavnske tjenestepiger – en fortælling om stemmeret, faglig kamp og ligestilling. I 1899 stiftede Marie Christensen Københavns Tjeneste­ pigeforening, fordi hun ønskede at samle og styrke de mange kvinder, der som hun selv arbejdede som tjeneste­ piger fra morgen til aften stort set uden rettigheder. Foreningen blev som andre af tidens fagforeninger til i erkendelse af, at det var absolut nødvendigt for de lavest betalte arbejdere at stå sammen for at sikre sig et minimum af rettigheder i industrisamfundet. Tjenestepigernes basale ønsker lød på faste arbejds­ tider, betaling for overarbejde, fri hver anden søndag eftermiddag, eget værelse, ordentlig mad og højere løn. Med udgangspunkt i tjenestepigernes kamp for bedre vilkår, tegner Dorte Chakravarty et portræt af Køben­ havns arbejdende kvinder i slutningen af 1800­tallet, den gryende faglige kamp og ikke mindst kvindernes kamp for den grundlæggende ret i ethvert demokrati: stemmeretten. TJENESTEPIGERNE trækker linjer fra fortiden op til nu­ tiden og sætter fokus på barsel, ligestilling og uddan­ nelse og på vore dages tjenestepige – au pairen.

Fra en tysk nonne-krone til en amerikansk Pussyhat, chokolade tilsat datidens vidundermiddel radium, et balkort og en skelsættende Singer-symaskine - Annabelle Hirsch fortæller medrivende og provokerende kvindernes oversete historie over flere århundreder. Ikke gennem storslåede monumenter, men gennem 100 simple dagligdagsobjekter, som bærer på hver deres unikke og overraskende fortælling. Med forord af Gry Jexen.Om forfatteren:Annabelle Hirsch, født i 1986, er forfatter og kulturjournalist med tyske og franske rødder. Hun har læst kunsthistorie, dramatik og filosofi i München og Paris. Hirsch arbejder som freelancer for Frankfurter Allgemeine Zeitung (FAZ) og for adskillige magasiner. Derudover skriver hun noveller og oversætter fransk litteratur. Hun bor mellem Rom og Berlin.

Kvinde – Fortæl din historie: Lykke i en krigstid er første bind i serien Erindringsglimt fra fortiden. Bogen er skrevet af journalist Dorte Kofoed.EN UNG BORNHOLMSK PIGES ERINDRINGSGLIMT OG ANDRE HISTORIER.Dorte Kofoed har en mission. Det er vigtigt, at vi får fortalt vores mødres, bedstemødres og oldemødres historier, før de forsvinder i glemslen. Der var ingen, der gik med deres mobiltelefon i lommen for 100 år siden og optog billeder og videoer i en lang uendelig strøm, som vi gør det i dag.Stig ombord i tidsmaskinen, og tag på din egen rejse med din mor, bedstemor eller oldemor. Det er ofte først, når vi bliver ældre, at vi forstår baggrunden for vores forældre eller bedsteforældres liv. Hvorfor blev vi opdraget, som vi gjorde, og hvorfor havde vi til tider svært ved at forstå dem og nå hinanden hen over generationskløften.I Kvinde – Fortæl din historie kommer Dorte Kofoed ind på:• Hvorfor er kvindehistorien vigtig?• Kvinderne i hendes egen slægt• Tips til, hvordan du selv griber det an

L. Ove Kjærs bog stiller skarpt på kvindens rolle i forskellige oldtidskulturer samt blandt kimmerierne og amazonerne. I bogen udforskes den athenske kvindes stilling i det ellers mandsdominerede Athen, amazonkrigerindens særlige rolle samt frugtbarhedsgudindens betydning i oldtidens lilleasiatiske kultus.Bogen udkom første gang i 1864.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlLudolph Ove Kjær (1830-1908) var en dansk forfatter og filolog. Han stod blandt andet bag en af de første dansk-latinske ordbøger samt flere udgivelser om klassisk kulturhistorie.

Denne bog giver et indblik i, hvordan det var for min mor, Else, at være ung journalist på en sprudlende og travl bladredaktion i 1930’erne under sin far, redaktør af Roskilde Dagblad I.A. Hansen. I 1937 valgte Else en total ændring af sit liv. Hun blev gift med min far, den unge politiker Erik Eriksen, og blev dermed husmor på en gård. Foruden et familieliv med børn gik hun ind i at være sin mands nærmeste rådgiver, ikke mindst da han blev statsminister i 1950, og Else fik store opgaver med at repræsentere.Bogen giver et indblik i de urolige 30’eres journalistliv på Roskilde Dagblad, hvor Else bl.a. arbejdede sammen med den kendte journalist og forfatter Lise Nørgaard. Denne fortæller levende i bogen om sit forhold til kollega Else og dennes far, det festlige ”Kuglelyn” I.A. Hansen, der havde vilde perioder, udfordrede regeringen og elskede borgerskabets fester. Redaktøren var efter den tids forhold en moderne bladmand, som udmærkede sig ved at være en af pressens skarpeste og satiriske skribenter.Bogen beskriver et stykke kvindehistorie om det usædvanlige ved at gå fra moderniteten på en pulserende bladredaktion til en traditionsbundet bondekultur og senere være kvinden ved siden af toppolitikeren.

Kvindehistoriker Nanna Damsholt undersøger i sin disputats "Kvindebilledet i dansk højmiddelalder" fra 1985 kvindesynet i Danmark omkring år 1200 på baggrund af, hvorledes kvinder fremstilles i litterære tekster på latin udgivet i Danmark på den tid. Hun fokuserer blandt andet på, hvilke rammer det patriarkalske samfund satte for kvinders liv, ideologisk, socialt og kulturelt, men hun kaster desuden lys over kvinders hverdag i perioden. Damsholt arbejder ud fra teorien om, at kvinders undertrykkelse i høj grad er historisk betinget og dermed foranderlig. I indledningen til disputatsen udtrykker Damsholt sit ønske om, at bogen måtte få betydning for kvindebevægelsen ved at bidrage til en forståelse af sammenhængen mellem kvinders nutidige vilkår og forhold i fortiden, hvilket vakte stor opsigt og fik de mandlige opponenter op af stolene. Bogen er et interessant stykke kvindelitteratur og et kulturhistorisk værk.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlNanna Damsholt (f. 1935), dansk historiker, har været en central person i opbygningen af et dansk kvindehistorisk forskningsmiljø. I perioden 1985-2004 var hun ansat ved Center for Kvinde- og Kønsforskning på Københavns Universitet. Hendes disputats "Kvindebilledet i dansk højmiddelalder" fra 1985, der må betegnes som et pionerarbejde, er det første større bidrag til udforskningen af periodens danske kvindehistorie. Den er endnu i dag et vigtigt bidrag til kvinde- og kønsforskningen i Danmark. Nanna Damsholt var den første danske præsident i International Federation for Women’s History, og hun er internationalt anerkendt og biograferet i leksikonet over kreative kvinder, Le Dictionaire des femmes creatrices en Europe.

Fra middelalderen og frem til i dag har danske kvinders forhold og livsbetingelser ændret sig markant. I denne bog præsenterer Pernille Helena Larsen læseren for hundrede kvinder fra alle samfundslag, lige fra troldkællinger og vaskekoner til kunstmalere, karrierepiger og dronninger, og giver via blandt andet breve, erindringer, notater og forhørsprotokoller et spændende indblik i tusind års kvindeliv i Danmark. Bogen er inddelt i fem hovedafsnit, der hver især indledes med en introduktion til periodens samfundsmæssige, økonomiske og sociale situation.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlPernille Helena Larsen er cand.mag. i Nordisk Filologi, Teatervidenskab og Dansk som andetsprog. Hun har mange års erfaring som leder, lærings- og sprogkonsulent, og hun underviser i både private og offentlige virksomheder.

I "Kroppens politik. Om køn, kultur og videnskab" fra 1992 diskuterer kønsforsker Bente Rosenbeck, hvordan begrebet kvindelighed er blevet opfundet og udviklet af videnskaben, som har tillagt kvinder en række karaktertræk, der har taget form af begrænsninger og konformitet for dem. Bogen er en efterfølger til "Kvindekøn. Den moderne kvindeligheds historie 1880-1980" fra 1987, der tog fat i mange af de samme problemstillinger, men som ikke medtog det teoretiske grundlag, forståelsesdimensionen og den metodiske diskussion, som i "Kroppens politik" er med til at understrege og uddybe forfatterens pointer fra første bog.Bente Rosenbeck (f. 1948) er dansk forfatter og professor emeritus inden for kønsstudier ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Hun er oprindeligt uddannet i historie og filosofi og har skrevet en lang række bøger og artikler om blandt andet køn og kvinders vilkår gennem historien. Rosenbeck var medlem af KVINFO’s bestyrelse i perioden 2006-2009.

“Kvindeskikkelser og kvindeliv i Danmarks middelalder” fra 1986 omhandler danske kvinders historie i perioden 800-1600. Kvinder har ifølge forfatter Grethe Jacobsen altid været bestemt af deres køn, men de har ikke blot været passive tilskuere til mænds liv og virke, mens de passede bålet, gryderne og børnene. Kvinders biologiske rolle har ligget fast, men deres sociale rolle har forandret sig gennem tiderne alt efter samfundslag og ægteskabelig stilling. Gennem eksempler på kvinder - såvel kendte som ukendte - kaster forfatteren lys over den danske kvindes historie fra den tidlige middelalder og frem til reformationen cirka 800 år senere og berører blandt andet forskellige faser af kvindelivet og kvindens retlige stilling.Grethe Jacobsen (f. 1945) er dr. phil. i historie og uddannet bibliotekar, senest ansat som seniorkonsulent ved Det Kongelige Bibliotek. Som universitetsstuderende i USA deltog Jacobsen i de første Berkshire-konferencer om kvindehistorie i 1970’erne, og her gik det op for hende, at der i historien har eksisteret en kønsblindhed, og at der i historieforskningen var en stor mangel på kvindelige perspektiver og erfaringer. Siden har hun udgivet en lang række afhandlinger og artikler om kvindehistorie og kvindelige perspektiver af rets- og socialhistorie. Med afhandlingen “Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600” fra 1995 blev hun dr. phil.

Gennem tiden har man i historiebøger som oftest haft fokus på mænds liv og virke eller på samfundet set med mandens øjne. Men historieforskning er ikke bare en neutral, objektiv disciplin. Som det beskrives i afhandlingen "Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600" har en analyse af et historisk emne behov for et kønsperspektiv, fordi hvert køn har sin særegne erfaring. Det er udgangspunktet for Grethe Jacobsens analyse af sammenhængen mellem kvinder, køn og lovgivning. I analysen tager hun fat i emner som kvinders rolle i og uden for familien, giftermål og værgemål, vold og tyveri samt kvinders rolle i borgerskabet. Det er et relevant værk om kvinders historie under reformationen og bidrager til at forstå, hvordan lovgivning historisk har skelnet mellem kønnene og har skabt - og fortsat skaber - ulighed i retssystemet mellem mænd og kvinder. Grethe Jacobsen (f. 1945) er dr. phil. i historie og uddannet bibliotekar, senest ansat som seniorkonsulent ved Det Kongelige Bibliotek. Som universitetsstuderende i USA deltog Jacobsen i de første Berkshire-konferencer om kvindehistorie i 1970’erne, og her gik det op for hende, at der i historien har eksisteret en kønsblindhed, og at der i historieforskningen var en stor mangel på kvindelige perspektiver og erfaringer. Siden har hun udgivet en lang række afhandlinger og artikler om kvindehistorie og kvindelige perspektiver af rets- og socialhistorie. Med afhandlingen "Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600" fra 1995 blev hun dr. phil.

Bogen er skrevet på baggrund af års studier af både faglitteratur og skønlitteratur, skrevet af kvinder fra hele verden, set i kulturhistorisk perspektiv.