Bøger om Kvindeliv

Moderelementet er en mosaik af ældre og nyskrevne tekster om den radikale erfaring, det er at skabe og drage omsorg for andre mennesker. På tværs af generationer og litterære genrer beskæftiger teksterne sig med fødsel, revolution, fremmedgørelse, krop, skønhed, glæde, abort, familie, blod, natur, penge, klasse og køn. Teksterne er udvalgt af forfatterne Ditte Holm Bro, Mia Degner, Liv Duvå, Kirstine Reffstrup og Julie Sten-Knudsen med kærlighed og ud fra et ønske om at skabe samhørighed og et fælles rum at tænke og handle fra. Moderelementet er redigeret af forfatterne Mia Degner, Ditte Holm Bro, Liv Duvå, Kirstine Reffstrup og Julie Sten-Knudsen. Mia Degner, f. 1984, er forfatter og redaktør. Hun debuterede i 2012 med digtsamlingen En lodret drøm. Siden har hun udgivet yderligere fire bøger, senest novellesamlingen Havet og væk (2021). Mia Degners digte er oversat til svensk og portugisisk. Hun er oprindeligt uddannet kunstfilminstruktør i Portugal og har tidligere arbejdet med videokunst og dokumentarfilm. Ditte Holm Bro, f. 1985, er forfatter og oversætter. Hun debuterede i 2021 med romanen Fladland, som vandt prisen Kritikersalonens favorit. I 2023 udkom romanen Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler. Hun er uddannet fra Skrivekunstakademiet i Bergen og Litterär gestaltning i Göteborg. Liv Duvå, f. 1987, er forfatter og oversætter. Hun debuterede i 2017 med romanen Vi er vel helte, som blev præmieret af Statens Kunstfond. For debuten modtog hun også Bodil og Jørgen Munch-Christensens Debutantpris. Siden har hun udgivet yderligere tre bøger, senest romanen Mødrenes hus (2022). Hun er uddannet fra Skrivekunstakademiet i Bergen og Litterär gestaltning i Göteborg. Kirstine Reffstrup, f. 1979, er forfatter. Hun debuterede i 2016 med romanen Jeg, Unica, som også udkom i Norge, Tyskland og Sverige. Romanen blev præmieret af Statens Kunstfond og nomineret til Montana-prisen, Bodil og Jørgen Munch-Christensens Debutantpris og Natt- og Dag-prisen i Norge. I 2023 udkom romanen Jernlungen i Danmark og Norge. Hun er uddannet fra Skrivekunstakademiet i Bergen og Litterär gestaltning i Göteborg. Julie Sten-Knudsen, f. 1984, er forfatter. Hun debuterede i 2011 med digtsamlingen Hjem er en retning, som blev præmieret af Statens Kunstfond. Siden har hun udgivet yderligere fem digtsamlinger. I 2021 modtog hun det treårige arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Hendes digte er oversat til tysk, polsk, bosnisk, svensk og engelsk. Hun er uddannet fra Litterär gestaltning i Göteborg.

Cape Cod, USA, 1965: Audrey, den ældste datter af en familie med svenske rødder, står over for et svært valg. Hendes familie er økonomisk presset, så det passer fint, at den velhavende og noget ældre Samuel frier til hende. Problemet er bare, at Audrey ikke er interesseret i den følelseskolde og stive Samuel. Under påskud af at ville se, hvor familien stammer fra, flygter hun fra familiens forventninger og tager arbejde på en småbørnskoloni i Stockholms skærgård.Stockholm, 2022: Céline Sarri kæmper med at finde vej i livet. Alt ændres, da hun opdager, at hendes farmor, som hun aldrig har mødt, lever og ønsker kontakt. Célines mor har aldrig villet tale om Célines far, og nu kan hun endelig få svar på alle sine spørgsmål. Men Célines søgen efter sit ophav river op i gamle sår hos alle involverede.Spændinger og gamle familiehemmeligheder bølger ind i nutiden. Måske er det nødvendigt at gøre op med fortiden én gang for alle? Måske er det ikke for sent?Før daggry er feelgood krydret med kvindeliv, kærlighed og komplekse relationer. Det er en gribende kærlighedsfortælling om en sommer, hvor alt forandres. Om hvad vi er villige til at ofre for vores familie og om umulig, lidenskabelig kærlighed. Anna Lönnqvist har endnu en gang skrevet en varm roman om at finde sig selv gennem en anden, fyldt med romantik og længsel.Forfatteren Anna Lönnqvist bor i Stockholm og er født i Luleå i 1973. Hun har skrevet otte romantiske feelgood-romaner. I 2019 vandt hun prisen Årets Feelgood for romanen Julia og Jack. Hun har været finalist til årets lydbog hos Storytel med Før daggry, har været nomineret til Årets feelgood hos Adlibris og har erobret læserne med sine varme, romantiske, følelsesrige og håbefulde feelgood-romaner.

Den danske kunstverden vidste hverken ud eller ind, da den polsk-tyske maler Elisabeth Jerichau Baumann gjorde sin entré i København i 1848. Hun havde giftet sig med den berømte billedhugger Jens Adolf Jerichau og insisterede på at leve af sin malerkunst. Ikke nok med, at hun var kvinde: Hun malede for tysk, for internationalt, for udansk.Elisabeth Jerichau Baumann udfordrede datidens forestillinger om, hvad en kvinde formåede, og hun forsøgte, trods kritik og kampe, at forene familieliv og karriere. Da hun ikke blev accepteret som dansk, gjorde hun den kosmopolitiske kunstneridentitet til sit særkende. Det betød, at hun blev kendt uden for Danmarks grænser, men også at hun måtte finde sig i, at hendes danskhedsfølelse blev mistænkeliggjort hjemme.Trods kritikken blæste Elisabeth Jerichau Baumann aldrig omkuld, men blev stående. Netop det er værd at huske i dag, hvor danske kvinder på tværs af etnicitet og alder stadig kæmper for mere synlighed, accept og indflydelse. Denne udgivelse er den første af sin slags om kunstneren, der kombinerer en kunst- og kvindehistorisk tilgang.Bogen er en del af serien 'Kunstens kvinder', der formidler forskningsbaseret viden om både oversete og mere kendte kunstnere fra det 19. og 20. århundrede. Bøgerne aktualiserer kvindernes livsvilkår, deres kunst og karriere i et kvindehistorisk og formidlingsorienteret format.

En ærlig og følelsesladet selvbiografi for dig, som holder af en kærlighedshistorie, hvor hovedpersonen møder meget modgang, men også gennemgår en rivende personlig udvikling.Pia er en kvinde i starten af 30érne som brændende ønsker sig en kæreste. Hendes erfaringer med mænd er imidlertid præget af hurtig sex og svigt. Hun vil bryde det mønster og bliver derfor coachet af psykologen, Erik. "Mit altoverskyggende problem er, at jeg er bange for, at der ikke er nogen, der rigtig kan lide mig. Hvis de virkelig ser, hvem jeg er, så kan de se, at jeg ikke er værd at elske, og så forlader de mig."Med Eriks støtte lærer hun at genkende mænd der vil hende det godt, og får samtidigt forbedret sit skrantende selvværd.Da hun senere bliver gravid og hendes kæreste frier til hende, kommer tvivlen alligevel op i hende. "Er han den rette mand for mig? Vil han også forlade mig?" Det får hun svar på, da hun flere gange må se døden og sin egen sårbarhed i øjnene."Der er kommet en alvor i mit liv. Nu ved jeg, at jeg ikke er udødelig, og at hver dag er skrøbelig.""Vi havde det rigtig hyggeligt, men angsten og alvoren lå som en tung dyne over stuen. Virkeligheden var, at de andre kvinder havde mistet et barn sent i graviditeten."Hendes mand og nærmeste familie har svært ved at give hende den støtte som hun havde brug for."Der er nogen, der simpelthen ikke ved, hvordan de skal reagere i nærheden af syge mennesker. De bliver usikre over din angst eller bliver bange for at du begynder at græde. De kan også være bange for at blive konfronteret med, at de kan blive syge eller dø, for kan du blive dødssyg, så kan de også."Selvom Pia kæmper en hård kamp for kunne være der for sin familie og være på arbejdsmarkedet, så har hendes traumer en stor indvirkning på hendes helbred og hendes liv."Jeg føler mig ensom selvom der er folk omkring mig.""Flere gange måtte jeg holde pause, fordi min hjerne gik blank, og jeg glemte hvad jeg talte om. Jeg støttede mig til mine noter og fortalte videre. Det var svært for mig at forme ordene, fordi jeg ikke havde spyt i munden, og derfor havde svært ved at synke. Jeg tog fat i min blok, men min hånd rystede så kuglepennen på blokken faldt på gulvet. De tårer der før havde forskanset sig i mine øjenkroge, løb over sine bredder, mens jeg famlede efter kuglepennen på gulvet."

»Din mor var også sådan,« siger far, »melankolsk. Selvom hun havde det hele, både gården og dig, sine sysler. Har du ikke et broderi, du kan begynde på?« Lily lukker øjnene og puster ud. »Det er ikke et broderi, jeg har brug for.« »Men vi har heller ikke brug for, at du lærer fransk?« Sydfalster, 1935: Lily bliver kaldt hjem til arbejdet på gården efter et år i København. Ingen spørger, om det var det, hun ønskede. Samme år må Anton forlade sin gård og søge ansættelse som karl. Han tør knap drømme om mere. Johannesminde er en roman om valg og muligheder, kvindeliv og social mobilitet i et Danmark kun få generationer tilbage i tiden. Sofie Jørgensen (f. 1969) er selv efterkommer af stærke landbokvinder fra Falster. Hendes novelle Hesten vandt i 2021 Modersmål-Selskabets skrivekonkurrence Stilhed før storm, og Johannesminde er hendes debutroman.

"​22. januar: Robert forskrækker mig ved morgenbordet ved at spørge, hvordan det går med min forkølelse – som han hidtil har ignoreret. Jeg svarer, at den er helt væk. ”Hvorfor i alverden ser du så sådan ud?” spørger han. Undlader at spørge, hvad han mener med sådan, for det ved jeg kun alt for godt. Føler, at livet er aldeles uudholdeligt, og træffer vanvittig beslutning om at købe mig en ny hat...""En provinsfrues dagbog" af E.M. Delafield (1890-1943) er blevet læst og genlæst af generationer, siden den udkom i 1930, og kan nu endelig også læses på dansk. Det er ikke for meget sagt, at Delafields provinsfrue er gudmor til både Bridget Jones og danske Nynne. Hendes halvt selvbiografiske dagbogsnotater om livet med karriere, mand og børn er morsomme, selvudleverende, ironiske og ak! - kun alt for genkendelige.

Teenageren Maggie er blevet indlagt på hospitalet efter en spontan abort. Og hvis det ikke havde været for vennen Anders, så havde hun helt alene. Anders er ikke ligesom de andre drenge. Han er venlig og hjælpsom. På hospitalet oplever Maggie dog, hvordan personalet og de øvrige patienter også udviser varme og medmenneskelighed. Noget hun slet ikke er vant til - altså bort set fra hos Anders. Måske er verden slet ikke så skidt endda. Kan det være, at hun faktisk fortjener kærlighed? "M for Maggie" er en uafhængig fortsættelse til "Mistænkt" og "Forsøg at forstå" af Gunnel Beckman. "Bogen er meget velskrevet og forf. tager som i sine andre bøger for unge en række problemer op omkring unges indbyrdes forhold. Miljø (sygehus, landsby) - og personskildringerne er meget fine og levende, og selv om handlingen nogle steder nok kan tynges af personernes reflektioner og de mange emner, der behandles, er det alligevel en vedkommende og engagerende ungdomsbog, som bør anskaffes på linie med "Forsøg at forstå". - Kirsten Schaumann, Lektørudtalelse Gunnel Beckman (1910-2003) var en svensk børne- og ungdomsbogsforfatter. Hun var primært aktiv som forfatter i 1960'erne og 1970'erne. I hendes ungdomsromaner taklede hun tabu emner fra samtiden såsom abort, død og seksualitet. Hun vandt i 1975 Nils Holgersson-plaketten, en børne- og ungdomslitteraturpris, som ellers er vundet af bl.a. Astrid Lindgren. Hendes bøger er oversat til flere forskellige sprog inklusiv dansk, norsk, tysk, fransk og engelsk.

Hvilke kræfter er på spil, når der sker forandringer i vores liv? Hvordan kommer vi overhovedet på plads i vores liv? Og hvordan lever kvinder med hinanden langt fra tidens diskussioner om det at være kvinde?Det er nogle af de spørgsmål handlingen i ”Under” bevæger sig omkring.De tre kvinder Astrid, Marianne og Gudrun er forskellige steder i livet. På opholdsstedet Hyldegården bliver de viklet ind i hinandens verdener, og deres møde sender dem hver især ud på en indre rejse.Bogen handler om livet på et opholdssted, men også om den besværlige og udfordrende udvikling, som både unge og voksne må igennem. Her spiller naturen og fantasien en vigtig rolle. Det indre liv har sit eget liv, og det må man lære at danse med. Realitet og fantasi væver sig ind i hinanden, og fantasien viser sig lige så hjælpsom, som virkeligheden.

”Pigen var nu fem år, og når far ikke kom hjem, gik hun med mor i hånden ned til værtshuset for at hente ham. Mor skubbede døren op, og en tung stank af øl og røg væltede ud til dem i byluften. Så blev pigen puffet ind efter far, inden ugelønnen var drukket helt op.”Mor var psykisk syg, og far drak. Hele livet var det sådan, og der var ingenting i det lille barndomshjem. Men verden var stor og åben, og livet bragte hende først til de bonede gulve på det smukke gods, og senere til søs på verdenshavene.”Pigen kneb øjnene sammen og knyttede næverne for at minde sig selv om, at dette var en sag, der var værd at kæmpe for. Det var hendes liv.”Om forfatterenInge Jessen (f. 1944) debuterede som forfatter i 1995 med bogen ”Hver by har sin heks.”I bogen ”Men det var hendes liv” ser forfatteren tilbage på en række skelsættende episoder i et langt og til tider hårdt liv.

Dette er historien om to kinesiske søstres skæbne og drømmen om Amerika.Den 21-årige Pearl og hendes yngre søster May lever et ubekymret liv i 1930’ernes Shanghai – Asiens Paris. De har tilegnet sig en vestlig moderne livsstil, hvor det er slut med indsnørede fødder. Men selv om pigerne lever et frit liv, er Kina stadig et patriarkalsk samfund.tDa faren mister sin rickshaw forretning pga. spillegæld, er det slut med det sorgløse liv. For at kunne indfri spillegælden "sælges" pigerne til ægteskab med tilsyneladende velstående kinesiske udvandrere i Los Angeles, men snart falder de japanske bomber over Shanghai, og alt er kaos. Søstrene og deres mor begiver sig ud på de støvede landeveje på flugt fra ægteskab og undertrykkelse, men kun for at møde en værre skæbne. Søstrene beslutter sig til sidst for at rejse til Amerika over til ægtemændene. Men vel ankommet til Angel Island – San Franciscos modtagelsessted for immigranter – venter nye prøvelser. Da søstrene endelig genforenes med deres mænd og svigerfamilie i filmbyen, er skuffelsen stor. Pigerne må kæmpe for deres plads i familien, arbejde hårdt i byens Chinatown og samtidig stå imod diskriminationen, der hersker uden for hjemmets fire vægge. Anden Verdenskrig, angrebet mod Pearl Harbor og den amerikanske modstand mod det kommunistiske styre i Kina gør ikke livet nemmere for de kinesiske immigranter i USA.Lisa See har skrevet en velresearchet historisk roman, hvor hun endnu en gang formår at omskrive fakta til en interessant fortælling om søskendekærlighed og familieskæbner."Historiske fakta og en gribende historie går op i en højere enhed i denne roman om to kinesiske søstres flugt fra Shanghai og deres møde med USA." - Litteratursidenidden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlLisa See er opvokset i Chinatown i Los Angeles sammen med sin store kinesiske indvandrerfamilie, og det kinesiske tema går igen i alle hendes bøger. På dansk er tidligere udkommet "Sneblomst og den hemmelige vifte" (2006) og "Pæonpavillonen" (2009).

Kontorchef Berg og hans familie bor en stor villalejlighed inde i byen. Hans ældste datter Ruth er en smuk men forfængelig ung pige, hvis største fornøjelse er selskaber, pjank og ballade. Ruth er egentlig ikke noget dårligt menneske, men hun er så forkælet, at der ikke er mange, der tror på at der nogen sinde skal blive et alvorligt menneske ud af hende. Men en dag, netop som hun har involveret sig i en kærlighedsaffære med en ældre tandlæge, sker der noget frygteligt. Familiens forhold ændrer sig brat og det kommer til at kræve en indre styrke, Ruth ikke vidste hun havde, da livets alvor banker på døren.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJohanne Sofie Korch (f. 1882 – d. 1950). Dansk forfatter. Debuterede i 1927 med en novelle i Ugens Nyheder, og begyndte efterfølgende at skrive bøger for unge kvinder. Hun fik sit folkelige gennembrud i 1936 med romanen "Efter vinter kommer vår", og efterfølgende romaner som "Den gamle gård" (1937), "Den rige enke" (1938) og "Når isen brister" (1944) opnåede meget høje salgstal. Hun er i dag mindre kendt end sin forfatterbror Morten Korch, men med sine realistiske kvindeskildringer og mere raffinerede psykologiske overvejelser overgik hun ham ofte som forfatter og i midten af 1940erne også i salgstal. Johanne Korch blev i 1949 kåret som danske boghandleres yndlingsforfatter.

Doktor Brinks datter, den unge, viltre Ruth, er vandt til at livet spiller efter hendes melodi. En smule forkælet af sine kærlige forældre og anføreren i sit venskab med direktør Gregersens datter Lisbeth, står hun på tærsklen til voksenlivet. Men da hendes kusine, den svagelige Lillian, flytter ind hos familien Brink bliver der vendt op og ned på hele hendes tilværelse. Lillian, der er vokset op på en plantage i Indien, betager straks alle med hendes yndige ydre og milde væsen og Ruth, der er vandt til at være centrum, må pludseligt finde sig selv på sidelinjen. Endnu værre bliver det, da også den unge læge Povl Loft begynder at indfinde sig i huset. For den lille plantageprinsesse er både god og smuk og hvordan skal Ruth nogen sinde kunne konkurrere med det?idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJohanne Sofie Korch (f. 1882 – d. 1950). Dansk forfatter. Debuterede i 1927 med en novelle i Ugens Nyheder, og begyndte efterfølgende at skrive bøger for unge kvinder. Hun fik sit folkelige gennembrud i 1936 med romanen "Efter vinter kommer vår", og efterfølgende romaner som "Den gamle gård" (1937), "Den rige enke" (1938) og "Når isen brister" (1944) opnåede meget høje salgstal. Hun er i dag mindre kendt end sin forfatterbror Morten Korch, men med sine realistiske kvindeskildringer og mere raffinerede psykologiske overvejelser overgik hun ham ofte som forfatter og i midten af 1940erne også i salgstal. Johanne Korch blev i 1949 kåret som danske boghandleres yndlingsforfatter.

Livsmod handler om en helt usædvanlig kvinde, som var en initiativrig foregangskvinde på mange områder - som forstander på Als Husholdningsskole og aktiv både som stifter af landets første vandrehjem - på Als, og med i stiftelsen af partiet Dansk Samling sammen med Nina og Arne Sørensen i 1936, og det blev bestemmende for hendes senere skæbne. Johanne Hansen levede fra 1890 til 1981 - det meste af sin tid på Als. Hun købte i 1927 Gæstgivergaarden i Vollerup og indrettede den til Als Husholdningsskole, på loftet af husholdningsskolen indrettede hun det første vandrehjem her i landet. I 1937 blev den nybyggede Abildgaarden i Vollerup indviet som decideret vandrehjem. Hun blev tidligt under besættelsen trist over manglen på modstand mod tyskerne. Hun var skeptisk overfor regeringens samarbejdspolitik og blev snart aktiv i modstandsbevægelsen. At være vidne til ondskaben uden at gøre noget var for hende det samme som at være part af ondskaben. Hendes deltagelse i modstandsbevægelsen førte til arrestation af hende og andre i en gruppe, som blev deporteret til Ravensbrück koncentrationslejr i oktober 1944. Hun kom hjem igen med De Hvide Busser i maj 1945. Johanne og hendes lidelsesfæller i Ravensbrück havde sagt til hinanden, at når de kom hjem, så ville de ikke tie, de ville fortælle, hvordan det var at være i dette ”Helvede på jord”, som det blev kaldt. Ville skrive en bog om alt det forfærdeligeOg Johanne lovede sig selv, da hun stod frysende og sulten ved de frygtelige appeller og lå vågen i de lange nætter: ”At hun ville skrive en bog om alt det forfærdelige”. Det var ikke kvinderne, der efter krigens afslutning, blev hædret for deres indsats. De fleste gik stille med, hvad de havde udrettet. I stedet genoptog de deres opgave med at sørge for hus og hjem, mand og børn. Mange valgte at forsøge at fortrænge det, de havde været igennem. Midt i alt det onde fandt Johanne også alt det gode, som mennesker kan rumme. Hun kom så langt, at hun tilgav dem, der havde forvoldt så megen ondskab. Hun ville tilgive og aldrig bære nag. Johannes mod på livet og menneskesyn er et eviggyldigt vidnesbyrd om, at det altid nytter at gøre noget. Det er en læring om, hvad et menneske formår at udrette og udholde. Hun gav aldrig op, så altid muligheder i stedet for begrænsninger. Vi har et stort behov for de tanker og den indstilling i såvel gode tider som i tider med modgang. Johanne Hansen var en flittig skribent og nåede at opleve, at der blev skrevet to bøger om hendes liv. Men der var så meget mere at fortælle. Hun nåede ikke at skrive bogen, som hun ønskede udgivet som inspiration til de mange, som vil mere med deres liv end blot at være til. Johanne Hansens holdning til krig og fred kan ses som en klar rød linje til krigen mellem Rusland og Ukraine. Krig skal ikke ’bare’ vindes, det skal også freden, så alt det onde kan lægges bag. Johanne Hansens grandniece Elsebet Hansen har fulgt sin fars fasters liv tæt og påtog sig opgaven at skrive denne livsberetning om den ukuelige og stærke kvinde.

Den unge Birgit Heise får alt, hvad hun peger på og hun peger på meget. Birgits kusine, skovrider Heises lille, kvikke datter Lise er til gengæld fattig på jordisk gods, men er god og glad af sind. Men da skovrideren dør af tyfus og Lise flytter hjem til Grosserer Heise, kniber det alligevel med glæden. For Birgit bryder sig ikke om sin kusine og Lise kommer til at gå for lud og koldt vand. Men den tidligere så feterede sanger professor Brun, der har levet et tilbagetrukkent liv siden sin datters død, fatter medlidenhed med den forældreløse pige og adopterer hende. Og da fallitten truer Grosserer Heise og familien, er det Lise, der redder dagen. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJohanne Sofie Korch (f. 1882 – d. 1950). Dansk forfatter. Debuterede i 1927 med en novelle i Ugens Nyheder, og begyndte efterfølgende at skrive bøger for unge kvinder. Hun fik sit folkelige gennembrud i 1936 med romanen "Efter vinter kommer vår", og efterfølgende romaner som "Den gamle gård" (1937), "Den rige enke" (1938) og "Når isen brister" (1944) opnåede meget høje salgstal. Hun er i dag mindre kendt end sin forfatterbror Morten Korch, men med sine realistiske kvindeskildringer og mere raffinerede psykologiske overvejelser overgik hun ham ofte som forfatter og i midten af 1940erne også i salgstal. Johanne Korch blev i 1949 kåret som danske boghandleres yndlingsforfatter.

Ella og Benn mødtes første gang uden for forlystelsesparken Gröna Lund i Stockholm en juniaften i 2007. De går hver til sit igen efter en uforglemmelig aften, men er begge sikre på, at de snart kommer til at mødes igen. 12 år senere arbejder Ella som manuskriptlæser på et forlag og er netop blevet tilbudt at være ghostwriter på biografien om den legendariske, men komplicerede Fredrika Bergh – en af Sveriges mest fremtrædende erhvervskvinder. Ella har aldrig glemt den aften med Ben, så da han overraskende dukker op ved en fest på forlaget, bliver hun forvirret. På den ene side er hun fast besluttet på, at en aften for så længe siden ikke skal forandre noget i hendes liv nu, men på den anden side bliver hun i tvivl. Jo længere hun kommer i arbejdet med bogen om Fredrikas liv, desto mere usikker bliver hun på sit eget. Skal hun virkelig begå de samme fejltagelser, som Fredrika engang gjorde, eller tør hun vove at give slip på alles forventninger og leve livet for sin egen skyld? En aften i juni er feelgood krydret med kvindeliv, kærlighed og komplicerede relationer. Det er en varm og fin relationsroman, der giver stof til eftertanke om livsvalg og konsekvenserne heraf. Om forfatterenAnna Lönnqvist bor i Stockholm og er født i Luleå i 1973. Hun har skrevet syv romantiske feelgood-romaner. I 2019 vandt hun prisen Årets Feelgood for romanen Julia og Jack. Hun har været nomineret til årets lydbog hos Storytel, Årets feelgod hos Adlibris og har erobret læserne med sine varme, romantiske, følelsesrige og håbefulde feelgood-romaner.

Fra middelalderen og frem til i dag har danske kvinders forhold og livsbetingelser ændret sig markant. I denne bog præsenterer Pernille Helena Larsen læseren for hundrede kvinder fra alle samfundslag, lige fra troldkællinger og vaskekoner til kunstmalere, karrierepiger og dronninger, og giver via blandt andet breve, erindringer, notater og forhørsprotokoller et spændende indblik i tusind års kvindeliv i Danmark. Bogen er inddelt i fem hovedafsnit, der hver især indledes med en introduktion til periodens samfundsmæssige, økonomiske og sociale situation.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlPernille Helena Larsen er cand.mag. i Nordisk Filologi, Teatervidenskab og Dansk som andetsprog. Hun har mange års erfaring som leder, lærings- og sprogkonsulent, og hun underviser i både private og offentlige virksomheder.

Hebe sidder i mørket og lytter til sin bedsteforældre og ældre søskende diskutere, hvordan hendes uventede graviditet skal afsluttes. Familien vil af med skammen over den uønskede graviditet, men Hebe er fast besluttet på at få barnet. I ly af natten flygter hun med intet andet til at forsørge sig selv og sit ufødte barn med end sin mors smykker. Hun rejser til Cornwall, hvor hun de næste tolv år lever lykkeligt alene med sin søn. Hun udnytter sine to store talenter for at overleve: At lave mad og have sex med mænd. På overfladen ser hendes liv perfekt ud. Hendes søn bliver optaget på en dyr privatskole og det hele synes at flaske sig for Hebe. Lige indtil de to separate tråde i hendes liv sammenfiltres og hendes liv ændres for altid. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlMary Wesley (1912 - 2002) var en britisk forfatter. I løbet af sin karriere blev hun en af Storbritanniens bedst sælgende forfattere med flere end 3 millioner solgte eksemplarer af sine bøger. Wesley udgav tre børnebøger før hun i en alder af 71 skrev sin første roman "Jumping the Queue" (da. "Sensommer-udflugt"). Herefter fulgte ni bestsellere, blandt andre "The Camomille Lawn" (da. "Kamille-engen"), som i 1992 blev adapteret til TV-serien af samme navn.

"Meta Hauch" er en udviklingsroman om præstedatteren Meta, der lever et naivt og lykkeligt liv i den lille by Rønneby, hvor hun lærer alt, hvad hun kan i præstegården, af sin bror Jørgen og hos overklassedamen fru von Zelchous. Meta drømmer om at være en voksen dame, og da hun bliver 17 år, tager hun til København for at lade sig uddanne hos sin tante, Emma Hauch. I storbyen tager tilværelsen fart, og det samme gør Metas uddannelse og erfaringer. Men skæbnen bringer hende en dag tilbage til Rønneby, hvor hun møder den store kærlighed i skikkelse af den livstrætte levemand Paul Linde. Som Hørlyks andre romaner virker også denne dobbelt i blikket, idet den hylder den rene kærlighed hos en ung pige, men samtidig beskriver angsten for den tomhed, der griber hende, når hun ikke kan spejle sig i andres kærlighed. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlLucie Hørlyk (1870-1912) voksede op som datter af en præst, der tilhørte højskolebevægelsen. Da hun var 21 flyttede hun til Vestindien med sin mand, der var blevet udnævnt til politimester og dommer i St. Croix. Efter sin mands død i 1903 flyttede hun tilbage til Danmark, hvor hun skrev en række værker om livet i Dansk Vestindien foruden hovedværket, dannelsesromanen "Meta Hauch" fra 1911. Hørlyk blev meget læst og rost i sin samtid. Så sent som i 1969 udkom en samling af hendes noveller på engelsk med titlen In Danish Times. Hendes forfatterskab er næsten glemt i dag, men det er stadig interessant i sit dobbeltsyn på identitet, køn og kultur.

“Kvindeskikkelser og kvindeliv i Danmarks middelalder” fra 1986 omhandler danske kvinders historie i perioden 800-1600. Kvinder har ifølge forfatter Grethe Jacobsen altid været bestemt af deres køn, men de har ikke blot været passive tilskuere til mænds liv og virke, mens de passede bålet, gryderne og børnene. Kvinders biologiske rolle har ligget fast, men deres sociale rolle har forandret sig gennem tiderne alt efter samfundslag og ægteskabelig stilling. Gennem eksempler på kvinder - såvel kendte som ukendte - kaster forfatteren lys over den danske kvindes historie fra den tidlige middelalder og frem til reformationen cirka 800 år senere og berører blandt andet forskellige faser af kvindelivet og kvindens retlige stilling.Grethe Jacobsen (f. 1945) er dr. phil. i historie og uddannet bibliotekar, senest ansat som seniorkonsulent ved Det Kongelige Bibliotek. Som universitetsstuderende i USA deltog Jacobsen i de første Berkshire-konferencer om kvindehistorie i 1970’erne, og her gik det op for hende, at der i historien har eksisteret en kønsblindhed, og at der i historieforskningen var en stor mangel på kvindelige perspektiver og erfaringer. Siden har hun udgivet en lang række afhandlinger og artikler om kvindehistorie og kvindelige perspektiver af rets- og socialhistorie. Med afhandlingen “Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600” fra 1995 blev hun dr. phil.

»Jeg slipper Dem ikke. Jeg trænger til Dem, jeg trænger til et menneske, med hvem jeg kan tale. Jeg må være ærlig engang. Mit stadige samvær med mænd har tvunget mig til at lyve bestandigt, den mand blev jo ikke født, der forstod en kvindes ord.«I 1910 udkom romanen Kvindehjerter for første gang – anonymt. Bogen vakte moralsk forargelse og blev en skandalesucces, der alene i udgivelsesåret blev optrykt ikke færre end otte gange. I dag ved vi, at romanen er skrevet af Karin Michaëlis sammen med veninden Betty Nansen. Denne genopdagede klassiker udgives nu for første gang i begge kvinders navn og med forord af Kristina Stoltz.Kvindehjerter er en brevroman med en korrespondance mellem to vidt forskellige kvinder, Betzy og Maizia, der spejler hinandens udvikling og erkendelser. En på mange måder vild og voldsom roman, der tegner to kvindeskikkelser og lader dem flyde ind og ud af rollerne som hustru og elskerinde, martyr og magthaver, fastfrosset og fri. Først og fremmest handler det om omkostningerne ved kærligheden og ved som kvinde at vove et frit liv som menneske, også erotisk.Det var stærke sager i 1910 – fem år før grundlovsændringen, der sikrede kvinder stemmeret – og stadig lige tankevækkende.Betty Nansen (1873-1943) var skuespiller og gift med Karin Michaëlis’ forlægger, Gyldendal-direktøren Peter Nansen. Senere gik hun over i historien som leder af det teater, der i dag bærer hendes navn.Karin Michaëlis (1872-1950) var allerede ved udgivelsen af Kvindehjerter et etableret forfatternavn med international berømmelse. Samme år, 1910, udgav hun i eget navn romanen Den farlige alder, et af forfatterskabets hovedværker, hvis titel gik over i sproget. Hendes forfatterskab, der rummer komplekse beskrivelser af kvindelig psykologi og seksualitet, har som gennemgående tema kvindens undertrykkelse – og emancipation.

En elementært spændende og velkomponeret kærlighedsroman, hvor to tidsaldre krydser hinanden. 18-årige nutidige Naja er flygtet fra sin voldelige kæreste, men han bliver ved med at stalke hende. Da hun opdager, at hun er gravid, søger hun trøst i de dagbøger og breve fra 1870'erne, som hun ved et tilfælde har fundet. Bid for bid afdækker hun den gamle kærlighedshistorie, og romanen tager en uventet drejning.

Romanen begynder med slutningen: Den 43-årige Leila ligger døende i en affaldscontainer i Istanbul efter at være blevet gennemtævet. I de sidste minutter hvor hun stadig er ved bevidsthed, ser hun de afgørende momenter i sit liv for sig: barndomshjemmet, hvor løgnen og hykleriet hersker, flugten hjemmefra og den naive piges møde med storbyen Istanbul, der ender på et bordel, oplevelsen af den store kærlighed trods alle odds – og endelig vennerne, der udgør hendes alternative familie: ringeagtet af samfundet som Leila selv, men med kærlighedsevnen i behold. 10 minutter og 38 sekunder i denne sære verden er en roman om at være udenfor, om at overleve som kvinde, bøsse, trans, sort, i en religiøs og patriarkalsk kultur uden at gå til grunde menneskeligt i den. En smuk og frodig roman der på trods af sine barske historier efterlader læseren med et håb. Shortlistet til Booker-prisen 2019"En blid, krydret og poetisk fortalt roman, fuld af strømmende drømmesyner og lysende håb." Kr. Dagblad, 5 stjerner

Blandt kanindræbere er en brevroman om ungdom, studier og kvindeliv – om at bryde tabuer og mobilisere alt det mod der skal til for at arbejde sig ud af en spiseforstyrrelse og tættere på sig selv!I romanen møder og følger vi Cille og Rie. Rie er 24 år og læser psykologi på Københavns Universitet. Hun har netop erkendt over for sig selv, at hun vist nok lider af bulimi. Hun er kæreste med Mads og bonusmor til hans datter Freja, og prøver ihærdigt at være en god kæreste, stedmor, datter, veninde og søster, samtidig med at hun er nødt til at prøve at finde en vej ud af sin bulimi. Cille er 25 år og er netop blevet færdiguddannet folkeskolelærer. Hun bor på Fyn, er kæreste med Peter og er faldet mere til ro med sig selv end Rie. Hun har i teenageårene kæmpet sig ud af anoreksiens kløer, men må i lyset af Ries proces måske erkende, at hun ikke har sluppet den helt. Samtidig står hun midt i praksischokket som nyudklækket folkeskolelærer og skal finde sine egne ben at stå på i en hverdag, som er desillusionerende og skræmmende anderledes, i forhold til det hun forestillede sig på læreruddannelsen.Det er på alle måder tid til at lade maskerne falde og se virkeligheden som den er! Men tør de? Og hvordan gør man lige det i en verden, hvor man helst skal være "perfekt".Gennem åbne og hudløst ærlige breve til hinanden kommer de to kvinder helt ind i sindets mørkeste kringelkroge og kommer tættere på både hinanden og sig selv. Uddrag fra romanen:"Jeg havde det bare så dårligt i går aftes, Cille. Jeg følte mig ensom og alene i verden. Alene med alle mine tanker og alene med alle mine følelser. Jeg følte, at jeg skulle sprænges. Jeg var så tæt på at begynde at æde. Havde jeg haft et eller andet oplagt, havde jeg sikkert gjort det. I stedet åd jeg 4-5 æbler og 27 saltstænger (en sørgelig rest, jeg fandt i køkkenskuffen). ... Hvorfor? Hvorfor kan jeg ikke bare finde ud af det ligesom alle de andre?"

"Afrodite folder sig ud" er en bog om at turde folde sig ud som kvinde og menneske, og tage for sig af livet. I bogen giver forfatter og journalist Rie Osted en god portion konkrete bud på, hvordan man kan tage springet ud i livet, turde tro på sig selv og sine talenter, så man lever livet mere åbent, ærligt og i overensstemmelse med sig selv og sine inderste drømme og længsler. ”Allerede mens læseren sidder med bogen (formår hun) at indpode sit hovedbudskab: Du ved mere, end du tror. Du kan mere, end du tror. Du tør mere, end du tror.” -Iben Friis Jensen, Fyns Amtsavis”Rie Osteds bog er venlig, fjernt fra tidligere tiders kvindekampsbibler og derfor så vederkvægende at læse. Og der følger mange udmærkede brugsvejledninger til et godt liv med.” -Anne Victoria Birkemose, Vendsyssel TidendeRie Osted (f.1940) er en dansk forfatter, journalist, redaktør og klummeskribent. Hun begyndte at arbejde som journalist i 1969 og har blandt andet været tilknyttet magasinet Jyske Vestkysten, ALT for damerne og Berlingske Tidende. Hun debuterede med romanen "Kærlighed er en blå fugl" i 1985.

1700-tallets København. Charlotta Dorothea Biehl (1731-1788) har besluttet sig for at skrive sine erindringer ned. Erindringer om et liv i en tid, hvor kvinder bestemt ikke måtte være alt for selvstændige, hvor de skulle indynde sig det mandlige overhoved og sågar blev frosset ude af det gode selskab, hvis de gjorde modstand mod diskrimination og var for stålsatte.Skriverjomfruen er en roman om danmarkshistoriens første kvindelig forfatter, der kunne leve af sine bøger, men som også måtte betale en høj pris for sin selvstændighed.Romanen er Mette Winges debut og hun modtog i 1988 Kritikerprisen for værket.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlMette Winge (f. 1937) debuterede i 1988 med "Skriverjomfruen. En guvernanteroman" og har siden da udgivet et væld af romaner til både børn, unge og voksne. Mette Winge bevæger sig inden for forskellige genrer såsom den historiske roman, krimi og faglitteratur.

"Lille menneske" er Charlotte Strandgaards mest kendte roman. Med stor indlevelse, præcision og nøgternhed skildrer hun pubertetspigen Maria og hendes nervøse spisevægring i protest mod at blive kvinde. Også forældrene må se sig selv efter i sømmene og tage deres liv og roller op til revision i kampen for Marias liv.Charlotte Strandgaard, født 1943, prisbelønnet dansk forfatter. Forfatterskabet tæller både digte, prosa, debatbøger, skuespil, film og radio. I det tematiske centrum for forfatterskabet står det, der er svært at tale om og kampen for kvinders ret til egen krop, ligestilling mellem kønnene og bekæmpelsen af ulighed. Genstand for fortællingerne er de liv, der leves i samfundets periferi og de stemmer, der ikke bliver hørt. Charlotte Strandgaard arbejder på at skabe forståelse mellem samfundets udstødte og samfundets støtter – også politisk og aktivistisk – og er således både privat og professionelt båret frem af et socialt engagement og en vilje til indlevelse i andre skæbner og miljøer.