Bøger om Kvindeportræt

- Fortæl mig om Kina. Lars Saabye Christensen sidder ved sin 89-årige fars sygeleje og beder ham fortælle den familiehistorie, der med farens død kun vil være erindring. Men faren siger ingenting. Opfordringen åbner derimod en dør i forfatterens indre til hans egen og slægtens historie, som den udfoldede sig over fire generationer, to århundreder og den halve verden: fra Hjørring til Hongkong, fra Gabels gate i Oslo til Julianehåbsvej i Hellerup. Omdrejningspunktet for historien er den ’kinesiske’ farmor: murermesterdatteren Hulda, der falder pladask for den unge skibsfører Christensen, da han i 1905 træder ind i hendes hatteforretning i Aalborg, og som kort efter, som hans nygifte hustru, rejser til Hongkong for at møde ham derude. I en veloplagt og underholdende tekst, der suverænt forbinder farens, farfarens og oldefarens livshistorier med den personlige beretning om en ung digters tilblivelse, forsøger forfatteren at komme tættere på sin kinesiske farmor. Hvem var hun, denne kvinde, hvis liv i modsætning til mændenes aldrig blev dokumenteret med hædersord, medaljer, festtaler og avisinterviews, og som ikke efterlod sig noget skriftligt ud over en forrygende opskrift på kashmirs fiskeragout? Min kinesiske farmor er et originalt og anderledes portræt af en kvinde, en søgende indkredsning af en kvindeskæbne gennem den tid, de mennesker og steder hun blev til igennem. "En mesters værk," - Weekendavisen"Bogen kan reflektere højstemt over livet og døden, men er alt andet end højtidelig." - Politiken, 4 hjerterLars Saabye Christensens nye bog er én, som man vokser ind i og kan blive ved med at citere fra, om glemsel, erindring og tidens gang. - Information"Formidabel læseoplevelse. Fyldt med bevægende situationer og øjenåbnende refleksioner." - Litteratursiden

Et fængende biografisk epos om et ganske usædvanligt kvindeliv, en modstandshistorie om det 20. århundrede. Anne Beaumanoir, kaldt Annette, blev født 1923 i Bretagne og gik som helt ung ind i den franske modstandsbevægelse, La Résistance. Hun blev uddannet læge, slog sig ned i Marseille og fik mand og børn, men det borgerlige liv føltes for småt, og i midten af 50’erne kastede hun sig ud i kampen for Algeriets selvstændighed. Hendes engagement heri førte i 1960 til en dom på ti års fængsel, som hun unddrog sig ved at flygte til Algeriet. I de franske skoler fremhæves hun i dag stadig som et eksempel på vigtigheden af civil ulydighed. En historie om mod og frihedskamp, om tvivl, fejltagelser og illusionstab, og om de personlige omkostninger der er forbundet med at ville ændre verden.Vinder af Deutscher Buchpreis 2020.

Anne-Pia Jørgensen er en flittig forfatter, som nu udkommer med sin sjette roman siden debuten i 2016. Hun skriver primært om og for kvinder på en meget indlevet måde - og den seneste, roman, Portrættet, er ingen undtagelse. Baronesse Dorthea ser tilbage på et langt liv med de forventninger, der følger med titel og gods. Hun genser sig selv via sit portræt, malet af den berømte kunstmaler Scavenius, der søgte efter hendes sjæl i forsøget på at gengive mennesket bag portrættet. Men Baronessen holder med god grund på sine hemmeligheder og deres fatale konsekvenser.Portrættet åbner døren ind til en kvindes inderste, hvor intet er, som du forventer.

"Mit første åndedrag aktiverede et eller andet fejltrin, der var begået i familien. Måske flere generationer før min. Og i en slags dominoeffekt løb fejlen op gennem slægtleddene og ramte mig. Mine hænder. Morgen, middag, aften og nat. Sådan måtte det være." Venusia bliver født i Rom i 1915. Moren er dansk og faren ud af en rig italiensk familie. Første verdenskrig og en konkurs sender familien fra Italien til Danmark. De turbulente år i det krigshærgede Europa gør den stærke og sammentømrede familie sårbar. Der er en historie i familien, som alle helst fortier, og som den følsomme Venusia bliver optaget af. Den drejer sig om tre skæbnesvangre kvinder, ét barn og en stor mængde blod. Historien, eller rettere brudstykkerne af den, gør hende nervøs. De bliver til et eksistentielt regnestykke, barnet og de tre kvinder, som hun gerne vil have til at gå op. Undervejs i sin søgen efter sandheden, finder hun trøst i fantasiens verden. En sjælden sygdom opstår i hendes hænder, som visner og falder af, og efter bedste evne navigerer hun med de forskellige håndproteser, hun får på armene, op gennem det 20. århundrede. "Tiden hænger på træerne" er den aldrende Venusias erindringer om at leve og søge efter faste holdepunkter i et ustabilt og vanvittigt århundrede. Romanen kan læses som en dannelsesroman eller et moderne eventyr med referencer til det gamle folkeeventyr "Pigen uden hænder". Romanen ligger fint i tråd med den magiske realisme, der præger bl.a. Günther Grass’ bog "Bliktrommen" og Guillermo del Toros film "Pans Labyrint". "... anslaget er dybt originalt, og sproget flyder betagende let og ubesværet (...) Lone B. Skovgaard går ikke bare traditionen i bedene, hun stikker sin helt egen kurs ud (...) Dette kvindeportræt, disse armstumper og denne hemmelighed er omdrejningspunktet i Lone B. Skovgaards roman. Det lyder raffineret, langt fra mainstream og usikker førstehånd. Og er det også." - WeekendavisenDen danske forfatter Lone B. Skovgaard står, udover den anmelderroste roman "Tiden hænger på træerne", bag en perlerække af kreative projekter. Hun har fungeret som sanger i flere københavnske undergrundsbands, været musikanmelder på Dagbladet Information og chef på Roskilde Festival. Derudover har Lone B. Skovgaard undervist på Københavns Tekniske Skole i kunstteori, værksproces, skrivevirksomhed og tegning. I dag virker hun især som professionel coach og stemmetræner.