Bøger om Kvinderettigheder

"Dagbog fra Kabul" er en fiktiv dagbog skrevet af en dansk pige. Det er en fortælling om, hvordan afghanske piger og kvinder oplever det religiøse diktatur, de lever under. Den handler om frygt og vrede, men også håb og trods – det, der brænder i disse kvinder, som de religiøse mørkemænd ikke tåler synet af.En bog for unge om at stå ved det, man tror på – og om kæmpe for frihed og retfærdighed.Bogen er vinder af skrivekonkurrencen "500 ord", der afholdes af Aarhus Bibliotekerne.

Folketingskvinden Gerd er blevet valgt af Danmarks arbejderkvinder i starten af det 20. århundrede, men livet som magtfuld kvinde i det politiske miljø er ikke simpelt. Selvom Gerd er ambitiøs og kompetent i sit offentlige arbejde, konfronteres hun gang på gang med, at hun er kvinde og dermed står i modsætning til manden. Og mens Gerd arbejder for kvindesagen i sit offentlige embede, må hun også i sit eget familieliv kæmpe med de forventninger, som hendes køn fostrer. Fortællingens hovedkarakter er den samme kvinde, hvis opvækst blev beskrevet i den tidligere roman Gerd. En karakter som, gennem de to fortællinger, står som et billede på, hvad Thit Jensen selv kalder det 20. århundredes kvinde og dennes udviklingshistorie.

I Sachsen i 1681 bliver den 15-årige Anna Voigt anklaget for at have dræbt sit nyfødte barn. Hendes forældre, godsejeren og hans hustru, kæmper utrætteligt for hendes sag, ligesom den unge jurist Christian Thomasius og lægen Johannes Schreyer. Han stod bag lungeflydeprøven, en test, som påviste, at en lunge, der aldrig har trukket luft ind, vil synke, og en lunge, der har levet, vil flyde. Romanen bygger på grundig research af virkelige begivenheder, der aldrig før er blevet fortalt, og er et grumt portræt af kvinders stilling i datidens samfund, og et fascinerende indblik i retshistorie og retsmedicin.Om forfatteren:Tore Renberg (f. 1972) er norsk forfatter, der debuterede i 1995 med "Soveflokken", som han modtog Tarjei Vesaas Debutantpris for. Han har modtaget Bokhandlerprisen to gange, P2-lytternes romanpris, Nynorsk Litteraturpris og har begejstret læsere i 18 lande.

I 1885 blev Danmarks første kvindelige læge udlært. Hun hed Nielsine Nielsen (1850-1916) og hendes kamp for at få adgang til medicinstudiet banede vejen for, at flere kvinder siden fik lov at uddanne sig på universitetet. Ved Nielsine Nielsens død fandt man hendes ungdomserindringer, der både fortæller om dem, der hjalp hende frem mod målet, og om høje herrer, der skabte forhindringer. Erindringerne er før blevet udgivet i censureret form, men her er originalmanuskriptet. Nielsine Nielsens erindringer tegner et billede af en enestående og visionær kvinde. Som kvindesagsforkæmper er hun blevet kaldt for en af de vigtigste danske pionerer og normbrydere i det moderne gennembruds Danmark.Bogen er udgivet som historisk dokument med datidens sprogbrug.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlLæge Nielsine Nielsen (1850-1916) var Danmarks første kvindelige akademiker. Hun begyndte som den første kvinde nogensinde på lægestudiet ved Københavns Universitet i 1877, kort tid efter at kvinder havde fået ret til at blive indskrevet på universitetet. I 1885 færdiggjorde hun lægestudiet med topkarakterer, og fire år senere åbnede hun sin egen lægepraksis.

Da Terese gifter sig med Erik Helsen, er det med forventning om, at de skal leve i et ligeværdigt ægteskab, som ikke er præget af de kønsroller, der herskede i samfundet i slutningen af 1800-tallet. De starter en møbelforretning, hvor Terese skal være designer, og alt går, som hun har håbet, indtil hun bliver gravid og må indse, at det jævnbyrdige ægteskab nu bliver skævvredet, fordi moderskabet unægtelig forpligter mere end faderskabet. Terese har svært ved at finde sig til rette i sin nye rolle, som også får hendes mand til at ændre syn på hende."Helsen & Co." handler om, hvor svært det var at være selvstændig kvinde i slutningen af 1800-tallet, når man forsøgte at leve op til samfundets forventninger og udleve ens egne drømme, når de ofte trak i hver sin retning.Erna Juel Hansen (1845-1922) var en dansk forfatter og kvinderettighedsforkæmper. Hun viede sit forfatterskab til beskrivelsen af kvindens stilling i samfundet, og hun deltog i øvrigt heftigt i debatten om kvinders rettigheder.

"Danske Kvinders Nationalråd (DKN) er paraplyen for den mangfoldighed af kvindepolitisk arbejde som er vokset frem i det 20. århundrede og markerer, at netop dette århundrede på en række områder kan betegnes som kvindernes. De fik tilkæmpet sig stemmeretten, retten til uddannelse og synlighed i det offentlige rum."Kvindesagen er nået langt i det 20. århundrede, men kvinderne er på ingen måde kommet sovende til sejrene. "På trods... 100 års kvindehistorie" fra 1999 omhandler de mange forskellige initiativer og organisationer, der har kæmpet for kvinders rettigheder inden for mange forskellige områder. Bogen er bygget kronologisk op og belyser blandt andet kampen for kvinders stemmeret, retten til at arbejde uden for hjemmet og retten til fri abort samt de mange forskellige nationale og internationale organisationer, konferencer og konventioner, der har gjort en forskel for kvinder verden over.Hanne Dam (f. 1948) er dansk journalist, forfatter, foredragsholder og lektor på Roskilde Universitetscenter. Hun har i mange år været en vigtig stemme i debatten om kvinders rettigheder, og i 1980 blev hun tildelt Cavlingprisen for sin dækning af kvindestoffet på Dagbladet Information, hvor hun arbejdede som journalist i 21 år.

Dansk Kvindesamfund har spillet en enestående rolle i kampen for ligestilling i Danmark, lige siden det blev stiftet i 1871. Gyrithe Lemche, der i en årrække var leder af Dansk Kvindesamfund, fortæller om de første 40 år af organisationens historie og om de mennesker, der var med til at forme den. Bogen omhandler endvidere Dansk Kvindesamfunds mærkesager, samt hvordan organisationen blev opfattet og behandlet af det samfund, den havde til hensigt at reformere.Gyrithe Lemche (1866-1945) huskes både som forfatter til en række slægtsromaner og som leder af Dansk Kvindesamfund. I sit virke som kvindesagsforkæmper såvel som forfatter lagde hun vægt på, at kvinden skulle blive "mandens lige uden at blive manden lig", hvilket ikke faldt i lige god jord hos andre feminister.

I "At erobre ordet" fortæller Toni Liversage arbejderkvindernes historie i Europa og USA. Det er historien om kvindernes faglige og sociale organisering og placering i samfundet. En placering, der på mange måder udgjorde bunden og som hang sammen med kvindernes begrænsede rettigheder over eget liv og egen krop. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlToni Liversage (1935-2014) var en dansk forfatter og oversætter. Toni Liversage havde et stort socialt engagement og var i mange år en kendt feminist, fredsaktivist og socialist. Hun var uddannet mag.art i slavisk filologi og stod bag en del danske oversættelser af forfattere fra det tidligere Jugoslavien. Af Toni Liversages eget forfatterskab kan nævnes "Fædre og døtre: russiske kvinder i aktion mod zarismen" (1976), "At erobre ordet: kvinderne og arbejderbevægelsen" (1980), "George Orwell: en introduktion" (2000) og "Et lille stykke elfenben: om Jane Austens forfatterskab" (2009).

Den unge pige Gerd vokser op på øen Fur i starten af det 20. århundrede i et traditionelt kvindeundertrykkende landligt miljø. Her har hun svært ved at passe ind, men hun gør sit yderste for at være huslig og kvindelig, som hun bør. Med en stormende forelskelse i den unge Philip Bull bliver konflikten mellem Gerds kærlighed og intellekt dog tydelig, og hun må til sidst tage et endeligt valg. Enten må hun blive i dette miljø og vælge den patriarkalske kærlighed, eller hun må forlade det til fordel for et helt andet og mere selvstændigt liv.Fortællingens hovedkarakter Gerd, som følges videre i den senere roman Aphrodite fra Fuur, står for Thit Jensen som et repræsentativt billede på det 20. århundredes kvinde og dennes udviklingshistorie."Samtidens ubetinget bedste danske kvindelige roman" -Beth Juncker, Nordicwomensliterature.net"I Gerd, der vel også står som Thit Jensens fineste kvindeportræt, er der immervæk en sproglig vitalitet og et euforisk drive, der i sin bevidste og dristige flirten med familiejournallekturen (der omtales jævnligt og nyfigent af den unge Gerd) fremstår med en friskhed og slående akkuratesse i enkelte, formidabelt arrangerede scener" - Lise Garsdal, PolitikenOm forfatterenThit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.