Bøger om Kvindeundertrykkelse

Vittig samfundssaire fra 1880. Mange emner behandles, de er stadig aktuelle: Kvindeundertrykkelse, det klassedelte samfund, og matematik: En eller flere dimensioner. Hvordan erkendes de? Findes det fire-dimensionale rum?Velegnet til baggrund for opgaver i samfundslære, historie og matematik på gymnasieniveau.Har ikke været udgivet på dansk før, men på mange andre sprog.

Indtil for relativt nyligt var verdenshistorien skrevet på en måde, som fik det til at se ud, som om kun stormænd, bisper, konger og militærmænd var værd at fortælle om – med særlig vægt lagt på ordet ’mænd’. Niels Skyum-Nielsens tobindsværk "Fruer og vildmænd" gør op med den traditionelle patriarkalske historiefortælling, hvor mandlige historikere fortæller om mandlige historiske personer og ignorerer det enorme flertal af kvinder, slaver, fattige og svage mennesker, der til enhver tid har fyldt lige så meget i samfundet, og derfor også fortjener en plads i historien.I "Fruer og vildmænd" genfortæller Niels Skyum-Nielsen den danske middelalderhistorie, så den afspejler hele samfundet og understreger desuden vigtigheden af dette opgør med den traditionelle historiefortælling. Andet bind fra 1997 fokuserer på perioden 1340-1400 og omhandler blandt andet de mange indflydelsesrige middelalderdronninger, hvoraf Margrete den første er den mest kendte, men bestemt ikke den eneste, der satte sit aftryk på danmarkshistorien.Niels Skyum-Nielsen (1921-1982) var en dansk historiker. Han blev uddannet ved Københavns Universitet i 1949 og blev efterfølgende ansat samme sted med speciale i middelalderhistorie. Som forfatter står han bag en række bøger, herunder "Fruer og vildmænd", "Kvinde og slave", "Kirkekampen i Danmark" og "Blodbadet i Stockholm og dets juridiske maskering".

Indtil for relativt nyligt var verdenshistorien skrevet på en måde, som fik det til at se ud, som om kun stormænd, bisper, konger og militærmænd var værd at fortælle om – med særlig vægt lagt på ordet ’mænd’. Niels Skyum-Nielsens tobindsværk "Fruer og vildmænd" gør op med den traditionelle patriarkalske historiefortælling, hvor mandlige historikere fortæller om mandlige historiske personer og ignorerer det enorme flertal af kvinder, slaver, fattige og svage mennesker, der til enhver tid har fyldt lige så meget i samfundet, og derfor også fortjener en plads i historien.I "Fruer og vildmænd" genfortæller Niels Skyum-Nielsen den danske middelalderhistorie, så den afspejler hele samfundet og understreger desuden vigtigheden af dette opgør med den traditionelle historiefortælling. Første bind fra 1994 fokuserer på perioden 1250-1340 og omhandler blandt andet kvinders stilling fra de laveste klasser og op til adelen og de kongelige samt de fattiges trængsler under de store hungersår.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlNiels Skyum-Nielsen (1921-1982) var en dansk historiker. Han blev uddannet ved Københavns Universitet i 1949 og blev efterfølgende ansat samme sted med speciale i middelalderhistorie. Som forfatter står han bag en række bøger, herunder "Fruer og vildmænd", "Kvinde og slave", "Kirkekampen i Danmark" og "Blodbadet i Stockholm og dets juridiske maskering".

"Prinsessens døtre" giver et interessant indblik i dens samtid, men bogen vidner også om en barsk virkelighed, som stadig eksisterer, og den rummer et nødråb til Vestens civilisation fra en modig kvinde skjult bag slør.Prinsesse Sultana fortæller igen om sit liv i dette andet bind af Prinsesse-serien gennem sin amerikanske veninde, forfatteren Jean Sasson. Sultana er dybt splittet over den virkelighed, hun lever i i Saudi Arabiens overklasse. På den ene side er hun loyal over for kongehuset og islam. På den anden side oprøres hun over den brutale undertrykkelse, kvinderne i Saudi-Arabien stadig udsættes for.Undertrykkelsen findes også i kongehuset, hvor enhver prinsesse er andenrangs i forhold til en prins. Sultanas to døtre har begge gjort oprør på hver deres måde. Den ene gennem et utilladeligt forhold til en veninde. Den anden ved en skræmmende form for religionsvanvid. Kun sønnen giver håb for fremtiden i et samfund, hvor et enevældigt styre og det frygtede religiøse politi, mutawa, kontrollerer alt og alle.Den amerikanske forfatter Jean Sasson (f. 1950) har skrevet en lang række anmelderroste bøger om saudiarabisk kultur og kvindeliv. Da hun i en årrække arbejdede på et hospital i Riyadh, kom hun tæt ind på livet af en prinsesse fra den saudiarabiske kongefamilie. Det er denne prinsesses historie, Jean Sasson beretter om i den populære serie af bøger om prinsesse Sultana og kvinderne bag slør i Saudi-Arabiens ypperste elite.

”Retten til sex” er en essaysamling om køn, sex, race og magt. Titelessayet handler om incel-bevægelsen, og navnlig amerikaneren Elliot Rodger, der dræbte 6 personer og sårede 14, fordi han ville straffe de kvinder, der havde afvist ham, og de seksuelt aktive mænd, han var misundelig på.I bogens øvrige tekster diskuterer Srinivasan pornografi, sexarbejde, racisme og andre emner, der er centrale for feminismen i fortid, nutid og fremtid. Med sit fokus på spørgsmålenes kontroversielle og komplekse sider er ”Retten til sex” et væsentligt indspark i debatten om, hvordan vi omgås hinanden i en tid, hvor kategorier og traditioner er i opbrud.Om forfatteren:Amia Srinivasan er født i 1984 i Bahrain og opvokset i London, New York, Singapore og Taiwan. Hun er professor på All Souls College i Oxford og har tidligere undervist på Yale og UCLA. Srinivasan har skrevet essays og artikler for Times Literary Supplement, New York Times og London Review of Books, som hun også er medredaktør af. I 2021 blev “Retten til sex” kåret som Blackwell’s Non-Fiction Book of the Year. Bogen er solgt til udgivelse i 19 lande.

Nahid var knap 13 år, da verdens første islamiske stat tog magten i Iran i 1979. Med vold og brutalitet nedkæmpede Khomeinis regime den generation af unge, som væltede den diktatoriske konge af Iran, Shahen, og som havde drømt om frihed og en bedre fremtid.Nahid fortæller om sine oplevelser efter Khomeini-regimets magtovertagelse, og om millioner af menneskers kamp for at ændre på deres forhold i Iran, og den pris, de betaler. Noget som ofte bliver overset af magthaverne og i mediebilledet i de vestlige lande.Da Nahid flygtede til Danmark, opdagede hun mange ligheder mellem det, hun havde oplevet i Iran og det der forgik i visse traditionelle indvandrermiljøer i forhold til kvinder og børn. Hun så hvordan formørkede kræfter fastholdt mennesker i den undertrykkende kultur, og hvordan en ligegyldighed herskede i samfundet og hos politikerne, når disse børn og kvinders rettigheder blev overtrådt i religionens og traditionens navn.Nahid og en gruppe kvinder tog kampen op. Deres kamp blev dog vanskeliggjort med højrekræfternes fremmarch i Europa og Danmark efter 11. september 2001 og en udbredelse af hetz og hadefuld politik mod borgere med en fremmed eller muslimsk baggrund.Om forfatterenNahid Riazi (født 1966) er en iranskfødt kvindesagsforkæmper, som kom til Danmark som politisk flygtning i 1989. Hun er uddannet socialpædagog og har i mange år arbejdet med udsatte familier og kvinder med anden etnisk baggrund.Nahid Riazi har været involveret i internationale kampagner imod stening af kvinder og var frontfigur for en kvindeforening, som kæmpede for ligestilling og mod de kvindeundertrykkende kulturelle normer blandt visse traditionelle indvandrermiljøer i Danmark.

Den saudiarabiske prinsesse Sultana er gift med den yderst velhavende prins Kareem, og hun lever luksuriøst i deres overdådige palads omgivet af tjenestefolk. Men skjult bag paladsets mure og sit slør, drømmer Sultana om et helt andet liv, et liv med frihed til at have sine egne meninger og udrette noget. Det elitære og indflydelsesrige miljø, som prinsesse Sultana tilhører, skinner nok på overfladen, men har i virkeligheden en grim bagside. Sultana kan berette om alt fra tvangsægteskaber til stofmisbrug og pædofili, for i magtens og pengenes epicenter lurer barbariet bag hvert hjørne. Parallelt med Sultanas voksende afsmag for sin egen verden, vokser modstanden mod den royale familie også udenfor paladset, og i befolkningen begynder en islamisk fundamentalisme at ulme.Prinsesse "Sultana" er en virkelig person. Hun er en del af den saudiske kongefamilie og nært beslægtet med kongen. Gennem sin amerikanske veninde, forfatteren Jean Sasson, fortæller hun anonymt den grusomme sandhed om sit liv bag sløret. "Prinsesse Sultanas kamp" er nummer tre i serien af prinsesse-bøger fra Jean Sassons pen. Den kan læses i forlængelse af de to første eller selvstændigt.Den amerikanske forfatter Jean Sasson (f. 1950) har skrevet en lang række anmelderroste bøger om saudiarabisk kultur og kvindeliv. Da hun i en årrække arbejdede på et hospital i Riyadh, kom hun tæt ind på livet af en prinsesse fra den saudiarabiske kongefamilie. Det er denne prinsesses historie, Jean Sasson beretter om i den populære serie af bøger om prinsesse Sultana og kvinderne bag slør i Saudi-Arabiens ypperste elite.

"De Satans kvinder" handler om heksemyter, heksedebatten og hekseforfølgelser samt synet på kvinder i et mandsdomineret samfund. I bogen rejser forfatteren spørgsmål som "Hvorfor blev kvinden heks?, "Eksisterede der virkelig hekse?", "Fløj heksene til gilde hos Satan?", "Hvilke behov opfylder heksen? - og heksejægerne?" og "Har vi stadig brug for hekse?". Med eksempler fra hekseprocesser i Danmark belyser forfatteren lovgivning, retspraksis og domfældelser og beskriver, hvordan store omvæltninger i måden at anskue samfund og religion på under renæssancen skabte utryghed og et behov for syndebukke. Bogen henvender sig til børn og unge i udskolingen og på gymnasieniveau, men kan læses af alle med interesse for emnet.Johnny Thiedecke (f. 1946) er dansk forfatter og lektor i historie. Han har udgivet en lang række undervisningsbøger til fagene historie, religion, samfundsfag og oldtidskundskab i gymnasiet. Thiedeckes viden spænder bredt, og hans mange bøger omhandler alt fra hekseforfølgelser og historiske sygdomme til hellig krig og oplysningstiden.

Langdigtet "Min mor blev ikke smuk" handler om at være kvinde, og hvad det betyder at skulle leve som andenrangs borger under forældede og forstenede religiøse overbevisninger, der traditionelt fastholder kvinderne og dikterer, hvordan de skal leve og agere.Digtet er et oprør mod alt, der forhindrer dem i at blive frie - og smukke. Digtsamlingen udkom første gang på persisk i Danmark i 1991, og er for længst oversat til flere sprog.

"Jeg, Praxis Duveen, som er gammel og næppe ved mine fulde fem, testamenterer Jer herved disse mine erindringer. Måske kan de hjælpe Jer; de er bestemt ikke til nogen støtte for mig, og da slet ikke for mine gamle knogler, når jeg klavrer ud af badekarret. Det var netop det, jeg var i færd med, da jeg i aftes gled i sæben og splintrede min albue. I morges gjorde det så ondt, at jeg tog bussen til hospitalet i stedet for parken.Mine fordums søstre, mine tidligere veninder: jeg har gjort, hvad I forlangte af mig, og se så på mig nu!"Med sort humor og uden sentimentalitet fortæller Praxis Duveen om sit ulykkelige liv og de forskellige former for kvindeundertrykkelse, hun har oplevet."En højst uortodosk kvindebog, der vil falde som en bombe ned i den hjemlige kvindedebat... Først og sidst er bogen befriende ved sin humor." – Berlingske Tidende"Romanen er et sanseligt og originalt kunstværk... "Praxis" er en bevægende bog." – Weekendavisen"Man er ganske overvældet... Den er ovenud god... Bogen er grusom og stærk og grotesk og yndefuld. Læs den." – Ekstra BladetDen engelske forfatter Fay Weldon (1931-2023) har gennem hele sit forfatterskab skrevet med stor indlevelse, kærlighed og humor om kvindelivets kompleksitet i både essays, novellesamlinger og romaner, hvoraf over tyve er udkommet på dansk. Derudover har Weldon skrevet tv-dramatik, kulturjournalistik og en selvbiografi.

"Glædens hemmelighed" er historien om Tashi, en afrikansk kvinde, der også optræder i to af Alice Walkers tidligere bøger, "Farven lilla" og "Åndetemplet". Som ung kvinde vælger hun at følge traditionen og lade sig omskære, som det er almindeligt i visse afrikanske lande.Hele resten af sit liv bruger Tashi på at komme overens med resultatet af den beslutning. Hun bliver behandlet i psykoterapi, bl.a. af C.G. Jung, men det er først, da hun får en uventet forbundsfælle, at hun for alvor begynder at finde tilbage til sig selv."Dette er en bemærkelsesværdig roman. Det er lykkedes Alice Walker at skrive en stærk roman om et brutalt emne, og hun har gjort den både skræmmende og læseværdig, vred og varmhjertet, politisk og menneskelig. En sjældenhed."– Newsweekidden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen amerikanske forfatter og aktivist Alice Walker (f. 1944) er født i sydstaten Georgia og har blandt andet arbejdet som medredaktør af magasinet "Ms" og af det afroamerikanske tidsskrift "Freedomways". I 1982 vandt hun en Pulitzer Prize og National Book Award for sin mest kendte roman "Farven lilla". Alice Walkers bøger er blevet solgt i store oplag verden over, og hun er bredt anerkendt for sit virke i kampen for afroamerikaneres rettigheder.