Bøger om Læger

Fra 1923 og frem til 1961 blev cirka 500 unge kvinder anbragt på Sprogø, en ø-anstalt for lettere åndssvage og seksuelt afvigende kvinder. Her skulle de genopdrages og lære at tøjle deres lyster.I ”Pigerne fra Sprogø” skildres hverdagen og livet på øen gennem journaler, breve og avisartikler. Bogen følger en række kvinder, der blev anbragt på ø-anstalten, og giver et levende indblik i deres svære vilkår og situation. Den giver også en nuanceret fremstilling af baggrunden for anstaltens oprettelse og udfordrer opfattelsen af, at datidens tænkning og praksis er et afsluttet kapitel i vores historie.Stine Grønbæk Jensen er antropolog med en ph.d. i historie og ansat på Københavns Universitet. Hun er bl.a. medforfatter til bøgerne ”På kanten af velfærdsstaten” (2015), ”Erfaret magt” (2020) og ”Livtag med fortiden” (2022).Sarah Smed er historiker og leder af Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg. Hun er bl.a. medforfatter til ”Fattiggården” (2015), ”Museums and Social Change” (2020) og den historiske udredning af sær- og åndssvageforsorgen (2022).

En kvinde vender tilbage til den by, hvor hun boede sammen med sin mand og sin datter. Hun har været længe væk, hun er blevet ældre, og måske også klogere, og i gensynet konfronteres hun med sine valg og med det fællesskab, hun aldrig rigtig blev en del af. Hun møder mennesker, som hun kendte engang, og der kommer nye til. Hun husker sin kamp for at finde plads i rollen som mor og som kone, for at leve op til kønnets og tidens konventioner."Hvis man ikke vidste bedre" fortsætter den undersøgelse af de tætte og svære relationer, som Lotte Kirkeby indledte med sine to første bøger. Romanen tegner et portræt af en kvinde, der nærer en dyb og til tider besværet kærlighed til sin familie og til den by i provinsen, som er blevet hendes hukommelse, og som ikke vil slippe sit tag i hende.Om forfatterenLOTTE KIRKEBY (f. 1970) debuterede i 2016 med novellesamlingen "Jubilæum". I 2019 fulgte romanen "De nærmeste", som blev nomineret til DR Romanprisen. Hun er tidligere forlagsredaktør og arbejder i dag desuden som journalist, oversætter og anmelder.

Det Danske hospitalsvæsen har oplevet en historisk nedtur gennem de sidste 25 år. Det skyldes, at det er blevet ledet af personer, som ikke ved noget om, hvordan man stiller en diagnose eller behandler en patient, nemlig politikere og administrativt uddannede personer. Der findes ingen lande, hvor en læge kan se så få patienter per dag som i Danmark og oveni denne ineffektivitet er også kvaliteten af diagnose og behandling faldet. Der skal en helt ny ledelses filosofi til for at kurere det syge sygehusvæsen. Stop for New public Management, stop for masser af irrelevante påtvungne aktiviteter, bedre IT, lægerne tilbage i førersædet, slut med delt ledelse og fokus på kerneydelserne: Diagnose og behandling. Denne bog giver en sønderlemmende kritik men også et helt katalog af løsninger

Kræft er livstruende. Der er dog stadig mange, der klarer det – nogle med konventionelle andre med såkaldt alternative metoder og sandsynligvis endnu flere ved at kombinere behandlingsmetoderne. Ikke to kræfttilfælde er ens, og der er ingen, som med sikkerhed kan sige, hvad der hjælper bedst. Med denne bog ønsker Inge Kellermann at samle al tilgængelig viden og især at understrege, at det rent faktisk er muligt at komme styrket ud på den anden side af et kræftforløb. De, der har fået diagnosen kræft, har ofte et stort behov for selv at gøre noget for at få kontrol med sygdommen. I modsætning til hvad mange tror, er der en vifte af muligheder, som den enkelte med fordel kan vælge at supplere lægernes kræftbehandlinger med. Denne bog, som vel er den mest omfattende og grundige der er skrevet på dansk, kan være en stor hjælp til at opspore de mange tilgængelige valgmuligheder, du har. Du får også en forståelse for, hvordan kræft udvikler sig, og hvad der skal til for at hæmme vækst og spredning. Det drejer sig primært om, hvordan du med relativt simple midler kan give kræften dårlige vækstbetingelser og styrke kroppens egne helingsprocesser mest muligt. Det er en viden, som kan give kræften kamp til stregen og give dig redskaber til at genoprette balancen i din krop, så sygdommen ikke vender tilbage. Inge Kellermann er uddannet zoneterapeut, urte- eller phytoterapeut og voksenunderviser og har i mange år haft selvstændig klinik i henholdsvis Vendsyssel og i dag i København. I en årrække har hun desuden været repræsentant for paraplyorganisationen Sundhedsrådet I Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ Behandling (SRA B) og i bestyrelsen for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (Vifab).

Januar, 1954. Polioepidemien, der rystede landet, er ved at ebbe ud, og læger, sygeplejersker og resten af personalet på hospitalet i Ekstad kan ånde lettet op. Men kun for en kort stund. Stadsarkitektens hustru, Evelina, bliver stukket ned på sin egen fortrappe, og utrygheden breder sig igen i den ellers så fredelige by. I LYST OG NØD er et underholdende panoramabillede af en lille by og dens indbyggere i 1950’erne. Romanen tegner med varme og blik for tiden en række skæbner fra en brydningstid, hvor mulighederne for at kombinere arbejdsliv med ægteskab også for kvinder var ved at åbne sig.

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ "Deftly weighs the potential dilemmas and positive outcomes of incorporating technology in the healthcare system." – Altinget⭐️⭐️⭐️⭐️ "A very topical book that grapples with the obstacles faced by general practitioners." – Ugeskrift for læger"This provocative and inspiring book should be required reading for anyone in the healthcare system." – Practicus"Highly readable. A positive voice in the debate about the Danish healthcare system." – Pio.dkThe Danes are good at getting old – high five – but that also means an increased pressure on the Danish healthcare system. That's why we need to harness the rapid evolution of technology. What if we asked future patients to examine their urine for bacteria, swab their own throat for strep, or measure both blood pressure and heart rhythm? Would that be bad medical treatment? No, quite the opposite. However, we must preserve the free and equal access to care and treatment that Denmark is famous for.In A doctor's bag for tomorrow, the two doctors Andreas Pihl and Michael Hejmadi provide an entertaining glimpse into their fictional colleague Louise Hansen's everyday life as a general practitioner.

Mikhail Bulgakovs "En ung læges optegnelser" er et glimt ind i en af det 20. århundredes største russiske forfatteres tidlige år og forfatterskab. Novellesamlingen, der er skrevet mellem 1925-1926, bygger på Bulgakovs egne oplevelser som en nyuddannet læge i en lille landsby langt ude på landet i 1916-1918 i optakten til og ind i den russiske revolution.Hver novelle fremhæver de rå virkeligheder i landdistrikternes medicinske praksis. Den unge læge konfronteres med opgaver, der overstiger egne kompetencer - fra at udføre komplicerede operationer uden korrekt udstyr til det ætsende pres fra isolering og ensomhed, samtidig med, at han skal håndtere landsbybefolkningens overtro og manglende uddannelse.Bulgakovs skarpe øje for detaljer og sorte humor skinner igennem hans beskrivelser, og fremskriver både realistisk og brutalt de trængsler, han selv oplevede som ung læge i Smolensk-provinsen i det nordvestlige Rusland, og det giver værket særstatus i Bulgakovs forfatterskab.Novellerne blev første gang bragt i medicinske tidsskrifter i samtiden, men blev først samlet i bogform i 1966, flere årtier efter forfatterens død, og udgivet på dansk i 1977. I 2012 blev bogen filmatiseret som tv-serie med Jon Hamm og Daniel Radcliffe i hovedrollerne.Mikhail Bulgakov (1891-1940) var en af det 20. århundredes mest bemærkelsesværdige russiske forfattere. Født i Kiev var Bulgakovs tidlige liv var præget af kunst og videnskab. Han tog en medicinsk grad fra Kiev Universitet i 1916, og dette fundament i medicin formede mange af hans senere skrifter, herunder novellesamlingen "En ung læges optegnelser".Fra omkring 1920 helligede Bulgakov sig til forfattergerningen. Trods censur og suppression af hans værker under den sovjetiske regering, vandt hans skrivning - som ofte indeholdt satirisk kritik af bureaukratiet - bemærkelsesværdig anerkendelse. Hans mest berømte værk, "Mesteren og Margarita", blev først offentliggjort i sin helhed posthumt i 1967 og er i dag anerkendt som et mesterværk i verdenslitteraturen.Bulgakovs værker er kendt for deres sorte humor, kritik af sovjetiske normer, og dybe indblik i menneskets sjæl. Hans bidrag til verdenslitteraturen og hans unikke stemme i det 20. århundredes litterære landskab illustrerer fortsat værdien af kunstnerisk frihed og menneskelige stræben."Det er stor litteratur, i pagt med russiske litterære traditioner" - Bibliotekernes lektørudtalelse

Den 31-årige Monica Farrell arbejder som børnelæge på et lille hospital i New York. Efter sin fars død har hun ingen familie tilbage, for hendes far var adopteret, og det lykkedes ham aldrig at opspore sine biologiske forældre. Men det bekymrer ikke Monica, for hun elsker sit liv, som det er og lever og ånder for sit arbejde.Den aldrende Olivia Morrow ved imidlertid, at Monica er den retmæssige arving til familiens formue. Det er en hemmelighed, som Olivia har båret på i mange år og svoret, at hun aldrig vil afsløre. Men da Monica pludselig kommer ud for en række mystiske uheld, går det op for Olivia, at andre kender til sandheden, og at de vil gå meget langt for, at den ikke skal blive afsløret.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlMary Higgins Clark (f.1927) er amerikansk kriminalromanforfatter. Hun debuterede i 1975 med spændingsromanen "Where Are the Children?" og har siden skrevet flere end 50 internationale bestsellers.

Denne første del af bogen beskriver den vanvittige virkelighed, som syge mennesker tvinges igennem. Forfatteren mistede sin troværdighed, så snart hun henvendte sig til socialforvaltningen, hun følte det som åndelig voldtægt, da myndighederne behandlede hende som en psykisk syg person, som man ikke kunne regne med. De sagsbehandlinger, som kræver så meget af de syge, er i virkeligheden skueprocesser, hvor man slet ikke tager stilling til indholdet i sagerne.Man bruger kun udsagn fra læger, som ikke har set patienterne, læger som er fritaget for at stå til ansvar over for lægeløfte, lægelov og lægernes etiske regler. Retslægerådet beskytter primært deres kolleger, mens deres egentlige opgave, at klargøre de lægelige problemstillinger for retten, er noget vanskeligere at få øje på.

Ole Bang var professor i terapi og hans tanker om lægebehandling kom til at præge en hel generation af læger. Hans karriere udspandt sig i en lægevidenskabelig brydningstid, hvor den mere end totusind år gamle hippokratiske medicin stod for fald. Ved begyndelsen af Bangs karriere var brækmidler, iglebehandling og åreladninger selvfølgelige behandlinger, som enhver læge havde stor tiltro til. Dette var ikke tilfældet ved slutningen af hans karriere, hvor lægevidenskaben var mere optaget af at studere menneskekroppen med mikroskop og lave dyreforsøg i de første lægevidenskabelige laboratorier.

Børnelægen Anna Storm er begyndt at køre lægevagt, og det giver hende indblik i behandlingen af ældre på plejecentre. Mystiske dødsfald vækker hendes mistanke om, at nogle ældre mennesker kommer herfra mod deres egen vilje og med ivrige hænders hjælp. Samtidig arver Anna en stor sum efter sin tante, men Anna er ikke den eneste arving. En stor del af arven tilfalder den lokale sognepræst, som Anna aldrig har hørt tale om. På kærlighedsfronten kæmper Anna stadig med forholdet til den feterede og drikfældige rockstjerne Lasse, som hun ikke kan slippe trods Lasses støt stigende appetit på alkohol og andre kvinder. ”Skrøbelige hjerter” og ”Det stille barn” er de to tidligere krimier i serien om den handlekraftige børnelæge, Anna Storm. Bøgerne giver et tankevækkende og upoleret indblik i lægers dagligdag og arbejdspres. Alle bøgerne i serien kan læses hver for sig. Vibeke Manniche er læge, Ph.d. og forfatter.

Anna Storm tager på ferie til Indien for at slappe af og opleve landet. Anna har med blødende hjerte ladet sin store søn Jonas være alene hjemme i Danmark og med absolut god samvittighed taget sig en time-out fra sin ustabile kæreste Lasse og den travle hverdag som børnelæge.Spændt, og med blandede forventninger møder Anna op i Københavns Lufthavn og introduceres for rejsegruppens seks andre meget forskellige mennesker, som alle skal med Rejsebureauet Moon-travellers til Indien og rejse rundt i Den Gyldne Trekant i to uger.Allerede efter den første dag i Delhi er Anna klar over, det er en broget flok af landsmænd, hun er kommet på tur med, men glædes over få lyspunkter i flokken: Joviale Sonja, flinke Flemming og ikke mindst den charmerende lokale guide Sanjay. Men på rejsens anden dag rystes det lille selskab i sin grundvold, da en fra rejsegruppen dør. Anna finder dødsårsagen usandsynlig og kan ikke slippe dødsfaldet, selv om det lokale politi afskriver det hurtigt.Igen er det lykkedes Anna Storm at lande midt i orkanens øje, og vi følger den beslutsomme kvindes kamp alene i udlandet og uden nogen rigtig at stole på. Men er det forholdene i Indien, hun er oppe imod, eller er den danske gruppe slet ikke så uskyldig, som den giver sig ud for? I sin søgen efter sandheden om rejsefællens død, får Anna for alvor åbnet Pandoras æske, og bliver pludselig konfronteret med drab på pigefostre og en organiseret bande, der foretager ulovligt salg af menneskelige organer.Hjerteløs er Vibeke Manniches fjerde krimi i serien om Anna Storm.