Bøger om Landboliv

Den anden bog om Helvig Pedersdatter handler om 1800-tallet, den danske guldalder, set gennem en af periodens anonyme skikkelser - en tjenestepige. Og set fra Thy - en af landets fjerneste egne. Dengang kunne det tage en uge at komme fra København til århus, selvom den nyåbnede dampskibsrute mellem Kalundborg og århus afkortede rejsetiden fra 1840.De store politiske omvæltninger i slutningen af 1840´erne mærkes i Thy kun som svage dønninger, men da Helvigs herskab har stærke tyske rødder, får krigsårene 1848-1850 alvorlig indflydelse på livet på hovedgården øland.Indførelsen af den almindelige værnepligt betyder, at næsten hver eneste gård i Danmark har en søn ´indkaldt til Krigstjeneste´, som der står i folketællingen fra 1850. En af Helvigs mange fætre kommer således hårdt såret hjem og mærkes for livet af invaliditet.Som den første bog om Helvig er også bind to blevet til gennem en helt usædvanlig og meget udansk research. Alle personer har levet i virkeligheden, og deres rigtige navne er bibeholdt. Da den første bog udkom, henvendte flere mennesker landet over sig til forfatteren efter at have genkendt slægtninge eller steder, hvor de er vokset op.At Helvig Pedersdatter er forfatterens tipoldemor er af betydning for forfatteren, men ikke for læseren, for samme historie kunne være blevet fortalt om et utal af datidens tjenestepiger. At en tjenestepige ´kom galt af sted´ var mere reglen end undtagelsen.

Helene Stranges store værk om Sværkeslægten tager sin begyndelse i 1720. Vi følger tre generationer af stærke sværkesønner: Den traditionsbundne og viljestærke Søren Sværke, hvis kærlighed til hustruen Else forbliver ugengældt. Sønnen Klaus, der kæmper med den foregående generations ufortalte hemmeligheder og truslen mod Sværkeslægtens stærke fællesskab. Og Morten Sværke, der i tredje generation leder udflytningen af gården fra landsbyen og sikrer familiens fællesskab. Men som også betaler prisen - et kompromis med kærligheden.Helene Strange kender den falsterske bondekultur indefra. Hendes blik for bondesamfundets hverdag i det 18. og 19. århundrede tilbyder os både indlevelse i de enkelte personers skæbner og en rig indlevelse i landbrugssamfundets mange kulturformer. Sværkeslægten er en saga om menneskets evne til at ændre forholdene til det bedre.Sværkeslægtens oprindelige otte bind foreligger med denne udgave i en trebindsversion. Nærværende bind samler Søren Sværke (1929), I fædrenes spor (1931) og Slægtens arv (1934).

Da Kirsten Sværke er blevet enke, tager hun - for at sikre børnene en rimelig fremtid - som den første kvinde hånd om den gamle slægtsgård. Hendes bekymring for sønnen Rasmus vokser, da han på grund af sit svage helbred må bryde med den århundrede gamle familietradition og træde ud af bøndernes række for at komme i væverlære. Kirsten Sværke er en stærk kvindeskikkelse, og først da gården brænder, overlader hun ansvaret for familien til den politisk aktive søn, Henrik, og dennes kone, Sofie. Helene Strange kender den falsterske bondekultur indefra. Hendes blik for bondesamfundets hverdag i det 18. og 19. århundrede tilbyder os både indlevelse i de enkelte personers skæbner og en rig indlevelse i landbrugssamfundets mange kulturformer. Sværkeslægten er en saga om menneskets evne til at ændre forholdene til det bedre.Sværkeslægtens oprindelige otte bind foreligger med denne udgave i en trebindsversion. Nærværende bind samler Tro i liv og død (1941) og Den sidste Sværke (1941).

Den stoute, agtværdige Tyge er ikke helt ung længere, men han føler sig bestemt heller ikke gammel, da hans slumrende sanser vækkes til live af den unge, eftergivende Eva.Med humor og varme skildrer Sigurd Elkjær i "Strømhvirvler" dagliglivet på en gård i tiden lige efter Anden Verdenskrig.Sigurd Elkjær (1885-1968) var en dansk forfatter, som især skrev hjemstavnslitteratur. De fleste af hans romaner, både de historiske og dem der foregår i hans egen samtid, udspiller sig på Horsens-egnen, hvor han selv voksede op. Sigurd Elkjær var uddannet lærer og arbejdede som sådan til han blev pensioneret i 1950. Som forfatter debuterede han i 1915 med romanen "Anders Grøn".

Forår 1809. I bygderne har folk måttet blande bark i melet for at overleve vinteren. Også på Innhaug, en af de mest velhavende og velholdte gårde i bygden, som ligger i Trøndelag langt oppe i Norge.Gennem både levende og indlevede skildringer lærer vi folkene på Innhaug at kende: Ole, som er manden på gården og hans to sønner Bård og Hans, Oles hustru Gertrud og den uundværlige faster Margret. Første del af Anne Karin Elstads storslåede epos om folket på Innhaug er især viet datteren Oline og hendes store kærlighed.Folkene på Innhaug er Anne Karin Elstads debutroman. Den udkom første gang i 1976. Men først i dag, 30 år efter, foreligger romanen omsider på dansk i Jan Hansens oversættelse. Folkene på Innhaug er på fire bind, som udkom over 3-4 år i Norge. Andet bind, Magret, udkom på dansk i november 2007.»Det er en fryd at læse Anne Karin Elstad. Hun ikke bare skriver bøger, hun er digter. « Olav Berkaak, Nidaros.»Anne-Karin Elstad er en skarp iagttager af familierelationer, og hun formår med en historisk distance at skabe et univers af personer med varme følelser og et temperament, der rummer tilgivelse og overbærenhed. « Grethe Rostbøll, Jyllands-Posten.»Hun er en stor fortæller med en særlig evne til at skrive medrivende, til så at sige at drage læseren ind i handlingen. Få forbliver uberørt af hendes skrivekunst. « Terje Stemland, Aftenposten.

Inger tilhører en af Danmarks gamle bondeslægter, Priergårdsslægten. I generationer har Prier-kvinderne levet et liv tilpasset slægtens krav.Inger bryder imidlertid med mønstret. Hun plages af udlængsel og bryder op fra hjemstavnen, Falster, og tager til Amerika, hvor hun slutter sig til dansk-amerikanernes kreds.Efter en række hektiske år vender Inger Prier atter hjem, til Falster og Danmark - og med mod og styrke til nu at leve livet efter sin egen natur.Inger Prier udkom første gang i 1923-24.Selv formåede Helene Strange at få sit liv til at ligne sine romanfigurers: En levende modsætning var hun, moderne kvinde, mediebevidst og iscenesættende, men samtidig rundet af den falsterske bondekultur. Iført falstersk egnsdragt arrangerede hun vældige friluftsmøder med taler, folkedans og teater. Samtidig med at hun var traditionalist, var hun også moderne i sin insisteren på retten til at hæve sig over slægten og realisere de muligheder, som efterhånden åbnede sig for kvinderne. Helene Strange var aktiv i kvindesagen og i fredsbevægelsen.

I Trøndelag, år 1818, har Oline og datteren Magret det svært, Magret får til stadighed hentydninger om, at hun ikke er andet end en horeunge. Hendes forhold til Oline gør ikke omstændighederne bedre. Oline må indse, at hun ikke længere kan beskytte Magret mod bygdefolkets hån. I løbet af skoleårene og sin ungdom fyldes Magret med trods og hævnlyst. Men også af længsel efter kærlighed og venskab.Magret er den anden bog i Anne Karin Elstads slægtsroman om folkene på Innhaug, der skildrer en familie i 1800-tallets bygdesamfund.Anne Karin Elstad fik sit gennembrud med debutromanen Folkene på Inhaug fra 1975. Romanrækken fortsatte med Magret, og herefter fulgte Nyt rodfæste og Vejene mødes, som Hovedland udgiver i 2009. Fra starten har Elstads bøger været prist for deres både folkelige og digteriske kvaliteter, de udkommer foruden i Skandinavien blandt andet i Tyskland og har opnået bedstsælger-status overalt.

Vi følger tre generationer i Priergårdsslægten, der er bosat på det nordlige Falster. Rodfæstede i jord og hjemstavn og samtidig fordomsfrie og fremskridtsvenlige lever de i pagt med både slægtens og fornuftens love.Bogen udkom første gang i 1922-23 og var stærkt medvirkende til, at Helene Strange kom til at fremstå som en af mellemkrigstidens store folkelige forfattere.Selv formåede Helene Strange at få sit liv til at ligne sine romanfigurers: En levende modsætning var hun, moderne kvinde, mediebevidst og iscenesættende, men samtidig rundet af den falsterske bondekultur. Iført falstersk egnsdragt arrangerede hun vældige friluftsmøder med taler, folkedans og teater. Samtidig med at hun var traditionalistisk, var hun altså også moderne i sin insisteren på retten til at hæve sig over slægten og realisere de muligheder, som efterhånden åbnede sig for kvinderne. Helene Strange var aktiv i kvindesagen og i fredsbevægelsen.

Da Morten Sværkes ældste søn dør, står den unge Niels pludselig med det store ansvar for sværkeslægtens fremtid. Han klarer slægten helskindet gennem statsbankerotten i 1813, som ellers var skæbnesvanger for mange af tidens bønder og husmænd. I kærligheden går det imidlertid knap så godt for Niels ... Efter Niels´ død overtager sønnen Hans ansvaret for slægten, og han fører den gennem gode tider frem mod grundlovgivningen og treårskrigen. Hans splittes mellem to kvinder - den humørsyge Maren og den kønne, energiske Kirsten.Helene Strange kender den falsterske bondekultur indefra. Hendes blik for bondesamfundets hverdag i det 18. og 19. århundrede tilbyder os både indlevelse i de enkelte personers skæbner og en rig indlevelse i landbrugssamfundets mange kulturformer. Sværkeslægten er en saga om menneskets evne til at ændre forholdene til det bedre.Sværkeslægtens oprindelige otte bind foreligger med denne udgave i en trebindsversion. Nærværende bind samler Rodbundne (1936), Under familieloven (1938) og Ad pligtens veje (1939).

Året er 1834. Magret, Olines "uægte barn", er blevet voksen. Anne Karin Elstad følger hende videre i forholdet til sønnen Mons og manden Erik. Som så mange andre flytter Magret og Erik fra bygden for at forsøge at klare sig bedre andre steder. De har købt en gård på Møre-kysten, og det er deres fælles slid og indsats her, deres vilkår som tilflyttere og ikke mindst deres ægteskabelige samliv, som denne roman handler om.Ægtefællernes forhold til hinanden kompliceres af, at det er Eriks bror, Johan, som er den biologiske far til Mons. Erik forsøger at tilgive Magret og tage Mons til sig som sin egen søn, mens Magret ikke har de følelser for Erik, som hun burde have. En dag dukker Johan op ved Møre-kysten, og gamle lidenskaber blusser op igen. Personernes tanker og følelser er i højsædet i skildringen af Magrets og Eriks kamp for at bevare en tålelig tilværelse mellem lidenskab og nødvendighed, en kamp, som bliver dem påtvunget af det barske liv på nåde og barmhjertighed af naturens luner. Anne Karin Elstads forfatterskab er berømt for sine detaljerede og indlevede kulturhistoriske skildringer, som også er rigt repræsenteret her.Et nyt rodfæste er tredje bind i romanserien om Innhaugsfolket. De andre er Folkene på Innhaug, Magret og fjerde og sidste bind er Vejene mødes.