Bøger om Landsbyliv

Henrik Pontoppidan er en af de få danskere, der har fået Nobelprisen, og hans lille roman "Isbjørnen", der er fuld af humor, er noget af det mest finurlige, der nogensinde er skrevet på dansk. Hovedpersonen er Thorkild Müller, i sin barndom og ungdom den fødte taber, som mod sin egen vilje bestod den teologiske uddannelse uden at have læst overhovedet. Så blev han præst på Grønland og en sand vinder. Han rejste senere til Danmark, blev landsbypræst og ... Det er en fantastisk historie, der fremrulles i "Isbjørnen", og så viser det sig, at den rent faktisk har en historisk kerne. Pontoppidan har nemlig selv fortalt, at modellen til Thorkild Müller var en af faderens gamle studenterkammerater, som under et besøg havde fortalt om sine grønlandske oplevelser. Senere forskning har godtgjort, at det var Morten Fabricius Dan Hammer, som var præst i Kongerslev 1857-74. Det skal understreges, at Henrik Pontoppidan ikke selv har mødt sin hovedperson, og at hans formål var at skrive en god fortælling og ikke en historisk korrekt beretning.

Da Emma og Aidan beslutter sig for at udvide Det lille hotel i Lobster Bay ved at slå deres to hjem sammen, føler Emma sig sikker på, at det er lige netop det projekt, hun har brug for, for at udvikle sig selv og det sted, som er blevet hendes trygge base, og som hun har fået til at blomstre. Hun håber, at projektet også vil styrke hendes og Aidans forhold, som i et stykke tid ikke har været helt godt.Emma har tre måneder til at færdiggøre projektet, før hendes gæster ankommer til en overdådig jul i Lobster Bay, men så snart arbejdet går i gang, begynder Emmas drøm om udvidelse at falde fra hinanden.Uforudsete problemer med bygningerne, ankomsten af en langtidsgæst samt en vildfaren hvalp, der er fast besluttet på at tygge sig igennem hvert et stykke rør og møbel, presser Emma og Aidan til grænsen, og der går ikke lang tid, før deres forhold begynder at slå små revner …

Det forjættede Land var med til at give Henrik Pontoppidan Nobelprisen i 1917. Bogen giver et fint billede af livet på landet i 1880'erne. Hovedpersonen er en ung præst, men vi kommer også indenfor hos den fattige landarbejder, den velstående bonde og den emsige købmand. Vi ser bl.a. hverdagens liv, vi er med til bryllup og begravelse, og vi får et fint billede af den kamp, der dengang udfoldede sig mellem forskellige religiøse bevægelser. Her kommer den unge idealistiske hovedperson også til at spille en betydelig rolle. Nærværende udgave af bogen holder sig strengt til udgaven fra 1918, men den er redigeret med nænsom hånd for at hjælpe nutidens læsere. Retskrivningen er moderniseret, ordstilling og tegnsætning er undertiden ændret en smule, og så er en lang række gammeldags ord erstattet af nye. Derfor kan denne bog læses af alle.

Hun fik 13 i jura, men 03 i husgerning… Den superambitiøse advokat Samantha Sweeting har lige lavet en bommert så enorm, at hun med sikkerhed kan vinke farvel til enhver drøm om at blive partner i firmaet. Et mentalt sammenbrud er faretruende nært, så i bar frustration forlader hun kontoret i London, hopper på et tilfældigt tog og ender langt ude i det rene ingenting, hvor hun ikke kender et øje. Da hun spørger om vej ved et stort, smukt landsted, bliver hun forvekslet med en ansøger til jobbet som husbestyrerinde. Ejerne ved ikke, at hun er advokat, men pludselig er hun ansat - en lille detalje er bare, at Samantha ikke aner, hvordan man tænder ovnen. Hun kan ikke gøre rent, har aldrig tilberedt en middag eller bagt et brød, og det forbandede strygebræt vil bare ikke makke ret. Udgangspunktet er ganske håbløst, men Samantha tager en dyb indånding og accepterer udfordringen. Samantha falder langsomt til i det landlige, men da hendes travle storbyliv haler ind på hende, er spørgsmålet, om hun overhovedet savner sin gamle tilværelse?

I fortsættelsen af Kongeklenodiet vågner lokalpatrioten Tim på hospitalet, ør og forslået efter sit fald fra landsbykirkens tårn, hvor Kongesønnen og hovedpersonen bag vogterne, Jørgen Mason fik sit endeligt. Kongeklenodiet blev ikke fundet. Langsomt forsøger Tim at få hverdagen tilbage med hjælp fra sin kæreste Winnie efter den intense menneskejagt gennemført af vogterne af kongeklenodiet. Det nager ham dog stadig, at han ikke ved, hvor kongeklenodiet er gemt, eller om klenodiet overhovedet findes i kirken endnu. Selvom de øvrige vogtere af kongeklenodiet er i politiets varetægt, begynder der at ske gruopvækkende begivenheder omkring ham. Snart finder Tim ud af, at der stadig er nogen i landsbyen, der bærer nag og det på en meget voldsom måde. Hvem er denne person, der fortsætter jagten på Tim og Tims trofaste ven, Simon og ikke har opgivet håbet om at finde kongeklenodiet? Er der flere? Måske er Tims redning at finde kongeklenodiet og få historien om kongeklenodiet bragt frem i lyset på trods af vogternes modvilje.Det lader heller ikke til, at historien fra dengang kongeklenodiet blev gemt, er helt som fortalt gennem tiderne og gennem generationer. Der er sket noget dengang Danmarks konge hed Valdemar efter den kongeløse periode. Dengang et landevejsrøveri gik grueligt galt og lokale mænd og landevejsrøvere fik fingre i den nye konges særdeles værdifulde klenodie. Der er også sket noget dengang Jørgen Mason var dreng og mistede sine forældre i en skudveksling med tyske soldater under anden verdenskrig. Men hvorfor er det gået så galt i landsbyen, og hvem er til at stole på? Hvem er vogterne og hvem er deres egentlige aner? Kan der være tale om, at historien ikke er genfortalt eller gengivet korrekt, og der er sket noget i landsbyens liv, som kan ændre på fortællingen om landevejsrøveriet og kongeklenodiet? Hvem har egentlig overbragt historien til nutiden?Og hvad nu hvis historien ér sand og kongeklenodiet gemmer sig i landsbykirken?

En gruppe landevejsrøvere overfalder et følge og en formodet købmand ved en korsvej tæt på landsbyen Linde Høje på ruten mellem Viborg Tinge og Aros i sommeren 1340. Røveriet går grueligt galt, da følget viser sig at være trænede soldater. To unge landevejsrøvere og venner, Thor og Sigurd, flygter med livet i behold og en skindtaske. Indholdet af tasken viser sig dog hurtigt at være af en værdi, som soldaterne ikke har tænkt sig at opgive så let. Med brutalitet og skræmmende effektivitet får soldaterne på kort tid landsbyidyllen til at blegne, og Thor og Sigurds venskab sat på alvorlige prøvelser. Nu går den dødelige jagt i landsbyerne og landskabet omkring korsvejen, hvor den nye kirke er under opførelse, og hvor de to venner er kendte ansigter. Deres eneste chance for overlevelse er sammenholdet og at forblive i det skjulte med deres værdifulde koster.Tim vender tilbage til sin gamle fødeby, landsbyen Linå, efter nogle år i militæret. Med sin lokalhistoriske interesse og ønsker om at vende landsbyens negative udviklingsspiral, siden kommunalreformen har svedet al økonomi væk under landdistrikterne, finder han ud af, at landsbyens historiske kvaliteter gemmer på flere hemmeligheder og skjulte dagsordener. Der går ikke lang tid, før Tim og barndomsvennen Simon har landsbyens hårdkogte bøller på nakken. Med tråde til historiske begivenheder fra anden verdenskrig og endnu ældre fund får Tim færten af et gammelt trosbånd, der går mange generationer tilbage, og som har sit udspring omkring landsbyens gamle kirke.

Efter ni år i Amerika vender Jakob Ørli hjem til den lille søstad, han voksede op i. I mange år har han været forbitret på familien Holst, der tvang ham til at rejse, men da han opdager, at familien er ruineret økonomisk, kan han ikke lade være med at ynke dem. Også for hans ungdomskærlighed, Hanne Junge fra Strandmøllen, er det gået dårligt. Hendes far er død, og det ærgerrige par, Mette og Ludvig Heje, truer nu med at overtage godset. De hævder, at Hannes far, før sin død, havde dræbt Mettes bror, Jens, og stjålet en stor sum penge fra dem. Jakob må nu hjælpe Mette med at afsløre den virkelige forbryder og opklare, hvad der egentlig skete den nat, Jens blev dræbt.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlMorten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Ludvig Bomann og hans kone Jane har kendt bedre dage, men på trods af fattigdom, er der både plads til hjerterum og varme hos de to gamle mennesker. Deres unge nevø, Hannibal, mister sin kone i barselssengen, og de to gamle tager beredvilligt imod den lille dreng, selvom de knap har råd til at betale for føden. Da de hører, at deres fætter i Sverige er død og har efterladt sig både formue og datter, beslutter de sig for at hjælpe skæbnen lidt på vej. Hannibal og hans lille dreng trænger til en god kvinde, og Dora, som ikke har andre slægtninge i verden end dem, fortjener en god mand. Men uforudsete vanskeligheder præsenterer sig med det samme. Den griske hr. Villesen kaster straks blikket på Doras formue, og også de unge viser sig at være mere stædige, end Ludvig og Jane havde forstillet sig. Men mon ikke liv og lykke sejrer alligevel?Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

"Meta Hauch" er en udviklingsroman om præstedatteren Meta, der lever et naivt og lykkeligt liv i den lille by Rønneby, hvor hun lærer alt, hvad hun kan i præstegården, af sin bror Jørgen og hos overklassedamen fru von Zelchous. Meta drømmer om at være en voksen dame, og da hun bliver 17 år, tager hun til København for at lade sig uddanne hos sin tante, Emma Hauch. I storbyen tager tilværelsen fart, og det samme gør Metas uddannelse og erfaringer. Men skæbnen bringer hende en dag tilbage til Rønneby, hvor hun møder den store kærlighed i skikkelse af den livstrætte levemand Paul Linde. Som Hørlyks andre romaner virker også denne dobbelt i blikket, idet den hylder den rene kærlighed hos en ung pige, men samtidig beskriver angsten for den tomhed, der griber hende, når hun ikke kan spejle sig i andres kærlighed. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlLucie Hørlyk (1870-1912) voksede op som datter af en præst, der tilhørte højskolebevægelsen. Da hun var 21 flyttede hun til Vestindien med sin mand, der var blevet udnævnt til politimester og dommer i St. Croix. Efter sin mands død i 1903 flyttede hun tilbage til Danmark, hvor hun skrev en række værker om livet i Dansk Vestindien foruden hovedværket, dannelsesromanen "Meta Hauch" fra 1911. Hørlyk blev meget læst og rost i sin samtid. Så sent som i 1969 udkom en samling af hendes noveller på engelsk med titlen In Danish Times. Hendes forfatterskab er næsten glemt i dag, men det er stadig interessant i sit dobbeltsyn på identitet, køn og kultur.

Varm romantisk komedie om forskellen mellem den landlige idyl og storbyens puls.Madde Johansson trives i den lille landsby Dalarna, hvor hun er vokset op. Her kender hun alle, og her føler hun sig tryg. Hun nyder sit arbejde som beslagsmedlærling og muligheden for at arbejde med heste hver dag. Maddes regelmæssige liv går med arbejde, chipsaftner i sofaen, lidt uinspireret sex med eks’en Jonte og øl fredag aften med veninden Klara nede på hotellet. Det burde være nok, ikke?Men da Niklas fra Stockholm en varm sommerdag nærmest stormer ind i Maddes liv, ændrer alt sig. Niklas’ lyseblå øjne og smittende energi får for første gang Madde til at forelske sig. Og mens sommerens afslutning nærmer sig, presser et stort spørgsmål sig på: Skal Madde følge med Niklas tilbage til storbyen og forlade sit elskede Dalarna? Kan hun i det hele taget holde storbyen ud? Er den ikke bare fuld af caffe latte-drikkende hipstere, der går omkring med deres puddelhunde? Hvordan ved man egentlig, hvor man hører hjemme?Sweet Home Dalarna er en humoristisk feelgood-roman med en usædvanlig forfriskende hovedperson, der er lige så elskelig, som hun er helt sin egen.

Efter ni år i Amerika vender Jakob Ørli hjem til den lille søstad, han voksede op i. I mange år har han været forbitret på familien Holst, der tvang ham til at rejse, men da han opdager, at familien er ruineret økonomisk, kan han ikke lade være med at ynke dem. Også for hans ungdomskærlighed, Hanne Junge fra Strandmøllen, er det gået dårligt. Hendes far er død, og det ærgerrige par, Mette og Ludvig Heje, truer nu med at overtage godset. De hævder, at Hannes far, før sin død, havde dræbt Mettes bror, Jens, og stjålet en stor sum penge fra dem. Jakob må nu hjælpe Mette med at afsløre den virkelige forbryder og opklare, hvad der egentlig skete den nat, Jens blev dræbt.Udgivelsen er en storskrift-udgave i to biind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

I en søvnig, dansk provinsby bor den selvoptagede og dovne smedemester Julius Nielsen. Intet passer ham så godt som at spejde veltilfreds ud over landsbyen med en øl i hånden. Hårdt arbejde passer hverken mester eller smedesvenden Ivar, så da den unge smedelærling Karl kommer til byen, er det lige som om forsynet smiler lunt til dem begge. For kommunen har bestilt et gitterværk, og så fint arbejde har man ikke forstand på i smedjen. Det har Karl til gengæld, da han er uddannet i Tyskland. Julius' datter, den kønne Lisbeth, er ikke meget for at lade sin far og hans kumpan udnytte Karl, for hun har selv fået et godt øje til den unge mand. Men hvad hun ikke ved, er at faderen står i stor gæld til Ivar, og Ivar er fast besluttet på at få fingre i både smedjen og den smukke pige. Nu er det op til Lisbeth, at få reddet kastanjerne ud af ilden for både sine forældre og Karl.Udgivelsen er en storskrift-udgave i et bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

Slægten Trolle har gennem tre generationer ejet den papirmølle, hvor det berømte Troldpapir fremstilles. Da Ruth Trolles far testamenterer Troldemøllen og den hemmelige formel på papirfremstillingen til hende alene, og derved forbigår hendes stedmor og dennes søn, den skurkagtige Ludvig, kommer hun til at stå over for formidable fjender. Direktør Brink, sønnen af hendes fars gamle kompagnon, frier til Ruth, men hun har forelsket sig over hals og hoved i den unge ingeniør Frank Falle. Denne gengælder hendes kærlighed, men han bærer på en dyb hemmelighed, og da han endvidere indgår i et fantastisk væddemål om Troldmøllens fremtid, er det op til Ruth at redde både sin mand og sin arv.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Dette bind bygger først og fremmest på interviews med et halvt hundrede ældre personer, der 1981/82 boede jævnt fordelt i det område, som dengang udgjordes af Sejlflod Kommune, og som havde levet deres liv i det samme område. De ældste af erindringerne går helt tilbage til omkring 1890. Alle de interviewede er døde i dag, men hvor har de fortalt meget om vor lille plet på jorden, som nu aldrig bliver glemt. Deres liv og deres oplevelser er blevet en del af den kollektive hukommelse.

Dette bind er skrevet på baggrund af kommunens bevarede arkivalier. Vi får bl.a. at vide, hvorledes de valgte sogneforstandere, som var noget nyt i 1841, tog sig af de lokale problemer. De har bestemt ikke fulgt det samme mønster i alle de fem kommuner, som i 1970 blev slået sammen til Sejlflod Kommune. Vi får historierne om 1800-tallets smugkroer og de lokale besværligheder under krigene 1848-50 og 1864. Vi hører om smitsomme sygdomme, og selv et alvorligt klassesammenstød bliver det til. Tidens ubarmhjertige fattigvæsen fremtræder i fuldt flor, og vi ser, hvorledes sager vedrørende vejvæsnet og et problematisk skolevæsen kan sætte sindene i kog. Problemernes størrelse behøver ikke at svare til de reelle omkostninger.

Denne bog er skrevet på baggrund af en lang række interviews i 1980 med kendte personer i Sejlflod Kommune. Følgende har været med til at trække erindringerne frem fra fortiden:Nr. Kongerslev: Erik Eriksen, Jens Christensen.Komdrup: Jens Schou Andersen.Sdr. Kongerslev: Aage Bach, Aksel Christensen, Kristine og Marius Frost, Sigfred Poulsen.Dokkedal: Theodor Larsen.Egense: Christian Steffensen.Mou: Optegnelser af N. C. Pedersen, Rigmor Sørensen.Kærsholm: Edvard Skøtt, Valdemar Bach Jensen.Gudumholm: Niels Krogh, Magda Solhøj Christensen.Gudumlund: Carl Møller.Gudum: Peter Hjelm.Lillevorde: Laurids Klitgaard.Sejlflod: Sine og Peter Kristensen, Søren Mortensen.Storvorde: Charles Christensen.

Teksterne i denne bog er en samling af alle de lokalhistoriske artikler, der blev bragt i bladet Lokalhistorie for Sejlflod Kommune, som blev udgivet i årene 1987/88. Med ganske få undtagelser står artiklerne i den oprindelige rækkefølge. I samlet flok udgør de forhåbentlig en broget buket af forskellige og til dels også så specielle historier, at de kan læses med interesse i hele den nordøstlige del af Østhimmerland, altså især den tidligere Sejlflod Kommune.

Disse historier er fra en tid, da der endnu fandtes originaler og skæve eksistenser. Engang kunne man f.eks. finde dem i en afsides flække ved en indsø i den jyske provins, hvor de fristede et sparsomt og nøjsomt liv, og alligevel ikke undså sig for at have en del fornøjelse ved det. Det første en tilrejsende bemærkede var, at urene her gik anderledes - ja ofte gik de slet ikke, for der var ingen, som skulle nå noget. Skete det, at en af tidens modernistiske strømninger strejfede sognet, udviste man en udstrakt tålsomhed, for man var på ingen måde imod det nye, blot alt kunne forblive ved det gamle At nogle brushoveder gik rundt og påstod, at jorden var rund, tog man sig ikke af, for det kunne enhver jo se ikke passede.Den omstændighed, at tiden ikke fulgte med tiden gødede utvivlsomt jordbunden for, at disse originaler så længe kunne overleve, og med dem de mange sære historier, som de aldrig blev trætte af at fortælle - og hvor de generøst ødslede med overdrivelser.