Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Lapidus

Her finder du spændende bøger om Lapidus. Nedenfor er et flot udvalg af over 6 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 25%
    af Jens Lapidus
    81,95 - 224,95 kr.

    Et hemmeligt netværk har i årevis udnyttet helt unge piger, og forsøger man at optrævle netværket, gør man det med livet som indsats. Emelie bliver opsøgt i sin advokatpraksis af en kvinde, der måske kan afsløre bagmændene. Teddy forsøger stadig at finde sin plads i samfundet, men med en fængselsdom for kidnapning på straffeattesten er det svært at få et job uden for den kriminelle verden. Da netværket trues af afsløring, er Teddy oplagt som den syndebuk, de har brug for. Det er både livet og fremtiden, der er på spil for Teddy og Emelie. TOP DOG er den storslåede afslutning på trilogien om Teddy og Emelie. "Toptunet storbykrimi ... du er gennemført godt underholdt." Politiken, 4 ud af 6 hjerter "En excellent historiefortæller med sit indgående kendskab til den kriminelle verden, og hans egen baggrund som advokat bruges til at give en særdeles vidende og spændende beskrivelse af advokater og de retslige mekanismer." Litteratursiden.dk "… veloplagt respektløshed (over for såvel det etablerede Sverige som forstæderne), betydelig humor og empatiskabende figurtegning."Jyllands-Posten, 5 ud af 6 stjerner ★︎★︎★︎★︎★︎ ”Actionniveauet er højt til sidste side” Ekstra Bladet, 5 ud af 6 stjerner ★︎★︎★︎★︎★︎ "Hæsblæsende action fra Sveriges bedste thrillerforfatter." Bogrummet.dk

  • Spar 25%
    af Jens Lapidus
    81,95 - 224,95 kr.

    En ambitiøs advokatEn løsladt gangster Et spil med høje indsatser I et hus på Värmdö opdager en vagt et mishandlet og massakreret lig. En ung mand findes hårdt såret i nærheden af gerningsstedet, og han bliver mistænkt for mordet. Emelie påtager sig hvervet som hans forsvarer på trods af modstand fra sin chef, som ikke ønsker advokatfirmaet forbundet med en drabssag. Mens Emelie i al hemmelighed graver i sagen, bliver Teddy tvunget til at konfrontere sin fortid, for sporene leder igen og igen til Mats Emanuels son, den mand Teddy kidnappede for længe siden, og som senere begik selvmord. Snart er Emelie og Teddy fanget i et spil med sindssygt høje indsatser og voldsomme konsekvenser. STOCKHOLM DELETE er anden bog i serien om det umage makkerpar, advokaten Emelie og gangsteren Teddy. "Den fortæller om en barsk verden, der udraderer chancerne for nogle, mens andre får enorme gevinster." Nordjyske Stiftstidende, 5 stjerner ★★★★★ "Tempoet er hastigt, sproget er sprødt – direkte importeret fra 2015." Børsen, 4 stjerner ★★★★ "Lapidus leverer en intrige, som holder dig naglet til siderne." Politiken, 4 stjerner ★★★★ "Der er ingen tvivl om, at forfatteren efterhånden har etableret sig helt i den absolutte top indenfor denne særlige krimigenre." Litteratursiden.dk "Gad vide, om nogen skandinavisk forfatter er mere dus med de kriminelle cirkler end Jens ’snabba cash’ Lapidus? Deres jargon, deres metoder, deres miljø – alt virker ekstremt autentisk. Og derfor ret uhyggeligt. Kulsort, faktisk." Bogrummet.dk, 4 stjerner ★★★★ "Lapidus leverer i dette godt oversatte bind i den nye serie effektiv spænding det meste af tiden, beskrivelserne af både høj og lav er fremragende, og plottet er gennemtænkt."Berlingske, 4 stjerner ★★★★ "Romanserie i et forrygende tempo, fortalt i et stramt og effektivt sprog og med tilstrækkelig kontrol over figurer og handling til, at man hænger på uden at tænke på andet." Weekendenavisen

  • af Jens Lapidus
    81,95 - 122,95 kr.

    I Stockholms underverden er der intet politi. Dér hersker andre magthavere. Eller rettere sagt: Psykopater hærger frit på alle niveauer i samfundet. Fra dagligstuerne på Östermalm til højhusene i forstæderne. Fra klubberne ved Sture¬plan til bordellerne, hvor kvinder fra Østeuropa holdes fanget.CASH er en spændingsroman, der skildrer samfundets mørke side og forbrydelsens ubønhørlige logik. Og Lapidus lægger ikke fingrene imellem, når han tager læseren med på en hæsblæsende rundfart i Stockholms underverden.CASH er første bind i Stockholm Noir-trilogien."Lapidus er foruroligende godt skrivende … efter den imponerende debut er man ikke et øjeblik i tvivl om, at Lapidus kan blive virkelig stor."Mette Strømfelt, Berlingske Tidende"CASH er et effektivt overflødighedshorn af sex og tæsk, ludere og lommetyve i Stockholm på ret og vrang … effektivt ferm og hæsblæsende gangsterroman."Bo Tao Michaëlis, Politiken"Dristigt. Hipt. Fedt."Sydsvenskan"Jens Lapidus har begået en fantastisk spændingsroman om gangstermiljøet i Stockholms undergrund."Morten Petersen, MetroXpress

  • af Jens Lapidus
    143,95 - 297,95 kr.

    Gangsterbossen Isak Nimrod er træt af at være Mr. Et. Han vil sælge sine aktiver, være ren igen – og i kulissen venter en arvtager. Men da Isaks søn bliver skudt under uklare omstændigheder, falder det hele til jorden.Najdan “Teddy” Maksumic bliver aldrig en rigtig svensker, og advokaten Emelie Jansson vil ikke have, at deres søn skal vokse op med en kriminel far. Langsomt bliver de begge suget ind i det magtvakuum, der opstår efter Isaks abdikation.Jens Lapidus’ nye roman er en nådesløs spændingshistorie om skyggesiderne af det svenske samfund, om bandekriminalitet og samfundets elite.

  • Spar 15%
    af Jens Lapidus
    81,95 - 253,95 kr.

    For at beskytte resten af samfundet er der blevet bygget mure rundt om særligt kriminelle bydele, hvor indbyggerne kontrolleres gennem “særområdelove”. Det største af disse områder er Järva, i folkemunde kaldet Paradise city.Da indenrigsministeren skal holde valgtale i Järva, sker der det, der ikke må ske: Politiafspærringen væltes omkuld, skyderier bryder ud, og ministeren bortføres af maskerede personer. En politisk nedsmeltning truer, og politiledelsen vil have løsninger, uanset metode.Emir, tidligere legendarisk MMA-fighter, nu kriminel, sendes ind for at finde ministeren. Politiets deal er klar: Finder han ikke ministeren, vil de gøre det umuligt for ham at få den livsnødvendige dialyse, der skal behandle hans nyresvigt. Ultimatummet er ubarmhjertigt: Uden dialysen dør han indenfor fem dage.Jens Lapidus er tilbage med en benhård og actionfyldt skildring af et samfund, der er på randen af kollaps.Jens Lapidus er tidligere forsvarsadvokat og en af Sveriges mest læste krimiforfattere. Hans bøger udkommer i over 30 lande. Filmatiseringerne af CASH og TOP DOG er blevet seer- og kritikerhits, og flere er på vej.Foto: Kiefer LeeOmslag: Jonas Lindén“Med sikkerhed den mest hippe, frække og møgbeskidte afdækning af svensk underverden til dato.”– Fyens Stiftstidende om CASH“Hvis din krimi er en bil, taler vi om en toptunet svensk stationcar med mange hestekræfter, fartglad ekstraudstyr, kvikt automatgear og sindssygt hurtig acceleration, selv om den er fuld af hele det svenske samfund fra top til bund. Men ikke børnesikret, og husk at spænde sikkerhedsselen fra start.”– Politiken om VIP-RUMMET“Igen i hæsblæsende staccatosætninger sat op med stilsikker elan a la James Ellroys rå lakoniske prosa (...) Lapidus leverer en intrige, som holder dig naglet til siderne (...) Konstant et spændende tværsnit af det svenske samfund.”– Politiken om STOCKHOLM DELETE“Krimikongen af Stockholm (...) Han er en værdig arvtager efter store forgængere som Sjöwall og Wahlöö, Henning Mankell og Stieg Larsson.”– Information om TOP DOG

  • Spar 11%
    af Jens Lapidus
    81,95 - 88,95 kr.

    Najdan – bedre kendt som Teddy – er kommet ud af fængslet efter otte år. Han har bestemt sig for, at han aldrig mere vil i fængsel. Men livet uden for murene kræver penge, og dem har Teddy ingen af. Situationen bliver kritisk, da en gæld på 300.000 kroner dukker op – en gæld, der skal betales, inden der er gået en uge. Han slår derfor til, da han får et usædvanligt jobtilbud. Emelie Jansson er advokatfuldmægtig ved et af Stockholms ­største advokatkontorer, hvor man må kæmpe hårdt for at få succes. Hun hverken kan eller vil sige nej, da hendes chef giver hende en særpræget opgave: Sammen med Teddy skal hun undersøge den formodede kidnapning af sønnen til en af firmaets rigeste ­klienter. Emelie vil gøre karriere, Teddy vil af med sin gæld.VIP-RUMMET er første bog i en ny serie om Teddy og ­Emelie.”Jens Lapidus' forrygende og velturnerede thriller. Hvis din krimi er en bil, taler vi om en toptunet svensk stationcar med mange hestekræfter, fartglad ekstraudstyr, kvikt automatgear og sindssygt hurtig acceleration, selv om den er fuld af hele det svenske samfund fra top til bund. Men ikke børnesikret, og husk at spænde sikkerhedsselen fra start.” Politiken ★ ★ ★ ★★"Lapidus slutter sig til kredsen af krimi-samfundskritikere fra Sjöwall og Wahlöö til Arne Dahl og Stieg Larsson." Jyllands-Posten ★ ★ ★ ★"Miljøet er råt, blikket køligt og sproget skarpt." Børsen"Velskrevet, svensk page turner. Intelligent, smart og up-tempo. Personerne er nuancerede, troværdige og scenen er trukket mørkt og skarpt op, her er ikke plads til glansbilleder og skærgårdsidyl. Sproget er næsten filmisk, og historien holder hele vejen til den actionfyldte finale, hvor plottet til en opfølger antydes forbilledligt." Lektørudtalelse

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.