Bøger om Île-de-France

Højtryk og lavtryk er en kærlighedsroman, en sædekomedie, en coming-of-age for voksne om dysfunktionelle familier, venskab, psykisk sygdom og om at starte forfra to sekunder før det er for sent.Der er noget galt med Martha, og det har der været længe. Da hun var sytten eksploderede en lille bombe i hendes hjerne, og eft er utallige lægebesøg, uendelig meget terapi og alverdens medicin ved hun stadig ikke, hvorfor det kan tage hende en hel dag at komme ud af sengen, eller hvorfor hun støder både vildfremmede og sine nærmeste fra sig.Engang arbejdede hun for Vogue og drømte om at skrive en roman. Nu producerer hun indhold til et website, hun foragter. Engang boede hun i en taglejlighed i Paris. Nu bor hun i Oxford på en lukket villavej i et hus, hun ikke kan fordrage, men som hun ikke magter at flytte fra. Men det er hun nødt til, især nu hvor hendes mand Patrick – søde Patrick, der aldrig har ønsket andet end at gøre hende lykkelig – har forladt hende.Martha har ingen steder at tage hen, bortset fra barndomshjemmet – et bohemeagtigt (læs: faldefærdigt) byhus i en autentisk (læs: nedslidt) del af London – for at bo med sine forældre og prøve på at overleve uden sin elskede søster, som er den eneste, der altid har kunnet gøre tilværelsens kaos udholdelig for Martha, og som nu enten har for travlt eller bare har fået nok.Men måske kan Martha skrive en bedre slutning for sig selv ved at starte forfra – måske er hun alligevel ikke helt færdig.

Florent-Claude Labrouste er 46 år gammel og ansat i Landbrugsministeriet. Han bor sammen med sin tyve år yngre japanske kæreste Yuzu i en luksuslejlighed i Paris, men er led og ked af sit job, og sin unge, smukke kæreste har han kun foragt til overs for. Han begynder så småt at lege med tanken om at slå hende ihjel, men beslutter sig i stedet for at forsvinde frivilligt. Han opsiger sin stilling, forlader sin kæreste og indlogerer sig på et af de få hoteller i Paris, hvor man stadig må ryge. Herfra drager han ud på landet i et Frankrig ødelagt af globalisering og EUs landbrugspolitik, og hvor landmændene slider med at få enderne til at mødes og nu er modne til oprør. Det eneste, der stadig holder ham oppe, er stadig højere doser af det antidepressive middel, Captorix – og tanken om måske igen at møde sin tidligere kæreste Camille. Men er det i det hele taget muligt at være lykkelig i det moderne vestlige samfund? Forfatteren kan opleves på Louisiana Literature 22.-25. august 2019. Pressen skriver: »Houellebecq er Le Monstre Sacré i fransk litteratur, og han hvæser, syder og sprutter som et rigtigt uhyre, hvad skal han ellers gøre, hans kritik fører ingen steder hen. Men selv ikke han kan finde rigtig ro i den absolutte nihilisme, tror jeg.« *****– Jyllands-Posten »En stor roman og en lille verdenshistorie. Michel Houellebecqs syvende spektakulære roman er fuld af antidepressiver, onani, samtidsdiagnose, menneskehad og dannelse – og længsel efter lykke.« – Information »Barokt humoristisk og ætsende spydig.« ***** – Berlingske »Med Sérotonine cementerer Houellebecq sit ry som en af vor tids bedst skrivende samfundsrevsere og den menneskelige ensomheds skjald, der rammer plet i sin ofte sydende vittige samtidskritik.« – Weekendavisen »Michel Houellebecq lever op til sit rygte om at holde sit forvredne spejl op for det moderne samfund… Og så adskiller romanen sig ved på sin egen bagvendte måde at åbne døren til noget ellers uset i Houellebecqs univers: muligheden for kærlighed til en kvinde.« ***** – Kristeligt Dagblad »Det fantastiske ved Houellebecqs nye roman er, at den tager gravalvorlige emner op, som man samtidig kommer til at le ad… Houellebecq er i storform og manifesterer med Serotonin, at han er en af Europas største nulevende forfattere.« – Pov.international »Houllebecq er en forfatter som de er bedst – en slags tidssvarende shaman med en frygtindgydende indsigt som almuen bævende og varsomt føler sig draget af. Denne slags indsigt er ikke én-til-én med virkeligheden naturligvis, men slags forstærket essens eller spejling vi kan drage nytte af hvis vi formår det. Shamanen levede også på kanten af sit samfund, på en gang udstødt og i centrum. Ligeså med Houllebecq og hans hovedpersoner. De befinder sig på kanten af den verden resten af os har taget for givet, og kan derfor se på det med en anden klarhed. « – Solidaritet »Serotonin er et brag af en bog. Det er Houllebecq, når han er allerbedst… Houllebecq forstår at skrive antihelte frem, så man både har medlidenhed med deres uformåen og raser over deres kvindehad og misantropi. « – Bogblogger.dk

Der er ingen ende på Paris blev udgivet posthumt i 1964 og er en af Hemingways mest elskede klassikere. Siden Hemingways personlige papirer blev tilgængelige for offentligheden i 1979, har litterater dog undersøgt og diskuteret de omfattende forandringer, bogens redaktører foretog inden udgivelsen. Her foreligger langt om længe den reviderede udgave, der tager højde for Hemingways oprindelige manuskript. Denne udgave, der også er nyoversat, indeholder endvidere forfatterens udkast til flere kapitler, som aldrig tidligere har været udgivet, samt skitser til forskellige indledninger og afslutninger. Der er ingen ende på Paris er et enestående portræt af det sprudlende Paris i årene efter første verdenskrig og den unge Hemingways løsslupne kreativitet og ukuelige entusiasme. Det er også historien om de lykkelige år med Hemingways første kone, Hadley, og deres venskab med kunstnere som F. Scott Fitzgerald, Ezra Pound og Gertrude Stein. ”Hemingways ’Der er ingen ende på Paris’ har for længst etableret sig som en klassisk guide til både den franske hovedstad og den fortabte generation. Den reviderede udgave føjer nyt til historien og fører mod det Paris og de minder, der måske lever bedst i erindringen.” – Information ”Man kan ikke komme uden om, at ’A Moveable Feast’ fra Hemingways hånd er en vidunderlig bog, og at den er blevet stående som en klassiker” - Politiken "en helt fortryllende beskrivelse af 1920' ernes Paris" - Ekstra Bladet

Amerikaneren David driver rundt i Paris, da han en aften møder den italienske bartender Giovanni. David er netop blevet forlovet med den eventyrlystne Hella, men tiltrækningen til Giovanni er for stærk, og Hella er i Spanien. Snart flytter han ind på Giovannis værelse, men da Hella vender tilbage til Paris tre måneder senere, må han vælge mellem de to. Davids valg får tragiske konsekvenser. ”Giovannis værelse” er en kærlighedshistorie om identitet og begær i 1950’ernes Paris. Udkommer i SKALA-serien i Pia Juuls oversættelse. James Baldwin (1924-1987) var en amerikansk forfatter og borgerrettighedsaktivist. Han skrev indgående om den afroamerikanske oplevelse i USA og skabte furore ved at skrive om kærlighed mellem to hvide mænd i ”Giovannis værelse”. ”Voldsom og ulidelig smuk.” - San Francisco Chronicle ”En af de få forfattere af vores tid.” - Norman Mailer

Myriam og Paul bor i et eksklusivt kvarter i Paris med deres to små børn. Da Myriam skal tilbage til arbejdet efter barsel, får de brug for en barnepige, og de beslutter sig for den perfekte, høflige og tillidsvækkende Louise. Børnene elsker hende, hun er varm og omsorgsfuld, laver udsøgte måltider til hele familien, efterlader lejligheden skinnende ren, og holder sig i øvrigt diskret i baggrunden. Snart kan Myriam og Paul slet ikke undvære deres hengivne barnepige. Men ganske langsomt ændres magtforholdet i familien, og deres idylliske hverdag inficeres af jalousi, vrede og mistro. For hvor godt kender de overhovedet det menneske, de har lukket helt ind i familien og betroet det mest dyrbare de ejer? Pressen skriver: »Umulig at lægge fra sig og endnu sværere at glemme igen.« ****** – Politiken »Nervepirrende … fuld af finesser.« ***** – Børsen »En ualmindeligt godt begavet psykologisk thriller.« ***** – Elle »Romanen fastholder læseren i et jerngreb, indtil sidste side er vendt.« – UDBRUD! »Medrivende, prisvindende thriller og et skarpt portræt af moderne kvindeliv på første og tredje klasse.« – Weekendavisen Dyster og foruroligende **** – Jyllands-Posten »Leïla Slimani har givet os en fremragende roman … som gør ondt og bliver siddende.« – Litteratursiden.dk »En hjertegribende beretning.« **** – Litteraturlinjer.dk »Byder på mere end et godt gys og stigende spændningskurver. Slimanis velfunderede beskrivelser af personernes sindstilstand – deres glæder, frygt og ambitioner males med sarte penselstrøg, men kommer tydeligt frem, fordi de puffer til læserens egne følelser ... En spændende læseoplevelse.« – Bogblogger.dk

Bogen der har sendt chokbølger gennem Frankrig og totalt har ændret #metoo-debatten. Nummer 1 på de franske bestsellerlister siden udgivelsen i januar 2020. V. var 13, en usikker og lidt forsømt pige; G.M. var 50, en celeber forfatter, der var kendt for sine seksuelle forhold til purunge piger. De to mødes til et middagsselskab, han bestormer hende med kærlighedsbreve, hun er duperet over denne kultiverede mands interesse for hende, og snart fortolker hun hans rutinerede forførelseskunst som udtryk for den store kærlighed. Hendes mor giver sin tilladelse til forlaget, og V. flytter ind på G.M.'s hotelværelse, installeret i rollen som 14-årig elskerinde til en pædofil forfatter. 30 år efter at forholdet er slut, beskriver Vanessa Springora det smertefulde kapitel af sin ungdom, der endte med et psykisk sammenbrud, og som trak lange destruktive spor ind i hendes voksne liv. Hun skildrer ambivalensen omkring det oplevede, hele det sammenfiltrede følelseskompleks af smerte, afmagt, skam og skyld og vrede. "Samtykket" er en bog om et seksuelt og litterært overgreb på en ung pige, om at miste kontrollen over sit liv, men også til sidst få den igen ved at fortælle historien om dette overgreb. "Chokerende (...). Her giver en klog og harmonisk stemme ordet til dem, der alt for længe har levet i stilhed. Det gør lige så godt, som det gør ondt." - Berlingske, 5 stjerner"Selvbiografisk, rå, skarp, subtil og dyb."- Le Parisien

"Naturen har udelukkende skabt individerne for at understøtte Lidelsen, for at hjælpe den med at sprede sig på deres bekostning." Mange af sætningerne i Bitterhedens syllogismer (1952) kunne være formuleret med det formål at udtrykke mest mulig fortvivlelse på mindst mulig plads. Aforismesamlingen er skrevet på fransk af den rumænskfødte filosof Emil Cioran, som for at overvinde en mangeårig depression gav afkald på sit modersmål og tilegnede sig en formfuldendt frankofon stil med syttenhundredetallets belletristik som forbillede. Den knappe prosa i Bitterhedens syllogismer bærer præg af denne "kærlighedsaffære med en ordbog": De mest destruktive tankerækker fremføres på en subtil og elegant måde, som hvis Nietzsches filosofiske hammer var forvandlet til en fleuret.Umiddelbart virker Bitterhedens syllogismer heller ikke som en bog skrevet af nogen, der har overvundet en depression, snarere tværtimod: Sortsynet er konstant og angår alt fra religion og ateisme over kærlighed og ensomhed til liv og død. Alligevel er teksten, på trods af det pessimistiske udgangspunkt, altid lystbetonet, motiveret af en generøs vilje til at charmere og underholde. Cioran forstår kunsten at være "elskværdigt ulykkelig", som han selv udtrykker det, og går aldrig af vejen for en vittighed: "En filosofisk mode er ligesom en gastronomisk; man er lige så utilbøjelig til at gendrive en idé som til at gendrive en sovs."Det paradoksale ved Cioran – den vennesæle misantrop – afspejles også i modtagelsen af hans værker. Allerede udgivelsen af hans første bog udløste på den ene side en pris til forfatteren, mens den på den anden side, hvis man skal tro en vandrehistorie, tvang hans forældre til at mørklægge deres hjem om aftenen. Den ikonoklastiske præstesøn var ikke sen til at forlade hjemlandet til fordel for Paris, hvor han boede resten af sine dage, altid nødtørftigt indkvarteret på små hotels med livsledsageren Simone Boué og en enorm bogsamling. Ciorans eneboertendenser og hans værkers uforsonlige udtryk forhindrede ham dog ikke i at indtage en plads i det intellektuelle parisiske miljø. Han var venner med især to andre eksilforfattere, Samuel Beckett og landsmanden Paul Celan, og er blevet beundret på afstand af Susan Sontag og Herta Müller. Bitterhedens syllogismer er det første af hans værker, der er oversat til dansk.Emil Mihai Cioran (1911-1995) var rumænsk forfatter og filosof. Langt størstedelen af sit liv tilbragte han i selvvalgt ­eksil i Paris, hvor han som "rejsende i smuldrende kosmologier" forfinede sit sortsyn til punktnedslag i altings utilstrækkelighed. På trods af en afsmag for anerkendelse lykkedes det ikke Cioran at holde alle læsere fra livet: Samuel Beckett skrev, at han "fandt ly" i hans "ruiner", landsmanden Paul Celan oversatte ham til tysk, og for Susan Sontag var han en arvtager efter Kierkegaard, Nietzsche og Wittgenstein.

I bogen Skoven og floden  møder Karl Ove Knausgård den tyske kunstner Anselm Kiefer mange forskellige steder i verden, blandt andet i Paris, hvor han bor, i København og London, og i Freiburg og Donaueschingen, hvor Kiefer voksede op. Han overværer Kiefer arbejde i sit atelier, og han taler med ham om hans kunst, i et forsøg på at prøve at forstå, hvad mødet med Kiefers kunst gør ved os. Gennem møderne og samtalerne med Kiefer stiller Knausgård ham de store spørgsmål: Hvordan kan billeder uden mennesker i den grad være ladet af det menneskelige? Hvordan kan et tomt landskab være ladet af historie?Skoven og floden er et fascinerende blik ind i en af verdens største kunsterens liv og virke. 

Madeline er kriminalbetjent i London og rejst til Paris for at være lidt alene og genfinde roen i sit liv. På grund af en misforståelse er hun dog nødt til at dele udlejningshus med forfatteren Gaspar, som er ankommet fra USA for at skrive i ro og fred. Huset inklusiv atelier har tilhørt den berømte maler Sean Lorenz, som er død et år forinden og hvis malerier siden er forsvundet. Da både Madeline og Gaspard er fascineret af Lorenz' talent og triste skæbne, beslutter de sig for sammen at opspore de meget omtalte billeder. Ingen af dem kunne dog have forudset, hvilke prøvelser de må igennem for at afdække hemmelighederne om Sean Lorenz. Guillaume Musso har endnu engang skrevet en fængslende thriller, som denne gang tager læseren med ind i en fascinerende og mystisk kunstverden.

Paris, 16. februar 1885. En kolossal folkemænge følger den venstreradikale forfatter Jules Vallès’ kiste gennem byens gader til kirkegården Père-Lachaise – hvor de sidste kommunarder var faldet fjorten år tidligere sammen med deres kortlivede revolutionære folkestyre, Pariserkommunen. Fem år er gået, siden kommunarderne fik amnesti, og de eksilerede kunne vende hjem, men Pariserkommunens skurke og helte er ikke glemt. Midt i menneskemylderet genfinder vi Zabo, som vi forlod tyve år tidligere i Louisiana, og som nu lyder navnet Clara. Da hun ser en ung pige blive mishandlet efter netop at være ankommet til storbyen fra Bretagne, reagerer Zabo ... I dette første bind af to i den allersidste cyklus om Vindens passagerer iscenesætter François Bourgeon en storslået grafisk roman med tråde til Pariserkommunens komplekse og misagtede periode ... og først og fremmest henlagt til den maleriske bydel Montmartre. Noteapparat med forklaringer til historiske personer, begivenheder og begreber.Det er fyrre år siden, at François Bourgeon lancerede sit storslåede, historiske periodedrama Vindens passagerer, der blev en af tidens mest bemærkelsesværdige og indflydelsesrige tegneserier for voksne. Med sin kraftfulde blanding af detaljerede maritime miljøer, blodige begivenheder – og samtidig en udpræget kønspolitisk og social undertone med den handlekraftige og seksuelt selvbevidste unge pige Isa i hovedrollen – var både mandlige og kvindelige læsere begejstret for de fem første bind, der i sin helhed må betragtes som en kraftpræstation af en mastodontisk graphic novel. Cobolt udgav den samlede udgave i 2011. For ti år siden udkom seriens anden cyklus, Barn af Kaimantræet, i to bind. Mens de oprindelige fem bind kredser om tiden for Den Franske Revolution 1798-99 og samtidens omfattende slavehandel, udspiller Barn af Kaimantræet sig under Den Amerikanske Borgerkrig i 1863 i Louisianas sumpområder med Isas barnebarn Zabo i hovedrollen. Den tidligere danske udgave af de to bind har længe været udsolgt og stærkt efterspurgt. Efteråret 2019 udkommer de i en ny, samlet udgave. I denne nye, tredje og allersidste cyklus, som også kommer til at omfatte to bind, møder vi omkring tyve år senere atter Zabo, der nu befinder sig i Paris i efterdønningerne af Pariserkommunens blodige begivenheder. Sammen med den unge bretonske pige Klervi forsøger hun at navigere i Montmartres smeltedigel af ludere, lommetyve, dissidenter, revolutionære, royalister, nationalister, kunstnere og excentrikere, mens hun langsomt begynder at blive indhentet af sin smertefulde fortid. [Pressen skrev om Vindens passagerer:] »Enestående ... Billedruderne dugger af erotik, og detaljegraden i skildringen af 1700-tallet er forbilledlig.« – Politiken (5 hjerter) »Fortællingen har et episk omfang, som ikke er hverdagskost i tegneserier, og så er den fuld af eksplicit vold og sex.« – Information »En vaskeægte klassiker. Serien er smukt fortalt og tegnet, og denne samlede, indbundne udgave i størrelse XXL kan kun anbefales.«– Ekstra Bladet »Tegnet med udsøgt sans for detaljer og farvelægning ... Man får en på opleveren.«– Weekendavisen

Livet begynder ved 75.Det er aldrig for sent at opleve sit livs eventyr Evelyn Gallagher fortryder bitterligt den hurtige flytning til plejehjemmet i Dublin. Selvom hun er femoghalvfjerds og lige blevet enke, så er hun langt fra døden nær. Så en morgen, mens hele hjemmet sover, trisser Evelyn ud gennem porten for aldrig at vende tilbage. Hun begiver sig af sted på en roadtrip, som tager hende til Liverpool og Bretagne. Her køber hun en minibus og begynder sit livs eventyr. Men det er ikke alle, som synes, at store eventyr er passende for en dame i Evies alder, slet ikke hendes søn Brendan og hans kone Maura. Sammen begiver de sig ud for at lede efter Evelyn. Da de endelig finder hende, får de sig en overraskelse, for mens Brendan og Maura har opgivet håbet om kærligheden, så har Evie det slet ikke.

London West End bliver rystet af brutale terrorhandlinger. Angrebet er et unikt eksempel på perfekt planlægning og komplet tavshed, men der er én løs tråd. Tråden fører Gabriel Allon og hans team til Sydfrankrig og til en af en af de rigeste mænd i landet, Jean-Luc Martel og hans partner, Olivia Watson - en smuk tidligere britisk fotomodel. Olivia foregiver ikke at kende den sande kilde til Martels enorme formue. Og Martel vender på samme måde det blinde øje til, da han indgår forretninger med en mand, hvis eneste mål er at ødelægge hele den vestlige verden. Sammen, under Gabriels dygtige ledelse, bliver de nøglepersoner og helte i den globale krig mod terrorisme og jagten på verdens farligste mand. "Silva spinder sit spind, lægger sine fælder, lammer læseren med hovedbruds-krøllet spænding og pludselige drejninger...betagende-"-Providence Journal

Paris 1905. Antikvitetshandleren Austin Baldwick ankommer modvilligt til den franske hovedstad, mens den storslåede begravelse af kultlederen madame Kowalski sætter byen på den anden ende. Baldwick skal hente liget af en nyligt afdød kollega med hjem til London. Det burde være en ren formalitet, men snart befinder han sig i en labyrint af bureaukratiske forhindringer. Og samtidig begynder grunden at skride under ham. I bogstaveligste forstand.Hemmelige selskaber og esoteriske ritualer. En skjult nedgang fra et hotelværelse til Paris' katakomber. Døde der ikke forbliver døde. Et tarotkort. En uhyggelig seance, der involverer et kunstigt menneske og en stor terroraktion i undergrunden.Baldwick bliver tvunget længere og længere ind i en skyggeverden, hvor ingen er, hvad de giver sig ud for at være, og hvor han selv er udvalgt til at spille en afgørende rolle."

Atanasia Bartolome vil ikke være typen, der siger undskyld, når man træder hende over tæerne. Hun vil væk fra det søvnige forstadsliv i Bilbao, og da hun en dag ser et maleri af den berømte kunstmaler Roberto Diaz Uribe, bliver hun overvældet af dets kraft. Det viser sig – for intet er tilfældigt – at Diaz Uribe er Atanasias onkel, og hun sætter ud på en rejse for at løse mysteriet om ham: Hvem han var, og hvorfor han en dag forsvandt som dug for solen.Rejsen fører hende til Paris, hvor hun møder en afhoppet sovjetisk kunstprofessor, der lider af samlermani. Og den fører hende flere hundrede år tilbage i familiehistorien, sådan som den er blevet fortalt af hendes farmor Esperanza. En familiehistorie befolket af spanske biskopper med underskønne elskerinder, trillingesøstre med heksekræfter, opdagelsesrejsende i kolonitidens Congo og en pige, der kan tale med dyrene.Véronique Ovaldé er en eminent historiefortæller, og i romanen flettes fortid og nutid sammen til en eventyrlig fortælling om frigørelse, udlængsel, kunstens kraft og vores trang til at skabe idealsamfund, for til sidst at ødelægge det hele for hinanden. Véronique Ovaldé (f. 1972) er en af Frankrigs mest læste forfattere, kendt og elsket for sit poetiske og fantasifulde fortælleunivers. Hun debuterede i år 2000 og har siden udgivet både romaner, børnebøger og noveller, flere af dem prisbelønnede. Vi er efterkommerne af de hekse, I ikke fik brændt er hendes seneste roman. På dansk er tidligere udkommet romanen Fugleliv. ”Ingen kan som Ovaldé fortælle historien om Torneroser, der vågner af deres søvn og frigør sig fra mændenes forbandelse.” – ELLE France”Under den lette overflade er Vi er efterkommerne… både en dannelsesroman og en politisk roman i ordets fineste forstand, en roman om mod, om giftige usagtheder og, ikke mindst, om jagten på frihed.” – Le Figaro

Adèle har det perfekte liv. Hun er en respekteret journalist, lykkeligt gift med lægen Richard som hun har en lille søn med, og bor i en stor, smuk pariserlejlighed. Men bag den polerede facade fortæres hun af kedsomhed og hengiver sig til sine fantasier og en lind strøm af stævnemøder og hemmelige affærer. Hun ved hun ikke burde, men gradvis begynder de hemmelige møder at fylde mere og mere i hendes liv. Hun forsømmer sit arbejde og lyver for sin familie, alt sammen for at forfølge et stadig mere altopslugende begær, uanset prisen. Adèle er en lysende velskrevet og modig roman om begær, sexafhængighed og en kvindes jagt på at føle sig i live.

En smuk historie om venskab i betagende parisiske omgivelser. Om to kvinder som finder en unikt venskab oven på skilsmisse og hjertesorg. Grace booker en rejse til Paris sammen med sin mand for at fejre, at de har været sammen i 25 år. Men Graces mand vil ikke med til Paris – han vil skilles! I chok og forvildelse tager hun afsted alligevel, og i Paris opstår et usædvanligt venskab mellem Grace og 18-årige Audrey, som hun tilfældigt møder.

En vaskeægte kultroman; glemt i dansk litteraturhistorie, men med et lille, men dedikeret publikum i ind- og især udland. Romanen er lige dele bizar gotik, detektivroman og -parodi, metafiktion og avantgardelitteratur, glemt og forbløffende moderne og fyldt med mere eller mindre gakkede teorier om telepati, hypnose, personlighedsspaltning og mennesket som løgvækst.Romanen begynder på en parisisk galeanstalt, hvor psykiateren dr. Renard de Montpensier udfører hypnotiske seancer med menneskeløget Kzradock. Herfra udvikler begivenhederne sig i et manisk tempo med mord, en puma, et hallucinerende biografpublikum og revolte på galeanstalten. Fra Paris bevæger romanen sig til Brighton, hvor de Montpensier må konfronteres med den mystiske lady Florence og deres fælles spøgelsesbarn, en døvstum hund, et personlighedsspaltet skelet, en skalperet detektiv og en mand, der måske er Kzradock, som styres af en manipulerende bændelorm, før han lærer menneskeløgets lektie.Menneskeløget Kzradock er en udknaldet roman, der konstant afmonterer sig selv og stiller spørgsmålstegn ved sandheden. Bogen fik ingen stor modtagelse i Danmark, men den tyske oversættelse fra 1912 vakte begejstring hos de tysk-jødiske filosoffer Walter Benjamin og Gershom Scholem, der så romanen som grundlag for en tvivlens metafysik. Romanen er genudgivet på tysk i 1987 og udgivet på engelsk i 2010 og 2017, men er aldrig før genudgivet på dansk.“i Dag ulæselig” –Cai M. Woel, Dansk Litteraturhistorie 1900-1950”Bogen unddrager sig ethvert normalt æstetisk Synspunkt. […] Hvad Forfatterens Hensigt har været med at skrive den, er helt uforstaaeligt. […] Denne Bog er mildest talt et besynderligt og højst bizart Indfald.” –Julius Clausen, Berlingske Tidende 1910”En lille novelle […] vil ryste ham helt ind til rødderne af hans stamtræ. Den hedder Die Menschenzwiebel Kzradock oder der frühlingsfrische Methusalem.” –Walter Benjamin”Denne bog er meget stor og taler et mægtigt sprog […]. [E]n detektivroman uden pointe, hvis begyndelse og ende ligger i menneskets uudsigeligt dæmoniske […]. Denne bogs […] kunstneriske enhed ryster moralen, for dens enhed er avlet af det dæmoniskes love.” –Gershom Scholem

Olivier er professor i kunsthistorie ved Sorbonne og lever en komfortabel middelklassetilværelse med sin mangeårige kæreste, Sylvie. Men alt bliver vendt på hovedet, da en 21-årig kvinde dukker op i hans liv. Hun er studerende og han hendes vejleder.Fie, som hun hedder, ligner til forveksling kvinden, der var den midaldrende professors første forelskelse og store kærlighed. Lige siden Mathilde – hans mest dyrebare ungdomsminde – forsvandt ud af hans liv, har hun hjemsøgt hans tanker som en blanding af fortrydelse og dårlig samvittighed.Imod enhver sund fornuft bliver Olivier mere og mere optaget af sin unge, smukke elev. Han involverer sig ikke kun i hendes studieplaner, men også i hendes kærlighedsliv. Men Fie har sit eget liv at forholde sig til og sine egne valg at træffe. Himlen over Paris er en fortælling om de løgne, vi fortæller hinanden for at undgå at gøre, hvad vi allermest ønsker. Om de valg, der virkelig er værd at foretage. Om at vælge kærligheden, selvom den virker uopnåelig. Om at vælge det liv, der ikke bare mageligt ligger lige for. Bregje Hofstede (f. 1988) er hollandsk forfatter. Himlen over Paris, hendes stærkt kritikerroste debutroman, er en bestseller i Holland.