Bøger om Liberalisme

I HARD-KÅRE fortæller en af landets mest succesrige topchefer for første gang om sin bemærkelsesværdige karriere i det danske og internationale erhvervsliv. Tilnavnet har Kåre Schultz fået for sin indstilling til at møde udfordringer, løse problemer og skabe vækst. Som han selv siger: "Der er masser af ordentlige mennesker, der ikke får tingene gjort. At være Hard-Kåre handler om at sige tingene, som de er, og handle på dem." Han er derfor blevet kendt som en konsekvent problemknuser, der har skabt opsigtsvækkende resultater hos medicinalgiganterne Novo Nordisk, Lundbeck og senest israelske Teva. Biografien giver et interessant og åbent indblik i skabelsen af en stålsat kapitalist og liberalist, der under jakkesættet rummer stor nysgerrighed og flere nuancer. Det er en fascinerende historie om rejsen fra en lokal kro til direktionsgangen i globale virksomheder. Kåre Schultz fortæller blandt andet om afgørende øjeblikke i sin karriere, markante beslutninger som leder og intense møder med statsoverhoveder. Bogen indeholder også de regler og råd, der har formet ham og givet ham succes som erhvervsleder.

Denne bog er en lynskarp diagnose af vores samtids borgerlige krise og dens rødder helt tilbage til Hartlings, Schlüters og Foghs tid. Men den er også en lettilgængelig indføring i den borgerlige tankegang – som en opmuntrende vitaminpille til alle i Danmark, der føler sig hjemløse i tidens konsensustyranni.Den gode nyhed er, at borgerligheden lever – og er den eneste ideologi, der virker. Velfærdssocialismen, derimod, er skrøbelig, fordi den bygger på et falsk fundament. Tiden er moden til at levere et borgerligt alternativ, der giver ansvaret tilbage til borgerne og deres familier.Martin Ågerup (f. 1966) er medstifter af og adm. direktør for IT-virksomheden Popoulos Analytics. Han var fra 2004 til september 2023 direktør for den borgerlige tænketank CEPOS og har ifølge Berlingske “formet den borgerlige idédebat mere end næsten nogen anden de sidste to årtier”. Han er formand for Instituttet for Fremtidsforskning og medlem af bestyrelsen i Den Berlingske Fond og i Johan Schrøders Fond. Han er Bachelor of Science i økonomi og økonomisk historie fra University of Bristol samt MA i økonomi fra University of Exeter.

Individets rettigheder bør ikke overtrumfe demokratiet og hensynet til fællesskabet. I bogen forsvarer forfatter, forsker og debattør Michael Böss det demokrati, som er trængt af populisme, liberale demokrati-skeptikere og myter om en demokratisk krise.Michael Böss fortæller om liberalismens historie og betydning på en ny og original måde. Nye former som rettighedsliberalisme, markedsliberalisme og kulturliberalisme er med til at øge individualismen og opsplitte samfundet og skade demokratiet og det folkelige fællesskab. I dag er liberalismen dog ikke kun en borgerlig ideologi, men findes også i tvivlsomme venstreorienterede udgaver i form af multikulturalisme og identitetspolitik.Med inspiration fra bøndernes andelsbevægelse og arbejdernes kooperativer i 1800-talletpeger Michael Böss på nogle principper og værdier, som skal være med til at løse de problemer, vi står overfor. Ikke mindst det store politiske dilemma, der består i at afveje behovet for sikkerhed og frihed.

Alle snakker om det. Men hvad er det, vi taler om, når vi taler om folket?I Folket præsenterer filosofferne Kristoffer Bayer og Silas Marker, gennem tænkere som Platon, Hobbes og Rousseau, læseren for, hvordan der fra antikken og frem til i dag er blevet udkæmpet en voldsom kamp om fortællingen om folket. Bogens to forfatterne viser, hvordan der forsat kæmpes om begrebet og hvordan politikere og politiske bevægelser som Inger Støjberg, Men in black og nutidens højre- og venstrepopulisme bruger begrebet i dag til at skabe nye fortællinger om, hvem folket er – og hvem der ikke er en del af det.Folket henvender sig til alle, der godt kunne tænke sig, at få skærpet sit blik for de fælles træk i nutidens populistiske bevægelser og det liberale repræsentative demokrati. Og den demonstrerer hvordan spørgsmålene fra den politiske filosofiske tradition stadig kan være nøgle til at forstå vores samtid: Fra den antikke filosofi til traktor-demonstrationer og mink-sag, fra oplysningstidens politiske tænkere til Kaare Dybvad Beks og Alex Vanopslaghs facebookopslag.Mikkel Thorup, professor i idéhistorie ved Aarhus Universitet, skriver om bogen:"Folket er et dunkelt og magisk begreb, der får ting til at ske og andet til at forsvinde. Dette er den første bog, der går i dybt ned i begrebet, dets historie og logik, og forklarer, hvordan magien virker. I en tid fyldt med referencer til 'folket' er denne bog uomgængelig."

Henrik Christoffersen er tidligere forskningschef i den liberale tænketank CEPOS og mangeårig iagttager og kritiker af det danske velfærdssamfund. I sin nyeste bog går han i rette med de faste forestillinger om lighedens velsignelser og statens monopol på velfærd.Lighed har været velfærdsstatens sande dna siden velfærdsstatens dannelse. Frem til 1980’erne blev den økonomiske ulighed mellem danskerne da også stadig mindre. Herefter, og altså i mere end fire årtier, er uligheden imidlertid øget år for år. Bogen eftersøger, hvad der ligger bag.Det var ikke realistisk fortsat at øge skattetrykket efter begyndelsen af 1980’erne, og der opstod nye prioriteringer i dansk politik. Stort set alle økonomiske reformer i de senere år har i sig selv øget den økonomiske ulighed. Det er en udvikling, som sætter spørgsmålstegn ved, om ligheden overhovedet har været en grundlæggende værdi for danskerne, eller om udviklingen blot har været drevet af trangen til økonomisk vinding for det bestemmende flertal.

Kunstig Intelligens, klimaforandringer og masseuddøen af arter er ved at ændre fundamentet for vores civilisation. Ikke blot er der nye vindere og tabere i den globale konkurrence, det er selve menneskets status, vores eksistens og forhold til naturen, der er under omkalfatring.Hvordan kan vi begribe det og håndtere det?Libertisme: Begrib det 21. århundrede præsenterer naturens og kulturens rammer og systemer, som vi er nødt til at forstå for at kunne overleve og trives. Den sætter friheden som det centrale omdrejningspunkt, og den giver os en begrebsramme og et sprog for at kunne forholde os til de problemer, vi står i. Bogen foregiver ikke at have alle løsningerne, men den gør det muligt at tænke og planlægge ud over den begrebsverden og samfunds­model, vi kender.

I 1990’erne blev neoliberalisme det dominerende økonomiske paradigme, og statsledere som Bill Clinton og Tony Blair tog økonomien til sig. Grundlaget for den neoliberalistiske tankegang blev dog allerede lagt i årtierne inden med Ronald Reagan og Margaret Thatchers økonomiske politik, men også udviklingen af en neoliberal økonomi i diktatoren Augusto Pinochets Chile. Først i 2000’erne blev neoliberalismen for alvor udfordret – og truet – af den globale finanskrise, hvis lige ikke havde været set siden depressionen i 1930’erne.En meget kort introduktion til neoliberalisme undersøger og analyserer neoliberalismens fødsel og udvikling, dens krav og forskellige former. Bogens kapitler handler om:Hvad er det nye ved denne form for liberalisme?Første bølge i 1980’erneAnden bølge i 1990’erneNeoliberalisme og asiatisk udviklingNeoliberalisme i Latinamerika og AfrikaKriser, 2000’erne og hinsidesManfred B. Steger er professor i sociologi ved University of Hawaii, USA. Ravi K. Roy er forsker ved The W. Ed­wards Deming Institute og Claremont Gra­­d­ua­te University i USA og ved ­Royal Melbourne Institute of Technology i Au­stralien.

Dramaet "Rosmersholm" fra 1886 anses af mange kritikere for at være Henrik Ibsens mesterværk. Det udspiller sig på en gammel herregård i det sydlige Norge, hvor den forhenværende præst Johannes Rosmer lever i et forhold med sin husholderske Rebecca West, mens konservative og liberale kræfter kæmper om magten i landet.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen norske dramatiker og digter Henrik Ibsen (1828-1906) er én af de vigtigste forfattere i Det Moderne Gennembrud og regnes som grundlæggeren af det moderne drama med skuespil, der sætter den menneskelige psykologi i centrum og kredser om den fortid, det er så umuligt at flygte fra. Ibsen er verdensberømt for skuespil som "Et dukkehjem", "Peer Gynt" og "Hedda Gabler", men producerede i alt over tyve dramaer, der stadig opføres på teatre over hele verden.

Oprindelig var denne bog tænkt som et indlæg imod det forfatterne oplevede som et tabu omkring en fri debat af spørgsmålet lighed/ulighed. Da de ønskede at åbne debatten, fik de folketingspartierne til at skrive hver deres indlæg til bogen, hvori partierne fremstillede deres opfattelse af lighed/ulighed. Bogen var klar i juni 2011, men som følge af misforståelser med forlaget omkring udgivelsestidspunkt, valgte forfatterne at opgive projektet. Udviklingen efter valget i september 2011 har rykket markant ved opfattelsen af lighed/ulighed hos toneangivende partier, herunder sat spot på velfærdsstatens fremtidige indretning. Derfor har forfatterne fundet det relevant alligevel at udgive bogen i redigeret form, men med de oprindelige - kun lidt mere end et år gamle partibidrag. Således bliver forhåndenværende bog den første litterære produktion, der fremstiller den nye og epokegørende udvikling, som dansk politik lige nu befinder sig midt i. Der er tale om en udvikling væk fra dogmet om lighed. Et dogme, som har været dominerende i dansk politik i mere end et halvt århundrede. Hos vennstrefløjen som rent hjerteblod og som rettesnor for denne fløjs valgte politik. Hos højrefløjen som væsentlig rettesnor for den politiske kommunikation til befolkningen.Udbredelsen henover det politiske spektrum af en accept af ulighed som den økonomiske væksts dynamo, vil få afgørende konsekvenser for indretningen af velfærdsstaten, som vi har kendt den de sidste ca. 40 år. Hvordan dette kommer til at spænde af, vil de kommende år vise.

Frit og Fair befinder sig i genren for politisk filosofi. Den skitserer en model for liberalisme som overideologi, der implementerer principper for fairness og for et garanteret mindsteniveau i en traditionel liberalistisk ramme. Bogen rummer en række interesante tanker, herunder forestillingen om en minimalplus stat, om et hypermarked, såvel som normen for retfærdighed.

Da statsminister Anders Fogh Rasmussen blæste til værdikamp og den danske kulturdebats barometer gik fra godt vejr til storm på ti sekunder tog alle det for gode varer at netop værdierne satte skel mellem de uenige danskere. Men hvad nu hvis det slet ikke er så sandt som det lyder? Hvad hvis danskernes værdier er forbløffende konsistente - og at det derimod er holdningerne kampen gælder?Tid til forundring giver et personligt signalement af samfundsdebatten efter det regeringsskifte der blev en realitet under Venstres slogan "Tid til forandring". Bogen er et indlæg i den omfattende debat om kulturradikalismen som er blevet kritikernes bekvemme samlekasse for alt fra stalinisme til humanisme. Klaus Rothstein efterlyser en genoplivning af kulturradikalismen som en tværpolitisk "reformbevægelse" der kan tage det kritiske opgør med det bestandige krav om danskhed og Dansk Folkepartis ideologiske afvisning af menneskerettigheder og humanisme som menneskelig selvforgudelse og afgudsdyrkelse. Et godt sted at begynde er ifølge Rothstein et glemt og overset liberalt motto: Frisind er andet og mere end frisind blandt ligesindede.Klaus Rothstein f. 1964. Har bl.a. skrevet essaysamlingerne "Kvinde på Dronning Louises Bro" og "Frisk fisk til inkaen". Litteraturkritiker og kommentator ved Weekendavisen.